Hvordan får Jesus mere plads i julen? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. dec. 2022/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96863.mp3?cb=1669989486.mp3 Kære Poul Henning De senere år har jeg ikke glædet mig specielt meget til jul. Først er der det evindelige spørgsmål mellem søskende om, hvem der skal have vores forældre og svigerforældre til juleaften og i juledagene. Så kommer alle gaveindkøbene, som nemt kommer til at føles som en pligt. Dernæst er der alle juleforberedelserne med madlavning osv. Når så endelig juleaften kommer, ender det i et materialistisk gaveræs, hvor man sidder tilbage med en tom fornemmelse. Hvor er Jesus i alt dette? Det, jeg bedst kan lide ved julen, er julegudstjenesten og julesalmerne om juletræet. Har du en idé til, hvordan Jesus kan få en større plads i vores julefejring? PS Håber ikke, jeg lyder for from. Venlig hilsen “Den juletrætte”   Kære ven Vi kan hurtigt blive enige om, at springet fra Betlehem for 2000 år siden til vores materialistiske jul også med hedenske skikke er enormt. Betlehem vidner om fattigdom, ydmyghed, englesang, glæde, fred, Guds frelse og nærvær. Julen i dag er nærmest overtaget af forretningslivet fra den 24. oktober. Julehandlen er blevet et målrettet tema. Vi kan let glide med i købskultur og i bedste fald kulturkristendom. Julen er således meget intens både på materialisme og symboler. Vi bliver, hvad vi spiser. Tomme kalorier medfører en følelse af tomhed. Vi kunne nok alle mere bevidst gå i bøn, samt bruge de åbne døre og symboler, som handler om julens budskab. Julen er glædens fest, og juletiden er fyldt med symboler. Adventskransen hænges op, advent handler om ”Adventus Domini”, der betyder Herrens komme. Engle klippes ud og smykker hjemmet. ”Alle engle er jo kun tjenende ånder, de sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.”(Heb.1:14) Betlehemskrybben placeres på skænken og udstråler åndelig rigdom midt i materiel fattigdom. Kalenderlyset oplyser hver dag og tæller ned til Jesu fødselsdag. De mange lys vidner om, at Jesus er verdens lys. Christiansfelder-stjernen og ikke mindst Betlehemsstjernen på toppen af juletræet stråler og viser vej – ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?”(Rom.8:31) Jakobsstigen – der klippes og klistres, den refererer til patriarken Jakob, der i sine drømme så en stige, der stod på jorden og nåede op til paradis. Gud kalder, giver drømme og visioner til os alle. Der er nok at glædes over og formidle til vores nærmeste. Vi kan formentlig dertil skrue ned for jule- og gaveræs. I vores familie har vi for mange år siden indført, at vi otte voksne trækker lod. Så får vi voksne kun en gave og giver kun en gave. Vi kan skrue ned for vores juleræs og krone praktiske juleforberedelser med julesalmer og højtlæsning af julefortællinger med Jesus i centrum. Juletraditioner og bagedag med familie og venner kan krones med julesalmer og højtlæsning fra Selma Lagerløfts julefortællinger, Charlotte Rørths Jesuskalender eller andre inspirationskilder. I avisen annonceres med julekoncerter, og her gerne også en gospelkoncert. Udfordringens flotte juleavis deles ud her og der. Nødhjælp til Ukraine eller andre nødlidende er oplagt. Er vi lidt udfarende, kan det blive til meget. Med min hustru i spidsen i Pinsekirken i Rudkøbing bliver det både til julehjælp til 70, fordeling af 150 Lego pakker fra KIT, julefest, uddeling af juleavisen i byen, juleaften i forenings- og kirkeliv. Mere retræteagtig kan vi genlæse de første kapitler i de fire evangelier, der er fyldt med tegn og undere. Vi kan grunde over ordet ”SE”..”jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:”(Luk. 2:10) Glædelig jul Kærlig hilsen Poul Henning Del

Barndomsminder fra jul gør december svær Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. nov. 2022/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96739.mp3?cb=1669384796.mp3 Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg indimellem ser min opvækst som en stor udfordring. Jeg er heldigvis kommet videre i mit liv, men ønsker et råd med på vejen. Mange følelser dukker op her i december, når andre rigtig skal hygge sig. Min barndomsjul var bestemt ikke en succes. Min far var alkoholiker, og juleaften endte med druk. Nuvel, vi fik danset om juletræet, og min mor tilberedte god mad til os fire børn. Vi fik også gaver, men min fars druk blev desværre styrende for aftenen, og 1. og 2. juledag var endnu værre. Jul og advent handler jo om forventning, men hvad kan jeg forvente, når jeg tidligt blev seksuelt misbrugt? Når jeg var