Er himlen som emne underforkyndt? De første kristne var ofte forfulgt og levede i himlens virkelighed på en langt stærkere måde, end vi typisk gør. Er det muligt at leve det liv, selvom vi ikke er forfulgt? Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. mar. 2026/10 For en uge siden blev min svigermor Bodil Jakobsen mæt af dage hentet hjem til Jesus. Hun blev et forbillede for slægt, kirke og by i at leve et himmelsk liv fyldt med kærlighed. Men hvordan? Taler vi for lidt om himlen? Er himlen som emne underforkyndt? Hvordan lever vi i den praktiske hverdag med himlens håb og perspektiv? De første kristne var ofte forfulgt og levede i himlens virkelighed på en langt stærkere måde, end vi typisk gør. Er det muligt at leve det liv, selvom vi ikke er forfulgt? At være forelsket i Jesus En medarbejder på plejehjemmet udtalte følgende om Bodil: ’Jeg har aldrig mødt et så kærligt, varmt og omsorgsfuldt menneske, hun var forelsket i Jesus.’ Vi møder her svaret i en maggiterning i koncentreret form. Det er muligt at elske og være forelsket, selvom den person, man elsker og er forelsket i, ikke fysisk er til stede. Vi har udtrykket: Sig mig, hvem du er sammen med, og jeg skal sige dig, hvem du er. Det bedste liv på jorden er at have samme agenda som Gud. Vi opmuntres og opfordres gentagne gange i Bibelen til at komme til ham, der har skabt os. Det kan egentlig undre, hvorfor vi kan komme på den tanke, at vi selv ved bedst. At få evigheden og himlen ned i hverdagen, sker netop ved at kende og elske ham, der gik forud. Himlen er begyndt! ’Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.’ (Joh.17.3) Fadervor er netop at begynde i himlen Vi beder i Fadervor ’ komme dit rige, ske din vilje som i himlen SÅLEDES også på jorden’. Bevægelsen er altså op til Gud, se ham og den himmelske herlighed og vision og dernæst bevæge os ned til det jordiske liv med bøn for det daglige brød m.v. Vi kan i bøn begynde med os selv og alle vores ønsker og behov; det er også helt fint. Men vi kan også begynde med stilhed hver morgen og i løbet af dagen åbne os for, hvad Gud siger til os. Guds visioner har velsignelsen i sig, men vores egne visioner er som en cardigantrøje, der knappes forkert. Lige meget hvor mange knapper vi knapper, forbliver det forkert. Vi må tilbage til udgangspunktet og leve og elske omvendelsen, stilheden, lydhørheden og Kristus. Guds himmelske tone og ord der viser vej, trøster og opbygger. Gud kan, vi kan ikke. Vi er fattige tiggere, og det er rigtig fint. For det er de fattige i ånden, der får lov at opleve Guds himmeriges glæde og velsignelse. Bønnen hjælper os til i nuet at leve i Guds perspektiv for os. To morsomme hændelser i mine svigerforældres liv På et tidspunkt var mine svigerforældre i en vanskelig overgangsfase. Min svigerfar skulle finde et nyt job. Han kom hjem og fortalte begejstret om, at de kunne købe en fiskekutter, blive selvforsørgende og leve heraf, samtidig med at de var aktive i kirken. Min svigermor stak roligt sin hånd ned i deres krukke med ’mannakorn’ – hundredvis af små kort med bibelvers. Hun trak et lille kort op, og læste for sin mand: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ (Matt. 4.19-20). Fiskekutteren blev ikke købt! Næste hændelse var, at min svigerfar blev spurgt af den lokale bedemand, om han som tømrer ikke kunne tænke sig at lave kister. Igen kom han begejstret hjem; min svigermor trak et nyt lille kort op og læste: ’Men Jesus sagde til ham: ”Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.”’ (Luk. 9:60). Nu må ovenstående betragtes som Guds særlige nåde til de to i deres situation, normalt leder Gud os gennem den daglige bibellæsning og bøn, og ’mannakorn’ er ikke så almindelige mere, men for min svigermor var det helt naturligt. De blev ikke længe efter kaldet til at være forstanderpar i Pinsekirken i Tejn. Her blev der med min svigerfar i spidsen og et fantastisk frivilligt team mirakuløst bygget en ny kirke på 600 kvm for 600.000 kr. Opgør med tidsler Vi er i konstant fare for, at det jordiske liv helt fortrænger det himmelske liv. Vi er kaldet til, at Guds ord lander i gode hjerter, så vi bærer frugt. Alle kan vi imidlertid rammes af tidslernes gift. ’Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det det ikke bærer frugt.’ (Mark.4.18-19). ”Vi er i konstant fare for, at det jordiske liv helt fortrænger det himmelske liv. Vi er kaldet til, at Guds ord lander i gode hjerter, så vi bærer frugt. Alle kan vi imidlertid rammes af ’tidslernes gift’. Det, vi giver opmærksomhed, vokser. Der er kort og godt brug for, at vi lukker af og beskytter os selv. Der er brug for afgiftning – detox!” Ordet er skrevet for 2.000 år siden, så hvad er det nye? Det nye er, at vi via IT og medier ved langt mere og let overfyldes af verdens bekymringer end tidligere. Det nye er, at tech-firmaer med psykologer i spidsen har forfinet ’lyst til alt muligt andet’. De finder ud af, hvor vores fristelse er størst. Med mange daglige timer på nettet med de fem S-er ’spil, shopping, streaming, sex og sociale medier’ falder Guds ord mellem tidsler og kvæles, udhungres og udslettes. Det, vi giver opmærksomhed, vokser. Der er kort og godt brug for, at vi lukker af og beskytter os selv. Der er brug for afgiftning – detox! Den himmelske tone er som en fin og stille kammertone, det er herfra

30 værdier i Bjergprædikenen som fundament for et liv i ligevægt (homeostase) Brevkasse Af Poul Henning Krog 9. jan. 2026/02 Alle mennesker oplever ændringer udefra. Men hvis vores livshus er i Kristus sammen med Helligånden kan vi blive stående, når ’uvejret’ kommer. Foto: Bigstock I samtaler møder jeg på det indre plan stress, angst, mistrivsel, depression, ensomhed, overbelastning og mange psykiatriske diagnoser. I 2030 forventes det, at depression er en af de tre største folkesygdomme. Der er kort og godt behov for mere homeostase. Homeostase betyder opretholdelse af balance, ’ligevægt’ og stabilitet i en organismes indre miljø på trods af ændringer udefra, så den kan fungere optimalt. Bjergprædikenen har samme emne, der kommer nemlig for alle mennesker ændringer udefra – ”Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.” (Matt. 7, 25). Vores tid er som bekendt præget af et kolossalt tempo samt meget uro på både det ydre og indre plan. Tidligere tiders ordentlighed og respekt er erstattet af magt, griskhed og penge. Stormagters ’rovdyrsadfærd’ når nye højder. Synd hærger overalt, men heldigvis har Gud i Kristus, der borttager den bekendte synd, opfundet homeostase på alle planer. Kristus er vores homeostase. Guds homeostase i universet Gud har skabt det hele så balance og stabilitet opretholdes – homeostase. Med molekylær biologi, fysik, kemi, matematik, astronomi, biologi og andre naturfaglige ’vinduer’ ser vi i hele universet og naturen utallige eksempler på, hvor utroligt balanceret og fint afstemt Guds skaberværk er, en detaljegrad de færreste kender til. Planter omdanner sollys, vand og kuldioxid til ilt og glukose. Uden denne præcise proces ville dyr og mennesker ikke have ilt at indånde, og fødekæden ville bryde sammen. ’Astrofysikeren Hugh Ross skriver om livet og universet: Alt liv på jorden ville ophøre, hvis afstanden fra jorden til solen var ændret med blot 2%. Den rette blanding af den livsvigtige atmosfære er også afgørende. Var tyngdekraften og temperaturen ved jordens overflade ændret med 2%, ville jorden ikke kunne fastholde den rette blanding af luftarter, der er nødvendig for livet. Var jordens omdrejningshastighed for lille, ville temperaturforskellen mellem dag og nat være for ekstrem. Er den for stor ville vindhastighederne blive katastrofale. Chancen for at en sådan planet findes i universet er omkring 1 til 100000000…(30 nuller). (PH, PsykiaTro s. 51) Ser vi på resonans, elektromagnetisme, kernekraft og mange andre emner, er det samme billede – en lille ændring og liv på jorden var ikke en mulighed. Guds homeostase i mennesket Her ser vi samme princip – kroppen søger altid homeostase – ligevægt – ALTID. For blot at nævne tre eksempler: 1. Kroppens temperaturregulering: Menneskekroppen opretholder en stabil temperatur omkring 37°C gennem sved, blodgennemstrømning og kulderystelser. 