Poul Henning Krog

Hvordan finder jeg en meningsfuld opgave som pensionist?

Hvordan finder jeg en meningsfuld opgave som pensionist? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. maj. 2023/18 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-99487.mp3?cb=1683203665.mp3 Hej Poul Henning Jeg er pensionist, men ikke nedslidt. I mit arbejdsliv var der mange roller og funktioner, som gav sig selv. Jeg skulle ikke selv opfinde eller skabe dem, det hele var givet og naturligt. Der var brug for mig, og jeg gav mig selv ind i opgaven. Jeg oplevede glæden ved at være i de mange relationer, som opstod i mit arbejdsliv. Jeg ser mine børn og børnebørn en del gange om året, men der er sandelig meget tid tilovers. Med ét er dagen nu ændret, jeg har ikke noget, jeg skal nå eller stå op til. Det er naturligvis dejligt at kunne sove længe og nyde den frihed, der er som pensionist, men der mangler noget. Jeg kan godt nyde mit eget selskab og her sidde og nørde, læse og spille, men der er opstået en ubalance. Hvad gør jeg for at komme ind i en ærlig og redelig opgave? Ikke kunstige opgaver, og ikke bare underholdning eller tidsfordriv. Nej … en ægte opgave, der fungerer som en indlysende grund til at komme i gang med dagen. Et projekt, en gerning, som jeg magter og gerne vil … og som er nyttig? Tak, at du vil lytte og også give dit besyv med. Mvh Den anonyme   Kære ven Tak for både samtale og skriv, jeg forstår dig så godt. Dit spændende og begivenhedsrige arbejde gav virkelig mening og livsindhold. Du har været vant til et højt niveau af ægte samvær og opgaver, du skulle løse. En stor gerning er slut, og hvordan du kommer videre, er et vigtigt spørgsmål. Den barmhjertige samaritaner Du har levet i beretningen om den barmhjertige samaritaner. Du har givet dig selv og din viden til din næste, men har også igen og igen opdaget, at din næste har givet så meget tilbage til dig. Din erfaring har vist, at det ægte samvær netop består i at ’bytte gaver’. Jeg mærker, at du er i god kontakt med hele dig og spejder efter den ægte og rigtige gerning som pensionist. Dit kald, gaver og mandat ”Du er unik, der er kun én af dig. Naturligvis rækker Guds forudberedte gerninger også ind i pensionisttilværelsen.” Du er unik, der er kun én af dig. Naturligvis rækker Guds forudberedte gerninger også ind i pensionisttilværelsen. Nuvel er kræfterne mindre, men kaldet og gaverne er uforandrede, selvom mandatet ændres. Gud vil give dig en ny ’mark’ – et nyt mandat. At finde det mandat handler både om den indre og ydre virkelighed. På det indre plan mærker du, at der er noget, du må gøre, men der er også noget, du kan gøre, og endelig er der noget, du helst ikke skal gøre. Du er skabt i Guds billede og har stor livserfaring; dermed har du en fornemmelse for, hvori din unikhed består. Du kunne reflektere og skrive de ’temaer’ ned, hvor du har oplevet, at det ’ægte liv’ opstod. Var det i den dybe samtale, udøvelse af din musikalitet, projekter, praktisk gerning eller…. Evidens og bibel En stor undersøgelse i Australien gik ud på at finde svaret på velvære og forebyggelse af psykisk mistrivsel. Konklusionen var følgende: A: Action B: Belong C: Commitment Altså op af sofaen og i gang for at finde og høre til et sted – ikke som gæst, men med commitment og engagement. Her opstår det gode liv og psykisk mistrivsel forebygges. Det udtrykte Bibelen allerede for 2.000 år siden bl.a. på følgende måde: ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.”(Apg.2:42) ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”(Matt.6:33) Menigheden – en gave og en opgave! I menighedsfælleskabet, i bøn til Gud og i samværet med andre kan vi finde vej til at bruge vores evner i familie, kirke og samfund. Så i bøn til Gud og i samværet med andre kan vi finde vej til at bruge vores evner i familie, kirke og samfund. Søren Kierkegaard udtaler: ’Med den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved et andet menneske’. Vi eksisterer kun i relation til hinanden, og det er fra samværet, at alt det, du efterlyser, udspringer. Og det gør det faktisk meget ofte, hvor der er mennesker, nærvær og samtaler. Det sker, også selvom du er et introvert kunstnerisk menneske, der egentlig helst vil sidde hjemme og nørde. End videre kan det at lytte til podcast f.eks. med Charlotte Rørth og Niels Christian Hvidt være opbyggeligt og forberedende til livet i den nye ’mark’. Et gammelt indisk eventyr lyder efter min hukommelse: Prinsessen fik lov til at vælge det smukkeste af alle fyrstens slotte og med alle rigdomme, alt hvad hun selv ville indføre og indrette på én betingelse: ’Hun måtte ikke vise det til nogen’. Alternativt kunne hun bare være fattig og give det storslåede tilbud videre til sin lillesøster. – Efter en betænkningstid fravalgte hun slottet. Frihed Du har for længst erfaret, at frihed ikke er misforstået løssluppenhed, aktivisme og egoisme, men derimod at været bundet til det ægte og rigtige. Frihed er ikke at være isoleret og en ’øde ø’, men derimod at være knyttet til Gud og næsten på den sande og sunde måde. Der er værdier, som er evige og uforanderlige. Et eksempel herpå er samfundets pendul fra seksuel frihed i 60erne til Metoo bevægelsen i dag. Det er også her gået op for samfundet, at der er naturlige grænser, som skal respekteres. Savnet forstørres i tankerne Gode minder skal vi samle på, men livet er i nuet. Jesus sagde: ’I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.’(Joh.12:35-36). Det, vi savner, forstørres, og i savnet ligger også et mørke. Vi kan savne noget fra fortiden, men løsningen er ikke at forstærke savnet ved grublerier, men derimod at erkende,