uønsket og aldrig god nok. Jeg skulle betale med min krop og med mit værd for at få en følelse af, at jeg var noget værd. Det opnåede jeg desværre aldrig. Med tiden har jeg arbejdet med den del af mig. I mange års terapi har jeg prøvet at finde ud af, at jeg er noget værd. Men i bund og grund var det med et håb og et forsøg på at tilpasse mig denne verden. Efter at Gud har fået en plads i mit liv, har mit liv forandret sig. Jeg ved og mærker nu, at jeg er elsket, bare fordi jeg er mig. Jeg skal ikke længere leve op til noget. Jeg er elsket uden betingelser. Det manglende selvværd er erstattet med Guds kærlighed. Jeg skal stadig holde det for øje, men barndommens kors er blevet nemmere og nemmere at bære. Min jul i år handler om at være noget for andre, der kæmper med julen. Mvh den anonyme   Kære ven Tak for dit ærlige og svære brev. Hvor er verden uretfærdig. Nogle mennesker vokser op i gode familier, og andre gør ikke. Det er imponerende, at du har kæmpet dig igennem mange års terapi. Det er dog tydeligt, at det er Guds kærlighed, der gjorde dig hel igen. At være elsket betingelsesløst af Gud, har sat dig fri. ”Barndommens kors er blevet nemmere og nemmere at bære. Min jul i år handler om at være noget for andre, der kæmper med julen.” Du er et forbillede! Hvor ville vi andre være med en så svær opvækst. Guds kærlighed omfavner dig fra nu til nu, og du har lært at ”leve ved ham”. ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vores synder.” (1.Joh.4:9-10) Din forvandling er ikke sket på en dag, men du er et forbillede i at give dig hen og søge hjælp hos Gud og mennesker. Gud har bygget og bygger dig op med ordene: ”For bjergene kan rokkes, og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. Du hjælpeløse, du stormhærgede, du, som ikke finder trøst, se, jeg sætter din mur af malakit og lægger din grundvold med safirer. Jeg sætter dine murtinder med rubiner, dine porte med karfunkler, og hele din ringmur med ædelsten.”(Esa.54:10-12) Du har grebet Kristus – julens store glæde – tillykke. Du har grebet en sund tilgang til din næste, som på mirakuløs vis også hjælper dig selv. ”Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren svarer, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!” (Esa.58:7-9) Glædelig jul med mange bønnesvar til dig og din næste. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min datter vil holde jul hos sin far og nye ’mammi’ Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. nov. 2022/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96738.mp3?cb=1669384802.mp3 Kære Lægepræst Jeg er mor til en pige på 12 år. Vi har i det store og hele, hvad vi skal bruge, men julen er en hård og dyr tid at komme igennem som førtidspensionist. Min eksmand og datters far forlod mig for 4 år siden, og vi har en 7:7 ordning omkring vores datter. Min eksmand har netop giftet sig igen. Hans hustru er velhavende, køn og sød, fortæller min datter. Indtil nu har vi skiftedes til at have vores datter juleaften, og sidste år var hun hos sin far. Altså skal jeg have hende i år. Min datter vil imidlertid hellere være hos sin far og den nye hustru. Sidstnævnte har tilladt, at min datter kalder hende mammi. Min datter bliver forkælet på en måde, jeg slet ikke har mulighed for. Min eksmand har sagt, at jeg også kan være med til deres juleaften, så jeg ikke skal sidde alene. Jeg har en masse følelser i klemme nu. Jeg synes, min datter har en alder, hvor hun i nogen grad træffer egne valg, så har jeg ret til at holde på samværsaftalen? Jeg er jaloux over, at min datter kalder den nye hustru for mammi, og jeg har ikke lyst til at være tilskuer til deres jul. Gid jeg kunne aflyse julen, hvad skal jeg stille op? Mvh Den anonyme Kære ven Tak for dit skriv. Der er sandelig mange følelser på spil, men Gud er trøstens Gud. Det hele er gået hurtigt, og det nye scenarie rummer mange perspektiver, som vel ingen helt kan gennemskue. Skiftet fra 7/7 mellem dig og din eksmand, til det beskrevne, er større end man umiddelbart tror. Du er midt i tidsmæssigt at miste din datter til en 7/7 ordning, hvor der nu er en anden ”mor”. Kommunikation er vejen frem, og først med jer voksne. Udøs dit hjerte for Gud og bed sammen med en veninde. Husk på, at du er højt privilegeret – ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt.”