Poul Henning Krog

Misofoni – når bestemte lyde trigger os

Misofoni – når bestemte lyde trigger os Brevkasse Af Poul Henning Krog 23. sep. 2022/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95734.mp3?cb=1663935563.mp3 Kære Poul Henning Vores pige har svært ved at håndtere bestemte lyde. Hun kan reagere med voldsom vrede og stærke følelser. Det er særligt ved spisebordet, det går galt. Det er ikke fordi, vi taler højt, eller fordi stemningen ikke er god. Hendes følelsesudbrud kommer ofte for os helt umotiveret. Det er ikke almindeligt kendte generende lyde som fx at skrabe en kniv mod et glas, der udløser hendes reaktion. Ofte skælder hun ud og går ind på sit værelse. Efter en tid bliver hun sig selv igen. Hun er frustreret og føler sig anderledes og ofte misforstået. Det kan nemlig også ske i skolen eller til familiebesøg. Dem, der ikke kender hende, ved slet ikke, hvordan de skal håndtere situationen. Det har udviklet sig til, at vores pige er blevet mere ensom og indadvendt. Hun og vi bliver bange for, at hun er alvorligt syg. Tak om du har et godt råd. De fortvivlede forældre   Kære jer Et vigtigt og overset emne – tak. Jeres pige lider af misofoni. Misofoni betyder had til lyde. En lidelse, hvor særlige lyde er forbundet med et ekstremt ubehag og en så kraftig respons, at den kan beskrives og vises neurologisk. Misofoni er indtil videre kun anerkendt som symptom og ikke som en diagnose. Der er mange, også læger, der ikke kender til fænomenet. Siden 1990 har der været et øget fokus herpå. Jeres pige lider af misofoni. Misofoni betyder had til lyde. Triggerlydene er ofte spise- eller vejrtrækningslyde som fx lyde fra smaske, drikke, synke, snøfte, nyse, gabe, trække vejret. På engelsk kaldes det selektiv sound sensitive syndrom – SSSS. Det defineres som en emotionel reaktion ved specielle lyde i et normalt lydniveau. Det er som regel lyde skabt af andre mennesker. Triggerlydene er ofte spise- eller vejrtrækningslyde som fx lyde fra smaske, drikke, synke, snøfte, nyse, gabe, trække vejret. Børnene reagerer med væmmelse, raseri, angst, panik. Forekomsten er 3-6%. Det er tankevækkende, men der er statistisk set en i hver skoleklasse. Symptomerne opstår i børne/unge år. Det er fire gange så hyppigt hos kvinder. Barnet rammes af panikangst, bliver urolig og ønsker, at lyden skal stoppe. Barnet holder sig måske for ørerne eller reagerer med fight or flight – farer op og/eller forlader rummet. Barnet kan græde, ryste, blive aggressivt og forsvinde kontaktmæssigt, efterfølgende er der ofte hovedpine. Når der foretages en MR-scanning af fænomenet, fremgår det, at der er et øget auditivt og visuelt signal fra cortex til præcortex i hjernen. Der kan også ses ændringer i den hvide substans, når det gælder evnen til at håndtere sociale processer. Det vigtigste er at blive bevidst herom og anerkende virkeligheden. Børnene er ikke utilpassede eller mærkelige, men lider af misofoni. Uvidenhedscirklen skal derfor brydes. For hvilken småt smaskende bedstefar forstår barnebarnets voldsomme reaktion herpå? Der skal arbejdes med barnets forståelige social tilbagetrækning fra usikre situationer som arrangementer, butikker og offentlig transport. Der er brug for Jesu forbøn, lys, nåde og sandhed ind i situationen. Sandheden er, at der er en neurologisk forklaring på barnets reaktion. Barnet og omgivelserne må favne den viden og udfordring. Alternativt er der en risiko for at barnets neurologiske virkelighed kan udvikles til en lidelse præget at tilbagetrækning, angst og depression. Tal derfor ærligt sammen om emnet og søg hjælp. Psykoterapi, kognitiv terapi og her ACT er også gode muligheder. Der kan evt. anvendes stemningsstabiliserende medicin for at dæmpe følelsesudbruddene. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Misofoni – når bestemte lyde trigger os Read More »