2. Blodsukkerregulering: Kroppen bruger insulin og glukagon til at holde blodsukkeret stabilt. 3. Syre-base balance i kroppen: Kroppen regulerer pH-værdien i blodet gennem lunger og nyrer, så den forbliver omkring 7,4. Tænk på, hvor meget der er på spil, og hvor meget der ikke går galt. Grundlæggende for al den styring kan nævnes DNA-molekylet, der indeholder en ufattelig præcis kode, der styrer alle levende organismers udvikling og funktion – en opskrift med milliarder af ’bogstaver’ uden fejl. Der er 30-37 billioner menneskeceller i kroppen. Længden af DNA-tråden i hver celle er ca. 2 meter. Information om Guds skaberværk i hvert enkelt menneske har dermed en længde på 2 meter x 30 billioner. Det svarer til afstanden fra jorden til solen retur 200 gange. Mange af kroppens systemer både det fysiske og det psykiske kan ved overbelastning slå ud, men heldigvis er kroppen langt hen ad vejen selvhelbredende og vil altid søge imod homeostase. Kroppen lyver ikke, men det enkelte menneskes reaktion på skybrud, stigende floder og susende storme er forskellig. Overbelastning kan medføre: Øget hjertefrekvens (pulsen stiger) Forhøjet blodtryk Muskelspændinger, især i nakke, skuldre og ryg Øget svedproduktion Rysten eller uro i kroppen Maveproblemer (fx diarré, oppustethed, kvalme) Ændret appetit (øget eller nedsat) Søvnforstyrrelser (problemer med at falde i søvn eller vågner ofte) Træthed og manglende energi Hovedpine eller migræne Nedsat immunforsvar (øget risiko for infektioner) Øget urinproduktion Ændringer i menstruationscyklus (hos kvinder) Hjertebanken Tør mund Koldsved eller varmefølelse Svimmelhed Koncentrationsbesvær Følelse af tristhed eller nedtrykthed * Øget følsomhed over for smerte *Tristhed opstår ofte som en følelsesmæssig reaktion på langvarig stress eller overbelastning. Når kroppen og sindet er under pres, kan der ske ændringer i hjernens kemi, især i signalstoffer som serotonin og dopamin, der styrer humør. Mangel på disse stoffer kan føre til nedtrykthed, manglende motivation og generel tristhed. Samtidig kan man føle sig overvældet, hvilket yderligere kan forstærke den triste følelse. Guds homeostase i Kristus – i bjergprædikenen Kristne som ikke-kristne rammes af udefrakommende kriser og omstændigheder. Skybrud: Kraftig regn, der kommer pludseligt og voldsomt. Det kan symbolisere uventede, chokerende og overvældende problemer, som rammer hurtigt og med stor styrke. De kan vende op og ned på ens tilværelse på kort tid. Det kan ikke præcist forudsiges hvor og hvornår, akkurat som en gryde med kogende vand hvor boblerne (skybrud) kommer op vilkårlige steder. Floder, der stiger: Vand, der langsomt, men sikkert stiger og truer med at oversvømme huset. Dette kan ses som problemer, der bygger sig op over tid, måske som langvarige udfordringer, sygdom eller økonomiske vanskeligheder. Storme, der blæser: Kraftig vind, der angriber huset fra alle sider. Storme kan symbolisere ydre pres, konflikter eller modstand, der kan skabe uro og ustabilitet i livet. Det kan være sociale, samfundsmæssige eller relationelle udfordringer, som ikke nødvendigvis går over med det samme. Hvor har Jesus sit fokus? Det er bemærkelsesværdigt, at Jesu fokus ikke er på omstændighederne. Det er nemlig ofte her, vi har vores fokus. Hvorfor skete det? Hvorfor blev jeg ramt? Hvorfor havde jeg ikke set det komme? Hvad er meningen? Hvordan ser krisen ud i detaljer. Fokus på Jesus er derimod på vores indre opbyggelse og ikke på krisens udseende og indhold. Jesu bjergprædiken til disciplene i Matthæus kapitel 5-7 er et af de vigtigste afsnit i Bibelen, måske nok

Helligåndens rolle og tosporsmodellen i kristen tab- og sorgbearbejdning Hvordan virker Helligånden dybt personligt og omsorgsfuldt som trøster og vejleder? Hvordan kan vi som kristne navigere i tabets landskab og de komplekse processer ved hjælp af tosporsmodellen fra Strobe og Schut? Brevkasse Af Poul Henning Krog 31. okt. 2025/44 Tosporsmodellen anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor: Tabsorienteret spor og genindførelsesorienteret spor. Davids salmer i Det Gamle Testamente viser netop pendulering mellem de to spor. Midt i sorgen kan Helligånden bringe trøst og nyt håb. At miste nogen eller noget, som står én nær, er en af livets største udfordringer. Når vi møder hinanden hjerte til hjerte, kan de dybe relationer opstå, og det er af afgørende betydning at fortælle en medvandrer, også om det som er svært. Det som tynger og hjertet indimellem kan være fyldt af, for vi er ikke skabt til at være alene. Det store er, at begge vokser i dialogen. Sorg og tab rammer både krop, sind og ånd, og den kristne tro tilbyder et særligt perspektiv på bearbejdning af tab. Fra fem faser til fire opgaver til tosporsmodellen J. William Worden præsenterede i 1982 sin model for sorgbearbejdning, kendt som “De fire opgaver i sorgarbejdet”. Worden udviklede sin model som et alternativ til de stadiebaserede modeller, der havde domineret feltet, især Elisabeth Kübler-Ross’ fem faser. Han argumenterede for, at sorg ikke er en lineær proces, men snarere består af opgaver, som den sørgende skal arbejde sig igennem. Strobe og Schut introducerede sidst i 90’erne i stedet tosporsmodellen, som anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor: 1. Tabsorienteret spor: Her arbejder man med selve tabet, de følelser og tanker, der følger med, og den smerte, der opstår, når man konfronteres med det, man har mistet. 