Poul Henning Krog

poul_logo_200

Forskellige muligheder for hjælp til misofoni

Kære Poul Henning

Jeg læste dit svar i Udfordringen om misofoni og tænkte, at der var lidt flere muligheder, end du nævnte. Jeg er på ingen måde ekspert i hverken det ergoterapeutiske eller det audiologiske, men man kan henvende sig til den lokale kommunale PPR.

Hvis man er “heldig”, har de en ergoterapeut, som kan hjælpe med de sensoriske udfordringer; ellers kan audiologopæden også være i spil. Man kan blive henvist til Audiologisk afdeling, hvor de kan behandle med f.eks. ”hvidt støj”/”masker”, som man også gør ved tinnitus. Endelig kan det jo være en del af en autismeproblematik, så der skal også ses på andre aspekter.

Mange hilsner AL

 

Kære AL

Tusind tak. Ja, jeg er heller ikke ekspert i misofoni. Dejligt at du udvider vores viden og tilgang. I forhold til autismespektret, er det nok også for mange et nyt begreb. Personer med autisme er som regel meget følsomme over for sanseindtryk som lyd, lugt og lys, men oplever helt generelt verden anderledes.

Sociale sammenhænge og kommunikation med andre mennesker kan være meget svært. I forhold til differential diagnostik overfor misofoni er en vigtig vinkel, at autisme er medfødt, og oftest vil vise sig meget tidligt i barndommen. Autisme er en gennemgribende og livslang udviklingsforstyrrelse. I modsætning til misofoni vil forstyrrelserne præge personens udfoldelse i alle situationer.


Autismespektrummet spænder over en bredt felt og sværhedsgraden er meget forskellig fra person til person. Det er rigtigt, at personer med autisme som regel vil være meget følsomme for sanseindtryk, men det er også rigtigt, at barnet kan have store problemer med både sprog og dette empatisk at aflæse andre børn og voksnes opførsel. Sagt på en anden måde er sociale og kommunikative færdigheder samt forestillingsevnen udfordret.

Heldigvis kan mennesker med både misofoni (en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde) og autisme få hjælp. I begge tilfælde er viden, psykoedukation og kærlighed afgørende. Viden skal der til, så vi kan forstå, hvad der sker. (Læs også brevkassen fra uge 39).

Heldigvis kan mennesker med både misofoni og autisme få hjælp. I begge tilfælde er viden, psykoedukation og kærlighed afgørende. Viden skal der til, så vi kan forstå, hvad der sker. Ingen af os er en lidelse eller diagnose, men vi kan alle have områder i livet, som giver os selv og vores omgivelser store udfordringer.

Vi må efterleve den kongelige lov i Skriften: At vi gør mod andre, som vi ønsker, de skal gøre mod os. At give agapekærlighed, til alle vi møder, er umuligt. Det er kun Jesus, der kan det. Men vi kan alle bede om, at Jesu liv i os mere og mere vil udfolde sig i vores dagligdag til glæde og gavn for vores medmennesker.


Når det gælder lidelser og sygdomme, sker der let fejltolkninger og misforståelser. Det tager tid at forstå og kærligt se rigtigt på det medmenneske der lider. Et citat fra Søren Kierkegaard lyder: ”Ved den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved et andet menneske.”

Det barn, der oplever sig anderledes, dømmer let sig selv forkert og for hårdt. Her er der ekstra brug for at favne, elske og støtte. Vi er underfuldt skabt, og vi er ikke lig med vores lidelse, skrøbeligheder og diagnose, men har alle områder, der kalder på ekstra opmærksomhed og forståelse. Det særlige behov for omsorg er lettere at forstå, når det gælder et lårbensbrud og blindhed end misofoni og autisme.

Må Gud give os alle nåde og visdom overfor vores næste. ”Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig.” (Jak. 3,17) Med ønsket om alt godt.

Kærlig hilsen
Poul Henning


Scroll to Top