Et glimt fra bogen Tankemylder – Himmelske hjulspor Klumme Af Poul Henning Krog 24. apr. 2026/17 Af Poul Henning Krog. Accept ACT-terapi lægger vægt på at acceptere og give udtryk for sine tanker og følelser frem for at bekæmpe dem. Som et eksempel på det har jeg i min bog kigget på profeten Elias, der med Gud i ryggen ene mand udfordrede 850 baal-profeter på Karmels bjerg. Og hans sejr var overvældende, men efter Karmels bjerg mistede Elias sit fodfæste. Til trods for profetens store kald og epokegørende sejr oplevede han at blive skræmt og bange. Det er tankevækkende. Elias havde været frygtløs overfor de 850 falske profeter. Frygten ramte imidlertid Elias ved blot én kvindes udtalelse. Ganske vist var kvinden dronning Jezabel, som var toppen af ondskab i Bibelen, men alligevel! Alle kan blive ramt, og følsomheden er stor, når krop og sind er udmattet. Hvad vi bliver ramt af, og hvad der sætter sig, er forskelligt. For Elias førte angsten til handling, han flygtede først til en by sammen med sin tjener og gik dernæst alene en dagsrejse ud i ørkenen. Ud af handlingen ses frygt. I ørkenen beder han Gud om at tage ham hjem; han vil dø. Han er faktisk, hvad vi i dag vil kalde selvmordstruet. Elias havde grundlæggende accepteret sit profetkald, men aktuelt var ’kæden hoppet af’. Han ville ikke mere. Guds kærlighed kommer stærkt til udtryk i den smukke beretning. Elias accepterede at spise og drikke englens kærlighedsgaver, men vi læser ikke om glæde og begejstring over englebesøget. Elias valgte efter dette måltid at gå 40 dage og nætter i en forkert retning for dernæst at gemme sig i en hule i bjerget Horeb. På ny viser Gud sin kærlighed og spørger ham: ”Hvad vil du her Elias?” Først nu efter seks uger brydes tavsheden. Nu vælter der ord ud af hans mund, ord som han formentlig ikke formåede at sætte sammen før. Sproget hjælper os til at sætte ord på vores følelser. Elias satte ord på sin smerte, opgivende holdning, frygt, følelser og ensomhed. Han kom ud af sit dødsønske. Gennem denne proces nåede han frem til at forstå og acceptere et nyt livskapitel. Kognitiv defusion Defusion handler om at se sine tanker som mentale begivenheder. De er ikke nødvendigvis sandheder. Elias blev fanget i en fusion – i tanken om, at alt var håbløst, og at han var alene. Fanget af tanken om, at Jezabel ville få ham slået ihjel. Livet er som en oplyst gang med et stærkt lys for enden ad gangen. I gangen er der værelser på hver side. Over dørene til værelserne kan der være ’skilte’ med svære personlige livsoverskrifter. Går vi ind ad en sådan dør, kommer vi ind i et værelse, hvor resultatet ofte bliver, at vi fusionerer med det svære i værelset. Elias gik ind ad en sådan ’dør’, da han var fysisk og psykisk udmattet efter oplevelsen på Karmels bjerg. I den situation blev han fanget og fusioneret i både tanke og følelser. Nu efter seks uger mødte Gud ham på strålende pædagogisk vis: ”Hvad vil du her, Elias?” Spørgsmålet åbnede op for, at Elias nu, igennem sproget, selv kunne formulere det selvbillede og verdensbillede, der var gået i stykker for ham. Ja, hvad er det egentlig, jeg laver her? Gud hjalp ham med at skabe afstand til sine tanker. Gud tillod Elias denne rejse i sorg, frustration og tavshed. Gennem processen voksede Elias i evnen til at betragte sine mørke tanker udefra og ikke lade dem styre sine handlinger. Der er tidspunkter for Guds mænd og kvinder, hvor de skal være alene med Gud – måske var det her et af de tidspunkter. I dag ville Guds menighed have været en oase på rejsen og en medvandrer havde været godt. Bibelen har et tydeligt mønster; man vandrer bedst sammen med Gud og to og to. Del

Ny uddannelse skal udruste kirkens hyrder Forfatter og præst Poul Henning Krog og psykoterapeut og præst Rune von Weydenberg Kærlet forbereder en ny uddannelse for ledere i kirken. Her fortæller de om baggrunden for den tværkirkelige uddannelse, Emmaus-uddannelsen, som skal starte i august 2026. Kronik Af Poul Henning Krog 10. apr. 2026/15 Emmaus-uddannelsen er designet til mennesker med et hyrdehjerte. Den er nu kommet på Kirke-Danmarks landkort. Undertegnede har medio 2025 på tomandshånd talt med 110 præster fra en stor del af Kirke-Danmark: Metodister, Baptister, Oase-folkekirker, Folkekirken, Mosaik, Den Evangeliske Frikirke Danmark, Vineyard, Frelsens Hær, Uafhængige frikirker, Apostolske kirker m.v. Alle giver den samme feedback: Der er brug for, at flere kan opkvalificeres og bære med i hyrdetjenesten i den lokale kirke. Alle kunne bekræfte, at der netop her er en megastor udfordring. Hyrdetjenesten har ofte været nedprioriteret, fordi den er tidskrævende. De folk der kommer ind i kirkerne, kan ikke midt i livets forvirring og kampe klare sig med en prædiken og et hurtigt bibelvers. De har behov for medvandrere, sjælesørgere og hyrdehjerter. Denne opgave kan præsterne ikke klare alene, stress og udbrændthed rammer også her. Vi må opmuntre alle dem, der i kirkerne allerede er i gang. Vi må udruste mange flere i hver enkelt kirke, så de store opgaver kan håndteres. Flere tiltag end i dette felt bekræfter det enorme behov. To eksempler: 1. Den årlige FEEL-konference ud fra foreningen Relationerførst, hvor der de første tre år har været et deltagerantal på 150, 250 og 250. 2. Genoptryk af min tredje bog PsykiaTro ud fra Salme 23, først blev 1000 bøger solgt, og det næste oplag på 500 er også snart væk. Den stille vækkelse – og kirkens åbne bagdør Det er skønt, at mange søger kirkerne. Store tiltag som Alphakurser, ’Lad os tale om tro’, det internationale arbejde med KIT og andre organisationer, Blå Kors og Familienetværk i over 40 kirker, Gadekirken, kristne skolers engagement, missionsinitiativer, bøger, aviser, sommercamps, konferencer, træning og meget andet, kan vi kun begejstres over. Men kirkens fortsat åbne bagdør er smertefuld. Kirkerne står i tiden overfor en overordentlig udfordrende og vanskelig opgave. Sammenholdskraften i familierne, kirkerne og foreninger er stærkt presset af den generelt voldsomt stigende individualisme og sekularisering. Et kolossalt tempo på arbejdsmarkedet og opløste familier mindsker overskuddet til kirke liv. Evnen til stilhed og fordybelse er stærkt udfordret. Hjernerne er overfyldt af verdens bekymringer. Som en 12-årig sagde til mig for et par uger siden, på mit spørgsmål om, hvad der fylder: Jeg er bange for, at der bliver krig i Danmark. Samfundets virkeligheder rammer også kirken. Ifølge nyligt fremlagte tal fra Den Nationale Sundhedsprofil går det desværre den forkerte vej med mental trivsel. Værst er tallene for unge kvinder fra 16-24 år, hvor 30% var stresset i 2010, men nu er tallet 52%. Diagnose-Danmark er vokset til. Det normale er, at flere i familien har psykisk betingede diagnoser. I 2030 forventes det, at depression sammen med kræft og hjertekarsygdomme er de tre største folkesygdomme. Mange unge har fravalgt kirken. Vi kommer til kort. Mange mistede fodfæste og forlod deres tjeneste. Vi bærer på en fælles smerte. Mange har forladt kirken af bagdøren. Men positivt set har evangeliet og kirken svaret! Emmaus-uddannelsen blev født på denne baggrund. Hyrde for Jesu får Uddannelsen henvender sig alle kirkelige organisationer og enkeltpersoner, uanset uddannelse, erfaring