2. Genindførelsesorienteret spor: Her fokuserer man på at tilpasse sig et liv uden det, der er mistet og finde nye måder at leve og fungere på. Det centrale i modellen er, at det er sundt – og helt normalt – at pendle mellem sorgens smerte og genopbygning af livet. Nogle dage fylder tabet alt, andre dage kan man mærke livsglæde og håb. For kristne kan denne model skabe rum for både at sørge og at tage imod trøst og vejledning fra Gud. Et studie af Davids salmer i Salmernes Bog vil vise dette. Pendulering mellem de to spor hjælper med at undgå overvældelse af sorgens smerte eller uhensigtsmæssig undgåelse. Smerten skal bearbejdes, og hverdagslivet skal genopbygges. Modellen giver plads til, at begge processer er nødvendige og netop kan foregå sideløbende. Forskning har i de senere år peget på, at tosporsmodellen har stor forklaringskraft og praktisk relevans. Tosporsmodellen anvendes i terapi som et rammeværk til at normalisere de udsving, der ofte opleves i sorgprocessen. En række studier har vist, at personer, der tillader sig selv både at sørge og at engagere sig i livet, generelt har bedre psykosociale resultater end personer, der kun fokuserer på det ene spor. Modellen understøttes af empiriske undersøgelser, der dokumenterer, at bevægelsen mellem de to spor forebygger komplicerede tab- og sorgforløb. Sammenlignet med tidligere modeller, som for eksempel stadieteorierne, vurderes tosporsmodellen som mere fleksibel og i overensstemmelse med den oplevede virkelighed. Hvor Wordens model tilbyder konkrete opgaver til bearbejdning af sorg, fremhæver tosporsmodellen den dynamiske pendlen mellem tabs- og genindførelsesorienterede processer. Den videnskabelige evidens peger på, at tosporsmodellen giver en fleksibel og realistisk forståelse af tab og sorg, hvilket har gjort den til den mest anvendte og anbefalede model i dag. Nye modeller har tilføjet nuancer, især omkring resiliens (modstandskraft) og meningsskabelse. Eksempelvis har Bonanno fremhævet begrebet ’resiliens’, hvor fokus er på, at mange mennesker spontant tilpasser sig tab uden længerevarende psykologiske problemer. Andre nyere modeller, som ’Meaning Reconstruction’ (Neimeyer), lægger vægt på at genfinde mening efter tabet. Uanset udgør tosporsmodellen stadig det centrale omdrejningspunkt for tab-og sorgforståelse. Mine bedsteforældre oplevede store tab og store velsignelser Min bedstefar var domorganist i Haderslev Domkirke i 40 år. Mine bedsteforældre fik ni børn, men de tre børn blev syge og døde i alderen 0-1 år. De råbte til Gud, græd og sørgede, men børnene blev ikke helbredt. Det var et tab, som vi vanskeligt kan sætte os ind i. I forhold til modellen kan man sige, at i deres tabsorienterede spor, var tabet af deres tre børn det største tab. I det genindførelsesorienterede spor kan nævnes, at min bedstefar førte mange mennesker til Jesus, bl.a. Endersen, som senere blev forstander for en af landets største kirker – Elim i København. Min bedstefar blev en forbeder og kom i alle kirkerne i Haderslev. Da han gik hjem til Gud, blev der i aviserne skrevet om hans rolle som forbeder. Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. En helhedsorienteret tilgang Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. Når man pendler mellem sporene, kan man invitere Helligånden ind i begge: I tabet kan man bede om trøst og i genopbygningen om vejledning og styrke. Sammen åbner de for en sorgproces, hvor både menneskelige og åndelige ressourcer får plads. I Johannesevangeliet omtales Helligånden som – talsmanden, trøsteren og hjælperen. Helligånden arbejder ofte stille og nænsomt. Nogle oplever en indre fred, andre får styrke til at dele deres sorg med andre eller tage imod professionel hjælp. Det er vigtigt at anerkende, at Helligåndens trøst ikke nødvendigvis fjerner smerten, men giver styrke til at bære den – og til at se, at man ikke er alene. Helligånden er ikke en fjern kraft, men nærværende og virksom midt i sorgen, hvor Helligånden kan: Gøre Guds nærvær og fred virkelig, selv i mørket Give trøst, der rækker ud over ord Vejlede og give visdom til at træffe svære valg Hjælpe med

Langvarig digital multitasking er nedbrydende for relationen til både Gud og mennesker Brevkasse Af Poul Henning Krog 5. sep. 2025/36 Kære panel Vi får alle mange indtryk i samtaler i arbejdssituationer, kirke og familie. Generation Z – de digitalt indfødte – er særligt udfordret. De må elskes og favnes med inderlig opmærksomhed. De skriger efter den dybe samtale, men er også utrænede i feltet. Måske skyldes det utrænede påvirkning af hjernens struktur og funktion, for langvarig digital multitasking påvirker hjernen og samtalen. Det er altså ikke kun det digitale indhold, der kan være ødelæggende, men også selve idéen at zappe er nedbrydende for hjernen. Generation Z Generation Z er født fra 1995 til 2012, altså den digitale tidsalder. De er vokset op med internettet og er således digitalt indfødte. De bevæger sig ubesværet og hurtigt i det meste indenfor IT. Da vi modne i Frikirken Langeland i august til en teen-ungdomsgudstjeneste bøvlede med pc og powerpoint, foreslog min hustru de 12 fremmødte teenagere og unge, at de skulle tage deres telefon og finde de to foreslåede lovsange. Mindeværdigt var det at se 12 unge synge ud fra teksten på deres telefoner. De unge er stormestre i smartphones og erfarne brugere, men hungrer imidlertid efter eksistentielle samtaler. Eksistentielle samtaler De unge nød lovsangen, forkyndelsen og de efterfølgende familiepizzaer. Men er det nok? I studiet om og i samværet med de unge bliver det hurtigt tydeligt, at de har 100vis af overfladiske venner på de sociale medier, men næsten ingen dybe relationer. Når vi har indrettet et samtalehjørne i kirken, er der kødannelse. Den enkelte unge elsker og savner mødestedet med en voksen. At få lov at tale og blive lyttet til. At få lov at tale om de store spørgsmål i livet. De unge er åbne, favnende og viser tillid. Neurologiske konsekvenser Der er voksende videnskabelig konsensus om, at attention hopping – hyppige opmærksomhedsspring – især som følge af smartphonebrug – både kan påvirke hjernens struktur og funktion samt forringe evnen til at lytte og indgå i dybe, meningsfulde samtaler. Langvarig digital multitasking kan medføre, at man bliver dårligere til at fordybe sig, opfatte detaljer og skabe nærvær i sociale interaktioner. Det påvirker således både relationen til Gud og mennesker. Når man hopper fra emne til emne, især ved brug af smartphones, aktiveres dele af hjernen, der er forbundet med belønningssystemet. Hjernen frigiver dopamin, hver gang man modtager ny information eller notifikationer, hvilket kan føre til en form for vanedannelse. Over tid kan denne adfærd medføre, at hjernen vænner sig til konstant stimulering og oplever ubehag ved længerevarende fordybelse. Studier har vist, at hyppige opmærksomhedsskift kan mindske evnen til dyb koncentration og fordybelse, ligesom de kan føre til mental træthed. Langvarig digital multitasking kan medføre, at man bliver dårligere til at fordybe sig, opfatte detaljer og skabe nærvær i sociale interaktioner. Det påvirker således både relationen til Gud og mennesker. Psykologiske konsekvenser og indvirkning på samtalen Psykologisk forskning, blandt andet udført af forskere som Clifford Nass og Earl Miller, har peget på, at personer, der ofte multitasker digitalt – altså kontinuerligt hopper mellem opgaver eller samtaler – bliver dårligere til at filtrere irrelevant information og til at fastholde fokus på én ting ad gangen. Samtaler risikerer at blive mere overfladiske, og relationer kan lide under manglende nærvær, når opmærksomheden konstant afbrydes af smartphonebrug eller notifikationer. Når vi hele tiden skifter opmærksomhed, efterlader vi rester af fokus fra det forrige. Det medfører, at vi aldrig er helt til stede i samtalen foran os. Den digitale tidsalder har frarøvet særligt de unge almindelige sociale kompetencer. En