(Rom.8:31-32) Du skal mødes med din eksmand og nye hustru. I skal igennem flere samtaler bygge en god kommunikationsbro, så der også kan køre lidt ”tungere konfliktfyldte køretøjer” over. Der er forståeligt, at du har lyst til aflyse julen med så mange svære følelser. Vi må alle se, forstå og erkende, så svære følelser ikke blokerer for synet på Kristus. Tal gerne længe sammen, så de mange følelser og tanker kommer frem, inden I beslutter jer og inddrager din datter i, hvad der er den bedste løsning. Jesus kom som bekendt med både nåde og sandhed. Du må og vil modtage nåde fra både Gud og mennesker midt i de mange nye sandheder (virkeligheder). Det er tydeligt for enhver, at du er afmægtig i dette spil. Det er naturligvis dejligt, at det ikke er en ond stedmor, men en sød hustru, din mand har fundet. Det er godt, at din datter er glad for hende. Det må du midt i dine følelser også finde glæde i. Ordet mammi er mere hjertevarmt end navnet på din mands nye hustru. Det er din datter, der har spurgt. I situationen som ny mor, dumpet ned i en 7/7 ordning, vil det kræve stor empati over for dig at sige nej hertil. Det er her, den manglende dialog og forventningsafstemning kommer ind. Det er svært at vide, hvordan ordvekslingen har været, men naturligvis gør det ondt på dig, at en ukendt kvinde nu kaldes mammi af din datter, det må I som voksne tale om. Der er forståeligt, at du har lyst til aflyse julen med så mange svære følelser. Vi må alle se, forstå og erkende, så svære følelser ikke blokerer for synet på Kristus. Vi får jo netop ordet ”SE” præsenteret i juleevangeliet. ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by: han er Kristus, Herren. ”(Luk.2.10-11) Jesus er troens banebryder og fuldender, også når det er svært; Gud har en vej for dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er det nok, at min mand betaler tiende? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. nov. 2022/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96445.mp3?cb=1667570492.mp3 Kære Poul Henning Jeg er mor til fire børn. Gas, el og mad er blevet meget dyrt. Børnene går på friskole, musikskole og til diverse sportsaktiviteter, så vi har mange udgifter til børnene. Min mand giver 10% af sin indkomst. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal give til kirken. Jeg kommer fra en kirkekultur, hvor jeg ikke havde hørt om at give efter dette princip. Så hvorfor skal jeg betale tiende, når det er manden, der har hovedansvaret for familien. Det må være nok, at min mand betaler til kirken, det er trods alt ham, der tjener mest? Mvh den anonyme Kære ven Tusind tak for dit ærlige skriv. Jeg har fuld forståelse for de stigende og mange udgifter samt forskellig kirkekultur. Min vinkel handler om Guds nåde. Det er skønt at høre, at Guds nåde har ramt dig og din familie. Det er Guds nåde, at I har kirken, er raske og kan tjene penge. Det er Guds nåde at leve i et land med fine tilbud til vores børn. Der er meget at sige tak for selv i en svær tid. Jeg vil opmuntre dig til at læse om Guds nåde, der i en svær tid ramte ikke blot en familie, men et helt landområde fyldt med menigheder – Makedonien. Det lykkes Paulus at tale om penge i to kapitler – 2. Kor. 8-9, uden at han nævner ordet penge. Bibelen begynder således ikke med menneskelige udgifter, budgetter værdier og målsætninger, men derimod med nåde. ”Brødre, vi vil gøre jer bekendt med den nåde, Gud har vist menighederne i Makedonien: Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige…..de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os.”(2Kor.8:1-5) De blev i hjerte og sind ramt af Guds nåde og godhed. De blev befrugtet og forvandlet af Guds synsvinkel, hjerte og tankegang. Guds nåde bevirkede en overstrømmende glæde og den rigeste gavmildhed midt i deres egen dybe fattigdom. Udgangspunktet var ikke deres fattigdom og et mangelsyn, for Guds nåde havde forbundet dem med Ham, som har alt og kan alt. Nu var de ikke optaget af, hvor lidt de kunne give, men hvor meget de kunne give, for Jesus havde givet sig selv helt. ”Og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.”(2Kor.8:9). De kom ind i Guds riges tankegang og ud af verdens tankegang. Et liv i Kristus handler ikke om, at vi giver 10% og beholder de 90% til os selv. Udgangspunktet er Guds nåde. Nu gik det videre til nåde over nåde, for ”jeres iver har tilskyndet de andre.”(2Kor.9:2) ”Så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud….De vil bede for jer og længes efter jer på grund at Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave.”