Læge og præst skal arbejde sammen

Læge og præst skal arbejde sammen Brevkasse Af Poul Henning Krog 9. sep. 2022/36 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95533.mp3?cb=1662725961.mp3 Hej Poul Henning Jeg har mange spørgsmål i forhold til min hustru og den sygdom, hun har. Vi var medlemmer i en frikirke, da min hustru blev psykisk syg. For nogle år siden blev hun indlagt for første gang. Det begyndte med, at hun hørte stemmer og ikke kunne sove om natten. Vi var begge til forbøn, og efterfølgende kom hun til nogle samtaler ved præsten. Desværre skete der en forværring. Ingen af os fik sovet ret meget i den tid. En dag sagde hun til vores børn, at hvis mor ikke er her, så skal I huske at være gode ved jeres far. Jeg tænkte, at hun var ved at tage afsked med børnene. Jeg søgte ikke læge, fordi præsten havde sagt, at det var bedst, at vi ikke fortalte andre, at hun var psykisk syg. Præsten sagde også, at min hustru bare skulle søge Gud og blive sat fri. Hvis vi søgte læge, ville han ikke hjælpe os mere. Til sidst valgte jeg at få min hustru indlagt. Da jeg en søndag kort tid efter tog til gudstjeneste, sagde præsten til mig, at min hustru havde forsøgt at ringe til ham om natten. Han gentog, at kontakten var afsluttet, fordi vi var gået til læge. Jeg blev meget vred og meget ked af det. Trods forbud valgte jeg at tale med min familie. Her fik jeg heldigvis meget støtte. Min hustru får i dag medicin, og har det langt bedre. Mine spørgsmål i dag er: Er det noget åndeligt, når man er psykisk syg? Er det stadig tabu, når man er psykisk syg? Tog jeg det rigtige valg, da jeg fik min hustru indlagt? Er det normalt i en frikirke at sige, at Gud og læge ikke kan arbejde sammen? Vi har valgt at forlade den kirke nu. Tak at du vil lytte og svare på mine spørgsmål. Venlig hilsen En anonym   Kære ven Tak for både samtale og dit skriv. Du har sandelig været tapper i en svær livsfase. Det var godt, at du fik din hustru indlagt. Psykisk lidelse er ikke tabu. Hver 3. dansker bliver ramt af en psykisk lidelse. Hvis det er tabu, skal tabuet endelig brydes. Der er ingen skyld og skam i psykisk lidelse, det er sygdomme i hjernen. Visse kulturer kan opleve det som pinligt, men ingen får hjælp, hvis sandheder holdes skjult i mørket. Naturligvis skal vi være taknemlige for vores sygehuse og lægelige viden. Selvfølgelig skal læge og præst arbejde sammen. Det er heldigvis sjældent at møde en præst med en så ekstrem tilgang til psykisk lidelse. Men ja, jeg har mødt det tankesæt, at al psykisk lidelse er præget af dæmoner, der blot skal drives ud. Til folk der tænker således, kan man jo bede dem om at svare på følgende: Hvorfor kan medicin fjerne dæmoner, så vrangforestillinger og psykotiske stemmer forsvinder? Vi må derfor have et langt mere balanceret, nuanceret og individuelt billede, når det gælder psykisk lidelse. Som præster må vi erkende, at vi kommer til kort. Al psykisk lidelse kan ikke alene løses med bøn og faste. Du nævner, at din hustru blot skulle bede og blive sat fri. Når hun ikke blev rask og ikke fulgte præstens råd, blev ansvaret lagt på den syge. Nu skulle din hustru bære både at være psykisk syg, usikker omkring dæmoners indflydelse i hendes sind, en for lille tro og dertil afskåret fra netværk og støtte fra kirke og familie. Naturligvis skal vi være taknemlige for vores sygehuse og lægelige viden. Selvfølgelig skal læge og præst arbejde sammen. Jamen altså, jeg forstår godt din følelsesmæssige reaktion. Naturligvis har jeres præst gjort det i bedste mening. En ydmyg lærende holdning er imidlertid vejen frem for os alle. Vi kan være uvidende, utrænede og uden balancerede mentorer. Små kongeriger af ”jeg alene vide” går til grunde. At uddele forbud mod at søge læge og støtte i familie, hvis ikke man følger præstens opskrift, er for mig helt uforståeligt. Gud står den stolte imod, men viser den ydmyge nåde. Vi driver ikke dæmoner ud af et lårbensbrud. Vi driver heller ikke dæmoner ud af psykisk lidelse. Når vi lytter til det, den psykotisk syge fortæller, kan det være negative og devaluerende stemmer, der også kan opfordre til selvmord. For den uvidende kan det godt lyde som dæmoner. Der er vel derfor, at tanken kan opstå, at det psykotiske blot skal drives ud. Sandheden er også, at der kan være dæmonisk indflydelse, men det er undtagelsen. Derfor er hver persons genetik, opvækst, sygdomshistorie, belastninger og symptombillede unikt og skal behandles med stor både præstelig og psykiatrisk varsomhed og indsigt i et længere forløb. Løsningen er både bøn og faste, tilegnelse af Guds ord, medicin, tværfaglig indsats fra samfund og sygehus, lægelig og psykiatrisk hjælp, stor støtte fra kirke, familie og netværk i øvrigt, efterbehandling og opfølgning. Du spørger om psykisk lidelse er åndeligt? Af de 1000 psykiatriske diagnoser kan psykoser ses i mange diagnoser og udgaver. Din hustru begyndte at høre stemmer. Det er en hørehallucination. Der kan også være andre hallucinationer eller vrangforestillinger. Det er psykotiske symptomer. En psykose er defineret ved et tab af realitetssansen, realitetsopfattelsen og realitetstestningen. I stedet for den fælles referenceramme har den psykotiske patient en privat referenceramme. Den for patienten nye virkelighed er ukorrigerbar, der mangler sygdomserkendelse. Den virkelighed er meget udfordrende for de pårørende. Lad os tage nogle eksempler: 1. En dement kan udvikle psykotiske symptomer. 2. En hjerneskade efter en ulykke kan medføre psykotiske symptomer. 3. Efter en fødsel kan der, men heldigvis sjældent udvikles en fødselspsykose. 4. En ung med Asperger diagnosen kan udvikle psykotiske symptomer. 5. En indlagt kan udvikle delir med psykotiske symptomer efter en operation. 6. En spiseforstyrrelse er en psykotisk lidelse. Patienten er helt eller delvist overbevist om, at hun er tyk. 7. En alkoholiker kan udvikle synshallucinationer og vrangforestillinger, gå i delir og dø. 8. En misbruger kan tage psykedeliske stoffer

Læge og præst skal arbejde sammen Read More »

