Jeg længes efter at lyse som kristen Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. dec. 2020/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87064.mp3?cb=1618476818.mp3 Mit overskud drukner i trælse tanker. Jeg burde vel kunne udrette mere efter alle de prædikener, jeg har hørt? Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg let overvældes og fastlåses af tanker. Jeg vil gerne leve og lyse i mit kristenliv, men kommer ofte til kort. Det er, som om mit overskud drukner i trælse tanker. Derfor får jeg ofte ikke gjort det, jeg egentlig gerne ville gøre. Jeg burde vide bedre, og skulle – efter alle de prædikener jeg har modtaget – være i stand til at udrette noget. Ærligt sagt bliver det ikke til meget. Ikke at jeg lever i fordømmelse, men måske en tristhed over mig selv og min formåen. Kan du hjælpe, lytter jeg gerne. På forhånd tak, også for gode brevkasser. Kærlig hilsen Kaj   Kære Kaj Vi lever i ”nåde-landet” og ikke i ”burde-landet”. At tage sig sammen virker ofte kun kortvarigt. At falde sammen er bedre, så kan Kristus komme til. Magtesløshed får os til at søge Gud, hvorfra al vores hjælp kommer. Vi må alle fra nu til nu være i kontakt med Gud og Guds værdier. Vi kan stille os spørgsmålet: Hvad vil folk sige til vores begravelse? Hvad er vores værdier? Et godt udgangspunkt er Gal.5:22-23: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” Når vi er forbundet med Kristus og Ånden, flyder denne flod gennem vores sind. Den møder vores tanker, og det ofte ikke fornyede sind. Det er ikke dine tanker i sig selv, der skaber mørke. Mørket opstår, når du holder fast i tankerne og ikke slipper lyset til. Sindet er som en radiostation, der sender signaler og tanker 24/7. Nogle af de tanker er gode og konstruktive og helt nødvendige for at agere i vores aktuelle verden. Andre tanker er forstyrrende, livshæmmende og ind imellem ligefrem destruktive. Det er desværre muligt kun at leve en halvt liv, fordi vi sidder fast i vores formørkede tanker. Livet passerer forbi. Vi bliver tilskuere. Vi taler kun om, hvad de andre gør. Vi er selv gået i stå. Vi har mistet gnisten og livet. Guds livseventyr for os er gået helt i glemmebogen. Vi søger over i surrogater i form af film, sociale medier, misbrug og spil for at dulme kedsomheden og dårlige tanker. Minimer dårlige tanker Der er tre nøgler til at minimere disse dårlige tanker. Den første er, at vi løbende og altid i nuet er forbundet med Kristus, Helligånden og vores bibelske værdier. Den anden er at bearbejde de forstyrrende tanker og tankebygninger. Her kan det være nødvendigt med fx Salme 23 og ACT-terapi, som min tredje bog PsykiaTro handler om. Den tredje nøgle er handling. Handling er ikke en overspringshandling, en sammenligning med andre handling, en ”dopaminflugt” eller en afledning, men en handling født ud af foreningen med Kristus. En handling, som med bibelske ord er en levende og ikke død gerning. Døde gerninger brænder op, når vi en dag møder Kristus, som han er. Livet er for kort til døde gerninger. Levende gerninger, der er født at Ånden, er det, der skal til. Kristus iklædte sig menneskeskikkelse. Han kender alt til menneskelivet. Han kommer os til hjælp, netop for også at redde os ud af vores forvildede tanker – ”I har fået Kristi sind”. Kristus kom med liv i overflod. Det har vi alle brug for lige nu. Glædelig jul og et velsignet nytår 2021 med Guds tanker, som er højere end vores tanker. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Svære følelser kan bringe noget godt frem Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. nov. 2020/48 Kære Poul Henning Jeg glæder mig til julen, men jeg er også bange for den. De store følelser kommer ofte i spil i vores familie, når vi mødes i julen. Nogle gange er juledagene endt med både brag og for meget indtag af vin. Det kan være ganske smertefuldt og pinligt. Ja, det burde ikke være sådan. Vi mødes ikke så tit, og vores store, lidt dysfunktionelle familie består af mange halvsøskende og børnebørn. Jeg vil gerne, at vi bare kunne mødes og hygge os, julen er jo hjerternes fest. På forhånd tak for et godt råd. Kærlig hilsen Bo Kære Bo Jeg forstår din bekymring. Julen er fyldt med forventninger. De fleste er i julen mere følsomme og sentimentale. Generelt, men måske særligt i sammenbragte familier, kan alene det at få logistikken, særlige ønsker og aftaler på plads, være en stor udfordring. Vores forventninger bliver nemt for høje, og der løbes ofte for hurtigt for at gøre alle tilfredse. Er mange småstressede, kan julen let blive et følelsesmæssigt virvar. De svære følelser er ikke så forfærdelige, pinlige og negative, som du antager. De kan netop hjælpe til at sætte ord på nogle sandheder. Udfordringen med de svære følelser skal nok lige præcis ikke løses i de sidste to uger i december, men positivt set kan der ske noget, der åbner vores øjne op for noget, vi i rette tid må tage hånd om. Jeg bringer et citat fra min bog PsykiaTro, der udkommer den 10. december: ACT-terapi kommer os også til hjælp. Joshua J. Knabb har i sin bog en fin metaforisk beskrivelse af ”to byer”: ”Når du oplever smerte, er der to veje at gå. Den første vej leder til accept – og til at man forfølger sine værdier. Naturligvis leder denne vej til en by fyldt med potentiale for vanskeligheder og nød. Fordi indbyggerne er villige til at leve deres værdier ud, vil de uundgåeligt komme til kort ind imellem, og det vil lede til tristhed, smerte, frygt og angst. Disse følelser, set fra byens perspektiv, er på ingen måde problematiske isoleret set, idet de også kan berige hverdagen. For disse indbyggere handler sorgen om, at de er gået glip af noget vigtigt, og hjælper dem til igen at blive forbundet med deres værdier og forfølge det, som virkelig betyder noget. Angst er en vigtig følelse, der gør opmærksom på behovet for at handle og foregribe, at noget går galt i fremtiden. Vrede hjælper dem med at forstå, at der er sket en uretfærdighed, som det er nødvendigt at afhjælpe. Skyld minder dem om, at der er brug for, at noget skal gøres godt igen. I denne by har ubehagelige følelser et formål, så de undgås og afværges ikke nødvendigvis. Byboeren rummer generelt set hele spektret af følelser på grund af den indstilling, at i det indre liv tilbydes muligheden for at opleve hele livet i stedet for kun de positive følelser i hverdagen. Den anden vej leder til et liv i en by, hvor man lever i forskellige former for misbrug og bedøvelse. I denne by er der øjeblikke med glæder, især når tristhed, angst, frygt og vrede undertrykkes. Da de ubehagelige følelser ikke bruges som signaler, kæmper byens indbyggere med at forbinde sig til deres værdier og går glip af et liv tilegnet en dybere fornemmelse af mening, vitalitet og ildhu.” Jeg vil med dette citat give dig ro. Du skal acceptere virkeligheden og ikke være bange. De svære følelser er ikke så forfærdelige, pinlige og negative, som du antager. De kan netop være hjælpsomme til at sætte ord på nogle sandheder, der i Guds timing skal mødes med stor nåde. Jeg vil derfor tilskynde til, at du beder meget for din familie og de kommende juledage, for Jesus kom vidunderligt ind i vores verden med den rette dosering i alle situationer af både nåde og sandhed. En genial opskrift, vi kan lære meget af. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan skal vi blive enige om julefejringen? Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. nov. 2020/48 Kære Poul Henning Juleinvitationer og antal er blevet temmelig kompliceret i vores familie. Normalt skulle vi være 17 juleaften, men formentlig fastholdes regeringens ønske om, at vi kun kan samles 10. De 17 er alle aldre, og nogle er også særlig sårbare på grund af sygdom. Det har affødt mange holdninger og lidt heftige diskussioner. Nogle i familien siger, at vi blot skal bede til Gud. Han passer på os, så de 17 er ikke noget problem. Dermed bliver det et åndeligt problem, som handler om manglende tro og dette at gå imod al den frygt, som vælter ind over samfundet. Hertil svarer andre, at den personlige tro er personlig, men andre skal ikke udsættes for en unødvendig risiko. Flere henviser til Bibelen og fastholder, at vi naturligvis skal underordne os myndighederne. Endelig er der dem, der foreslår en pragmatisk løsning med opdeling af gæster på forskellige dage. Dette synspunkt bliver så igen anfægtet, for grundtanken er, vi skal begrænse os til færrest muligt og netop kun udvælge en lille tæt fast familie eller vennegruppe på 9, vi løbende mødes med. Dertil kommer dem, der synes, at vi skal udskyde festen, idet vaccinen er på trapperne. Der er dog enighed om, at vi alle har et hensyn til os selv og vores næste. Tak om du vil hjælpe os til at få en fredelig jul uden for meget forvirring. Kærlig hilsen Jette   Kære Jette I mange familier er der forskellige holdninger til corona-anbefalingerne, når det kommer til fejring af julen. Skal de store familier dele sig op, eller er det sikkert nok at samles? Ja, det er vist genkendeligt for de fleste. Der er mange holdninger og tilgange til Covid-19 i praksis. Jeg vil tilskynde til taknemlighed, vores land takler krisen bedre end de fleste andre lande. Overordnet vil jeg opmuntre til stor rummelighed og personlig frihed. Det er helt ok, at vi i dette spørgsmål har mange vinkler og tilgange. Alle skal naturligvis selv vurdere og personligt finde vej i de konkrete handlinger, det må vi respektere 100%. Vi skal ikke dømme hinanden. Alle kan finde eksempler, der bekræfter, at de har ret. I forsigtighed kan der strammes op, og i afslappethed kan der løsnes op. Diskussionen udløser flere underliggende temaer om etik, moral, tro og næstekærlighed. Fagligt set er problemet, at Covid-19 har en lang inkubationstid på optil 2 uger, og at vi kan smitte uden at vide det. Selvom vi følger alle de anviste regler, kan ingen af os altså være helt sikre. Vi kan og skal alle hele tiden arbejde på drastisk at nedsætte risikoen for smitte, men vi kan ikke fjerne den. Nogle vælger en virtuel løsning og opdeling i mindre grupper. Jeres 17 skulle i så fald vælge to fester på to forskellige steder plus en virtuel løsning. Højdepunkterne kunne da følges virtuelt en fest ad gangen. Jeg har tillid til, at I finder den løsning, der er bedst for jer. Ja, vi må midt i Covid-19-overvejelser ikke glemme julens herlige budskab. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” (Luk 2:10-11) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand bliver ofte vred efter sin mors død Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. nov. 2020/46 Kære Poul Henning Krog Min mand har over få måneder udviklet en utrolig vrede og aggression. Optakten til hans stærke følelser kom efter, at han mistede sin mor. I forbindelse med dødsfaldet slog han hånden af sin far. Ting jeg ikke anede om min mands barndom væltede ud som skeletter fra et skab. Min store bekymring skyldes den vrede, der nærmest har besat min mand. Fra det ene øjeblik til det andet kan han hidse sig op over Covid-19 krisen, klimaopvarmning og abortlovgivning i fjerne lande. Jeg kan ikke berolige ham eller få ham på andre tanker. Ofte går han i vrede ud i garagen efterladende mig med underlige følelser. Har du erfaring med, hvad der afføder så pludselig og stærk en vrede? Med venlig hilsen Ditte   Kære Ditte Alt tyder på, at din mand har en masse undertrykte følelser, der aldrig er blevet bearbejdet. At vreden bryder ud efter moderens dødsfald, ser jeg umiddelbart som et tegn på, at han endelig kan lade alle de indestængte følelser komme ud. Har han oplevet sin far så problematisk, at han ikke har villet udfordre sin mor yderligere med en modreaktion? I tilpas mængde er vrede en naturlig følelse, men også en følelse, vi mange gange forsøger at undgå. Vi lægger låg på følelsen