(2 Kor:9.11-15) Der tegner sig nu i de to kapitler en nådescirkel og en voldsom ringvirkning: De blev ramt af Guds nåde – de blev forvandlet – de gav nåden videre – der opsteg bønner af taksigelse til Gud – modtageren begyndte at velsigne tilbage med forbøn og længsel efter at se dem. Jamen hvilket vidunderligt liv!! Et liv i Kristus handler ikke om, at vi giver 10% og beholder de 90% til os selv. Når Guds nåde rammer os, giver vi os selv til ham og tilstræber, at der bliver balance, så vores overflod kan afhjælpe andres mangel. Din mand er godt på vej, Jesus gik også ind for tiende – se Matt.23.23. Må Guds nåde forvandle os alle med en uudsigelig taknemlighed og generøsitet. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan hjælper vi søn med angst? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. nov. 2022/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96444.mp3?cb=1667570501.mp3 Kære brevkasse Jeg skriver til dig, fordi vores søn på 18 år har det meget svært. Han har igennem flere år mistrivedes. Han har nok noget angst – har tidligere været set ambulant i børnepsykiatrien, men de mente, at han skulle have hjælp hos skolepsykologen. Der var nu ikke meget hjælp at hente. Vi har så på forskellig vis selv støttet ham i at komme igennem folkeskolen. Han er nu nærmest gået i stå – er droppet ud af gymnasiet og magter ikke noget ud over at sidde på sit værelse og spille på computeren. Han magter ikke socialt samvær med vennerne i kirken, da han føler, at han er mislykket i forhold til de andre. Vi støtter ham, men ser nok alligevel meget forskelligt på, hvordan vi skal gribe det an for at hjælpe ham. Vi har i flere år selvfølgelig bedt for ham både sammen og hver for sig. Det er tungt, og vi er trætte. Jeg føler mig meget ensom i kampen for min søn. Jeg har foreslået min mand, at vores søn skal have lægehjælp for at finde ud af, om der er noget, som kan gøres evt. med medicin. Min mand synes, at det er den forkerte vej at gå, og at vi skal overlade det til Gud at hjælpe vores søn. Han er bange for, at vores søn bliver afhængig af medicin for altid. Det er svært at være uenige om, hvilken vej vi skal gå for at hjælpe vores søn, og jeg er ved at være helt fortvivlet. Kan du give os råd i vores svære familiesituation? Venlig hilsen Den bekymrede mor. Kære jer Tak for dit højaktuelle skriv. Aktuelle undersøgelser påpeger, at 44% i alderen fra 16-24 år mistrives. Identitetsudfordringer hører oftest med til dette at være teenager. Angst kender alle til, det er 100% ufarligt, men svært ubehageligt. Jeres søn er velsignet med gode forældre, der kæmper for deres søn i bøn. Det bibelske mønster er at få hjælp fra både Gud og mennesker, og ind imellem også ”lægen Lukas”(Kol.4.14). Forskning viser, at jo mere man bekymrer sig, desto mere angst bliver man. Isolationen må brydes, men hvordan: 1. I kan søge hjælp hos en præst. Det er vigtigt, at I er enige, det giver tryghed for jeres søn. Har vi ikke selv det i værktøjskassen, der skal til, må vi søge hjælp. En samtale med jeres læge, et psykologforløb og evt. ikke-afhængighedsskabende medicin kun i en periode, er vigtigt. 2. Når det gælder jeres samtaler og samvær med jeres søn: a. Hvis I selv er bekymrede og ængstelige, så arbejd med egen bekymring, så I undgår at adfærd kopieres. b. Fremstå som en god rollemodel. Fortæl om episoder, hvor I selv har oplevet angst. Gud har skabt os med muligheden for at blive angst. Jeres søn skal opleve, at vi er i ”samme båd”. Aftal gerne en tid på dagen, hvor I taler om det svære. Ikke før sengetid og kun ca. 15 minutter. c. Der er en sammenhæng mellem tanker og følelser. Nogle tanker er angstprovokerende, andre er beroligende. Tal sammen om de situationer, jeres søn frygter, og inddrag erfaringer fra lignende begivenheder. Negative forventninger er oftest forkerte. Forskning viser, at jo mere man bekymrer sig, desto mere angst bliver man. Isolationen må brydes. d. Planlæg sammen en god dag med eksponering. Undgå at overbeskytte og gøre ting for jeres søn. Da vil jeres søn lære, at verden er farlig, og at han ikke selv kan noget. Han skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. Den onde cirkel med kun at være hjemme og undgå skole, kammerater og kirke vil bekræfte jeres søn i, at det som undgås, er farligt, og dermed øges angsten. e. Vær meget bevidst om at rose verbalt og med et knus, når jeres søn udviser mod og udholdenhed i svære situationer, og ikke kun når han får succes, men fordi han prøver. Vær ved godt mod. Gud hører bøn. I elsker jeres søn. I kommer igennem. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Forskellige muligheder for hjælp til misofoni Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. okt. 2022/42 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96210.mp3?cb=1666354556.mp3 Kære Poul Henning Jeg læste dit svar i Udfordringen om misofoni og tænkte, at der var lidt flere muligheder, end du nævnte. Jeg er på ingen måde ekspert i hverken det ergoterapeutiske eller det audiologiske, men man kan henvende sig til den lokale kommunale PPR. Hvis man er “heldig”, har de en ergoterapeut, som kan hjælpe med de sensoriske udfordringer; ellers kan audiologopæden også være i spil. Man kan blive henvist til Audiologisk afdeling, hvor de kan behandle med f.eks. ”hvidt støj”/”masker”, som man også gør ved tinnitus. Endelig kan det jo være en del af en autismeproblematik, så der skal også ses på andre aspekter. Mange hilsner AL   Kære AL Tusind tak. Ja, jeg er heller ikke ekspert i misofoni. Dejligt at du udvider vores viden og tilgang. I forhold til autismespektret, er det nok også for mange et nyt begreb. Personer med autisme er som regel meget følsomme over for sanseindtryk som lyd, lugt og lys, men oplever helt generelt verden anderledes. Sociale sammenhænge og kommunikation med andre mennesker kan være meget svært. I forhold til differential diagnostik overfor misofoni er en vigtig vinkel, at autisme er medfødt, og oftest vil vise sig meget tidligt i barndommen. Autisme er en gennemgribende og livslang udviklingsforstyrrelse. I modsætning til misofoni vil forstyrrelserne præge personens udfoldelse i alle situationer. Autismespektrummet spænder over en bredt felt og sværhedsgraden er meget forskellig fra person til person. Det er rigtigt, at personer med autisme som regel vil være meget følsomme for sanseindtryk, men det er også rigtigt, at barnet kan have store problemer med både sprog og dette empatisk at aflæse andre børn og voksnes opførsel. Sagt på en anden måde er sociale og kommunikative færdigheder samt forestillingsevnen udfordret. Heldigvis kan mennesker med både misofoni (en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde) og autisme få hjælp. I begge tilfælde er viden, psykoedukation og kærlighed afgørende. Viden skal der til, så vi kan forstå, hvad der sker. (Læs også brevkassen fra uge 39). Heldigvis kan mennesker med både misofoni og autisme få hjælp. I begge tilfælde er viden, psykoedukation og kærlighed afgørende. Viden skal der til, så vi kan forstå, hvad der sker. Ingen af os er en lidelse eller diagnose, men vi kan alle have områder i livet, som giver os selv og vores omgivelser store udfordringer. Vi må efterleve den kongelige lov i Skriften: At vi gør mod andre, som vi ønsker, de skal gøre mod os. At give agapekærlighed, til alle vi møder, er umuligt. Det er kun Jesus, der kan det. Men vi kan alle bede om, at Jesu liv i os mere og mere vil udfolde sig i vores dagligdag til glæde og gavn for vores medmennesker. Når det gælder lidelser og sygdomme, sker der let fejltolkninger og misforståelser. Det tager tid at forstå og kærligt se rigtigt på det medmenneske der lider. Et citat fra Søren Kierkegaard lyder: ”Ved den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved et andet menneske.” Det barn, der oplever sig anderledes, dømmer let sig selv forkert og for hårdt. Her er der ekstra brug for at favne, elske og støtte. Vi er underfuldt skabt, og vi er ikke lig med vores lidelse, skrøbeligheder og diagnose, men har alle områder, der kalder på ekstra opmærksomhed og forståelse. Det særlige behov for omsorg er lettere at forstå, når det gælder et lårbensbrud og blindhed end misofoni og autisme. Må Gud give os alle nåde og visdom overfor vores næste. ”Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig.” (Jak. 3,17) Med ønsket om alt godt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Savner kontakt til børn og børnebørn Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. okt. 2022/42 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96209.mp3?cb=1666354563.mp3 Kære Poul Henning Det er smertefuldt ikke at have kontakt med sine børn. At skulle acceptere deres valg uden at kende årsagen. Bøn til Gud kan være en stor hjælp, men til tider sniger smerten sig ind. Gud har sagt: Overlad dem til mig! Men indrømmet, det er svært. Mine tanker kan være, Gud du har givet mig disse børn, så hvorfor må jeg så ikke have kontakt med dem og mine børnebørn. Skal jeg bare acceptere deres valg? Hvad skal jeg gøre? De er ikke kristne, hvilket jeg tror, er noget af årsagen til deres manglende ønske om kontakt. Hilsen den triste   Kære ven Ja, hvor er det trist at høre. Børns indre regnestykke forstår vi så lidt af. Sygdomme og belastninger kan ramme ens børn, det kan også være medvirkende til, at deres lyst og overskud til kontakt hæmmes. Du har sikkert gået både en og to mil for at bygge bro til dine børn. Det har