ulige kamp – og dog er der håb Det er en ulige kamp at få lytte- og taletid, når de unge og mange voksne bruger 6 timer/dag på de sociale medier. På ugeplan er det 42 timer, og som kirke har vi måske kun kontakt i få timer/uge? Hvad gør vi? Er der ikke noget helt fundamentalt galt? Det glæder mig, at mange efterskoler er begyndt skoleåret med to uger uden telefoner. Vi må være i tiden og forstå tiden, og telefonlovsang til en teenagegudstjeneste er et bud, men hvor blev Gud og næsten af i dagligdagen? Skal vi omvende os fra de 5 S’er – er det vor tids afguder? Der findes et radioprogram med titlen: Hvad ville Jesus have sagt? Vi kan stille os selv det spørgsmål, når det gælder de 5 S’er. Ganske vist har den digitale tidsalder medført gode ting som fx enkel kommunikation og videnstilegnelse, men de 5 S’er – Sociale Medier, Streamingstjenester, Spil, Sex(porno) og Shopping-platforme bliver let ikke bare forstyrrende og beslaglæggende, men direkte ødelæggende for livet i det dobbelte kærlighedsbud. ”Algoritmestyrede bruger-oplevelser kan manipulere følelser og fastholde brugere på de sociale medier. En viden, som sidenhen (de sidste to årtier) er blevet forfinet og udnyttet af techfirmaer (fx Facebook, Tik Tok, Instagram) til at gøre menneskers vane-, reaktions- og følelsesapparat til det primære mål for de algoritmer, der skaber fastholdelse på bl.a. sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno) samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte refereret til som ’de 5 S’er’. De algoritmebaserede stimulanser kan sammenlignes med afhængighed af fx nikotin og sukker,” lyder det fra Ugeskriftet for læger. Tech-firmaer udnytter psykologisk viden, ’et kik og et kick’. Socialisering, anerkendelse, kedsomhed, bekræftelse, påskønnelse, værdsættelse og accept, er med til at indfange og kultivere menneskesindet i en forkert retning. Der er en forbandelse ved de ligegyldige input, afhængighed, nedbrudte samt overbelastede hjerner. Vi modne må gå foran ’Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!’ (Kol. 3,17), er en klar bibelsk anvisning. Hvis ikke de unge og vi andre forholder os til det, kan skole, forældre og kirke stå på hovedet for at følge med, men vil udeblive trods ihærdige anstrengelser. Den enkelte må naturligvis tage ansvar for sit liv og sit Gudsliv, og det indebærer også omvendelse fra ganske meget, som rummes i de 5 S’er. Vi modne må gå foran. ”Eksemplet er

Hvordan håndterer vi fejltrin og konflikter? Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. jun. 2025/26 Kære Panel Der er i denne tid særdeles mange fejltrin, konflikter og uroligheder i verden, men der kan også være konflikter i vores gode land, på arbejdet, i menigheden, i familien eller i parforhold. Da vi alle begår fejl og ikke er verdensmestre i kommunikation, kan der let opstå misforståelser eller egent-lige konflikter. Hvordan er vores reaktioner og processer, når vi begår fejl. Som samfundsborger og kristen, der også har mennesker i terapi, har jeg reflekteret over: Hvordan skal fejltrin og konflikter håndteres, så vi har sunde sind og kan komme videre? Venlig hilsen Min refleksion er på ingen måde udtømmende, men jeg har tænkt i tre vinkler, hvor Guds nåde og god kommunikation er helt afgørende. I Guds kærlighedsmiljø omkommer det onde Vi har fra nu til nu brug for påskens budskab, som befrugter os med kærlighed til Gud, os selv og næsten. Kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. I den kærlighed betyder små fejltrin ikke så meget, vi og andre kommer hurtigt videre. Vi har begrebet en pyt-knap. Vi skal lære at sige pyt, også når der sker fejl, for forhold er uperfekte. Vi er mennesker og syndere, men frelst af nåde, for at leve i vores nye identitet som søskende i Kristus. Når vi ser Kristus i hinanden, kan vi ikke stå på benene af bare glæde. ’Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes’? Jesu ord i Luk.6.37 er meget klare, vi kommer let til af dømme os selv og andre. Når vi dømmer andre, får vi at vide, at vi ser splinten, men der er en bjælke i vores eget øje. Splint og bjælke er som bekendt at samme materiale – træ. Jesus siger altså, at vi ikke kan se og dømme noget, uden at det også har sin rod i os selv. Når det er værst endda i et størrelsesforhold som en bjælke og en splint. Set i det lys, skal vi i bøn være stille for, hvad Helligånden og Guds ord siger i den pågældende situation. Skal vi da ikke bedømme, evaluere, vurdere og lære af fejltrin? Jo, men vi skal ikke dømme. I 1. Kor. 4:5 får vi yderligere at vide, at vi ikke skal dømme noget før tiden. Det kan vi let gøre, for vi fejlslutter ud fra vores og andres nuværende fejl og ekstrapolere ud i fremtiden. Vi konkluderer, at det her aldrig bliver anderledes. Derved mistes håbet og perspektivet. Det håb, som ellers var med til at samle os om at tjene og modtage den fortsatte forvandling til mere og mere at ligne Kristus. Vi bør altid være følsomme og opmærksomme på, om vi skal sige pyt til fejltrin og handlemønstre, eller om Gud tillader en bedrøvelse ved hans ånd, fordi han ønsker at forvandle os ved sin nåde. Processen kan gøre ondt, men frugten af forvandlingen vil bringe stor glæde. ’Bedrøvelse efter Guds vilje’ er ikke et svagt nytårs fortsæt Vi kan imidlertid også opleve, at Gud tillader en bedrøvelse så dyb, at den virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes. Vi skal derfor være følsomme og opmærksomme på, om vi skal sige pyt, eller om vi er udsat for en helt urimelig dom, eller om Gud tillader en bedrøvelse efter hans vilje for glædeligt at forvandle os ved sin nåde. ’Bedrøvelse efter Guds sind, virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes. Men bedrøvelse i verdens forstand virker død. Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje – hvor stor beslutsomhed, ja undskyldninger, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer. På alle måder har I vist jer rene i den sag.’ (2. Kor. 7:10-11) Hvad er bedrøvelse efter verdens forstand? Den bedrøvelse mangler Jesu tilgang med nåde og sandhed. Gud giver tro, håb og kærlighed, hvilket verdens bedrøvelse ikke gør, hvorfor det ender med død. Lad os se på de 7 reaktioner, som bedrøvelse efter Guds sind frembringer: 1. Stor beslutsomhed Når vi bedrøves efter Guds vilje, vil det virke en stor beslutsomhed. Måske så vi ikke situationen så klart før. Måske var det et område i vores liv, hvor vi før var faldet i. Uanset var det fyldt med smerte at blive så bedrøvet. Gud virker både retfærdiggørelse og helliggørelse, og vi med troslydig og ydmyghed kan lære af vores fejltrin. Vi må endda gå til den bror, som, vi kommer i tanke om, har noget imod os (Matt. 5:23). Det er opmuntrende, at Gud er med i hele processen og står bag den nye store beslutsomhed. For Gud er den, der virker en lyst og vilje til at virke. Den store beslutsomhed er derfor ikke et nytårsforsæt, som måske kun holder i to uger, den store beslutsomhed er virket ved Guds ord og ånd. Gud vil ikke bede os om noget, han ikke selv giver kraften til (Heb.13.21). Vi og Gud beslutter altså i fællesskab, at vi ikke vil tilbage til dette fejltrin og den medfølgende smertefulde reaktion. Gud vil ikke bede os om noget, han ikke selv giver kraften til. (Heb.13.21). Vi og Gud beslutter altså i fællesskab, at vi ikke vil tilbage til dette fejltrin og den medfølgende smertefulde reaktion. Måske det er nemmest at forstå den proces, hvis vi tænker på et menneske, der er afhængig af alkohol og har oplevet en menneskelig deroute. Bedrøvelsen er kommet ud fra tabet af familie, venner, arbejde og økonomi. Bunden er nu nået, og ikke blot ved egen kraft og tagen sig sammen kommer den person, der kæmper med misbrug, videre, men nu er det med Guds kraft, idet bedrøvelsen efter Guds vilje er ægte, sand og giver håb for fremtiden. Gud vil virke og rejse op til en ny dag med ny nåde i relationer, misforståelser og konflikter uanset problemets karakter, for Gud giver altid en ny chance. 2. Undskyldninger Omvendelsesprocessen er fyldt med undskyldninger. Det kan være undskyldninger overfor andre, sig selv og Gud. Undskyldningerne er et bevis på, at det