Hvordan finder jeg en meningsfuld opgave som pensionist? Read More »

Vi kan ikke sætte Gud på en formel

Vi kan ikke sætte Gud på en formel Brevkasse Af Poul Henning Krog 19. maj. 2023/20 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-99733.mp3?cb=1684500734.mp3 Hej Poul Tak for i går, det var en glæde at høre dig tale. Det kom meget tæt på den situation, jeg nu er i. At jeg er værdifuld for Gud, og at min identitet ikke ligger i, hvad jeg kan eller ikke kan, men at min identitet ligger i Gud. At jeg er lige værdifuld for Gud med eller uden sygdom. Jeg har været igennem seks hårde år med bipolar lidelse med både depressive og hypo-maniske perioder. Jeg har modtaget behandling med både medicin og ECT. Jeg er ved at komme op igen efter en depression. Jeg har fortsat svært ved at finde ord, og mange ting tager længere tid. Det var så godt at have fornemmelsen af, at det er ok at være, som jeg er. Der er ikke mange kristne steder, hvor jeg har hørt det, jeg hørte fra dig i går. Jeg har oplevet folk sige noget i retning af: “Hvis du tror nok på Gud, så vil Han helbrede dig”, eller “det er aldrig Guds vilje at være syg, så vi skal bare bede, og så skal det forsvinde”. Når jeg møder de holdninger, føler jeg mig ikke accepteret eller værdisæt. Der er blevet sagt til mig, at jeg ikke må sige højt, at jeg er bipolar. Jeg må slet ikke tale om det overhovedet, fordi ord har kraft, og så giver man ikke plads til helbredelse, men det stik modsatte. Jeg har fået at vide, at jeg ikke skal acceptere det, fordi det vil Jesus ikke gøre, og derfor er det ikke bibelsk. I går var første gang i de sidste par år, hvor jeg var blandt kristne og ikke følte, at jeg skulle skamme mig over min sygdom eller være bange for, hvis nogen skulle komme og snakker med mig om det. Jeg kan mærke dybt i hjertet, at det er nu, “vi” går i gang, og jeg tror ikke, jeg var klar før, og selvom jeg ikke føler mig helt klar nu og helt ærligt bliver lidt nervøs, så er der samtidigt en følelse af fred, tro og ro på, at det er godt at være her nu. Tak for dit kompliment. Komplimentet var meget mere end “bare” en kompliment. Gud har brugt det til at sætte noget i gang, en proces, der giver helbredelse dybt i sjælen, hvor der ligger sår, der skal plejes og heles. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tusind tak for samtale og dette skriv. Det gør mig ondt at høre, hvad du har oplevet fra andre kristne. Når den kristne kultur fører dig eller andre ud i den virkelighed, at vi skal have mundkurv på, når det gælder sygdom, er ”kæden hoppet af”. At du oveni psykisk lidelse også skal føle skam, frygt og skyld over, at du er syg – altså! Naturligvis skal vi bede for og med hinanden, men Gud er ikke en menneskestyret automat. Heldigvis er Gud større end vores matematik og hver gang virkende helbredelsesformler