eller rolle. Når Jesus ved Genesaret Sø samler apostlen Peter op i Joh. 21, er der to centrale temaer: ’Elsker du mig’ og ’Vær hyrde for mine får’. Peter bliver ikke bedt om at bygge Peterskirken, men om at være hyrde for Jesu får. Denne tjeneste er historisk set og også i vores generation ofte blevet underprioriteret. Hvornår har vi haft en ’Hyrdekonference’? Af mange årsager er det som om, at lige præcis den opgave i Guds vingård ofte trækker det korteste strå. I Luk. 24 om Emmaus-vandrerne ser vi den opstandne Kristus træffe to desillusionerede, forvirrede, triste og modløse disciple med spørgsmål efter spørgsmål. På ypperligste måde møder Jesus de to, der i den to timers lange rejse får lov at tale alle deres frustrationer ud. Den sidste del af rejsen er de i stand til at lytte, når Jesus gennemgår skrifterne, der alle omhandler ham. De mærker kærligheden, ilden og varmen; deres hjerter begynder igen at brænde. Når teologi og psykologi går hånd i hånd, får vi både livets store svar og konkrete redskaber til at forstå os selv, hinanden og Gud – og finde håb i det hele. Målet er ikke at gøre mennesker til terapeuter, men at klæde helt almindelige kristne på til at møde andre i krise med to ører, visdom, viden og næstekærlighed. Alle kristne er vidner, medvandrere og lyttere. I hver kirke er der mange med store hyrdehjerter, men de kan også selv blive ramt og overvældet af opgaven. Vi må stå sammen og med ydmyghed bede: Hjælp os, Jesus! Alle kan komme ud af kurs. Disciplen Peter kom ud af kurs i ca. syv uger, men Jesus bad for ham og sagde: ’Når du en dag omvender dig, så styrk dine brødre.’ Vi vil gerne fixe ting, men Jesus lærer os at være medvandrer, at lytte og stille åbne spørgsmål. Den indsigt og forståelse kan vi alle vokse i. Kommunikation er en kunst. Det er lige præcis hvad Emmaus-uddannelsen handler om. Emmaus er ikke en teknik, men en model som sammenfattes i 6 skridt – det første skridt er kontakt. Målet med Emmaus-uddannelsen er ikke at gøre mennesker til terapeuter, men at klæde helt almindelige kristne på til at møde andre i krise med to ører, visdom, viden og næstekærlighed. Emmaus-modellen 1. Forandring sker i kontakten Når vi ser mennesker, begynder noget at hele. Den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved det andet menneske. 2. Lytning, der forvandler Når vi holder op med af fikse og begynder at lytte. Ikke den overfladiske ’jeg hører hvad du siger’ lytning, men den dybe nærværende lytning, som skaber plads i den andens sjæl. 3. Tanker Når

Er himlen som emne underforkyndt? De første kristne var ofte forfulgt og levede i himlens virkelighed på en langt stærkere måde, end vi typisk gør. Er det muligt at leve det liv, selvom vi ikke er forfulgt? Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. mar. 2026/10 For en uge siden blev min svigermor Bodil Jakobsen mæt af dage hentet hjem til Jesus. Hun blev et forbillede for slægt, kirke og by i at leve et himmelsk liv fyldt med kærlighed. Men hvordan? Taler vi for lidt om himlen? Er himlen som emne underforkyndt? Hvordan lever vi i den praktiske hverdag med himlens håb og perspektiv? De første kristne var ofte forfulgt og levede i himlens virkelighed på en langt stærkere måde, end vi typisk gør. Er det muligt at leve det liv, selvom vi ikke er forfulgt? At være forelsket i Jesus En medarbejder på plejehjemmet udtalte følgende om Bodil: ’Jeg har aldrig mødt et så kærligt, varmt og omsorgsfuldt menneske, hun var forelsket i Jesus.’ Vi møder her svaret i en maggiterning i koncentreret form. Det er muligt at elske og være forelsket, selvom den person, man elsker og er forelsket i, ikke fysisk er til stede. Vi har udtrykket: Sig mig, hvem du er sammen med, og jeg skal sige dig, hvem du er. Det bedste liv på jorden er at have samme agenda som Gud. Vi opmuntres og opfordres gentagne gange i Bibelen til at komme til ham, der har skabt os. Det kan egentlig undre, hvorfor vi kan komme på den tanke, at vi selv ved bedst. At få evigheden og himlen ned i hverdagen, sker netop ved at kende og elske ham, der gik forud. Himlen er begyndt! ’Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.’ (Joh.17.3) Fadervor er netop at begynde i himlen Vi beder i Fadervor ’ komme dit rige, ske din vilje som i himlen SÅLEDES også på jorden’. Bevægelsen er altså op til Gud, se ham og den himmelske herlighed og vision og dernæst bevæge os ned til det jordiske liv med bøn for det daglige brød m.v. Vi kan i bøn begynde med os selv og alle vores ønsker og behov; det er også helt fint. Men vi kan også begynde med stilhed hver morgen og i løbet af dagen åbne os for, hvad Gud siger til os. Guds visioner har velsignelsen i sig, men vores egne visioner er som en cardigantrøje, der knappes forkert. Lige meget hvor mange knapper vi knapper, forbliver det forkert. Vi må tilbage til udgangspunktet og leve og elske omvendelsen, stilheden, lydhørheden og Kristus. Guds himmelske tone og ord der viser vej, trøster og opbygger. Gud kan, vi kan ikke. Vi er fattige tiggere, og det er rigtig fint. For det er de fattige i ånden, der får lov at opleve Guds himmeriges glæde og velsignelse. Bønnen hjælper os til i nuet at leve i Guds perspektiv for os. To morsomme hændelser i mine svigerforældres liv På et tidspunkt var mine svigerforældre i en vanskelig overgangsfase. Min svigerfar skulle finde et nyt job. Han kom hjem og fortalte begejstret om, at de kunne købe en fiskekutter, blive selvforsørgende og leve heraf, samtidig med at de var aktive i kirken. Min svigermor stak roligt sin hånd ned i deres krukke med ’mannakorn’ – hundredvis af små kort med bibelvers. Hun trak et lille kort op, og læste for sin mand: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ (Matt. 4.19-20). Fiskekutteren blev ikke købt! Næste hændelse var, at min svigerfar blev spurgt af den lokale bedemand, om han som tømrer ikke kunne tænke sig at lave kister. Igen kom han begejstret hjem; min svigermor trak et nyt lille kort op og læste: ’Men Jesus sagde til ham: ”Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.”’ (Luk. 9:60). Nu må ovenstående betragtes som Guds særlige nåde til de to i deres situation, normalt leder Gud os gennem den daglige bibellæsning og bøn, og ’mannakorn’ er ikke så almindelige mere, men for min svigermor var det helt naturligt. De blev ikke længe efter kaldet til at være forstanderpar i Pinsekirken i Tejn. Her blev der med min svigerfar i spidsen og et fantastisk frivilligt team mirakuløst bygget en ny kirke på 600 kvm for 600.000 kr. Opgør med tidsler Vi er i konstant fare for, at det jordiske liv helt fortrænger det himmelske liv. Vi er kaldet til, at Guds ord lander i gode hjerter, så vi bærer frugt. Alle kan vi imidlertid rammes af tidslernes gift. ’Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det det ikke bærer frugt.’ (Mark.4.18-19). ”Vi er i konstant fare for, at det jordiske liv helt fortrænger det himmelske liv. Vi er kaldet til, at Guds ord lander i gode hjerter, så vi bærer frugt. Alle kan vi imidlertid rammes af ’tidslernes gift’. Det, vi giver opmærksomhed, vokser. Der er kort og godt brug for, at vi lukker af og beskytter os selv. Der er brug for afgiftning – detox!” Ordet er skrevet for 2.000 år siden, så hvad er det nye? Det nye er, at vi via IT og medier ved langt mere og let overfyldes af verdens bekymringer end tidligere. Det nye er, at tech-firmaer med psykologer i spidsen har forfinet ’lyst til alt muligt andet’. De finder ud af, hvor vores fristelse er størst. Med mange daglige timer på nettet med de fem S-er ’spil, shopping, streaming, sex og sociale medier’ falder Guds ord mellem tidsler og kvæles, udhungres og udslettes. Det, vi giver opmærksomhed, vokser. Der er kort og godt brug for, at vi lukker af og beskytter os selv. Der er brug for afgiftning – detox! Den himmelske tone er som en fin og stille kammertone, det er herfra