Negativitetsbias – hjernen er ’forgiftet’ og vildleder os – hjælp – hvad gør vi? Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. apr. 2025/17 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-112851.mp3?cb=1745585802.mp3 Kære Panel Jeg kæmper ofte med negative tanker. Det er særligt slemt, når jeg er træt. Tankerne løber afsted og bekræfter mig på forskellig vis i det negative. Det kan føles, som om min hjerne opsuger det negative, ofte må jeg derfor slukke for nyhederne. Jeg vil egentligt det gode, men kommer til overfor mig selv og andre at sprede en negativ stemning – noget dårligt og nogle gange ligefrem noget ondt. Jeg kan gruble over detaljer; ord, andre har sagt, jeg misforstår og sidder fast i, at det blot er ’andres skyld’. Hvis jeg arbejder hårdt, kan jeg godt fortrænge det negative, men i stilheden dukker det op igen. Jeg kan blive helt usikker på mit værd, for gør jeg overhovedet noget rigtigt? Kærlig hilsen på vegne af flere Kære venner Alle kender formentligt til det, der her beskrives. Vi kan have tendens til at spekulere mere over det dårlige, fremfor at sige tak for alt det gode. Oftest skal der flere gode oplevelser til for at fjerne en dårlig. Vores grundfarve i sindet farver anskuelsen af andre mennesker og situationer. Vi tænker og forventer måske det værste af andre? Kritik kan påvirke os mere end komplimenter. Har vi ’ja hatten’ eller ’nej hatten’ på? Vi har udtrykket ’nissen flytter med’, eller ’tyv tror hver mand stjæler’ eller ’en ulykke kommer sjældent alene’. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Fra Bibelen lyder det: ’Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.’(Rom.7:21-22) I mit studie af emnet er jeg stødt på ordet negativitetsbias. Der er et videnskabeligt faktum, at mennesker fokuserer mere på det negative end på det positive. Ordet bias ankom fra engelsk i 90’erne, men er ret nyt i dansk sprogbrug. Det betyder et misforhold eller en skævhed. I videnskaben bruges ordet bias ofte om et misvisende måleresultat. Sammensætningen af de to ord negativitet og bias beskriver den uoverensstemmelse og fejlopfattelse. Det er tankevækkende, at det, vi ser, føler, opfatter og har holdninger til, farver et billede, så en skildring ikke blot kan blive unuanceret, men ligefrem usand. Naturligvis sand for den enkelte, for det blev jo oplevet sådan, men usand for omgivelserne, fordi det negative misvisende fik alt for meget opmærksomhed. Der er et videnskabeligt faktum, at mennesker fokuserer mere på det negative end på det positive. Det er godt at være opmærksom og fange risici, men det er dårligt at lande i negativitet og et formørket sind. Hvad siger neurovidenskaben om negativitetsbias? ’Hjernen er programmeret til at hæfte sig ved negative oplevelser i højere grad end positive, hvilket kaldes negativitetsbias. Troels W. Kjær, professor og hjerneforsker ved Aalborg Universitet, forklarer, at vores hjerner er indstillet til at fokusere på det negative, men kan trænes til at fokusere mere på det positive gennem neuroplasticitet. Han understreger, at det er vigtigt at være proaktiv i at ændre vores tankegang, ellers vil vores negativitetsbias fortsætte med at dominere.’ (Resumé leveret af Infomedia og kilden er Berlingske fra 27.10.2024) Er der ikke noget godt ved negativitetsbias? Jo, det hjælper os til at opfange risici og fare, så vi i tide kan være proaktive. Er et dryppende vandrør til sidst sprunget læk og har ødelagt husets gulve, mens vi var på ferie, havde det været bedre i tide at få repareret skaden. Vi kan sige, at vores kig på problemet eller udfordringen med rettidig omhu kan hjælpe os til at tage forholdsregler, så vi fortsat kan leve og ikke blive væltet omkuld. Det er individuelt om man går med livrem og seler, kun med seler eller tager chancen uden livrem og seler. Forsikringsbranchen lever af vores frygt for, hvad der kan ske. ’Survival of the fittest’ Videnskaben forsøger at forklare det negative med evolutionsbriller og har opfundet ordet negativitetsbias. Der er to afgørende faktorer i Darwinismen – tilfældig variation og naturlig udvælgelse. ’Survival of the fittest’ – herved bliver de gode egenskaber akkumuleret. Der er enighed om mikroevolution. Kunstig forfinelse af f.eks. får og roser. Udvikling af bakteriers resistens overfor antibiotika. Når det gælder makroevolution, findes der derimod ingen teoretisk eller empirisk evidens for at evolutionære linjer skulle kunne forøge deres kompleksitet med tiden. Det kan man læse mere om f.eks. i min tredje bog PsykiaTro kapitel 4. Negativitesbias og syndefaldet Naturligvis har vi forskellige personligheder og reagerer forskelligt på livets vilkår, men overordnet har vi alle, ifølge videnskaben, den udfordring, at ’hjernen er programmeret’ til at finde det negative. Det er godt at være opmærksom og fange risici, men det er dårligt at lande i negativitet og et formørket sind. Hvor kommer det negative da fra? Naturlig selektions forklaring slår ikke til. Naturligvis lærte de forfædre, der så deres kollegaer blive spist af en løve, at passe bedre på, men problemet går langt dybere. Det negative går tilbage til Syndefaldet, som grundlæggende handler om, at jeg’et kom på tronen frem for livet med Gud. En ny disharmoni og forkert melodi begyndte – ’kvindens skyld’, ’slangens skyld’, skam, følelsen af at være forkert, identitetskrise, mindreværd, frygt, angst, mørke, flugt, at gemme sig, en isnende kulde i marv og ben. Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede, men synden har medført et misforhold, vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver, sindet formørkes og bliver negativt, vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår. Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede, men synden har medført et misforhold, vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver, sindet formørkes og bliver negativt, vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår. Vi kommer i uoverensstemmelse og disharmoni med Gud, os selv og hinanden. Et kig på verdenshistorien, familieproblemer, menneskeskabte naturkatastrofer, aktuelle krige og fake-news vil bekræfte dette. At blive genoprettet som menneske kræver langt mere, end at vi lærer af vores fejl, at vi får god feedback og øver os i at være mere positive.