og får berøringsangst. I mange tilfælde burde vi gå mere ind i vreden sammen, for vreden kan også forløse og forandre. Synden får plads, hvis vi ikke tilgiver vores næste eller blot lader vreden gnave løs i os. Vrede kan udvikle sig til en bitter rod. Vi kan tale om en god vrede og en ond vrede. Den gør os nogle gange i stand til at gå nye veje. Bliver vreden derimod stor og dominerende, skaber den ødelæggelse og afstand mellem mennesker. Det bliver en destruktiv følelse, der påvirker både vores immunforsvar og sociale samspil. Der er en tæt forbindelse mellem vrede, tristhed og angst. De tre følelser kan i mange tilfælde forstærke hinanden, og vrede dækker ofte over flere smertefulde følelser. Indestængt vrede kan være med til at udløse en depression. Måske skal I sammen med jeres egen læge få et overblik. Jeg vil anbefale et forløb med en psykolog. I Paulus brev til Efeserne kap 4, vers 25-27 står der: ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.” Synden får plads, hvis vi ikke tilgiver vores næste, eller blot lader vreden gnave løs i os. Vrede kan udvikle sig til en bitter rod. Vi kan tale om en god vrede og en ond vrede. En god vrede er i en slags balance. Den tager en konflikt og fejer ikke det grimme ind under gulvtæppet. Den er konstruktiv og rammer kun, hvor den skal. Den rigtige vrede skaber et sundt alternativ til konfliktskyhed, halve sandheder og hykleri. Den tager de nødvendige konflikter, så sind og samvær iltes og fornyes. Tendensen til vrede eller konfliktskyhed skal frem i lyset, for at det kan blive sundt og sandt. Fremadrettet opfordrer jeg dig til at møde din mands vrede med accept og glæde. Det er godt, at der kommer hul på bylden. I jeres situation er det ikke pytknappen, der skal bruges. I må finde de underliggende temaer, der udløser vreden. Sammen kan I gå på opdagelse i de fortrædeligheder, der sidder så fast i din mand. Det kan med lidt øvelse binde jer endnu tættere sammen. Der ligger en stor visdom gemt her. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med værdier og livsretning Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. nov. 2020/46 Kære Poul Henning Jeg er i en 40 års krise. Jeg kæmper med mine værdier og livsretning. Jeg er opvokset i en familie uden meget opmuntring og anerkendelse. Vi fik kun opmærksomhed, hvis vi arbejdede hårdt og fulgte vores forældres ordre. Ofte var der ikke penge. De penge der var, blev brugt til at alt udadtil skulle se pænt ud. Vi skulle med i kirke og sidde pænt og velklædt på første række. Som ung forlod jeg troen på Gud. Jeg besluttede mig for et andet liv. Jeg arbejdede hårdt og klarede mig faktisk godt i min karriere. Jeg nød, at mine kollegaer så op til mig. I dag er jeg ret velstående. Nu har jeg fundet tilbage til troen og kommer i en kirke. Der er dog stadigvæk mange store spørgsmål, der rumsterer i mit indre. Kærlig hilsen Erik   Kære Erik Ja, du er ikke den eneste, der kæmper med anerkendelse og livsværdier. Det er en afgørende og vigtig rejse, du er på. Gud elsker, favner og accepterer alle mennesker, som de er. Jesus er vores livskompas. Han er vejen, sandheden og livet. Helligånden er Talsmanden. Det er fint med gudstjenesterne, men den forvandling Gud vil udføre skal suppleres med flere tiltag. Jeg vil foreslå, at du finder en moden kristen at tale med, bede sammen med og vandre med. En netværksgruppe er også afgørende for din åndelige vækst. Jeg vil endvidere opmuntre dig til at læse opbyggelige kristne bøger samt søge Gud i bøn og stilhed. Gud ønsker, at vi skal leve i Kristus ud fra det sande og ikke falske jeg. Jeg bringer her et dybdegående og relevant citat fra min kommende bog: ”Vi læser om Jesu bønneliv og også om, at han af Ånden blev ført ud i ørkenen i 40 dage og her blev fristet af djævelen. Alle tre fristelser blev besvaret med Guds ord: ”Da sagde Djævelen til ham: ”Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.” Men