30 værdier i Bjergprædikenen som fundament for et liv i ligevægt (homeostase) Brevkasse Af Poul Henning Krog 9. jan. 2026/02 Alle mennesker oplever ændringer udefra. Men hvis vores livshus er i Kristus sammen med Helligånden kan vi blive stående, når ’uvejret’ kommer. Foto: Bigstock I samtaler møder jeg på det indre plan stress, angst, mistrivsel, depression, ensomhed, overbelastning og mange psykiatriske diagnoser. I 2030 forventes det, at depression er en af de tre største folkesygdomme. Der er kort og godt behov for mere homeostase. Homeostase betyder opretholdelse af balance, ’ligevægt’ og stabilitet i en organismes indre miljø på trods af ændringer udefra, så den kan fungere optimalt. Bjergprædikenen har samme emne, der kommer nemlig for alle mennesker ændringer udefra – ”Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.” (Matt. 7, 25). Vores tid er som bekendt præget af et kolossalt tempo samt meget uro på både det ydre og indre plan. Tidligere tiders ordentlighed og respekt er erstattet af magt, griskhed og penge. Stormagters ’rovdyrsadfærd’ når nye højder. Synd hærger overalt, men heldigvis har Gud i Kristus, der borttager den bekendte synd, opfundet homeostase på alle planer. Kristus er vores homeostase. Guds homeostase i universet Gud har skabt det hele så balance og stabilitet opretholdes – homeostase. Med molekylær biologi, fysik, kemi, matematik, astronomi, biologi og andre naturfaglige ’vinduer’ ser vi i hele universet og naturen utallige eksempler på, hvor utroligt balanceret og fint afstemt Guds skaberværk er, en detaljegrad de færreste kender til. Planter omdanner sollys, vand og kuldioxid til ilt og glukose. Uden denne præcise proces ville dyr og mennesker ikke have ilt at indånde, og fødekæden ville bryde sammen. ’Astrofysikeren Hugh Ross skriver om livet og universet: Alt liv på jorden ville ophøre, hvis afstanden fra jorden til solen var ændret med blot 2%. Den rette blanding af den livsvigtige atmosfære er også afgørende. Var tyngdekraften og temperaturen ved jordens overflade ændret med 2%, ville jorden ikke kunne fastholde den rette blanding af luftarter, der er nødvendig for livet. Var jordens omdrejningshastighed for lille, ville temperaturforskellen mellem dag og nat være for ekstrem. Er den for stor ville vindhastighederne blive katastrofale. Chancen for at en sådan planet findes i universet er omkring 1 til 100000000…(30 nuller). (PH, PsykiaTro s. 51) Ser vi på resonans, elektromagnetisme, kernekraft og mange andre emner, er det samme billede – en lille ændring og liv på jorden var ikke en mulighed. Guds homeostase i mennesket Her ser vi samme princip – kroppen søger altid homeostase – ligevægt – ALTID. For blot at nævne tre eksempler: 1. Kroppens temperaturregulering: Menneskekroppen opretholder en stabil temperatur omkring 37°C gennem sved, blodgennemstrømning og kulderystelser. 2. Blodsukkerregulering: Kroppen bruger insulin og glukagon til at holde blodsukkeret stabilt. 3. Syre-base balance i kroppen: Kroppen regulerer pH-værdien i blodet gennem lunger og nyrer, så den forbliver omkring 7,4. Tænk på, hvor meget der er på spil, og hvor meget der ikke går galt. Grundlæggende for al den styring kan nævnes DNA-molekylet, der indeholder en ufattelig præcis kode, der styrer alle levende organismers udvikling og funktion – en opskrift med milliarder af ’bogstaver’ uden fejl. Der er 30-37 billioner menneskeceller i kroppen. Længden af DNA-tråden i hver celle er ca. 2 meter. Information om Guds skaberværk i hvert enkelt menneske har dermed en længde på 2 meter x 30 billioner. Det svarer til afstanden fra jorden til solen retur 200 gange. Mange af kroppens systemer både det fysiske og det psykiske kan ved overbelastning slå ud, men heldigvis er kroppen langt hen ad vejen selvhelbredende og vil altid søge imod homeostase. Kroppen lyver ikke, men det enkelte menneskes reaktion på skybrud, stigende floder og susende storme er forskellig. Overbelastning kan medføre: Øget hjertefrekvens (pulsen stiger) Forhøjet blodtryk Muskelspændinger, især i nakke, skuldre og ryg Øget svedproduktion Rysten eller uro i kroppen Maveproblemer (fx diarré, oppustethed, kvalme) Ændret appetit (øget eller nedsat) Søvnforstyrrelser (problemer med at falde i søvn eller vågner ofte) Træthed og manglende energi Hovedpine eller migræne Nedsat immunforsvar (øget risiko for infektioner) Øget urinproduktion Ændringer i menstruationscyklus (hos kvinder) Hjertebanken Tør mund Koldsved eller varmefølelse Svimmelhed Koncentrationsbesvær Følelse af tristhed eller nedtrykthed * Øget følsomhed over for smerte *Tristhed opstår ofte som en følelsesmæssig reaktion på langvarig stress eller overbelastning. Når kroppen og sindet er under pres, kan der ske ændringer i hjernens kemi, især i signalstoffer som serotonin og dopamin, der styrer humør. Mangel på disse stoffer kan føre til nedtrykthed, manglende motivation og generel tristhed. Samtidig kan man føle sig overvældet, hvilket yderligere kan forstærke den triste følelse. Guds homeostase i Kristus – i bjergprædikenen Kristne som ikke-kristne rammes af udefrakommende kriser og omstændigheder. Skybrud: Kraftig regn, der kommer pludseligt og voldsomt. Det kan symbolisere uventede, chokerende og overvældende problemer, som rammer hurtigt og med stor styrke. De kan vende op og ned på ens tilværelse på kort tid. Det kan ikke præcist forudsiges hvor og hvornår, akkurat som en gryde med kogende vand hvor boblerne (skybrud) kommer op vilkårlige steder. Floder, der stiger: Vand, der langsomt, men sikkert stiger og truer med at oversvømme huset. Dette kan ses som problemer, der bygger sig op over tid, måske som langvarige udfordringer, sygdom eller økonomiske vanskeligheder. Storme, der blæser: Kraftig vind, der angriber huset fra alle sider. Storme kan symbolisere ydre pres, konflikter eller modstand, der kan skabe uro og ustabilitet i livet. Det kan være sociale, samfundsmæssige eller relationelle udfordringer, som ikke nødvendigvis går over med det samme. Hvor har Jesus sit fokus? Det er bemærkelsesværdigt, at Jesu fokus ikke er på omstændighederne. Det er nemlig ofte her, vi har vores fokus. Hvorfor skete det? Hvorfor blev jeg ramt? Hvorfor havde jeg ikke set det komme? Hvad er meningen? Hvordan ser krisen ud i detaljer. Fokus på Jesus er derimod på vores indre opbyggelse og ikke på krisens udseende og indhold. Jesu bjergprædiken til disciplene i Matthæus kapitel 5-7 er et af de vigtigste afsnit i Bibelen, måske nok