Digitale stimulanser forfører os alle Brevkasse Af Poul Henning Krog 14. mar. 2025/11 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-112090.mp3?cb=1741961246.mp3 Kære Panel ’Jeg er som moden kristen meget bekymret for mine børnebørn og deres brug af de sociale medier,’ siger en morfar fra Jylland. I telefonsamtalen kommer spørgsmålet: Er der en sammenhæng mellem de unges mistrivsel og brug af de sociale medier? Morfar Jeg (PH) har naturligvis også talt med forældregenerationen, de har det helt tæt på, for hvor går grænsen? Mange spørgsmål melder sig helt konkret, nogle får en telefon i børnehaven, og andre får en telefon som 10-årige. De unge er helt afklaret i, at de vil med på vognen, for det er alle kammeraterne. Skolerne fik en vejledning fra Undervisningsministeriet for 1 år siden, den har 84% fulgt. Aktuelt tales om et statsligt indgreb: Skal man forbyde brugen af telefoner i skolerne? Trivselskommissionen blev af statsministeren nedsat i 2023 og anbefaler, at børn ikke får en smartphone eller egen tablet, før de er fyldt 13 år. Kære alle generationer Vi er i en ny tid, og det er ikke så let at finde vej, for presset fra tidsånd og venner er stor. For nyligt er det videnskabeligt påpeget, at den verdensomspændende megatrend med stigning i brug af smartphones og uregulerede sociale medier ikke kan overses i forhold til en mental sundhedskrise blandt unge. Ingen kender langtidseffekterne. Jeg har læst og er blevet inspireret af de 6 sider i Ugeskrift for Læger fra 3. marts 2025 og henviser hermed dertil. Techfirmaer som Facebook, Tik Tok og Instagram udnytter menneskers vaner, reaktioner og følelser til at fastholde dem på ”de 5 S’er”: Sociale medier, Streamingtjenester, Spil, Sex (porno) samt diverse Shoppingplatforme. Dermed kommer overskuddet og opmærksomheden på Gud og vores næste langt ned på prioritereringslisten. ”De 5 S’er” ”Algoritmestyrede brugeroplevelser kan manipulere følelser og fastholde brugere på de sociale medier. En viden, som sidenhen (de sidste to årtier) er blevet forfinet og udnyttet af techfirmaer (fx Facebook, Tik Tok, Instagram) til at gøre menneskers vane-, reaktions- og følelsesapparat til det primære mål for de algoritmer, der skaber fastholdelse på bl.a. sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno) samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte refereret til som ”de 5 S’er’’. De algoritmebaserede stimulanser kan sammenlignes med afhængighed af f.eks. nikotin og sukker,” lyder det fra Ugeskriftet. Psykologisk viden udnyttes – et kik og et kick Socialisering, anerkendelse, kedsomhed, bekræftelse, påskønnelse, værdsættelse og accept er med til at indfange og kultivere menneskesindet i en forkert retning. Jeg talte med en lærer fra en skole, hvor tre kollegaer netop var blevet sygemeldt på grund af stress. Årsagen var, at lærerne oplevede en total udmattelse af konstant at skulle give og stå på hovedet i et unaturligt tempo og ’show’, for at de unge overhovedet gad involvere sig i undervisningen. Brugere underholdes og bliver afhængige af et kik og et kik og et kik for at opnå et kick og et kick og et kick. Et misbrug og en afhængighed er opstået. Det unge sind er ikke færdigudviklet Ugeskrift for Læger fremhæver flere studier, der viser, at de unges overforbrug af sociale medier er voldsomt stigende og bidrager til forstyrret søvn, lavt selvværd, mistrivsel og afhængighed blandt unge. ”Ifølge en rapport fra Børns Vilkår er mobilen den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7.klasse – og en anden nylig rapport har netop påvist, at hele 31% af 13-17-årige piger udviser svære til moderate tegn på afhængighed af sociale medier.” Opsummering fra Ugeskrift fra Læger 3.marts 2025 ”Flere studier viser sammenhæng med påvirkninger begge veje mellem højt skærmforbrug og mentale helbredsproblemer.” ”Højt skærmforbrug hos ældre børn er korreleret (sammenhængende) med en senere, større tilbøjelighed til at søge belønninger samt højere forekomst af tristhed og ængstelse. Piger og yngre teenagere synes at være særligt sårbare.” ”Dansk forskning viser, at familiebaseret intervention (indgriben) med skærmreduktion i to uger øger børnenes daglige fysiske aktivitet, forældrenes trivsel og humør samt reducerer børnenes mentale helbredsproblemer.” ”…som styrker den samlede viden tilstrækkeligt til at støtte et forsigtighedsprincip.” ”Samlet set indikerer vores gennemgang et behov for både at fokusere på form og varighed af skærmbrug – i særdeleshed hos sårbare børn og unge.” Ugeskriftet henviser forældre til vidensportaler: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for skærmbrug Børns Vilkårs aldersdifferentierede skærmguide Magasinet Tænks vidensportal til forældre. Vi er skabt til at tilbede Min hund er ikke religiøs, men vi mennesker er. Vi søger og vil gerne tilbede noget, der er større end os selv. Som Bob Dylan sang for mange år siden – You ”Gotta Serve Somebody”. Personligt må jeg sige, at det er uhyggeligt, at både de unge og vi andre kan fristes til at bruge mere end 5 timer/dag på ”5 S”. De mange timer er vel at mærke de overskudstimer, der er efter arbejde, skole/uddannelse, motion, praktiske gøremål og familie. Nuvel har vi brug for leg, stimulation og pauser, og der findes også gode ting i de ”5 S’er”, men det gode spørgsmål må være: Hvem får vores tid? For lige her ses hjertets tilstand. Er vi åndeligt underernæret og som befolkning i hungersnød? Vi bliver, hvad vi spiser. Med 11 minutters daglig bibellæsning kan vi læse Bibelen på 1 år. Det første af de 10 bud handler om, at Gud er nidkær og ikke vil have rivaler. Vi skal tilbede Gud og ikke afgudsbilleder. Hvis man googler ordet ”afgudsbillede”, kommer ordnet.dk op og her skrives: ”Den moderne betydning af en afgud er en person eller et begreb, der er genstand for overdreven beundring eller kritikløs hyldest.” Er vi forført og sidder fast på ”krogen”? Årsagerne kan være mange, til at vi forføres, men techfirmaer har ansat psykologer, der har regnet fristelsens karakter ud. Algoritmer er formet, så alle bider på ”krogen”. Maddingen er indbydende, tilpasset og individuelt designet. Måske er det kedsomhed eller ensomhed, der medfører valget af surrogater? Måske er det en indre rastløshed og uro, der for en stund med underholdning mildnes. Måske er det frygt og usikkerhed, der medfører en flugt ind i en erstatning af det virkelige liv. For et frafald kommer snigende. Dag

Hvordan håndterer vi skuffelser? Brevkasse Af Poul Henning Krog 14. feb. 2025/07 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-111452.mp3?cb=1739540438.mp3 Kære panel, En i menigheden er skuffet over fortsat at være syg trods meget forbøn fra mange. En i min familie blev skuffet, at han brækkede sit højre fodled, det skete, da han steg ind i sin bil. En fra menigheden havde nærmest aldrig været syg, men blev pludselig ramt af flere sygdomme bl.a. helvedesild – herpes zoster. Han var så vant til at være rask, at det var overvældende og skuffende pludselig at være i stærke smerter i flere uger. Han ville i første omgang ikke spise de af lægen anviste piller, men lægen så strengt på ham og sagde: Det skal du! En i min familie blev så skuffet over, at han mistede sin bror, selvom han bad til Gud om broderens helbredelse. Skuffelsen medførte, at han forlod troen på Gud. Listen er lang, så hvordan skal vi håndtere skuffelse? Kære venner Vi står ofte over for udfordringer, der kan virke uovervindelige. Uanset om det er personlige tragedier, sygdomme, globale ulykker eller skuffelser i vores daglige liv, kan det være svært at forstå meningen bag det hele. Skuffelser er et skuffende livsvilkår Skuffelser, små eller store, kan have en dybtgående