tilsyneladende ikke hjulpet. Modet kan svigte. Du har også dine grænser, og Jesus ønsker ikke, at vi skal gå hele jorden rundt. Han løb ikke efter folk. Dine børn skal også ville et møde. Er dine børnebørn voksne, kan de vel kontaktes? Hvad der skal sættes ind på dine børns ”konto”, for at billedet kan vende, kan Gud give dig i bøn. Gud er over alle observationer, domme, følelser, tanker og historik. Vi møder i GT Jakobs tiltag, før han som midaldrende skal møde Esau. I Johannes 1. brev kap. 5,16 møder vi tanken og bønnen: ”Hvis nogen ser sin broder begå en synd, som ikke er til døden, skal han bede og således give ham liv.” I Luk. 14,31 møder vi: ”Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Jeg vil derfor opmuntre dig til at bede og tænke over: ”Barmhjertighed triumferer over dom” (Jak. 2,13a). Guds ord er større end vores følelser og menneskers domme. Dine børn har dømt dig ude, det er meget smerteligt, men barmhjertighed ligefrem triumferer over dom. Først vil Gud trøste dig. Dernæst kan du med andre tage bønnekampen op. I skal være flere, der beder og faster ind i dette felt, før vi ser et gennembrud. Uanset dine børns dom, andre menneskers domme, dine egne domme, så er Gud over det. I verset oplever man, at barmhjertigheden siger: Bare kom an med alle mulige domme, for Guds barmhjertighed vil i Guds timing overvinde og triumferer over det. Vi skal bære vores egen byrde, men også hinandens byrder. Jeg tænker, at du her har særligt brug for, at nogen fra menigheden vil stå med dig i kampen. Du er selv mor. Det kan hurtigt følelsesmæssigt blive meget kompliceret. Du kan næsten opleve at være lammet. Derfor har du brug for mennesker som ”de fire”, der firede den lamme ned igennem taget til Jesus. Da Jesus så deres tro…. ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.”(1.Joh. 5,4) Der er brug for nyt liv ind i dine børns indre univers. De hænger fast i fortiden. Det koster også i deres indre at fastholde en mur af beskyttelse mod kontakt til dig. Der er tre x minus – dig, børn og børnebørn. Gud kan bryde den mur ned. I skal være flere, der beder og faster ind i dette felt, før vi ser et gennembrud. Helligånden er vores trøster, advokat og vejleder. Jeg tænker, at Helligånden i bøn vil komme med et ord og en retning. Først vil Gud trøste dig. Dernæst kan du med andre tage bønnekampen op, for ”barmhjertighed triumferer over dom” og ”Herren er med dig stærke kriger”. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Søvnproblemer og gode råd Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. okt. 2022/40 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95971.mp3?cb=1665147566.mp3 Der er kommet en fin kommentar og et supplement på brevkassen for to uger siden om søvnproblemer. Det bringes her: Kommentar til lægepræstens svar til den søvnløse anonyme. Man behøver ikke at have en depression, fordi man får en mindre dosis antidepressiv medicin. Det anvendes også som sovemiddel i små doser. Den søvnløse beskriver sidst i brevet sit søvnmønster med at ligge vågen med mørke tanker ved 3-4-tiden. Det er ikke mærkeligt. For man bliver depressiv af ikke at få sin nattesøvn. Hjernen og tankerne får ikke hvilet. Og derfor står man stresset og uudhvilet op om morgenen. Det er til at blive helt bims af. Gud genopretter og fornyer os i tankerne, når vi sover. Jeg mener, det er vigtigt at fortælle den søvnløse følgende: Du skal holde dit soveværelse køligt, gerne med et vindue på klem. Værelset skal være bælgmørkt. Du skal have mørklægningsgardiner. Der må ikke være elektronik i soveværelset. En til to timer før du går i seng, skal du stoppe med brug af mobiltelefon og computer. Hvis du gør det alligevel, så brug skærmbriller mod blåt lys. Det filtrerer 30% af blåt lys fra skærmen. Derved beskytter du også dine øjne og hjerne mod noget af det skarpe lys fra computeren, inden du skal sove. Hvis du tager en sovepille, så gør det samtidig med, at du lægger dig. Tager du melatonin, tager du den to timer før du lægger dig. Hav desuden et glas vand stående ved sengen, gerne med halv presset citron i. Det drikker du, når du vågner om morgenen. Du har brug for at sove mindst 7-8 timer dagligt, for at din hjerne kan restituere. Når du lægger dig, tænk på noget godt. Og husk at trække vejret helt ned i maven og puste langsomt ud igennem munden, imens du tænker på alt det gode. Lav gerne et par strækøvelser inden du går i seng, hvis du har smerter i skuldre, ryg, ben eller andet. Så er du rigtig klar til at sove godt! Alice Iversen, Sygeplejerske og sundhedscoach Kære ven Generelt kan man sige, at