Flashback til svært ægteskab gør ondt

Flashback til svært ægteskab gør ondt Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. aug. 2022/34 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95342.mp3?cb=1661515309.mp3 Kære Poul Henning Jeg har levet i et vanskeligt ægteskab. Min mand var alkoholiker og levede sammen med andre kvinder. Jeg forsøgte flere gange at få ham i behandling, men bundlinjen var, at han ikke ville hjælpes. Jeg holdt ud i mange år med separation, men til sidst blev vi skilt. Jeg kæmper desværre fortsat nogle dage med flash backs, også om natten. Jeg kan også føle mig meget alene og grædende genopleve nogle af de mange svigt og grænseoverskridende adfærdsmønstre fra min mand. En kvinde ringede, dengang det var værst, og fortalte mig, at det var en god seng, jeg havde. Heldigvis fik jeg meget støtte fra menigheden, præster og gode veninder. Jeg undrer mig over, at det svære kan hænge ved så længe. Dertil kommer, at jeg ikke tør tale om de dybe og svære emner med min nu afdøde mands søster. Vi er ellers en del sammen. Tak, om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære dig Hvilken sørgelig historie du har delt med mig, men du udstråler Jesus. Ja, livet er uretfærdigt, men Gud er god. Det er stort, at du er blevet båret igennem, men også ubehageligt, at fortiden genopleves. Det er desværre et udbredt problem. Sindet har det med at bekymre sig og overtænke også gamle, svære temaer. Når det bliver et mønster, skal ”den røde lampe blinke”. Der skal nu noget andet til! Du er en hengiven bedende kristen. Du har et netværk i både familie og menighed. Du har en erfaring for, at disse ”sorte huller” gentager sig med jævne mellemrum. Det er en god idé på ugentlig basis at mødes med en nær veninde. I kunne da dele liv, bede og læse Guds ord sammen, men I kunne også være hinandens forbedere, i ugen der kommer. Jeg kunne foreslå, at du på ugentlig basis mødtes med en nær veninde. I kunne da dele liv, bede sammen og læse Guds ord sammen, men I kunne også være hinandens forbedere, i ugen der kommer. Jonathan og David fra GT er et fint eksempel herpå. Bibelen og særligt NT er fyldt med eksempler og anbefalinger om at være to. Hvis du igen ramte ind i et ”sort hul”, kunne I have den aftale, at du ringer til hende. Samtaler løsner op. At blive set, hørt, mødt og lyttet på skal ikke undervurderes. Livliner er vigtige. Man kan og skal ikke dele alt med alle, men det svære skal ingen stå alene med. Vi har alle brug for en ”våbendrager” og en forbeder. I forhold til din svigerinde tænker jeg, at du tænker for meget på, hvad hun tænker. Du har her en vibrerende spænding i dit indre. Den spænding falder ikke ned, før du handler på spændingen. Bibelen er langt mere fyldt med handlinger end tanker. Vi skal være som børn. Livet skal ikke være så kompliceret. Egentlig vil du gerne tale med hende om det svære, men du tænker, at det vil hun ikke. Du er også bange for at gøre hende ked af det. Du kunne jo spørge på følgende måde: ”Vil du gerne tale om det svære, det var jo min mand og din bror. Måske vi kan berige hinanden og nuancere nogle opfattelser. Jeg vil gerne, men naturligvis kun hvis du vil.” Uanset om hun da siger ja eller nej, vil din indre spænding falde markant, fordi du nu har gjort det, du kan. Jeg hilser dig med apostlen Johannes’ opmuntrende ord: ”Min kære, fremfor alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt. For jeg blev glad, da der kom brødre, som vidnede om din sandhed, at du lever i sandheden. Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.”(1. Joh. 3:2-4) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Flashback til svært ægteskab gør ondt Read More »