indvirkning på vores følelsesmæssige og mentale velvære, derfor skal de håndteres sundt og godt. Kristne som ikke kristne bliver vi alle ramt af skuffelser. Vi kan blive skuffet over os selv, andre mennesker, vores omstændigheder, verdens tilstand og Gud, men Jesus har heldigvis overvundet det hele. Hvad er skuffelsens anatomi? Skuffelser opstår, når vores forventninger eller håb ikke bliver mødt. Vores regnestykker gik ikke op. Der er derfor noget overraskende i skuffelsens anatomi. Det kom bag på os, at vi selv eller andre svigtede, eller at omstændighederne overrumplede os. I kølvandet på skuffelser opstår derfor nogle ’hvorfor spørgsmål’. De spørgsmål kan gå i tre retninger – opad til Gud, udad til verden og indad til os selv. Skuffelserne indeholder de følelsesmæssige mørke farver. For en stund er vi slået ud af kurs og kæmper med på ny at finde fodfæste. ’Nu giver det mening’ – eller gør det? Vi møder i tiden udsagnet, ’nu giver det mening’. Gud har skabt os med en rationel hjerne og et hjerte fyldt med følelser. Vi har et stort behov for, at det, vi møder, giver mening. Men skal alt give mening for os lige nu? Vi har brug for, at vi har styr på livet, men har vi det? Måske er vi for præget af en tid med ønsket om hurtige svar og løsninger? Måske er vi for låst i vores eget perspektiv? Hvad er Guds perspektiv for os? Vores lille livsfortælling indeholder skuffelser, glæder og sorger, medgang og modgang samt lidelse og herlighed. Vores lille fortælling i dag eller i en periode af vores liv skal ses med både det korte og det lange lys. Vores lille fortælling må placeres og implementeres i Guds store fortælling og perspektiv. Det er lige her, at vi ofte fejler, fordi vi kun er i vores egen lille fortælling og eget lille verdenssyn. Når vi opholder os der, kommer vores fortælling let ud af balance og forstørres i en grad, der er uhåndterbar. Det, Gud havde tænkt blot skulle være en bisætning i vores liv, blev i vores sind til en livsoverskrift. Skuffelser, ulykker, svære følelser og omstændigheder er helt reelle, og Gud er totalt og særligt nær lige der. Som kristne er vi altid i Guds hånd, uanset vores vurdering af plus eller minus. Vi må falde til ro og hvile i, at Gud ved bedst. Vores tanker og planer er oftest ikke Guds tanker og planer. Løsningen er naturligvis lægedom hos hyrden, men også et fornyet liv i hyrdens perspektiv – for hvor er Jesus? Jesus er tre steder og har dermed tre løsninger til os! Mange kristne gør sig ikke klart, at Jesus er tre steder, og derfor er der tre løsninger og perspektiver. Hvor er Jesus da? 1. Kristus bor ved troen i vores hjerte 2. Kristus er hovedet i menigheden 3. Kristus sidder ved Faderens højre hånd. Vi kan miste balancen og perspektivet, hvis vi f.eks. kun har fokus på Kristi bolig og forvandling i vores eget hjerte og fornyelse af sindet. Din skuffelse løses måske ikke i dit lønkammer og personlige rejse med Kristus, men derimod i mødet med menigheden. Vi kæmper med den personlige lidelse, men har ikke forstået, at det er en del af kaldelsen for legemets skyld. Paulus udholdt sine lidelser, fordi han netop havde den indsigt, at hans lidelser kom legemet til gavn; det legeme, hvor også han var indsat, og hvor Kristus var hovedet. Vores lille fortælling må placeres og implementeres i Guds store fortælling og perspektiv. Det er lige her, at vi ofte fejler, fordi vi kun er i vores egen lille fortælling og eget lille verdenssyn. Vores bror og søster vandrer også med Jesus, og i samværet med hinanden møder vi Gud på en stærk måde. Vi får, og vi giver, og som menighed rækker vi ud til verden. Måske læges dit sår netop i mødet med din søgende nabo, som Helligånden er ved at overbevise. Videre kan vi blive for optaget at det jordiske, vi glemmer himlen i nuets dagligdag og bliver alt for optaget at f.eks. tjenesten. Et almindeligt spørgsmål for kristne er, hvordan går det i menigheden? Hvis glæden er i en succesfyldt tjeneste, hvad gør vi så, når det ikke er succesfyldt? Som en forkynder sagde til mig, ja lige nu er det ikke noget at skrive om. Netop den balance forsøgte Jesus at få sine disciple til at forstå, da de meget begejstret vendte tilbage fra en vellykket ’missionstur’. ’Glæd jer ikke over, at de onde ånder adlyder jer, men glæd jer over, at jeres navne er skrevet i livets bog.’(Luk.10:20) Man kan ikke sige, at de tre perspektiver i nuets hverdag skal fylde 1/3, 1/3 og 1/3, men vi kan sige, at hvis det kun er den ene eller de to,

Hvorfor opleves julens glæder så flygtige? Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. nov. 2024/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-110031.mp3?cb=1732889165.mp3 Kære Lægepræst Jeg har det altid svært, når julen nærmer sig. Bare jeg kunne springe vinteren og julen over! Jeg er mere sortseende og energiforladt om vinteren, og min søvn bliver også påvirket. Jeg ved godt, at julen er hjerternes fest og handler om Jesu fødsel, men er videnskaben ikke ved at fortrænge det lille Jesu-barn? Jeg betragter mig selv som en kristen og går da også i kirke juleaften, men i mit daglige liv fylder troen ikke meget i mit ofte alene-liv. Der er så mange forventninger, spændinger og her også mulighed for skuffelser, når sammenbragte familier og børn skal holde jul. Jeg kan godt glæde mig over en god julemiddag eller at gå på torvet i vores udsmykkede by eller finde den rigtige gave til mine nærmeste, men det frustrerer mig, at glæderne er flygtige. Hvordan kan vi overhovedet holde jul med glæde, når verdens fremtid med klimakrise, krig i Ukraine og i Mellemøsten ser så dystre ud? Måske du med din baggrund kan hjælpe mig? På forhånd tak for din tid. Kærlig hilsen fra den vinter-triste. Kære ven Tak for din mail. Det er flot, at du sætter ord på din tilstand. Du er ikke alene. Jeg tænker, at du har brug for sparring, input og medvandring. Hvis livet bliver for ’solo’, kan der let dannes livsudsagn, som ikke er rigtige. Vores livsopfattelser og vinkler kan blive fastlåste i det glædesfattige. Det triste og energiforladte Mon ikke du mangler lys? Forkæl dig selv med en december-gave. En lysterapilampe og brug heraf hver morgen. Årtiers forskningsindsats beviser, at lysbehandling med 10.000 lux er en effektiv antidepressiv behandling med en målbar effekt efter 1-2 uger. Lysbehandling giver en modulering af den serotonerge og melatonerge aktivitet i hjernen. Modulering betyder et skift i toneart, og du har tydeligvis brug for mere dur end mol. Lysbehandlingen er også med til at stabilisere søvn og døgnrytme. Et skift fra 18 timers dagslys om sommeren til 8 timers dagslys om vinteren resulterer ifølge Ugeskrift for Læger i, at 8% af Danmarks befolkning oplever en ’vinterdepression’. En ofte overset virkelighed er, at vi opholder os for meget indendørs om vinteren. Selv på en overskyet dag har dagslyset udenfor en styrke på 5-6.000 lux, hvor indendørs belysning kun er på ca. 300 lux. At løbe en tur er derfor ikke kun godt i forhold til motion og frigørelse af glædeshormonerne – endorfiner, men også i forhold til lys. Videnskab og tro går hånd i hånd Du har tanken, at videnskaben fortrænger det lille Jesus-barn. Videnskab og tro er ikke hinandens modsætninger, de supplerer derimod hinanden. Det er to forskellige sprog. Videnskaben svarer fx ikke på helt fundamentale spørgsmål som: Hvorfor er vi her? og Hvad er livets mening? og Hvad sker der, når vi dør? Ingen med kendskab til årtusinders historie kan konkludere andet, end der i mennesker til alle tider i alle etniske grupper har været en søgen efter Gud. Mennesket er religiøst, det er min hund ikke. De græske guder, de nordiske guder, stammeguder og … Dejligt at du ser dig selv som en kristen, og glædeligt