krop og sind hænger mere sammen, end man tidligere har forestillet sig. Er der en ubalance, kan det slå ud flere steder, et af stederne er tankemylder og søvnproblemer. Ja, du fik hermed også et fint supplement fra Alice Iversen. De fleste at de nævnte råd, er det jeg skrev, du kunne google – de 10 søvnråd. I forhold til at bruge antidepressiv medicin, er det ikke beskrevet i promedicin.dk som en mulighed. Alligevel har Alice ret, for det er ikke ualmindeligt, at vi læger kan foreslå mirtazapin (combar) som søvnpræparat. Det sker ofte, når patienten har fået en depressionsdiagnose. Da kan et typisk eksempel være sertralin i antidepressiv dosis kombineret med mirtazapin i lille dosis. Mirtazapin er det eneste antidepressive præparat som indtages til natten. Antidepressiv dosis er 30-45mg, men brugt kun med fokus på søvn anvendes 7,5-15mg. Så, ja out of record, som vi siger, bruges mirtazapin i lille dosis mod søvnproblemer. Generelt kan man sige, at krop og sind hænger mere sammen, end man tidligere har forestillet sig. Er der en ubalance, kan det slå ud flere steder, et af stederne er tankemylder og søvnproblemer. Normal søvnlængde er 6-9 timer/døgn, men det er individuelt, og søvnbehovet falder ofte med alderen. En god søvn er som en hovedrengøring i køkkenet (hjernen). Alt bliver skinnede rent og kommer på sin rette plads. I vores urolige tider kan nattesøvnen påvirkes, men jeg vil opmuntre dig med ordene: ”Når du lægger dig, kan du gøre det uden frygt, når du har lagt dig, sover du godt. Frygt ikke den pludselige rædsel, det uvejr, der kommer over ugudelige, men sæt din lid til Herren, han skal vogte din fod for fælden.”(Ords.3,24-26) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min kone afviser kræftbehandling Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. okt. 2022/40 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95970.mp3?cb=1665147574.mp3 ”Min kone tror, at grøntsager, kosttilskud og nyt job uden stress kan helbrede hendes brystkræft. Som ægtefælle er jeg stået helt af, særligt når jeg tænker på vores to teenagere.” Kære Poul Henning Min kone Ulla har fået konstateret brystkræft. Vi har to teenagebørn. Ulla har været stresset i en længere periode efter mobning på arbejdspladsen. Hun mener, at kræften er kommet af det psykiske pres på arbejdspladsen. Ulla har nu lagt sit liv om og har fået et nyt arbejde. Hun er af den overbevisning, at den for hende gode beslutning vedrørende job plus en masse grøntsager og kosttilskud gør hende rask uden at bruge det etablerede system. Min kone tager naturligvis sine egne beslutninger. Som ægtefælle er jeg stået helt af, særligt når jeg tænker på vores to teenagere. Jeg synes, hun er uansvarlig og gambler med sygdom, der i værste fald koster hende livet. Hun er selvfølgelig orienteret om den risiko, hun løber, men til syvende og sidst er det jo hendes egen beslutning. Er det mig, der er for regelret og autoritetstro, eller er min kone fuldstændig gået fra sans og samling? Er jeg tvunget til bare at se på, mens min kone ”tager sit eget liv”? Kærlig hilsen ’en anonym’   Kære ven Jeg deler din holdning. Din hustru har et ansvar for sig selv, men sandelig også for dig og børnene. Jeg mener bestemt ikke, at du er for regelret eller autoritetstro. For os læger handler det ikke om regler og autoritetstro, men om evidens. Evidens og videnskab er befriet fra personlige holdninger. Evidens har fokus på, hvad der kan bevises på en måde, så når forsøget gentages, vil resultatet blive det samme. Et nemt eksempel at forstå er tyngdekraften. Den virker hver gang, når vi taber noget. Hvis mobning, jobskift, grøntsager og kosttilskud kunne kurere brystcancer, ville der ikke findes et tilbud om en kræftpakke. Problemet med kræft og risikostatistik er, at vi i sindet ofte opfatter budskabet 50%/50%. Når vi hører ordet kræft, tænker vi på den måde. At der altså er 50% risiko for at dø. Det er heldigvis slet ikke tilfældet. Behandlingerne er generelt blevet bedre og bedre de sidste år. I dag er overlevelsen efter 5 år med brystkræft over 90%. Når de 5 år er gået, er man næsten i niveau med normalbefolkningen. Prognosen er derfor god, og uvidenhed kan være med til at fortrænge virkeligheden. Jeg tvivler på, at din hustru selv dybest set tror på, at grøntsager og kosttilskud kan redde hende. Et godt spørgsmål til din hustru kunne være: ”Hvilket råd ville hun give dig, jeres børn eller sin bedste veninde, hvis der kom en melding om kræft fra en af dem?” Måske din hustru kunne finde støtte og indsigt fra en anden faglig vinkel. Det er muligt at ringe