Jeg kan ikke tabe mig efter ulykke

Jeg kan ikke tabe mig efter ulykke Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. aug. 2022/34 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95343.mp3?cb=1661515302.mp3 Kære Poul Henning Jeg har brug for at dele nogle frustrationer. Jeg har i mange år haft problemer med at kunne tabe mig. Det startede efter en bilulykke, hvor jeg fik skadet hele højre side. På det tidspunkt var der ikke megen hjælp at hente lægeligt set. Mine skader var for komplekse. Det har gjort, at jeg har taget mange kilo på, og pga. smerter kan jeg ikke gøre en aktiv indsats for at bevæge mig. Jeg er bare så frustreret, over at jeg ALTID hører det samme, når jeg søger læge, for de forskellige skavanker jeg har. DU SKAL BARE TABE DIG. Det er nemmere sagt end gjort, og de læger skulle lige vide, hvad det er, jeg lever af og ellers gør. Jo, jeg spiser ind imellem usundt. Men hvad skal jeg gøre, tænker jeg? Det er virkelig træls. Hilsen en frustreret   Kære ven Jeg forstår din frustration. Det er ganske svært og udfordrende at tabe sig. Desværre er overvægt et meget stort og voksende problem i verden. I dag er over halvdelen af den danske befolkning overvægtige. Typisk skelner man mellem overvægt med et BMI på 26-30 og svær overvægt/fedme med et BMI på over 30. I USA er 36% svært overvægtige, og i Danmark er tallet 17%. WHO har forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være svært overvægtige i 2030. Det genetiske spiller for langt hovedparten kun en lille rolle, men sygdomsprocessen er kompliceret og inkluderer et samspil mellem genetiske forhold, miljøfaktorer inkl. stress og sociale faktorer. Hvad skyldes denne udvikling siden 1950? Noget af svaret er et øget tilbud af energirige varer og nedsat fysisk aktivitet. Vi må finde balancen i at være både nådige og sande også over for os selv, og undgå ansvarsfralæggende adfærd. Og her er det vigtigt at huske på, at selvpineri ikke er Guds tanke. Accept er et stort ord også her. Der er desværre en del følgesygdomme til fedme. Særligt den abdominale fedme er en risikofaktor for: hjerte- og karsygdom, hypertension, type 2-diabetes, forhøjede kolesteroltal, urinsyregigt, depression, galdesten, brok, led- og ryggener og varicer. Svær overvægt er en kronisk tilstand. Det er en stor udfordring at løse. Selvpineri er ikke Guds tanke. Accept er et stort ord også her. I romantikken malede og hyldede man den buttede. De tynde modeller hyldes i dag. Hvem skal bestemme vores udseende? Fire gode spørgsmål kunne være: 1. Hvordan bliver jeg en god forvalter af min Gudgivne krop? Til en begyndelse kunne man kostregistrere i 1 uge. Vi kan alle både være uvidende om kalorier i de enkelte madvarer og til dels blinde og undskyldende for trøstespisning og dårlige vaner. Vi må være både nådige og sande også over for os selv. 2. Hvordan undgår jeg det ansvarsfralæggende syndefaldssprog: Det var slangens skyld, det var mandens skyld, det var kvindens skyld, det var lægens skyld, det var samfundets skyld, det var…. Den fælde kan vi alle dagligt falde i, både når det gælder vægt, men også mange andre emner. 3. Hvilken vægt skal jeg have, for at kunne befinde mig godt med mig selv? 4. Hvilken hjælp skal jeg have for at kunne nå derhen, hvis problemet er svær fedme – BMI over 30, og kost/motionsvejledning ikke slår til? a. Det nye stjerneprodukt er fra Novo – Semaglutid – Rybelsus som tablet eller Ozempic som indsprøjtning. Det gives med visse forudsætninger til behandling af type 2-diabetes også med vægtproblemer. Det samme produkt Wegory går indtil videre sin sejrsgang i USA som slankemiddel. Det forventes godkendt til behandling af fedme i efteråret 2022 i Danmark muligvis med klausulbetinget tilskud. Prisen, hvis der ikke gives tilskud, er en udfordring – ca. 1000 kr./mdr. Det forventede vægttab med motion og kostvejledning er her ca. 17% af kropsvægten. b. I 2009 kom fra Novo produktet til behandling af fedme – Liraglutid, det gives som injektion og er tilskudsberettiget under visse forudsætninger. c. Kirurgisk operation – Gastric Sleeve og Bypass. Det glæder mig, at du tager udfordringen op og taler med din læge. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kan ikke tabe mig efter ulykke Read More »

Problemer i job og menighed gav stress

Problemer i job og menighed gav stress Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. aug. 2022/32 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95156.mp3?cb=1660490804.mp3 Jeg er en mand, som er meget pligtopfyldende. Jeg havde et godt job, men en række udfordringer væltede ind over mig. Vores menighed kom ind i store problemer. Jeg kæmpede for at gøre mit. På arbejdet kom der mange omstruktureringer og mit gode team blev opløst. Jeg kæmpede for at undgå dette. Gamle traumer er dukket op igen. Jeg tåler ikke at blive forladt, så bryder jeg sammen. Mine gode vaner med motion, andagt og passe hus, arbejde og menighed blev sværere og sværere. Til sidst blev jeg stressramt og efter nogle måneder gik jeg ned med en depression og kom i behandling, også med medicin. Jeg har nu været sygemeldt i mange måneder. Jeg kæmper for at finde livets mening og glæde. Jeg vil i gang igen. Jeg er bange. Jeg har søgt mange job. Jeg har bedt og bedt. Nu er der lukket en dør op, og jeg har fået et job. Jeg har ikke fortalt min leder om mit forløb, jeg tør ikke. Jeg skal snart begynde på næsten fuldtidsarbejde. Tak for gode råd. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale. Livet føles jo noget uretfærdigt, når man rammes af så mange udefra kommende faktorer. Du må gøre, hvad du har tro til. Normalt ville jeg tilråde åbenhed med arbejdsgiver og en langsom optrapning i timer. Vi har i samtalen justeret lidt i medicinen, også så din nattesøvn kan forbedres. Du bærer på en dyb forladthedsfølelse. Den ligger tæt på forkastelse. Det er frygtelige følelser. De er opstået pga. mange svigt for årtier siden. Nu udløser nye følelser af svigt de gamle følelser. Hvor er det godt, at du søger hjælp og får talt ud. Ingen skal være alene med så svære følelser. Du har kæmpet og kæmpet, men din krop og psyke har sagt fra. Dit forløb har været overbelastning af alt for mange udefra kommende faktorer, udløsning af gamle traumer, stress, sygemelding og depression. Vi har alle grænser. Du har været hård ved dig selv. Vi har talt om, at du har svært ved at sige nej. Andre kan have svært ved at sige ja. Vi må alle lytte til Helligånden, så vi kommer ind i den hvile og rådgivning, Gud har til os alle. Nu udløser nye følelser af svigt de gamle følelser. Hvor er det godt, at du søger hjælp og får talt ud. Vi har talt om fortiden og det dybereliggende traume. Et traume defineres som enhver negativ livsoplevelse, der sker i en tilstand af hjælpeløshed. Strategien for vores naturlige overlevelsesinstinkter er kamp eller flugt. Problemet med traumet er, at vores hjerne har lært at associere mange ting med det oprindelige traume, derved kan hjernen reaktivere den neuro-kemiske-reaktion til beskyttelse af mennesket, lang tid efter at traumet er passeret. Det sker for os alle igen og bliver dermed til en vane. Når denne reaktion aktiveres, får alle kropssystemerne besked om at være i højeste alarmberedskab. Når faren er drevet over, returnerer systemet til kroppens normaltilstand. Det er her, pausen, pit-stop og læringen skal komme ind, for hvis systemet derimod ”fryser” i overlevelsesinstinkt reaktion, eller fortsætter i forhøjet beredskab, så ”køres” kroppens kemi hårdt, og resultatet kan blive en kronisk tilstand af både vaner og organer. Den kroniske tilstand kan slå ud i mange retninger, bl.a. depression, angst, anspændthed, følelse af svigt, frygt, skyld og afhængighed, men også fysiske symptomer som smerter, problemer med hjerte, hud, hormonbalance og immunforsvar. Vi skal derfor lytte til kroppens signaler og i tide søge hvile og skrue ned for ambitionerne. Også din pytknap skal bruges. ”For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine.”(Heb.4:10) Se dit forløb som en livslæring og brug Salme 23 som terapi. Din vandring i ”dødsskyggens dal” bliver heldigvis ikke ved, der er håb og omfavnelse af Gud midt i det svære, for ”jeg er hos dig”. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Problemer i job og menighed gav stress Read More »

