Poul Henning Krog

poul_logo_200

Er det nok, at min mand betaler tiende?

Kære Poul Henning

Jeg er mor til fire børn. Gas, el og mad er blevet meget dyrt. Børnene går på friskole, musikskole og til diverse sportsaktiviteter, så vi har mange udgifter til børnene. Min mand giver 10% af sin indkomst. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal give til kirken. Jeg kommer fra en kirkekultur, hvor jeg ikke havde hørt om at give efter dette princip.

Så hvorfor skal jeg betale tiende, når det er manden, der har hovedansvaret for familien. Det må være nok, at min mand betaler til kirken, det er trods alt ham, der tjener mest?

Mvh den anonyme

Kære ven

Tusind tak for dit ærlige skriv. Jeg har fuld forståelse for de stigende og mange udgifter samt forskellig kirkekultur. Min vinkel handler om Guds nåde. Det er skønt at høre, at Guds nåde har ramt dig og din familie. Det er Guds nåde, at I har kirken, er raske og kan tjene penge. Det er Guds nåde at leve i et land med fine tilbud til vores børn.

Der er meget at sige tak for selv i en svær tid. Jeg vil opmuntre dig til at læse om Guds nåde, der i en svær tid ramte ikke blot en familie, men et helt landområde fyldt med menigheder – Makedonien. Det lykkes Paulus at tale om penge i to kapitler – 2. Kor. 8-9, uden at han nævner ordet penge. Bibelen begynder således ikke med menneskelige udgifter, budgetter værdier og målsætninger, men derimod med nåde.

”Brødre, vi vil gøre jer bekendt med den nåde, Gud har vist menighederne i Makedonien: Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige…..de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os.”(2Kor.8:1-5)


De blev i hjerte og sind ramt af Guds nåde og godhed. De blev befrugtet og forvandlet af Guds synsvinkel, hjerte og tankegang. Guds nåde bevirkede en overstrømmende glæde og den rigeste gavmildhed midt i deres egen dybe fattigdom. Udgangspunktet var ikke deres fattigdom og et mangelsyn, for Guds nåde havde forbundet dem med Ham, som har alt og kan alt.

Nu var de ikke optaget af, hvor lidt de kunne give, men hvor meget de kunne give, for Jesus havde givet sig selv helt. ”Og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.”(2Kor.8:9). De kom ind i Guds riges tankegang og ud af verdens tankegang.

Et liv i Kristus handler ikke om, at vi giver 10% og beholder de 90% til os selv. Udgangspunktet er Guds nåde.

Nu gik det videre til nåde over nåde, for ”jeres iver har tilskyndet de andre.”(2Kor.9:2) ”Så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud….De vil bede for jer og længes efter jer på grund at Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave.”(2 Kor:9.11-15)


Der tegner sig nu i de to kapitler en nådescirkel og en voldsom ringvirkning: De blev ramt af Guds nåde – de blev forvandlet – de gav nåden videre – der opsteg bønner af taksigelse til Gud – modtageren begyndte at velsigne tilbage med forbøn og længsel efter at se dem. Jamen hvilket vidunderligt liv!!

Et liv i Kristus handler ikke om, at vi giver 10% og beholder de 90% til os selv. Når Guds nåde rammer os, giver vi os selv til ham og tilstræber, at der bliver balance, så vores overflod kan afhjælpe andres mangel. Din mand er godt på vej, Jesus gik også ind for tiende – se Matt.23.23. Må Guds nåde forvandle os alle med en uudsigelig taknemlighed og generøsitet.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top