Jesus svarede ham: ”Der står skrevet: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene.” ”Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal alt dette være dit.” Men Jesus svarede ham: ”Der står skrevet: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” …”Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. Gud ønsker, at vi skal leve i Kristus ud fra hvem vi er i Ham, og ikke ud fra vores egne præsentationer eller andres forventninger og meninger. For der står skrevet: ”Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig og: De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.” Men Jesus svarede ham: ”Der er sagt: ´Du må ikke udæske Herren din Gud.” Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.” I hvert af disse tilfælde forblev Jesus fast forbundet med sit sande jeg, udelukkende funderet i Gud, snarere end at stole på et falsk selv, der var overdrevet beskæftiget med det, han udførte, hvad andre mennesker tænkte om ham, eller hvad han besad (Pennington, 2000). Det falske selv er organiseret omkring det, vi udfører, vores omdømme blandt andre og materielle ejendele. Det sande jeg er skjult i Gud og stoler på Gud fra øjeblik til øjeblik.” Hvordan er mit inderste jeg? Hvornår lever jeg ud fra mine præstationer? Hvornår lever jeg ud fra, hvad andre tænker, siger og mener? Hvornår lever jeg ud fra en tryghed i mine materielle goder? Eller: Hvornår lever jeg ud fra, at Kristus i livets nu vil skænke mig det liv, den kraft og de evner, jeg har brug for lige nu? Hyrden er min redning. Han er med mig i livets små detaljer. Han vil give mig alt, hvad jeg har brug for. Søg først Gud. Hav dernæst tillid til Ham i nuets og livets dagligdag. Jeg tænker, at du midt i krisen skal være ved godt mod, det er Gud, der virker i dig en lyst til at leve et sandt og sundt liv. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand er syg – hvordan skal jeg klare det? Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. okt. 2020/44 Kære Poul Henning Jeg kan slet ikke få øje på Gud i øjeblikket. Min mand blev for et år siden erklæret rask efter et langt og opslidende forløb med testikelkræft. Endelig blev han rask, vores søn på nu tre år fik sin far tilbage og jeg min kærlige mand. Til vores store glæde ødelagde sygdommen ikke vores mulighed for at få flere børn, vi venter nu tvillinger. For få uger siden begyndte min mand at få slemme rygsmerter, ligesom hans ben hæver op. Det værst tænkelige sker. Der er en spredning til lymfeknuderne, og han skal starte på kemoterapi igen. Jeg har ingen ro og intet overskud, og tanken om snart at have to spædbørn, en søn på knap fire år og en dødssyg mand giver mig panikangst. Hvor er Gud? Og hvordan skal jeg overkomme det, jeg ikke kan overkomme? Kærlig hilsen Mette   Kære Mette Ja, jeg mangler ord. Hvor er Gud, når vi oplever personlige tragedier og sorger som den, du beskriver? Spørger vi, hvorfor du og din familie skal igennem denne ulykkelighed – ja, så bliver alt stille. Vi låser os selv, for svaret udebliver, og vi er afmægtige. Vi må i stedet bruge andre spørgeord: Hvordan kan du hjælpes og aflastes? Hvordan kan jeres børn støttes bedst muligt? Hvordan kan I som familie bevæge jer ind i fremtiden, med den nye virkelighed I har og får? Hvem er dit nærmeste netværk, og hvad kan de byde ind med af praktisk og følelsesmæssig hjælp? Hvem kan tage børnene nogle timer, når du skal koble af? Kræftens bekæmpelse har udviklet en app, der hedder: Sammenholdet. Her kan du oprette et lukket netværk, hvortil du inviterer jeres mulige hjælpere. I appen opretter du løbende de behov, I måtte have, og netværket kan nemmere byde ind med hjælp. Link: https://relabee.com/. Heldigvis er du og din mand troende, og uanset hvor svært det er for os mennesker at forstå Guds plan og meningen med det meningsløse – ja, så er Gud barmhjertighedens og al trøsts Gud. Selv Guds søn råbte afmægtig til