Jeg lukkede følelsesmæssigt af for min mand

Jeg lukkede følelsesmæssigt af for min mand Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. aug. 2022/32 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95157.mp3?cb=1660490795.mp3 Kære Poul Henning Tak for fortrolighed. Der er noget i mit tidligere samliv, der piner mig. Vores samliv bestod som regel i, at han tog min hånd. Så vidste jeg, at han ville noget nu. Min mand døde forholdsvis tidligt. Jeg blev en kristen, det blev han ikke. Der var næsten ingen kys og kram. Det seksuelle var helt på hans præmisser. På et tidspunkt følte jeg mig så forladt og svigtet, at jeg lukkede af for ham. I de sidste 15 år af vores ægteskab var samlivet ikke fungerende. Nu da han er død, piner det mig. Hvorfor fik vi ikke hjælp? Hvorfor blev jeg så hård? Hvorfor kunne jeg ikke favne ham bedre? Livet er kort. Nu er det for sent at ændre på. Tak for støtte og ører, der lytter. Kærlig hilsen Den forladte   Kære ven Det seksuelle er skabt af Gud. Det er smukt og godt, men det er også en følsom størrelse. Salomon skriver i Højsangen, at vi skal fange de ”ræve”, der forhindrer kærlighedsdansen. Det er trist at lytte på din historie. I dag er der mere kultur for at tale om det emne og søge hjælp. Naturligvis har det været svært, at I ikke har haft samme tro, værdigrundlag og livssyn. Vi skal aldrig generalisere, men følgende billede passer nok godt på jer: At kvinden er som et fyldt klædeskab med alt i spil, og manden som en der trækker en skuffe ud. Det er ofte nemmere for en mand at trække den seksuelle skuffe ud. En kvinde har som regel mere brug for over tid at bygge op og styrke det sensuelle for da at have det seksuelle som et højdepunkt. Desværre var din mand uopmærksom eller utrænet i at forstå dit behov for nærhed og ømhed. Din beslutning med at lukke det seksuelle ned, skal ses i lyset af mange års svigt fra hans side. Det er forståeligt. Du bærer på mange følelser. Svigtet, ikke forstået, ikke set, forladt og ikke imødekommet. Skyldfølelse over at du lukkede ned, kommer oveni. Når du har de følelser, skal du se dem som signaler om, at det skal der gøres noget ved. Helligånden har tilladt dig at opleve en bedrøvelse. Når Helligånden sætter lys på noget, skal vi glæde os, også selv om det kan være bedrøveligt. Guds lys ophæver mørket og afslører ”støv i krogene”, men Guds lys kommer altid med kærlighed og tilgivelse i kølvandet. Du må derfor ikke bebrejde dig selv. I dag er der mere kultur for at tale om udfordringerne i ægteskabet og søge hjælp. Naturligvis har det været svært, at I ikke har haft samme tro, værdigrundlag og livssyn. Vi gør alle fejl, men er altid i Guds hånd. Vi er i Guds hånd, uanset om vi selv synes, at vi gør det godt eller mindre godt. Helligånden peger på emnet, for at du skal modtage lægedom og fritages for at blive plaget af fortidens fejltrin. Vi er lysets børn. Hvordan kunne Paulus komme videre efter alle hans fejltrin? Han underviser os i Filipperbrevet om at glemme det, der er bagved, og række efter det, der er foran. Har du, til trods for at det var forståeligt og svært, alligevel brug for at bede om tilgivelse overfor Gud, må du gøre det. Når Gud tilgiver, må du også tilgive. Jeg tænker, at når problemet fortsat fylder i dit sind efter mange år, har du formentlig ikke tilgivet dig selv. Hvis himlen tilgiver, må vi på jorden også tilgive, for ikke at tilgive sig selv er også synd. ”Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd.”(1Joh.1:7) Jeg vil opmuntre dig til at komme i takt med og modtage Guds kærlighed og tanke, det indbefatter at stoppe med og omvende sig fra selvbebrejdelser. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg lukkede følelsesmæssigt af for min mand Read More »

Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer

Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. jul. 2022/30 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94976.mp3?cb=1659098051.mp3 Kære Poul Henning Min psykiske tilstand er gennem det sidste år langsomt blevet værre. Jeg har haft en vanskelig opvækst. Det er særligt hændelser med min fars overgreb, der har sat sig fast i mig. Jeg har ikke PTSD, så alvorligt er det ikke, men alligevel præger det svære fra fortiden min dagligdag. Jeg kan opleve spændinger og anspændthed. Jeg føler, at jeg skal holde øje med, hvad der sker, for det er særligt det overraskende, jeg ikke kan håndtere. Selv et uventet kærtegn fra min hustru kan sætte mit alarmberedskab i gang. Som voksen har jeg haft flere depressioner. Jeg har været på det samme antidepressive medicin i mange år, det virker godt, men der er jo også bivirkninger. Jeg har med min læge forsøgt flere gange at trappe ud af medicin, det har medført et tilbagefald. Mine morgener er værst, jeg kæmper for at komme i gang. Op ad dagen går det bedre. Særligt når jeg bliver optaget af gøremål, kan jeg for en tid komme væk fra træthed, tristhed og anspændthed og nervøs overvågenhed. Hvis det svære fra barndommen forsvandt, ville det være en stor hjælp. Jeg har tidligere fået 10 samtaler ved psykolog, det var også en god hjælp, men problemet er ikke løst. For over 10 år siden havde jeg søvnproblemer og Restless legs syndrom. Jeg blev sat i gang med benzodiazepiner, mere præcist 0,5 mg rivotril, det er siden blevet til 1 mg til nat. Jeg har overvejet at stoppe med det. Jeg tænker også på, om der skal skiftes antidepressiv medicin. Tak om du vil give et råd med på vejen. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale og åbenhed. Du berører jo flere emner. Først til det medicinske. Du har haft periodiske depressioner. Der er forsøgt udtrapning flere gange, men det har medført recidiv af depressionen. Der er ventetid på privatpraktiserende psykiater op til 1-2 år, som din egen læge har henvist dig til. Jeg har drøftet din situation også med psykiatrisk medicinrådgivning. Da du får et TCA-præparat i høj dosis, giver det ikke mening af forsøge at skifte til et andet præparat. Det giver derimod mening at supplere med litium eller antipsykotisk medicin i mindre dosis. Det kan være seroquel 150-300mg eller abilify 2,5-10mg. Det sidste er mest oplagt, idet du kæmper med træthed. Abilify doseret med 2,5mg eller mere om morgenen, kan give dig en godt skub fremad. Særligt når jeg bliver optaget af gøremål, kan jeg for en tid komme væk fra træthed, tristhed og anspændthed og nervøs overvågenhed. Hvis det svære fra barndommen forsvandt, ville det være en stor hjælp. Din egen læge kan godt iværksætte det, blot der er taget EKG og målt serumværdi af TCA. Alternativt kan man kombinere TCA med et SSRI-præparat, der kan din egen læge også godt styre. Du skal nok indstille dig på, at du skal tage din medicin på livstid. Særligt når du har prøvet ganske mange præparater, og udtrapning ikke er lykkedes. Du fortæller også, at du har været tilfreds og mærket effekt i mange år. Benzodiazepiner har ingen dokumenteret effekt på Restless legs syndrom. Din egen læge kunne støtte dig i en langsom udtrapning af benzodiazepiner og begyndelse af en anden ikke afhængighedsskabende medicinsk behandling, men jeg foreslår, at første fokus er dosering af abilify og en henvisning til et psykologforløb med 10 samtaler. Du beskriver, at det mere er i kroppen end i tanker og følelser, du oplever eftervirkninger af din traumatiske opvækst. En gestaltterapeut er også en mulighed. Det er stort, at du oprigtigt søger lys og sandhed. Du er en personlig kristen. Du er et lysets barn. Jeg tænker, at mange kristne fortsat på flere områder er vendt mod verden fremfor mod Kristus. Livet og lyset kan tages ud af os, hvis vi lammes af fortidens traumer. Fortidens traumer forløses, når vi vender os fra jeget i verden til jeget i Gud. Retningen er afgørende. I Guds kærlighedsmættede nærvær ændres fokus, nye åbenbaringer kommer til, og sår læges. I det nærvær vil vi kun det, Gud vil i nuet. Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer. I Guds kærlighedsmættede nærvær ændres fokus, nye åbenbaringer kommer til og sår læges. I det nærvær, vil vi kun det, Gud vil i nuet. Fra den åndelige vinkel har jeg foreslået dig at meditere over 2. Kor.4:6, 2. Kor.3.16-18 og 1. Kor.13.12. ”Den, der gør sandheden, kommer til lyset”(Joh. 3.21), til Jesus, for lys søger mere lys. Vi har også aftalt at arbejde videre i den retning, for det tager tid at etablere nye vaner. Der er dybe forløsende lag i at forstå Jesu ord: ”øjet er legemets lys”. ”Thi Gud, der sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.”(2Kor.4:6) ””Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort.” – ”Herren” er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” (2. Kor.3:16-18) ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.”(1. Kor.13:12) Forhænget er væk, vi bruger øjnene til at se på Ham, for vi forvandles efter det billede vi skuer, fremfor i et spejl at se på os selv og vores omstændigheder. I ”spejlet” handler det om stykkevis, dagligt og fra nu til nu, at se på Ham, der forvandler. Den vane skal gerne etableres. At se på vores traumer og svære omstændigheder medfører, at de forstørres, det er en del af syndefaldets konsekvens og djævlens forførelse og manipulation. Jeg hedder:” …. og min far slog

Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer Read More »

