Helligåndens rolle og tosporsmodellen i kristen tab- og sorgbearbejdning
Helligåndens rolle og tosporsmodellen i kristen tab- og sorgbearbejdning Hvordan virker Helligånden dybt personligt og omsorgsfuldt som trøster og vejleder? Hvordan kan vi som kristne navigere i tabets landskab og de komplekse processer ved hjælp af tosporsmodellen fra Strobe og Schut? Brevkasse Af Poul Henning Krog 31. okt. 2025/44 Tosporsmodellen anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor: Tabsorienteret spor og genindførelsesorienteret spor. Davids salmer i Det Gamle Testamente viser netop pendulering mellem de to spor. Midt i sorgen kan Helligånden bringe trøst og nyt håb. At miste nogen eller noget, som står én nær, er en af livets største udfordringer. Når vi møder hinanden hjerte til hjerte, kan de dybe relationer opstå, og det er af afgørende betydning at fortælle en medvandrer, også om det som er svært. Det som tynger og hjertet indimellem kan være fyldt af, for vi er ikke skabt til at være alene. Det store er, at begge vokser i dialogen. Sorg og tab rammer både krop, sind og ånd, og den kristne tro tilbyder et særligt perspektiv på bearbejdning af tab. Fra fem faser til fire opgaver til tosporsmodellen J. William Worden præsenterede i 1982 sin model for sorgbearbejdning, kendt som “De fire opgaver i sorgarbejdet”. Worden udviklede sin model som et alternativ til de stadiebaserede modeller, der havde domineret feltet, især Elisabeth Kübler-Ross’ fem faser. Han argumenterede for, at sorg ikke er en lineær proces, men snarere består af opgaver, som den sørgende skal arbejde sig igennem. Strobe og Schut introducerede sidst i 90’erne i stedet tosporsmodellen, som anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor: 1. Tabsorienteret spor: Her arbejder man med selve tabet, de følelser og tanker, der følger med, og den smerte, der opstår, når man konfronteres med det, man har mistet. 2. Genindførelsesorienteret spor: Her fokuserer man på at tilpasse sig et liv uden det, der er mistet og finde nye måder at leve og fungere på. Det centrale i modellen er, at det er sundt – og helt normalt – at pendle mellem sorgens smerte og genopbygning af livet. Nogle dage fylder tabet alt, andre dage kan man mærke livsglæde og håb. For kristne kan denne model skabe rum for både at sørge og at tage imod trøst og vejledning fra Gud. Et studie af Davids salmer i Salmernes Bog vil vise dette. Pendulering mellem de to spor hjælper med at undgå overvældelse af sorgens smerte eller uhensigtsmæssig undgåelse. Smerten skal bearbejdes, og hverdagslivet skal genopbygges. Modellen giver plads til, at begge processer er nødvendige og netop kan foregå sideløbende. Forskning har i de senere år peget på, at tosporsmodellen har stor forklaringskraft og praktisk relevans. Tosporsmodellen anvendes i terapi som et rammeværk til at normalisere de udsving, der ofte opleves i sorgprocessen. En række studier har vist, at personer, der tillader sig selv både at sørge og at engagere sig i livet, generelt har bedre psykosociale resultater end personer, der kun fokuserer på det ene spor. Modellen understøttes af empiriske undersøgelser, der dokumenterer, at bevægelsen mellem de to spor forebygger komplicerede tab- og sorgforløb. Sammenlignet med tidligere modeller, som for eksempel stadieteorierne, vurderes tosporsmodellen som mere fleksibel og i overensstemmelse med den oplevede virkelighed. Hvor Wordens model tilbyder konkrete opgaver til bearbejdning af sorg, fremhæver tosporsmodellen den dynamiske pendlen mellem tabs- og genindførelsesorienterede processer. Den videnskabelige evidens peger på, at tosporsmodellen giver en fleksibel og realistisk forståelse af tab og sorg, hvilket har gjort den til den mest anvendte og anbefalede model i dag. Nye modeller har tilføjet nuancer, især omkring resiliens (modstandskraft) og meningsskabelse. Eksempelvis har Bonanno fremhævet begrebet ’resiliens’, hvor fokus er på, at mange mennesker spontant tilpasser sig tab uden længerevarende psykologiske problemer. Andre nyere modeller, som ’Meaning Reconstruction’ (Neimeyer), lægger vægt på at genfinde mening efter tabet. Uanset udgør tosporsmodellen stadig det centrale omdrejningspunkt for tab-og sorgforståelse. Mine bedsteforældre oplevede store tab og store velsignelser Min bedstefar var domorganist i Haderslev Domkirke i 40 år. Mine bedsteforældre fik ni børn, men de tre børn blev syge og døde i alderen 0-1 år. De råbte til Gud, græd og sørgede, men børnene blev ikke helbredt. Det var et tab, som vi vanskeligt kan sætte os ind i. I forhold til modellen kan man sige, at i deres tabsorienterede spor, var tabet af deres tre børn det største tab. I det genindførelsesorienterede spor kan nævnes, at min bedstefar førte mange mennesker til Jesus, bl.a. Endersen, som senere blev forstander for en af landets største kirker – Elim i København. Min bedstefar blev en forbeder og kom i alle kirkerne i Haderslev. Da han gik hjem til Gud, blev der i aviserne skrevet om hans rolle som forbeder. Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. En helhedsorienteret tilgang Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. Når man pendler mellem sporene, kan man invitere Helligånden ind i begge: I tabet kan man bede om trøst og i genopbygningen om vejledning og styrke. Sammen åbner de for en sorgproces, hvor både menneskelige og åndelige ressourcer får plads. I Johannesevangeliet omtales Helligånden som – talsmanden, trøsteren og hjælperen. Helligånden arbejder ofte stille og nænsomt. Nogle oplever en indre fred, andre får styrke til at dele deres sorg med andre eller tage imod professionel hjælp. Det er vigtigt at anerkende, at Helligåndens trøst ikke nødvendigvis fjerner smerten, men giver styrke til at bære den – og til at se, at man ikke er alene. Helligånden er ikke en fjern kraft, men nærværende og virksom midt i sorgen, hvor Helligånden kan: Gøre Guds nærvær og fred virkelig, selv i mørket Give trøst, der rækker ud over ord Vejlede og give visdom til at træffe svære valg Hjælpe med
Helligåndens rolle og tosporsmodellen i kristen tab- og sorgbearbejdning Read More »