Helligåndens rolle og tosporsmodellen i kristen tab- og sorgbearbejdning Hvordan virker Helligånden dybt personligt og omsorgsfuldt som trøster og vejleder? Hvordan kan vi som kristne navigere i tabets landskab og de komplekse processer ved hjælp af tosporsmodellen fra Strobe og Schut? Brevkasse Af Poul Henning Krog 31. okt. 2025/44 Tosporsmodellen anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor: Tabsorienteret spor og genindførelsesorienteret spor. Davids salmer i Det Gamle Testamente viser netop pendulering mellem de to spor. Midt i sorgen kan Helligånden bringe trøst og nyt håb. At miste nogen eller noget, som står én nær, er en af livets største udfordringer. Når vi møder hinanden hjerte til hjerte, kan de dybe relationer opstå, og det er af afgørende betydning at fortælle en medvandrer, også om det som er svært. Det som tynger og hjertet indimellem kan være fyldt af, for vi er ikke skabt til at være alene. Det store er, at begge vokser i dialogen. Sorg og tab rammer både krop, sind og ånd, og den kristne tro tilbyder et særligt perspektiv på bearbejdning af tab. Fra fem faser til fire opgaver til tosporsmodellen J. William Worden præsenterede i 1982 sin model for sorgbearbejdning, kendt som “De fire opgaver i sorgarbejdet”. Worden udviklede sin model som et alternativ til de stadiebaserede modeller, der havde domineret feltet, især Elisabeth Kübler-Ross’ fem faser. Han argumenterede for, at sorg ikke er en lineær proces, men snarere består af opgaver, som den sørgende skal arbejde sig igennem. Strobe og Schut introducerede sidst i 90’erne i stedet tosporsmodellen, som anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor: 1. Tabsorienteret spor: Her arbejder man med selve tabet, de følelser og tanker, der følger med, og den smerte, der opstår, når man konfronteres med det, man har mistet. 2. Genindførelsesorienteret spor: Her fokuserer man på at tilpasse sig et liv uden det, der er mistet og finde nye måder at leve og fungere på. Det centrale i modellen er, at det er sundt – og helt normalt – at pendle mellem sorgens smerte og genopbygning af livet. Nogle dage fylder tabet alt, andre dage kan man mærke livsglæde og håb. For kristne kan denne model skabe rum for både at sørge og at tage imod trøst og vejledning fra Gud. Et studie af Davids salmer i Salmernes Bog vil vise dette. Pendulering mellem de to spor hjælper med at undgå overvældelse af sorgens smerte eller uhensigtsmæssig undgåelse. Smerten skal bearbejdes, og hverdagslivet skal genopbygges. Modellen giver plads til, at begge processer er nødvendige og netop kan foregå sideløbende. Forskning har i de senere år peget på, at tosporsmodellen har stor forklaringskraft og praktisk relevans. Tosporsmodellen anvendes i terapi som et rammeværk til at normalisere de udsving, der ofte opleves i sorgprocessen. En række studier har vist, at personer, der tillader sig selv både at sørge og at engagere sig i livet, generelt har bedre psykosociale resultater end personer, der kun fokuserer på det ene spor. Modellen understøttes af empiriske undersøgelser, der dokumenterer, at bevægelsen mellem de to spor forebygger komplicerede tab- og sorgforløb. Sammenlignet med tidligere modeller, som for eksempel stadieteorierne, vurderes tosporsmodellen som mere fleksibel og i overensstemmelse med den oplevede virkelighed. Hvor Wordens model tilbyder konkrete opgaver til bearbejdning af sorg, fremhæver tosporsmodellen den dynamiske pendlen mellem tabs- og genindførelsesorienterede processer. Den videnskabelige evidens peger på, at tosporsmodellen giver en fleksibel og realistisk forståelse af tab og sorg, hvilket har gjort den til den mest anvendte og anbefalede model i dag. Nye modeller har tilføjet nuancer, især omkring resiliens (modstandskraft) og meningsskabelse. Eksempelvis har Bonanno fremhævet begrebet ’resiliens’, hvor fokus er på, at mange mennesker spontant tilpasser sig tab uden længerevarende psykologiske problemer. Andre nyere modeller, som ’Meaning Reconstruction’ (Neimeyer), lægger vægt på at genfinde mening efter tabet. Uanset udgør tosporsmodellen stadig det centrale omdrejningspunkt for tab-og sorgforståelse. Mine bedsteforældre oplevede store tab og store velsignelser Min bedstefar var domorganist i Haderslev Domkirke i 40 år. Mine bedsteforældre fik ni børn, men de tre børn blev syge og døde i alderen 0-1 år. De råbte til Gud, græd og sørgede, men børnene blev ikke helbredt. Det var et tab, som vi vanskeligt kan sætte os ind i. I forhold til modellen kan man sige, at i deres tabsorienterede spor, var tabet af deres tre børn det største tab. I det genindførelsesorienterede spor kan nævnes, at min bedstefar førte mange mennesker til Jesus, bl.a. Endersen, som senere blev forstander for en af landets største kirker – Elim i København. Min bedstefar blev en forbeder og kom i alle kirkerne i Haderslev. Da han gik hjem til Gud, blev der i aviserne skrevet om hans rolle som forbeder. Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. En helhedsorienteret tilgang Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. Når man pendler mellem sporene, kan man invitere Helligånden ind i begge: I tabet kan man bede om trøst og i genopbygningen om vejledning og styrke. Sammen åbner de for en sorgproces, hvor både menneskelige og åndelige ressourcer får plads. I Johannesevangeliet omtales Helligånden som – talsmanden, trøsteren og hjælperen. Helligånden arbejder ofte stille og nænsomt. Nogle oplever en indre fred, andre får styrke til at dele deres sorg med andre eller tage imod professionel hjælp. Det er vigtigt at anerkende, at Helligåndens trøst ikke nødvendigvis fjerner smerten, men giver styrke til at bære den – og til at se, at man ikke er alene. Helligånden er ikke en fjern kraft, men nærværende og virksom midt i sorgen, hvor Helligånden kan: Gøre Guds nærvær og fred virkelig, selv i mørket Give trøst, der rækker ud over ord Vejlede og give visdom til at træffe svære valg Hjælpe med

Langvarig digital multitasking er nedbrydende for relationen til både Gud og mennesker Brevkasse Af Poul Henning Krog 5. sep. 2025/36 Kære panel Vi får alle mange indtryk i samtaler i arbejdssituationer, kirke og familie. Generation Z – de digitalt indfødte – er særligt udfordret. De må elskes og favnes med inderlig opmærksomhed. De skriger efter den dybe samtale, men er også utrænede i feltet. Måske skyldes det utrænede påvirkning af hjernens struktur og funktion, for langvarig digital multitasking påvirker hjernen og samtalen. Det er altså ikke kun det digitale indhold, der kan være ødelæggende, men også selve idéen at zappe er nedbrydende for hjernen. Generation Z Generation Z er født fra 1995 til 2012, altså den digitale tidsalder. De er vokset op med internettet og er således digitalt indfødte. De bevæger sig ubesværet og hurtigt i det meste indenfor IT. Da vi modne i Frikirken Langeland i august til en teen-ungdomsgudstjeneste bøvlede med pc og powerpoint, foreslog min hustru de 12 fremmødte teenagere og unge, at de skulle tage deres telefon og finde de to foreslåede lovsange. Mindeværdigt var det at se 12 unge synge ud fra teksten på deres telefoner. De unge er stormestre i smartphones og erfarne brugere, men hungrer imidlertid efter eksistentielle samtaler. Eksistentielle samtaler De unge nød lovsangen, forkyndelsen og de efterfølgende familiepizzaer. Men er det nok? I studiet om og i samværet