Min læge ved ikke hvad han skal gøre

Min læge ved ikke hvad han skal gøre Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. jul. 2022/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94867.mp3?cb=1656680815.mp3 Kære Poul Henning Først tak for din bog PsykiaTro, som jeg har læst flere gange og nogle afsnit mange gange. Begreber som ACT havde jeg aldrig hørt om, men de er forklaret på en let læselig og forståelig måde. At implementere dem i sit eget liv er straks sværere. Jeg har haft nytte, af det du skriver om at lade tanker og følelser være uden nødvendigvis at handle på dem, men bare acceptere, at det er sådan lige nu og så gå videre. Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem. Jeg har siden, jeg var en ung mand kæmpet med angst og depression. Det er min egen diagnose, da jeg aldrig har mødt en psykiater, men det blev sådan, at jeg blev nødt til gå til den lokale læge. Her fik jeg stesolid 2 mg. Det var engang midt i halvfjersene. Det har jeg fået siden, indtil der kom nye regler. Jeg prøvede efter lægens råd at skifte til de såkaldte lykkepiller. Dem kunne jeg ikke tåle. Herefter fik jeg ordineret, de tabletter jeg nu får – oxabenz 15 mg fordelt som 4 halve pr. dag. Det er træls, at jeg skal møde op for at få recepten fornyet. Det er et krav fra Sundhedsstyrelsen, som også presser min læge til en udtrapning. Min læge ved ikke, hvad han skal gøre. Mit spørgsmål er: Kender du andre midler, som jeg kunne bruge med samme virkning, og som ikke giver problemer med kørekort og Lægemiddelstyrelsen. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for dit ærlige skriv og ros til dig. At du har taget min bog så seriøst, viser mig din store vilje til forandring. Bogens mange også ikke medicinske råd kunne du nedskrive, hvad virker for dig. At få nye vaner f.eks. med motion, vejrtrækningsøvelser, kropsscanning kræver mindst 3 ugers implementering. Du kunne også som en del andre i Danmark samle en læsegruppe, så kunne I læse et kapitel ad gangen, før I mødtes til teologisk og terapeutisk dialog ud fra spørgsmålene bagerst i bogen. Det lyder som om, at du i mange år har haft angst og depression i mild grad, her er grundrådet – kognitiv terapi. En uddybende samtale kunne afdække problemerne. Er det samværet med mange mennesker? Er det tankemylder? Er det søvnproblemer? Et det mørke og svære tanker eller? Angst er meget ubehageligt, men ufarligt. Desværre blev benzodiazepiner udskrevet som bolsjer i en årrække. Du må acceptere, at Lægemiddelstyrelsen giver vejledninger for at hjælpe dig og os læger. De 30 mg oxabenz er heldigvis ikke en stor dosis, og faktisk mindre end du tror, fordi stoffets virkning aftager med tiden. Jeg vil således tilråde, at du med din læge får lagt en langstrakt plan med udtrapning af de 30 mg oxabenz, gerne en læsegruppe for at styrke dit Gudsliv, nye vaner, et terapeutisk forløb evt. supplement med ovennævnte medicin i en overgangsfase. Det kan føles som et uoverstigeligt bjerg at komme ud af de 30mg, men bjerget er reelt mere en bakke. Jeg har hjulpet folk, der har taget doser, der svarer til 500 mg oxabenz. Disse enorme mængder har de kunnet tåle, fordi de gradvist blot har taget større og større doser. Skal der til den kognitive terapi suppleres med medicin, kunne det være: Atarax udskrives også til behandling af angst og urotilstande, men anbefales normalt ikke til folk over 64 år. Hvis man vil gå den vej, kunne det f.eks. være med den mindste dosis 25mg dgl. Seroquel 25mg x 3 eller truxal 15mg x 3 efter behov kunne også være en mulighed. De tre præparater er ikke vanedannende, og livliner er vigtige. Vedrørende bevarelse af kørekort, er de 30mg oxabenz max. dosis. Jeg vil således tilråde, at du med din læge får lagt en langstrakt plan med udtrapning af de 30 mg oxabenz, gerne en læsegruppe for at styrke dit Gudsliv, nye vaner, et terapeutisk forløb evt. supplement med ovennævnte medicin i en overgangsfase. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min læge ved ikke hvad han skal gøre Read More »

Er jeg udbrændt, deprimeret, angst – eller?