er det, at vores tro kan styrkes. Det er imponerende vildt, at fødslen af en baby i en lille flække – Betlehem, kan brede sig til, at der i dag er 2,2 milliarder kristne. Bibelen er fortsat den mest solgte bog, og særligt frikirker vokser ekspansivt på verdensplan. Videnskaben svarer på nogle spørgsmål, når Guds skaberværk opdages, og kristendommen svarer på andre spørgsmål. Så, hvorfor ikke tage det bedste fra begge verdener? Danskernes tro har ændret sig de sidste 5-10 år Vores egne opfattelser kan blive ’skodder for vinduerne’, så det er sundt at komme ud og løfte blikket op. Danskernes tro har faktisk ændret sig de sidste år. Det er blevet legalt at tale om tro. Det var det ikke for 15 år siden, der var troen privat og skulle væk fra det offentlige rum. Mange kendte folk træder nu frem og fortæller om deres Gudsoplevelser. DR giver plads for en ny tid, faktuelt er der f.eks. 100.000 lyttere på Kristian Leths podcast – Bibelen Leth fortalt. Risikoen i mol er, at der ikke blot er for lidt lys og motion, men også at fællesskabet og input kun bliver ’brødkrummer’. Kirken har heldigvis et veldækket bord med alskens gode retter. Fællesskabet har mange udtryk, de sidste par år er 13 kirkesamfund gået sammen – den katolske kirke, folkekirken, frikirker mv. – om en kampagne, ’Lad os tale om tro’. I efteråret har over 1,5 millioner danskere klikket ind på videoer eller på anden vis mødt temaet. I en af videoerne møder man Casper Christensen og Ida Auken i dialog, og jeg kan varmt anbefale at klikke ind på de videoer og materialet i øvrigt. Der er så mange forventninger, spændinger og også mulighed for skuffelser, når sammenbragte familier og børn skal holde jul. Jeg kan godt glæde mig … men det frustrerer mig, at glæderne er flygtige. Den flygtige eller den uforanderlige glæde Du skriver om det, der gør dig glad, men også om frustrationen over, at det er flygtige glæder. Uanset tro kan vi opleve glæder og sorger, medvind og modvind, lys og mørke; din sværeste tid falder åbenbart om vinteren. Nogle gange bliver vi hængende for længe i det svære, hvilket ikke er Guds mening. Det helt særlige ved kristendommen er, at glæden, freden og kærligheden ikke er knyttet til omskiftelige omstændigheder, men til Gud selv, der juleaften ændrede verdenshistorien og vores tidsregning. I kirken juleaften hører vi om Jesu fattige fødested, hyrderne og englene. Hyrderne fik englebesøg: ”Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I

Berøringsangst og oplevelser hjemsøger mig Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. nov. 2024/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-109485.mp3?cb=1730468958.mp3 Kære Poul Henning ”Men når jeg tænker tilbage, ved jeg nøjagtig, hvad jeg skulle have gjort i situationerne. Jeg er nemlig rigtig god til at efterrationalisere.” ”Men desværre er jeg nu helt magtesløs.” Jeg er på kursus i bogen PsykiaTro, hvor jeg blandt andet skal lære om Jesus, og hvordan han kan hjælpe mig. Min opvækst var meget ukærlig med korporlig afstraffelse. Der var ikke et eneste knus eller kram. For de fleste er det at give et knus helt naturligt, men for mig sker det kun, hvis modparten lægger an til det. Det udviklede sig til, at jeg fik berøringsangst, som igen endte med et fatalt ægteskab. Senere i livet traf jeg den helt rigtige kvinde i udlandet, men min berøringsangst gjorde, at der ikke blev noget ud af det. Men det har jeg det ekstremt dårligt med og kan slet ikke få tankerne om hende ud af hovedet. Det har været forgæves at opsøge hende igen. Tanker om det forløb er det værste i mit liv. Jeg har nogle gange ønsket at forlade denne verden, men det er blevet opgivet grundet min datter, som jeg har med førstnævnte kvinde. Min datter har nemlig et meget skrøbeligt sind. Jeg trøster mig med, at jeg har nogle gode venner og en kærlig familie. Kærlig hilsen en anonym Kære ven Tak for mails og samtale. Du arbejder rigtig godt med dine udfordringer. Tillykke med det. Angst og overtænkning Jeg har udspurgt dig om de fleste af de 18 angstsymptomer og overvejet de forskellige angstdiagnoser. Faktisk har du ikke særligt mange symptomer. Du har haft et langt og velfungerende arbejdsliv som en meget vellidt person. Du begår dig fint i sociale sammenhænge og fungerer godt i det almindelige liv med familie, kurser, fritid, handle ind og bruge offentlige transportmidler. Jeg tænker dog, at du har angst i let grad. Din egen læge har netop opstartet dig i sertralinbehandling, hvilket er fint. Det særlige i din situation er berøringsangst og overtænkning, som har været og er meget hæmmende for dig. Overtænkning og katastrofetanker er en side af angsten. Tanker er blot tanker, de er ikke sandheder. Når du overtænker, viser du indirekte, at du har et ekstra stort behov for kontrol og forudsigelighed. Etablér de helgarderinger, du aktuelt har brug for, men lær Jesu hvile at kende. ’Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.’ (Matt.11.28). Katastrofetanker skal bearbejdes med et ’ja – og hvad så?’ Man døde ikke! Angstbaner inde i hjernen skal ved eksponering erstattes af nye baner, da vil du mere og mere erfare: Ups, det farlige i dagen var ikke så farligt alligevel. Angst er svært ubehageligt, men er i sig selv ufarlig. Angst skal mødes med nye og større perspektiver. Angst dæmpes, når livet med livsappetit leves, så brug endelig dine gode sociale kompetencer. Hvad kan du gøre ved dine tanker om den kvinde i udlandet? Du kan via din egen læge med en angstdiagnose få en henvisning til et nyt forløb med ti samtaler med psykolog. Tidligere har du haft glæde af at skrive et brev til den nævnte kvinde. Vi har grundigt drøftet denne tilgang, som jeg absolut støtter. Måske skal du skrive og tale det traume ud op til 10-100 gange. Når det fortsat fylder og hæmmer så meget, er det ikke færdigbearbejdet. Billedligt talt er din livsbog med dette traume slået op og ligger lige til at læse på køkkenbordet. Du skal arbejde med at få lukket dette emne i livsbogen og sætte ’bogen’ op på din reol. Traumet er der, men nu på en anden måde. Du kan tage bogen ned, læse om det igen, men bogen er ikke slået op, så det fylder dagen igennem. Den acceptproces har vi talt om, det tager tid, men er sundt og godt. Her kan psykologsamtaler være rigtig godt. Nogle tankesæt ender altid galt Dine tanker løber løbsk og bliver til tankebygninger. Dine tanker og følelser sender dig direkte ind i selvbebrejdelser. Prøv at tænke på følgende måde: Med den erfaring og de udfordringer, du havde i livet på det tidspunkt – her også berøringsangst – gjorde du det så godt, du kunne. I dag med mere erfaring ville du formentlig handle anderledes, men prøv at stoppe op og forstå: Det tankesæt vil altid ende galt. Alle mennesker gør det så godt, de kan, ud fra de givne forudsætninger. Derfor må du være barmhjertig både overfor dig selv og andre. Når vi gør noget dumt her i livet, er der en årsag hertil. Jesus kom for at fjerne årsagen til det dumme – vores synd. Synd er at ramme forkert, tale forkert, føle forkert og gøre forkert. Jesus kom for at bære vores byrder og tilgive os for alle vores fejltrin. Det er en ufattelig kæmpe gave og ren glæde fra himlen. Hvis vi selv kunne fjerne synden, var Jesus ikke ankommet. Gud er hellig, og hans løsning er, at vi skal være i hans favn, derfor skal det dårlige i vores liv – det uhellige – synden fjernes fra os. Jesus tog vores synder på sig op på korset, der er de nu. Han tilgiver os, så du må også tilgive dig selv. Du er højt elsket af Gud, også selvom du ikke lever op til dine egne krav. Det er ikke pinligt at fejle, det er helt normalt, du er et menneske. Fortsat god livsrejse også på dit kursus. Kærlig hilsen Poul Henning Del