Poul Henning Krog

poul_logo_200

Savner kontakt til børn og børnebørn

Kære Poul Henning

Det er smertefuldt ikke at have kontakt med sine børn. At skulle acceptere deres valg uden at kende årsagen. Bøn til Gud kan være en stor hjælp, men til tider sniger smerten sig ind. Gud har sagt: Overlad dem til mig! Men indrømmet, det er svært. Mine tanker kan være, Gud du har givet mig disse børn, så hvorfor må jeg så ikke have kontakt med dem og mine børnebørn.

Skal jeg bare acceptere deres valg? Hvad skal jeg gøre? De er ikke kristne, hvilket jeg tror, er noget af årsagen til deres manglende ønske om kontakt.

Hilsen den triste

 

Kære ven

Ja, hvor er det trist at høre. Børns indre regnestykke forstår vi så lidt af. Sygdomme og belastninger kan ramme ens børn, det kan også være medvirkende til, at deres lyst og overskud til kontakt hæmmes.

Du har sikkert gået både en og to mil for at bygge bro til dine børn. Det har tilsyneladende ikke hjulpet. Modet kan svigte. Du har også dine grænser, og Jesus ønsker ikke, at vi skal gå hele jorden rundt. Han løb ikke efter folk. Dine børn skal også ville et møde. Er dine børnebørn voksne, kan de vel kontaktes?


Hvad der skal sættes ind på dine børns ”konto”, for at billedet kan vende, kan Gud give dig i bøn. Gud er over alle observationer, domme, følelser, tanker og historik. Vi møder i GT Jakobs tiltag, før han som midaldrende skal møde Esau. I Johannes 1. brev kap. 5,16 møder vi tanken og bønnen:

”Hvis nogen ser sin broder begå en synd, som ikke er til døden, skal han bede og således give ham liv.” I Luk. 14,31 møder vi: ”Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind?

Jeg vil derfor opmuntre dig til at bede og tænke over: ”Barmhjertighed triumferer over dom” (Jak. 2,13a). Guds ord er større end vores følelser og menneskers domme. Dine børn har dømt dig ude, det er meget smerteligt, men barmhjertighed ligefrem triumferer over dom.


Først vil Gud trøste dig. Dernæst kan du med andre tage bønnekampen op. I skal være flere, der beder og faster ind i dette felt, før vi ser et gennembrud.

Uanset dine børns dom, andre menneskers domme, dine egne domme, så er Gud over det. I verset oplever man, at barmhjertigheden siger: Bare kom an med alle mulige domme, for Guds barmhjertighed vil i Guds timing overvinde og triumferer over det. Vi skal bære vores egen byrde, men også hinandens byrder.

Jeg tænker, at du her har særligt brug for, at nogen fra menigheden vil stå med dig i kampen. Du er selv mor. Det kan hurtigt følelsesmæssigt blive meget kompliceret. Du kan næsten opleve at være lammet. Derfor har du brug for mennesker som ”de fire”, der firede den lamme ned igennem taget til Jesus. Da Jesus så deres tro….

”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.”(1.Joh. 5,4) Der er brug for nyt liv ind i dine børns indre univers. De hænger fast i fortiden. Det koster også i deres indre at fastholde en mur af beskyttelse mod kontakt til dig. Der er tre x minus – dig, børn og børnebørn.

Gud kan bryde den mur ned. I skal være flere, der beder og faster ind i dette felt, før vi ser et gennembrud. Helligånden er vores trøster, advokat og vejleder. Jeg tænker, at Helligånden i bøn vil komme med et ord og en retning. Først vil Gud trøste dig. Dernæst kan du med andre tage bønnekampen op, for ”barmhjertighed triumferer over dom” og ”Herren er med dig stærke kriger”.


Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top