Er jeg udbrændt, deprimeret, angst – eller? Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. jul. 2022/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94868.mp3?cb=1656680806.mp3 Kære Poul Henning Tusind tak for vores samtale. Jeg har været ude af drift i snart to år efter traumatiske oplevelser. Hvad sker der? Jeg har optil sygemelding arbejdet for hårdt. Jeg er stressramt. Medicin har været forsøgt til behandling af en depression, men det kunne jeg ikke tåle. Psykologforløb har der været flere af, noget har jeg også fået med mig. Min egen læge har aktuelt henvist mig til en psykiater i forhold til udredning af ADD, der er et års ventetid. Jeg er blevet fredet af jobcenter, idet jeg er kommet i et ressourceforløb. Jeg er stort set kun derhjemme. Det kræver store anstrengelser at være sammen med kirken eller andre sociale sammenhæng. Jeg har næsten ingen energi, men humøret er rimeligt og selvmordstankerne på afstand. Jeg er kørt fast. Et års ventetid er alt for længe, synes jeg. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen ’En anonym’   Kære ven Ja, nu har vi talt sammen en time i telefonen. Jeg har fået mere indsigt og forstår dig så godt. Du var normalt fungerende, og pludselig kommer du ind i denne tunnel af dårligdom. Tiden og livet smuldrer. Der kommer flere spørgsmål end svar. Tab efter tab. Erkendelse efter erkendelse. Livet har været hårdt imod dig og dine. Jeg har i telefonen stillet mange spørgsmål. Der er elementer af udbrænding, ADD, angst, PTSD, depression. Det er kompliceret. Hvis vi begynder med den ikke psykiatriske diagnose – udbrænding, kan du google Maslach Burnout Inventory (MBI) vel og mærke ikke BMI. Det er den mest brugte test siden 1981. Der er 22 spørgsmål. Den giver tre retninger i forhold til udbrænding. Det kan være primært depressionssymptomer, men dog ikke mere, end at de bedres i ferie og weekends. Det kan være emotionel udbrænding, du bemærker, at du undgår folk, du orker ikke at høre på deres problemer, du mister din empati og naturlige interesse for dine medmennesker. Den sidste retning er, at du oplever ikke tilfredshed i dit arbejde, du synes ikke du slår til, du magter det ikke, du føler, at du ikke passer ind. Alle tre retninger er relevante at se på. Til orientering viser undersøgelser fra Danmark i 2021 af karkirurger, at 82% er udbrændt i svær, middel og let grad. Det er skræmmende tal, men læger, sundhedsfolk, politifolk, lærere, omsorgspersoner er særligt udsatte. Du kommer jo ind her. Mit næste råd er, at du går til din egen læge. Han kan skrive en ny henvisning, som kommer før en ADHD-udredning. Henvisningen skal indeholde historikken om de medicinske tiltag, dit traume, din historik, dine aktuelle symptomer. Som jeg oplever det, er det mest i retningen af en blandingstilstand af udbrænding, angst og depression. ”Broder, fat mod. Der er en vej også igennem tunnellen. Jesus er troens banebryder og fuldender.” Du beskriver uvirkelighedsoplevelse, svedende læber, svimmelhed, muskeluro og spændinger. Du beskriver ingen energi, begrænset lyst til det du plejer, men dog et rimeligt humør. Det er rigeligt stof, til at du kan og skal udredes i lokalpsykiatrien. Her er der en behandlingsgaranti på 4 uger. Mit sidste og vigtigste råd er at styrke, det du allerede gør. Du hviler i Gud, i ordet og bønnen. ”Trængsel og nød har ramt mig, men dine befalinger er min opmuntring. Dine formaninger er retfærdige i evighed, giv mig indsigt, så jeg kan leve! Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre. Jeg vil overholde dine love. Jeg råber til dig, frels mig,”(Salme.119:143-146) ”Mine øjne er altid rettet mod Herren, for han befrier min fod fra nettet. Vend dig til mig, og vær mig nådig, for jeg er ene og hjælpeløs. Gør mit hjerte fri af angsten, og før mig ud af mine trængsler!” (Salme.25:15-17) Broder, fat mod. Der er en vej også igennem tunnellen. Jesus er troens banebryder og fuldender. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er jeg udbrændt, deprimeret, angst – eller? Read More »

Jeg føler mit behov står nederst på listen

Jeg føler mit behov står nederst på listen Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. jun. 2022/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94673.mp3?cb=1655466798.mp3 Kære Poul Henning Jeg har tidligere kæmpet meget med masturbation. Jeg har virkelig bedt Gud om hjælp. Det sidste år er det blevet sjældnere. Min hustru er vidende herom. Min tendens knytter sig til selvmedlidenhed. Min hustru ønsker imidlertid kun et seksuelt samliv, når alt spiller. Det gør det ofte ikke. Skiftende arbejdstider, små børn, menstruation, et rent hjem, flere dages forudgående sensuel optakt, det rette øjeblik, tid, træthed, uoplagthed og manglende lyst. I praksis lykkes det i gennemsnit kun en gang pr. måned. Min hustru har svært ved at forstå sammenhængen mellem vores samliv og min trang til masturbation. Jeg kan godt føle, at mit behov står nederst på listen og derfor ofte udgår. Tak om du vil hjælpe os. Kærlig hilsen En anonym   Kære ven Tak at du tør åbne op for et emne af den karakter. Naturligvis er behov for seksuelt samliv forskelligt. Uden at generalisere tænker kvinden ofte i et ”klædeskab” hvor alt er i spil, og manden i en ”kommodeskuffe” der trækkes ud. Med små børn og arbejde er der meget i ”klædeskabet”, de mange behov er her reelle, og ofte hænger det ikke sammen. Tiden som nygifte og tiden med flere små børn er meget forskellig. Gud har skabt os med en seksualitet og en biologi, som er smuk. Samlivet kan være en sart og følsom plante. Planten skal passes og plejes. Kommunikation er her helt afgørende. Det er derfor flot, at du har bragt emnet op overfor din hustru. Hvad siger Bibelen om emnet: ”En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. (1. Kor.7:3-5) Forståelse af agapekærligheden i dette felt er helt afgørende. Agapekærligheden vender emnet 180 grader rundt. Udgangspunktet er ikke jeres biologiske ur og behov. Udgangspunktet er ikke børn, arbejde og praktiske opgaver. ”I tilhører ikke jer selv”. Agapekærligheden viser vej. I råder ikke over jeres eget legeme, for det tilhører en anden, nemlig Kristus og ens ægtefælle. Det går begge veje. Jeg tænker, at I sammen skal læse og tilegne jer dette dybe afsnit. Afsnittet er faktisk mere radikalt, end de fleste forstår og praktiserer. I prioritering er den personlige Guds-relation nummer et. For de gifte er ægteskabet nummer to. Børnene er nummer tre. Tjeneste i kirke og hvor i færdes, er nummer fire. Arbejde og hjem er nummer fem. Fritidsinteresser er nummer seks. Din lyder som om, at din hustru har prioriteret børnene som to, hjem og arbejde som nummer tre, og du er længere nede på listen. Efter min bedste overbevisning er det ikke bibelsk. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv. Prioriteringer er tæt knyttet til både opvækst, traumer og personlighed. Der vil derfor formentlig dukke dybe emner op, når I begynder samtale herom. Måske skal noget her løses først. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv. Få derfor også den daglige fællesandagt og bønnen på plads. Bøn binder jer sammen med Gud og hinanden. Jeg tænker, at fik I prioriteringerne på plads, ville tale om masturbation forstumme. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg føler mit behov står nederst på listen Read More »

Scroll to Top