som: Tro + bøn + faste = helbredelse. Vi skal ikke dyrke sygdom eller hænge fast i ord, men ærlig kommunikation er bibelsk. Vi er i samme båd Vi er i samme båd og har i særdeleshed brug for støtte, forståelse, en favnende kultur og forbøn, særligt når vi gennemgår lidelse og er syge. Vi er i samme båd og har i særdeleshed brug for støtte, forståelse, en favnende kultur og forbøn, særligt når vi gennemgår lidelse og er syge. Vi er ét Kristi legeme og skal være særligt opmærksomme på de dele af legemet, der lider. I løbet af livet møder vi uden undtagelse lidelse og sygdom. Gud har givet os mange løfter, også om helbredelse. Vi skal tro, bede og faste for sygdom, men vi skal også se virkeligheder i øjnene. Det er naturligvis svært, for hvornår skal vi holde ud i bøn, og hvornår skal vi acceptere lidelse og sygdom. Generelt kan vi sige, at Guds første prioritet er at ligedanne os med Kristus. Guds næste prioritet er at velsigne os med et godt helbred og liv. Vi vil alle af natur gerne undgå sygdom og lidelse, men bibelens livsvilkår er både et herligheds- og et lidelseskald. Gud fjerner ikke bare al lidelse og sygdom, men vil forme og danne os fra dag til dag. Paulus ville gerne af med sin ”torn i kødet”, det kom han ikke, men lærte noget dybere om Guds nåde og at være magtesløs. Genetik er et vilkår Et menneske med Downs syndrom er genetisk født med et ekstra kromosom i kroppens celler. Nogle mennesker er født med en IQ på 20, 50, 80, 100, 120, 150, det er genetik. Naturligvis kan Gud helbrede alt, men generelt set må vi acceptere genetik. Psykisk lidelse sker for hver tredje Vi er hver især unikke med genetik, opvækst og svære oplevelser. En bipolarlidelse er en sygdom, som kan behandles med medicin. Jeg beder for dig og håber, at du også får kompetent hjælp, for det er en specialistopgave. At ældes, er et livsvilkår De fleste mennesker kommer med alderen til at bruge læsebriller. Et mindre barn har en akkommodationsbredde på 20 D, hvilket er et mål for øjets brydende kraft. Efter 50 årsalderen, er denne bredde faldet til 1-2 D. Naturligvis kan Gud helbrede det, men vi må også med alderen acceptere, at det ydre forgår, mens det indre bygges op. Toppunktet for vores legeme og hjerne er ca. 20-25 år, derfra går det biologiske set langsomt ned ad bakke, til vi dør og modtager et  herlighedslegeme i himlen. Gud bruger sundhedsvæsenet Den forventede levetid er stigende. I år 1900 var gennemsnitsalderen 50 år, i dag er den 81 år. Det faktum skyldes bedre levevilkår med bl.a. sanitet og arbejdsforhold, men ikke mindst sundhedsvæsenet. Jeg talte med en på 75 år, der var hjerteopereret som 50-årig. Her blev der udtrykt taknemlighed til Gud for lægekunsten. Uden det lægelige indgreb ville personen formentlig

Vi kan ikke sætte Gud på en formel Read More »

Scroll to Top