himlen: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”(Matt.27.46). Uanset hvad vi oplever af sorger og smerter, stiller Gud sig altid mellem os og fjenden. Han er barmhjertighedens og al trøsts Gud . Giv plads og tid til, at også du får råbt til himlen. Du går netop nu gennem dit livs langfredag, og med al den smerte det indebærer, er det på det dybe plan livsforvandlende. I Matt.6.6 står der: ”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”. Jesus opfordrer til alenetid med Gud. Luk døren og bed. Udtryk al din frustration og sorg, og tak samtidig for alt det, du stadig har at takke for. Som en barmhjertig fader lønner Gud dig. Tro på og hold fast i, at der midt i sorg og kaos findes både lys og luft. Må du, Mette – hvor paradoksalt det end kan forekomme – hente styrke i, at Gud altid stiller sig mellem os og vores fjender. Citat fra min kommende bog PsykiaTro: ”Han bryder ind i vores sind, situation og forestillingsevne. Han dækker stille og roligt bord lige foran os. Vi får lov til at tage plads. Det unikke er, at det sker for øjnene af vores fjender. De fjender, som vi før kiggede i øjnene, flygtede fra eller gøs over, ser nu et bord fyldt med skønne retter. Serveringen er ikke til dem. Serveringen er til os. Del

Hvordan undgår jeg selvmedlidenhed? Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. okt. 2020/44 Kære Poul Henning Jeg har altid brændt for mission i den tredje verden. Jeg har flere gange været afsted på kortere og længere missionsindsatser i Afrika. Jeg er desværre ikke så rask mere, og mine rejser er stoppet. Min hustru døde for 4 år siden. Mit hoved og min ånd er frisk nok, men min fysik er dårlig. Jeg er ked af, at jeg ofte ikke længere magter at komme i min karismatiske kirke. Der er ikke rigtig brug for mig længere. Det har jeg det svært med, idet jeg altid har været meget aktiv i tjenesten. Min udeblivelse fra mit kirkelige fællesskab kan være svært for mine nærmeste at forstå. De kender mig som den friske og engagerede. Tak om du har et godt råd, så jeg ikke synker ind i selvmedlidenhed, ensomhed og sløvhed. Kærlig hilsen Ruben   Kære Ruben Tak for samtale. Det er vigtigt, at du fuldfører løbet og forbliver tro overfor Gud, dig selv, din familie og kirke. Kræfterne bliver jo mindre med årene, men behovet for fællesskab har vi alle. Måske Gud vil ændre din tjenesteprofil. Du kunne måske blive ansvarlig for missionskontakten i din kirke, det kan klares hjemmefra med en pc og en værtsfunktion. I kirken er det naturligt at prioritere søndagsgudstjenesten og bønnemøderne øverst. Her kunne du måske komme med et missionsindslag ind imellem. Jeg tænker også, at du særligt og dagligt skal vokse i bønnetjenesten for din familie, kirke og missionsarbejde. Er det svært at komme i gang, kan du måske finde en bønnepartner. Paulus bad uophørligt. Paulus bad mere i tunger end de andre. Jeg opfatter, at Paulus gav os en fin ”model” i 1Kor.14:15 – ”Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden.” Vi opmuntres altså til at praktisere alle fire tilgange. Tungetalen og sang i ånden derhjemme er velsignet og opbyggende i sig selv, men baner også vej for, hvad vores forstand skal bede om. ”Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.”(Rom.8:26-27) Tungetalen er Guds verdensomspændende internet med løbende opdateringer og klar videns- og hjerteformidling fra Guds hjerte til vores hjerte. Der er en ”internetforbindelse” til Gud på et hemmeligt sprog begge veje ved Helligånden. Vi taler i tunger hemmeligheder med Gud. Vores kræfter bliver jo mindre med årene. Måske Gud vil ændre din tjenesteprofil. Ånden går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Når denne internetforbindelse er slået til, medfører det, at troen styrkes, og vores indre menneske bygges op. Guds evangelium kommer i højsædet, for Helligånden vil altid pege på Kristus. I tungetalen er vi formentlig med til at bede for mennesker og situationer rundt