til Kræftlinjen 80301030. Jeg bliver naturligvis nysgerrig på hendes opvækst og historie. Vi må aldrig dømme, men skal tværtimod være undersøgende og give os god tid. Hvilke tanker ligger der bag hendes uforståelige adfærd? Har hun triste kræfthistorier med i sin bagage? Har hun en historik, hvor en sådan massiv fortrængningsmekanisme tidligere er beskrevet? Er der en person i jeres netværk, der kan nå hende? Jeg tænker, at du har brug for faglig hjælp. Du eller jeres børn skal ikke forsøge at være amatørpsykologer. Nogle gange skal der flere små rigtige skridt til, før fortrængning og skæve holdninger løsnes op. Jeg vil derfor opmuntre dig til at være omfavnende og tålmodig samt opsøge hjælp også hos en præst. ”Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.”(Matt.18:19-20) Med ønsket om alt godt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Misofoni – når bestemte lyde trigger os Brevkasse Af Poul Henning Krog 23. sep. 2022/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-95734.mp3?cb=1663935563.mp3 Kære Poul Henning Vores pige har svært ved at håndtere bestemte lyde. Hun kan reagere med voldsom vrede og stærke følelser. Det er særligt ved spisebordet, det går galt. Det er ikke fordi, vi taler højt, eller fordi stemningen ikke er god. Hendes følelsesudbrud kommer ofte for os helt umotiveret. Det er ikke almindeligt kendte generende lyde som fx at skrabe en kniv mod et glas, der udløser hendes reaktion. Ofte skælder hun ud og går ind på sit værelse. Efter en tid bliver hun sig selv igen. Hun er frustreret og føler sig anderledes og ofte misforstået. Det kan nemlig også ske i skolen eller til familiebesøg. Dem, der ikke kender hende, ved slet ikke, hvordan de skal håndtere situationen. Det har udviklet sig til, at vores pige er blevet mere ensom og indadvendt. Hun og vi bliver bange for, at hun er alvorligt syg. Tak om du har et godt råd. De fortvivlede forældre   Kære jer Et vigtigt og overset emne – tak. Jeres pige lider af misofoni. Misofoni betyder had til lyde. En lidelse, hvor særlige lyde er forbundet med et ekstremt ubehag og en så kraftig respons, at den kan beskrives og vises neurologisk. Misofoni er indtil videre kun anerkendt som symptom og ikke som en diagnose. Der er mange, også læger, der ikke kender til fænomenet. Siden 1990 har der været et øget fokus herpå. Jeres pige lider af misofoni. Misofoni betyder had til lyde. Triggerlydene er ofte spise- eller vejrtrækningslyde som fx lyde fra smaske, drikke, synke, snøfte, nyse, gabe, trække vejret. På engelsk kaldes det selektiv sound sensitive syndrom – SSSS. Det defineres som en emotionel reaktion ved specielle lyde i et normalt lydniveau. Det er som regel lyde skabt af andre mennesker. Triggerlydene er ofte spise- eller vejrtrækningslyde som fx lyde fra smaske, drikke, synke, snøfte, nyse, gabe, trække vejret. Børnene reagerer med væmmelse, raseri, angst, panik. Forekomsten er 3-6%. Det er tankevækkende, men der er statistisk set en i hver skoleklasse. Symptomerne opstår i børne/unge år. Det er fire gange så hyppigt hos kvinder. Barnet rammes af panikangst, bliver urolig og ønsker, at lyden skal stoppe. Barnet holder sig måske for ørerne eller reagerer med fight or flight – farer op og/eller forlader rummet. Barnet kan græde, ryste, blive aggressivt og forsvinde kontaktmæssigt, efterfølgende er der ofte hovedpine. Når der foretages en MR-scanning af fænomenet, fremgår det, at der er et øget auditivt og visuelt signal fra cortex til præcortex i hjernen. Der kan også ses ændringer i den hvide substans, når det gælder evnen til at håndtere sociale processer. Det vigtigste er at blive bevidst herom og anerkende virkeligheden. Børnene er ikke utilpassede eller mærkelige, men lider af misofoni. Uvidenhedscirklen skal derfor brydes. For hvilken småt smaskende bedstefar forstår barnebarnets voldsomme reaktion herpå? Der skal arbejdes med barnets forståelige social tilbagetrækning fra usikre situationer som arrangementer, butikker og offentlig transport. Der er brug for Jesu forbøn, lys, nåde og sandhed ind i situationen. Sandheden er, at der er en neurologisk forklaring på barnets reaktion. Barnet og omgivelserne må favne den viden og udfordring. Alternativt er der en risiko for at barnets neurologiske virkelighed kan udvikles til en lidelse præget at tilbagetrækning, angst og depression. Tal derfor ærligt sammen om emnet og søg hjælp. Psykoterapi, kognitiv terapi og her ACT er også gode muligheder. Der kan evt. anvendes stemningsstabiliserende medicin for at dæmpe følelsesudbruddene. Kærlig hilsen Poul Henning Del