med de unge bliver det hurtigt tydeligt, at de har 100vis af overfladiske venner på de sociale medier, men næsten ingen dybe relationer. Når vi har indrettet et samtalehjørne i kirken, er der kødannelse. Den enkelte unge elsker og savner mødestedet med en voksen. At få lov at tale og blive lyttet til. At få lov at tale om de store spørgsmål i livet. De unge er åbne, favnende og viser tillid. Neurologiske konsekvenser Der er voksende videnskabelig konsensus om, at attention hopping – hyppige opmærksomhedsspring – især som følge af smartphonebrug – både kan påvirke hjernens struktur og funktion samt forringe evnen til at lytte og indgå i dybe, meningsfulde samtaler. Langvarig digital multitasking kan medføre, at man bliver dårligere til at fordybe sig, opfatte detaljer og skabe nærvær i sociale interaktioner. Det påvirker således både relationen til Gud og mennesker. Når man hopper fra emne til emne, især ved brug af smartphones, aktiveres dele af hjernen, der er forbundet med belønningssystemet. Hjernen frigiver dopamin, hver gang man modtager ny information eller notifikationer, hvilket kan føre til en form for vanedannelse. Over tid kan denne adfærd medføre, at hjernen vænner sig til konstant stimulering og oplever ubehag ved længerevarende fordybelse. Studier har vist, at hyppige opmærksomhedsskift kan mindske evnen til dyb koncentration og fordybelse, ligesom de kan føre til mental træthed. Langvarig digital multitasking kan medføre, at man bliver dårligere til at fordybe sig, opfatte detaljer og skabe nærvær i sociale interaktioner. Det påvirker således både relationen til Gud og mennesker. Psykologiske konsekvenser og indvirkning på samtalen Psykologisk forskning, blandt andet udført af forskere som Clifford Nass og Earl Miller, har peget på, at personer, der ofte multitasker digitalt – altså kontinuerligt hopper mellem opgaver eller samtaler – bliver dårligere til at filtrere irrelevant information og til at fastholde fokus på én ting ad gangen. Samtaler risikerer at blive mere overfladiske, og relationer kan lide under manglende nærvær, når opmærksomheden konstant afbrydes af smartphonebrug eller notifikationer. Når vi hele tiden skifter opmærksomhed, efterlader vi rester af fokus fra det forrige. Det medfører, at vi aldrig er helt til stede i samtalen foran os. Den digitale tidsalder har frarøvet særligt de unge almindelige sociale kompetencer. En ulige kamp – og dog er der håb Det er en ulige kamp at få lytte- og taletid, når de unge og mange voksne bruger 6 timer/dag på de sociale medier. På ugeplan er det 42 timer, og som kirke har vi måske kun kontakt i få timer/uge? Hvad gør vi? Er der ikke noget helt fundamentalt galt? Det glæder mig, at mange efterskoler er begyndt skoleåret med to uger uden telefoner. Vi må være i tiden og forstå tiden, og telefonlovsang til en teenagegudstjeneste er et bud, men hvor blev Gud og næsten af i dagligdagen? Skal vi omvende os fra de 5 S’er – er det vor tids afguder? Der findes et radioprogram med titlen: Hvad ville Jesus have sagt? Vi kan stille os selv det spørgsmål, når det gælder de 5 S’er. Ganske vist har den digitale tidsalder medført gode ting som fx enkel kommunikation og videnstilegnelse, men de 5 S’er – Sociale Medier, Streamingstjenester, Spil, Sex(porno) og Shopping-platforme bliver let ikke bare forstyrrende og beslaglæggende, men direkte ødelæggende for livet i det dobbelte kærlighedsbud. ”Algoritmestyrede bruger-oplevelser kan manipulere følelser og fastholde brugere på de sociale medier. En viden, som sidenhen (de sidste to årtier) er blevet forfinet og udnyttet af techfirmaer (fx Facebook, Tik Tok, Instagram) til at gøre menneskers vane-, reaktions- og følelsesapparat til det primære mål for de algoritmer, der skaber fastholdelse på bl.a. sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno) samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte refereret til som ’de 5 S’er’. De algoritmebaserede stimulanser kan sammenlignes med afhængighed af fx nikotin og sukker,” lyder det fra Ugeskriftet for læger. Tech-firmaer udnytter psykologisk viden, ’et kik og et kick’. Socialisering, anerkendelse, kedsomhed, bekræftelse, påskønnelse, værdsættelse og accept, er med til at indfange og kultivere menneskesindet i en forkert retning. Der er en forbandelse ved de ligegyldige input, afhængighed, nedbrudte samt overbelastede hjerner. Vi modne må gå foran ’Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!’ (Kol. 3,17), er en klar bibelsk anvisning. Hvis ikke de unge og vi andre forholder os til det, kan skole, forældre og kirke stå på hovedet for at følge med, men vil udeblive trods ihærdige anstrengelser. Den enkelte må naturligvis tage ansvar for sit liv og sit Gudsliv, og det indebærer også omvendelse fra ganske meget, som rummes i de 5 S’er. Vi modne må gå foran. ”Eksemplet er

Hvordan håndterer vi fejltrin og konflikter? Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. jun. 2025/26 Kære Panel Der er i denne tid særdeles mange fejltrin, konflikter og uroligheder i verden, men der kan også være konflikter i vores gode land, på arbejdet, i menigheden, i familien eller i parforhold. Da vi alle begår fejl og ikke er verdensmestre i kommunikation, kan der let opstå misforståelser eller egent-lige konflikter. Hvordan er vores reaktioner og processer, når vi begår fejl. Som samfundsborger og kristen, der også har mennesker i terapi, har jeg reflekteret over: Hvordan skal fejltrin og konflikter håndteres, så vi har sunde sind og kan komme videre? Venlig hilsen Min refleksion er på ingen måde udtømmende, men jeg har tænkt i tre vinkler, hvor Guds nåde og god kommunikation er helt afgørende. I Guds kærlighedsmiljø omkommer det onde Vi har fra nu til nu brug for påskens budskab, som befrugter os med kærlighed til Gud, os selv og næsten. Kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. I den kærlighed betyder små fejltrin ikke så meget, vi og andre kommer hurtigt videre. Vi har begrebet en pyt-knap. Vi skal lære at sige pyt, også når der sker fejl, for forhold er uperfekte. Vi er mennesker og syndere, men frelst af nåde, for at leve i vores nye identitet som søskende i Kristus. Når vi ser Kristus i hinanden, kan vi ikke stå på benene af bare glæde. ’Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes’? Jesu ord i Luk.6.37 er meget klare, vi kommer let til af dømme os selv og andre. Når vi dømmer andre, får vi at vide, at vi ser splinten, men der er en bjælke i vores eget øje. Splint og bjælke er som bekendt at samme materiale – træ. Jesus siger altså, at vi ikke kan se og dømme noget, uden at det også har sin rod i os selv. Når det er værst endda i et størrelsesforhold som en bjælke og en splint. Set i det lys, skal vi i bøn være stille for, hvad Helligånden og Guds ord siger i den pågældende situation. Skal vi da ikke bedømme, evaluere, vurdere og lære af fejltrin? Jo, men vi skal ikke dømme. I 1. Kor. 4:5 får vi yderligere at vide, at vi ikke skal dømme noget før tiden. Det kan vi let gøre, for vi fejlslutter ud fra vores og andres nuværende fejl og ekstrapolere ud i fremtiden. Vi konkluderer, at det her aldrig bliver anderledes. Derved mistes håbet og perspektivet. Det håb, som ellers var med til at samle os om at tjene og modtage den fortsatte forvandling til mere og mere at ligne Kristus. Vi bør altid være følsomme og opmærksomme på, om vi skal sige pyt til fejltrin og handlemønstre, eller om Gud tillader en bedrøvelse ved hans ånd, fordi han ønsker at forvandle os ved sin nåde. Processen kan gøre ondt, men frugten af forvandlingen vil bringe stor glæde. ’Bedrøvelse efter Guds vilje’ er ikke et svagt nytårs fortsæt Vi kan imidlertid også opleve, at Gud tillader en bedrøvelse så dyb, at den virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes. Vi skal derfor være følsomme og opmærksomme på, om vi skal sige pyt, eller om vi er udsat for en helt urimelig dom, eller om Gud tillader en bedrøvelse efter hans vilje for glædeligt at forvandle os ved sin nåde. ’Bedrøvelse efter Guds sind, virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes. Men bedrøvelse i verdens forstand virker død. Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje – hvor stor beslutsomhed, ja undskyldninger, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer. På alle måder har I vist jer rene i den sag.’ (2. Kor. 7:10-11) Hvad er bedrøvelse efter verdens forstand? Den bedrøvelse mangler Jesu tilgang med nåde og sandhed. Gud giver tro, håb og kærlighed, hvilket verdens bedrøvelse ikke gør, hvorfor det ender med død. Lad os se på de 7 reaktioner, som bedrøvelse efter Guds sind frembringer: 1. Stor beslutsomhed Når vi bedrøves efter Guds vilje, vil det virke en stor beslutsomhed. Måske så vi ikke situationen så klart før. Måske var det et område i vores liv, hvor vi før var faldet i. Uanset var det fyldt med smerte at blive så bedrøvet. Gud virker både retfærdiggørelse og helliggørelse, og vi med troslydig og ydmyghed kan lære af vores fejltrin. Vi må endda gå til den bror, som, vi kommer i tanke om, har noget imod os (Matt. 5:23). Det er opmuntrende, at Gud er med i hele processen og står bag den nye store beslutsomhed. For Gud er den, der virker en lyst og vilje til at virke. Den store beslutsomhed er derfor ikke et nytårsforsæt, som måske kun holder i to uger, den store beslutsomhed er virket ved Guds ord og ånd. Gud vil ikke bede os om noget, han ikke selv giver kraften til (Heb.13.21). Vi og Gud beslutter altså i fællesskab, at vi ikke vil tilbage til dette fejltrin og den medfølgende smertefulde reaktion. Gud vil ikke bede os om noget, han ikke selv giver kraften til. (Heb.13.21). Vi og Gud beslutter altså i fællesskab, at vi ikke vil tilbage til dette fejltrin og den medfølgende smertefulde reaktion. Måske det er nemmest at forstå den proces, hvis vi tænker på et menneske, der er afhængig af alkohol og har oplevet en menneskelig deroute. Bedrøvelsen er kommet ud fra tabet af familie, venner, arbejde og økonomi. Bunden er nu nået, og ikke blot ved egen kraft og tagen sig sammen kommer den person, der kæmper med misbrug, videre, men nu er det med Guds kraft, idet bedrøvelsen efter Guds vilje er ægte, sand og giver håb for fremtiden. Gud vil virke og rejse op til en ny dag med ny nåde i relationer, misforståelser og konflikter uanset problemets karakter, for Gud giver altid en ny chance. 2. Undskyldninger Omvendelsesprocessen er fyldt med undskyldninger. Det kan være undskyldninger overfor andre, sig selv og Gud. Undskyldningerne er et bevis på, at det

Negativitetsbias – hjernen er ’forgiftet’ og vildleder os – hjælp – hvad gør vi? Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. apr. 2025/17 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-112851.mp3?cb=1745585802.mp3 Kære Panel Jeg kæmper ofte med negative tanker. Det er særligt slemt, når jeg er træt. Tankerne løber afsted og bekræfter mig på forskellig vis i det negative. Det kan føles, som om min hjerne opsuger det negative, ofte må jeg derfor slukke for nyhederne. Jeg vil egentligt det gode, men kommer til overfor mig selv og andre at sprede en negativ stemning – noget dårligt og nogle gange ligefrem noget ondt. Jeg kan gruble over detaljer; ord, andre har sagt, jeg misforstår og sidder fast i, at det blot er ’andres skyld’. Hvis jeg arbejder hårdt, kan jeg godt fortrænge det negative, men i stilheden dukker det op igen. Jeg kan blive helt usikker på mit værd, for gør jeg overhovedet noget rigtigt? Kærlig hilsen på vegne af flere Kære venner Alle kender formentligt til det, der her beskrives. Vi kan have tendens til at spekulere mere over det dårlige, fremfor at sige tak for alt det gode. Oftest skal der flere gode oplevelser til for at fjerne en dårlig. Vores grundfarve i sindet farver anskuelsen af andre mennesker og situationer. Vi tænker og forventer måske det værste af andre? Kritik kan påvirke os mere end komplimenter. Har vi ’ja hatten’ eller ’nej hatten’ på? Vi har udtrykket ’nissen flytter med’, eller ’tyv tror hver mand stjæler’ eller ’en ulykke kommer sjældent alene’. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Fra Bibelen lyder det: ’Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.’(Rom.7:21-22) I mit studie af emnet er jeg stødt på ordet negativitetsbias. Der er et videnskabeligt faktum, at mennesker fokuserer mere på det negative end på det positive. Ordet bias ankom fra engelsk i 90’erne, men er ret nyt i dansk sprogbrug. Det betyder et misforhold eller en skævhed. I videnskaben bruges ordet bias ofte om et misvisende måleresultat. Sammensætningen af de to ord negativitet og bias beskriver den uoverensstemmelse og fejlopfattelse. Det er tankevækkende, at det, vi ser, føler, opfatter og har holdninger til, farver et billede, så en skildring ikke blot kan blive unuanceret, men ligefrem usand. Naturligvis sand for den enkelte, for det blev jo oplevet sådan, men usand for omgivelserne, fordi det negative misvisende fik alt for meget opmærksomhed. Der er et videnskabeligt faktum, at mennesker fokuserer mere på det negative end på det positive. Det er godt at være opmærksom og fange risici, men det er dårligt at lande i negativitet og et formørket sind. Hvad siger neurovidenskaben om negativitetsbias? ’Hjernen er programmeret til at hæfte sig ved negative oplevelser i højere grad end positive, hvilket kaldes negativitetsbias. Troels W. Kjær, professor og hjerneforsker ved Aalborg Universitet, forklarer, at vores hjerner er indstillet til at fokusere på det negative, men kan trænes til at fokusere mere på det positive gennem neuroplasticitet. Han understreger, at det er vigtigt at være proaktiv i at ændre vores tankegang, ellers vil vores negativitetsbias fortsætte med at dominere.’ (Resumé leveret af Infomedia og kilden er Berlingske fra 27.10.2024) Er der ikke noget godt ved negativitetsbias? Jo, det hjælper os til at opfange risici og fare, så vi i tide kan være proaktive. Er et dryppende vandrør til sidst sprunget læk og har ødelagt husets gulve, mens vi var på ferie, havde det været bedre i tide at få repareret skaden. Vi kan sige, at vores kig på problemet eller udfordringen med rettidig omhu kan hjælpe os til at tage forholdsregler, så vi fortsat kan leve og ikke blive væltet omkuld. Det er individuelt om man går med livrem og seler, kun med seler eller tager chancen uden livrem og seler. Forsikringsbranchen lever af vores frygt for, hvad der kan ske. ’Survival of the fittest’ Videnskaben forsøger at forklare det negative med evolutionsbriller og har opfundet ordet negativitetsbias. Der er to afgørende faktorer i Darwinismen – tilfældig variation og naturlig udvælgelse. ’Survival of the fittest’ – herved bliver de gode egenskaber akkumuleret. Der er enighed om mikroevolution. Kunstig forfinelse af f.eks. får og roser. Udvikling af bakteriers resistens overfor antibiotika. Når det gælder makroevolution, findes der derimod ingen teoretisk eller empirisk evidens for at evolutionære linjer skulle kunne forøge deres kompleksitet med tiden. Det kan man læse mere om f.eks. i min tredje bog PsykiaTro kapitel 4. Negativitesbias og syndefaldet Naturligvis har vi forskellige personligheder og reagerer forskelligt på livets vilkår, men overordnet har vi alle, ifølge videnskaben, den udfordring, at ’hjernen er programmeret’ til at finde det negative. Det er godt at være opmærksom og fange risici, men det er dårligt at lande i negativitet og et formørket sind. Hvor kommer det negative da fra? Naturlig selektions forklaring slår ikke til. Naturligvis lærte de forfædre, der så deres kollegaer blive spist af en løve, at passe bedre på, men problemet går langt dybere. Det negative går tilbage til Syndefaldet, som grundlæggende handler om, at jeg’et kom på tronen frem for livet med Gud. En ny disharmoni og forkert melodi begyndte – ’kvindens skyld’, ’slangens skyld’, skam, følelsen af at være forkert, identitetskrise, mindreværd, frygt, angst, mørke, flugt, at gemme sig, en isnende kulde i marv og ben. Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede, men synden har medført et misforhold, vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver, sindet formørkes og bliver negativt, vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår. Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede, men synden har medført et misforhold, vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver, sindet formørkes og bliver negativt, vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår. Vi kommer i uoverensstemmelse og disharmoni med Gud, os selv og hinanden. Et kig på verdenshistorien, familieproblemer, menneskeskabte naturkatastrofer, aktuelle krige og fake-news vil bekræfte dette. At blive genoprettet som menneske kræver langt mere, end at vi lærer af vores fejl, at vi får god feedback og øver os i at være mere positive.

Digitale stimulanser forfører os alle Brevkasse Af Poul Henning Krog 14. mar. 2025/11 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-112090.mp3?cb=1741961246.mp3 Kære Panel ’Jeg er som moden kristen meget bekymret for mine børnebørn og deres brug af de sociale medier,’ siger en morfar fra Jylland. I telefonsamtalen kommer spørgsmålet: Er der en sammenhæng mellem de unges mistrivsel og brug af de sociale medier? Morfar Jeg (PH) har naturligvis også talt med forældregenerationen, de har det helt tæt på, for hvor går grænsen? Mange spørgsmål melder sig helt konkret, nogle får en telefon i børnehaven, og andre får en telefon som 10-årige. De unge er helt afklaret i, at de vil med på vognen, for det er alle kammeraterne. Skolerne fik en vejledning fra Undervisningsministeriet for 1 år siden, den har 84% fulgt. Aktuelt tales om et statsligt indgreb: Skal man forbyde brugen af telefoner i skolerne? Trivselskommissionen blev af statsministeren nedsat i 2023 og anbefaler, at børn ikke får en smartphone eller egen tablet, før de er fyldt 13 år. Kære alle generationer Vi er i en ny tid, og det er ikke så let at finde vej, for presset fra tidsånd og venner er stor. For nyligt er det videnskabeligt påpeget, at den verdensomspændende megatrend med stigning i brug af smartphones og uregulerede sociale medier ikke kan overses i forhold til en mental sundhedskrise blandt unge. Ingen kender langtidseffekterne. Jeg har læst og er blevet inspireret af de 6 sider i Ugeskrift for Læger fra 3. marts 2025 og henviser hermed dertil. Techfirmaer som Facebook, Tik Tok og Instagram udnytter menneskers vaner, reaktioner og følelser til at fastholde dem på ”de 5 S’er”: Sociale medier, Streamingtjenester, Spil, Sex (porno) samt diverse Shoppingplatforme. Dermed kommer overskuddet og opmærksomheden på Gud og vores næste langt ned på prioritereringslisten. ”De 5 S’er” ”Algoritmestyrede brugeroplevelser kan manipulere følelser og fastholde brugere på de sociale medier. En viden, som sidenhen (de sidste to årtier) er blevet forfinet og udnyttet af techfirmaer (fx Facebook, Tik Tok, Instagram) til at gøre menneskers vane-, reaktions- og følelsesapparat til det primære mål for de algoritmer, der skaber fastholdelse på bl.a. sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno) samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte refereret til som ”de 5 S’er’’. De algoritmebaserede stimulanser kan sammenlignes med afhængighed af f.eks. nikotin og sukker,” lyder det fra Ugeskriftet. Psykologisk viden udnyttes – et kik og et kick Socialisering, anerkendelse, kedsomhed, bekræftelse, påskønnelse, værdsættelse og accept er med til at indfange og kultivere menneskesindet i en forkert retning. Jeg talte med en lærer fra en skole, hvor tre kollegaer netop var blevet sygemeldt på grund af stress. Årsagen var, at lærerne oplevede en total udmattelse af konstant at skulle give og stå på hovedet i et unaturligt tempo og ’show’, for at de unge overhovedet gad involvere sig i undervisningen. Brugere underholdes og bliver afhængige af et kik og et kik og et kik for at opnå et kick og et kick og et kick. Et misbrug og en afhængighed er opstået. Det unge sind er ikke færdigudviklet Ugeskrift for Læger fremhæver flere studier, der viser, at de unges overforbrug af sociale medier er voldsomt stigende og bidrager til forstyrret søvn, lavt selvværd, mistrivsel og afhængighed blandt unge. ”Ifølge en rapport fra Børns Vilkår er mobilen den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7.klasse – og en anden nylig rapport har netop påvist, at hele 31% af 13-17-årige piger udviser svære til moderate tegn på afhængighed af sociale medier.” Opsummering fra Ugeskrift fra Læger 3.marts 2025 ”Flere studier viser sammenhæng med påvirkninger begge veje mellem højt skærmforbrug og mentale helbredsproblemer.” ”Højt skærmforbrug hos ældre børn er korreleret (sammenhængende) med en senere, større tilbøjelighed til at søge belønninger samt højere forekomst af tristhed og ængstelse. Piger og yngre teenagere synes at være særligt sårbare.” ”Dansk forskning viser, at familiebaseret intervention (indgriben) med skærmreduktion i to uger øger børnenes daglige fysiske aktivitet, forældrenes trivsel og humør samt reducerer børnenes mentale helbredsproblemer.” ”…som styrker den samlede viden tilstrækkeligt til at støtte et forsigtighedsprincip.” ”Samlet set indikerer vores gennemgang et behov for både at fokusere på form og varighed af skærmbrug – i særdeleshed hos sårbare børn og unge.” Ugeskriftet henviser forældre til vidensportaler: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for skærmbrug Børns Vilkårs aldersdifferentierede skærmguide Magasinet Tænks vidensportal til forældre. Vi er skabt til at tilbede Min hund er ikke religiøs, men vi mennesker er. Vi søger og vil gerne tilbede noget, der er større end os selv. Som Bob Dylan sang for mange år siden – You ”Gotta