omkring i verden, uden at vi har nogen idé om, hvem og hvilke situationer, det drejer sig om. Tungetalen afkobler elegant forstanden og tilliden til egen formåen. Tungetalen er ikke en virkelighedsflugt, men kobler sig direkte på Guds hjerte. I en hovedtung tid er det genialt. Tungetalen giver energi, ro, guddommelig opbakning og stabilitet i hverdagen. Tungetalen bruges, fordi Guds visdom og hjerte er vigtigt for mig lige nu. Tungetalen kobler os til den sejr, Kristus har vundet. Er dit liv blevet visionsløst og de talte eller uudtalte indre ord nedbrydende, kaldes du til at tale i tunger, for her anvises en bedre og ny vej direkte til Guds hjerte. I den Hellige Ånd kommer vi over begrænsninger og afgrænsninger. Den sande essens af Åndens nye liv i os, er kærlighed. Vær derfor ved godt mod, for Gud har langt mere til dig, end du aner. Kærlig hilsen Poul H Del

Min datter er meget påvirket af sin mormors død Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. okt. 2020/42 Kære Poul Henning Sidste år mistede jeg min 68-årige mor på tragisk vis. Det har præget hele familien meget. Jeg tvivler på, at vi kommer over det. Min far er blevet en anden. Det har været meget svært også for min yngste datter på 8 år, som havde et meget nært forhold til sin mormor. Min mor formidlede troen på Gud til min datter. Efter min mors død har min datter fået mareridt om natten. Hun græder, når vi afleverer hende på skolen. Hun taler om død, og vil ikke længere være med til børnefødselsdage. Sorgen og tabet har væltet hende. Tak om du har et godt råd. Kærlig hilsen Karen Lise   Kære Karen Lise Det er overvældende at miste og ikke mindst for et barn. Sorg er en naturlig følelse, som der skal være tid til for jer alle. Det virker til, at din datter har separationsangst. Tabet af mormor minder hende om, at også morfar og du kan forsvinde fra hende. Det giver hende en angst for at slippe jer af syne. At sove, besøge venner og gå i skole bliver ”farligt”, fordi hun da ikke kan holde øje med jer. Der er afgørende og fint, som I støtter hinanden, det vil bringe jeres datter igennem en svær periode. Du sætter dig ind i din datters barnlige tankegang, det er rigtig godt. Vi skelner mellem separationsangst og abnorm separationsangst. Du bør sikre dig i samråd med din læge og evt. psykolog, at din datter også får professionel hjælp. Børn, som har mistet en af sine kære, kan få angst for at miste andre af de nærmeste. Tal om sorgen og mormor. Også en sorggruppe for børn kan være til hjælp. Husk, at Kristus overvandt døden. Sæt ord på angsten Som agitatoren Frederick Douglas skrev: ”Det er lettere at opdrage stærke børn end reparere ødelagte voksne.” Børn har brug for at sætte ord på angsten og udfordre den i små overkommelige portioner. Forfatteren Carsten Sommerskov har udarbejdet gode værktøjer til sårbare børn med depressive tendenser. Tegn en trappestige og sæt jer mål. På første trappetrin besøger i morfar og udformer en mindeboks, her placeres gode minder om mormor. Trin to kunne være en bog med fotos af hele familien. Bogen kan være med i skoletasken. Trin tre kunne være en god fritidsinteresser, som kan være med til at flytte fokus fra det svære. Sorggrupper for børn er også ved at vinde indpas i landets kirker, der er omkring 200 sorggrupper for børn i Danmark. Bibelselskabet udgav i 2019 bogen: Tobias og Trine siger farvel til mormor. En opmuntring og støtte midt i sorgen. Jeres datter må styrkes i troen på Gud og komme i børnekirken. Intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus. ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? (Rom.8:35). Kristus overvandt døden. Himlen og også mormor venter. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvad betyder ’ængstelig personlighedsforstyrrelse’? Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. okt. 2020/42 Kære Poul Henning Jeg har hele mit liv været bange for at gøre noget forkert. Jeg har nu som midaldrende haft et psykologforløb. Min psykolog mener, at jeg har en ængstelig personlighedsforstyrrelse. Det har præget mit liv ganske meget. Der findes et to års forløb i lokalpsykiatrien, hvor man arbejder med netop denne gruppe. Min alder gør dog, at et sådant forløb ikke er aktuelt. Jeg kan godt genkende mange af de for denne forstyrrelse karakteristiske træk. Igennem årene har jeg oplevet hjælp og trøst fra Jesus og min kirke. Jeg er meget glad for den karismatiske kirke, jeg kommer i. Vi har et godt fællesskab. Helligåndens liv, frugt og gaver herunder også tungetale er i funktion. Har du nogle gode råd til mig. På forhånd tak Kærlig hilsen Yvonne   Kære Yvonne Tak at du skriver og tak for en længere samtale. I psykiatrien har vi 1000 diagnoser. Den diagnose du nævner kategoriseres som F.60.6 Kriterier Ængstelig(evasiv) personlighedsstruktur. Ud over de generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse skal mindst 4 af de nedenstående 6 træk være opfyldt: 1. udbredt ængstelighed og anspændthed 2. mindreværdsfølelse 3. tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer 4. tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept 5. begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed 6. tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning. – Diagnoser som ”Ængstelig personlighedsforstyrrelse” kan påvirke ens selvopfattelse. Man kan få en diagnose, men man er ikke sin diagnose. Når du taler i tunger, flytter det din identitet fra dig selv til Gud. Også en medkristen, som du kan læse Bibelen og bede sammen med kan være en god støtte. Du er mere end diagnosen Du får fået mange gode råd og redskaber fra din psykolog. Nu er du ikke grundigt udredt, men umiddelbart vurderer jeg, at du har tendens til de første tre træk. Har du kun tre træk, er det ikke tilstrækkeligt til at få diagnosen. Det er vanskeligt at definere og afgrænse diagnosen. Personligheden er en kombination af karaktertræk, følelser, holdninger, selvopfattelse, værdinormer, mønstre for behovstilfredsstillelse og den måde hvorpå man forholder sig til andre mennesker. Personligheden er ”den, man er”. Du består også af mange andre og stærke personlighedstræk. Der er 7-13%, der har en af de 10 forskellige personlighedsforstyrrelser. ”Diagnose Danmark” er på mange måder godt, men der er også en risiko for, at vi bliver forkert optaget af vores diagnose. Jeg mærker din lettelse over diagnosesamtalen med din psykolog, den er fuldt forståelig. Du er ikke alene. Diagnoser kan blive bærende for vores selvopfattelse. I dag hvor alle kan google meget viden om sygdomme og læse om de mulige bivirkninger fra aktuel medicin, kan det medføre en øget frygt og overdreven opfattelse af sygelighed. Vi har en diagnose, men vi er ikke vores diagnose, det gælder også for personlighedsforstyrrelser. Din identitet i Kristus Fra et åndeligt perspektiv vil jeg opmuntre dig til at leve i og styrke den nye Kristus identitet, som Gud har givet os. ”Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.”(1Kor.6:17) – hvad er så problemet? Påskens mirakler giver os mulighed for pinsens mirakler. Du har nævnt, at du taler i tunger. Når vi taler i tunger, opbygges vores indre personlighed. I stedet for at satse på diagnoser, problemer eller vores egen personlighed kobles vi momentant på Guds hjerte. Her taler vi hemmeligheder med Gud. Tungetalen flytter vores identitet fra et i dag overdrevent fokus på ”jeg ét” og forstanden til Guds hjerte. Paulus var en intelligent mand, han talte mere i tunger end alle andre. Jeg vil opmuntre til, at du bruger din gave mere end nogensinde. Det ængstelige, tilbageholdende og frygtsomme skal ikke styre dit liv. Jeg vil også tilskynde dig til at finde en dynamis-makker, så I to kan støtte hinanden, bede sammen og læse Guds ord sammen på ugentlig basis. Salmisten David havde brug for en god våbendrager – Jonathan. Kærlig hilsen Poul Henning Del