Serve Somebody”. Personligt må jeg sige, at det er uhyggeligt, at både de unge og vi andre kan fristes til at bruge mere end 5 timer/dag på ”5 S”. De mange timer er vel at mærke de overskudstimer, der er efter arbejde, skole/uddannelse, motion, praktiske gøremål og familie. Nuvel har vi brug for leg, stimulation og pauser, og der findes også gode ting i de ”5 S’er”, men det gode spørgsmål må være: Hvem får vores tid? For lige her ses hjertets tilstand. Er vi åndeligt underernæret og som befolkning i hungersnød? Vi bliver, hvad vi spiser. Med 11 minutters daglig bibellæsning kan vi læse Bibelen på 1 år. Det første af de 10 bud handler om, at Gud er nidkær og ikke vil have rivaler. Vi skal tilbede Gud og ikke afgudsbilleder. Hvis man googler ordet ”afgudsbillede”, kommer ordnet.dk op og her skrives: ”Den moderne betydning af en afgud er en person eller et begreb, der er genstand for overdreven beundring eller kritikløs hyldest.” Er vi forført og sidder fast på ”krogen”? Årsagerne kan være mange, til at vi forføres, men techfirmaer har ansat psykologer, der har regnet fristelsens karakter ud. Algoritmer er formet, så alle bider på ”krogen”. Maddingen er indbydende, tilpasset og individuelt designet. Måske er det kedsomhed eller ensomhed, der medfører valget af surrogater? Måske er det en indre rastløshed og uro, der for en stund med underholdning mildnes. Måske er det frygt og usikkerhed, der medfører en flugt ind i en erstatning af det virkelige liv. For et frafald kommer snigende. Dag

Hvordan håndterer vi skuffelser? Brevkasse Af Poul Henning Krog 14. feb. 2025/07 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-111452.mp3?cb=1739540438.mp3 Kære panel, En i menigheden er skuffet over fortsat at være syg trods meget forbøn fra mange. En i min familie blev skuffet, at han brækkede sit højre fodled, det skete, da han steg ind i sin bil. En fra menigheden havde nærmest aldrig været syg, men blev pludselig ramt af flere sygdomme bl.a. helvedesild – herpes zoster. Han var så vant til at være rask, at det var overvældende og skuffende pludselig at være i stærke smerter i flere uger. Han ville i første omgang ikke spise de af lægen anviste piller, men lægen så strengt på ham og sagde: Det skal du! En i min familie blev så skuffet over, at han mistede sin bror, selvom han bad til Gud om broderens helbredelse. Skuffelsen medførte, at han forlod troen på Gud. Listen er lang, så hvordan skal vi håndtere skuffelse? Kære venner Vi står ofte over for udfordringer, der kan virke uovervindelige. Uanset om det er personlige tragedier, sygdomme, globale ulykker eller skuffelser i vores daglige liv, kan det være svært at forstå meningen bag det hele. Skuffelser er et skuffende livsvilkår Skuffelser, små eller store, kan have en dybtgående indvirkning på vores følelsesmæssige og mentale velvære, derfor skal de håndteres sundt og godt. Kristne som ikke kristne bliver vi alle ramt af skuffelser. Vi kan blive skuffet over os selv, andre mennesker, vores omstændigheder, verdens tilstand og Gud, men Jesus har heldigvis overvundet det hele. Hvad er skuffelsens anatomi? Skuffelser opstår, når vores forventninger eller håb ikke bliver mødt. Vores regnestykker gik ikke op. Der er derfor noget overraskende i skuffelsens anatomi. Det kom bag på os, at vi selv eller andre svigtede, eller at omstændighederne overrumplede os. I kølvandet på skuffelser opstår derfor nogle ’hvorfor spørgsmål’. De spørgsmål kan gå i tre retninger – opad til Gud, udad til verden og indad til os selv. Skuffelserne indeholder de følelsesmæssige mørke farver. For en stund er vi slået ud af kurs og kæmper med på ny at finde fodfæste. ’Nu giver det mening’ – eller gør det? Vi møder i tiden udsagnet, ’nu giver det mening’. Gud har skabt os med en rationel hjerne og et hjerte fyldt med følelser. Vi har et stort behov for, at det, vi møder, giver mening. Men skal alt give mening for os lige nu? Vi har brug for, at vi har styr på livet, men har vi det? Måske er vi for præget af en tid med ønsket om hurtige svar og løsninger? Måske er vi for låst i vores eget perspektiv? Hvad er Guds perspektiv for os? Vores lille livsfortælling indeholder skuffelser, glæder og sorger, medgang og modgang samt lidelse og herlighed. Vores lille fortælling i dag eller i en periode af vores liv skal ses med både det korte og det lange lys. Vores lille fortælling må placeres og implementeres i Guds store fortælling og perspektiv. Det er lige her, at vi ofte fejler, fordi vi kun er i vores egen lille fortælling og eget lille verdenssyn. Når vi opholder os der, kommer vores fortælling let ud af balance og forstørres i en grad, der er uhåndterbar. Det, Gud havde tænkt blot skulle være en bisætning i vores liv, blev i vores sind til en livsoverskrift. Skuffelser, ulykker, svære følelser og omstændigheder er helt reelle, og Gud er totalt og særligt nær lige der. Som kristne er vi altid i Guds hånd, uanset vores vurdering af plus eller minus. Vi må falde til ro og hvile i, at Gud ved bedst. Vores tanker og planer er oftest ikke Guds tanker og planer. Løsningen er naturligvis lægedom hos hyrden, men også et fornyet liv i hyrdens perspektiv – for hvor er Jesus? Jesus er tre steder og har dermed tre løsninger til os! Mange kristne gør sig ikke klart, at Jesus er tre steder, og derfor er der tre løsninger og perspektiver. Hvor er Jesus da? 1. Kristus bor ved troen i vores hjerte 2. Kristus er hovedet i menigheden 3. Kristus sidder ved Faderens højre hånd. Vi kan miste balancen og perspektivet, hvis vi f.eks. kun har fokus på Kristi bolig og forvandling i vores eget hjerte og fornyelse af sindet. Din skuffelse løses måske ikke i dit lønkammer og personlige rejse med Kristus, men derimod i mødet med menigheden. Vi kæmper med den personlige lidelse, men har ikke forstået, at det er en del af kaldelsen for legemets skyld. Paulus udholdt sine lidelser, fordi han netop havde den indsigt, at hans lidelser kom legemet til gavn; det legeme, hvor også han var indsat, og hvor Kristus var hovedet. Vores lille fortælling må placeres og implementeres i Guds store fortælling og perspektiv. Det er lige her, at vi ofte fejler, fordi vi kun er i vores egen lille fortælling og eget lille verdenssyn. Vores bror og søster vandrer også med Jesus, og i samværet med hinanden møder vi Gud på en stærk måde. Vi får, og vi giver, og som menighed rækker vi ud til verden. Måske læges dit sår netop i mødet med din søgende nabo, som Helligånden er ved at overbevise. Videre kan vi blive for optaget at det jordiske, vi glemmer himlen i nuets dagligdag og bliver alt for optaget at f.eks. tjenesten. Et almindeligt spørgsmål for kristne er, hvordan går det i menigheden? Hvis glæden er i en succesfyldt tjeneste, hvad gør vi så, når det ikke er succesfyldt? Som en forkynder sagde til mig, ja lige nu er det ikke noget at skrive om. Netop den balance forsøgte Jesus at få sine disciple til at forstå, da de meget begejstret vendte tilbage fra en vellykket ’missionstur’. ’Glæd jer ikke over, at de onde ånder adlyder jer, men glæd jer over, at jeres navne er skrevet i livets bog.’(Luk.10:20) Man kan ikke sige, at de tre perspektiver i nuets hverdag skal fylde 1/3, 1/3 og 1/3, men vi kan sige, at hvis det kun er den ene eller de to,