Brevkassen: Forstå dit personlige, gudgivne DNA Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. dec. 2022/52 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97275.mp3?cb=1673013841.mp3 Evaluering kan netop også være et redskab til at komme videre, men et for stærkt fokus på det svære medfører en usund ubalance i dagligdagen. Kære Poul Henning. Tak for samtalen forleden om gaver og styrker. Det var meget opmuntrende at blive mere opmærksom på, hvad jeg er lykkedes med til nu, og hvad jeg har fundet glæde ved at gøre. Som person har jeg nemt haft fokus på negative/svære ting, så denne øvelse var livgivende og opløftende. De spørgsmål, du stillede ved samtalen, hjalp mig med lidt afklaring og til at se sammenhænge samt røde tråde. Dit efterfølgende fire siders skriv om samtalens hovedpunkte har opmuntret mig flere gange bagefter. Nu må jeg så finde ud af, hvordan jeg kommer godt videre herfra. Et nyt år 2023 ligger foran. Hvordan kan jeg gøre det, jeg gør, bedre? Den samtale vi havde, var fokuseret på livet generelt og opgaver i kirkelig sammenhæng. Det kunne være interessant at gøre en lignende øvelse i forhold til arbejdsliv. Det var en dyb øvelse, der tvang mig til kun at forholde mig til det, som er gået godt. Men det er måske ved at se det svære i øjnene, at jeg kan finde ud af, hvad jeg skal gøre anderledes? Så jeg netop kommer videre med det, som fungerer godt. Kærlig hilsen ‘Den anonyme’   Kære ven Tak for dit skriv og samtale. Du skriver, at du har nemt ved at fokusere på det negative og svære. Det er fint, at du lærer af det svære, for evaluering kan netop også være et redskab til at komme videre, men et for stærkt fokus på det svære medfører en usund ubalance i dagligdagen. Der er ny nåde hver dag. Jeg tænker, at vi alle dagligt må minde os om, at vi er underfuldt skabt. Der er kun en af os. Ingen kan præcis udfylde vores plads. Vi må også være nådige overfor os selv og andre. Vi er ikke under Jante-loven, men under Kristi lov. Kristuslivet er fyldt med frihed, originalitet, glæde og fred. Vi er medarbejdere på hinandens tro, og opmuntring er oxygen for sjælen. ”I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16:33). Grundtonen er derfor ikke fejlfinding og ak, men tak Jeg er så glad for, at du arbejder med emnet. Det er let at blive hængende i det svære, men dermed indskrænkes livet og forvalterskabet. Det er megastort, at Guds nådegave til os er Kristus. I Kristus er alle gaver til stede, og Han deler generøst ud af nådegaver til brug i både familie, kirke, samfunds- og arbejdsliv. Det er rigtigt, at vi mest så på kirkedelen, men erhvervsdelen er også interessant. De 8 ”præstationer” Du var motiveret for samtalen, der handlede om at skrive 8 A4 ark. Hvert ark skulle fortælle om en af dine ”præstationer” fra dit liv og historie. Du skulle svare på, hvad du havde gjort i dit liv, som opfyldte to betingelser: 1. Det gik godt 2. Du havde en indre og dyb tilfredsstillelse af – YES – nu lever jeg. Det handler ikke om selvrealisering, men om ydmyghed overfor det faktum, at Gud har kaldet og skænket nådegaver til alle mennesker. Vi er alle forvaltere af vores tid og liv. Kristus er vores nye identitet, og Gud beder os ikke om noget, Han ikke giver kraften til. Vi må i bøn søge Guds tanke, plan og forudberedte gerninger for vores liv. Guds tanker og liv skal dagligt flyde ind i vores originalitet og evner. Det er derfor centralt, at vi lever ud fra det kald, de evner og rammer, som Gud har givet os. Målet med øvelsen var at blive klogere på dit personlige Gudgivne DNA og gaveudrustning. Du beskrev i et af dine 8 ark din glæde ved at arbejde med børn. Vi drøftede, om det var syge eller raske børn, om det var små eller store børn, om det mest var i mor, lærer, sundheds- eller pædagog-retning. Vi talte videre også om de andre ark. Jeg tænker, at vi alle indenfor 2023 kan bruge dette redskab. Vi kan være undersøgende på Guds originale design af os. Hvad finder vi interesse ved? Du beskrev din glæde ved at arbejde med børn. Yes – oplevelser kan gå i mange retninger Vi kan være undersøgende på Guds originale design af os. Finder vi interesse og glæde ved: IT, teknik, rengøring, regnskab, håndværk, håndarbejde, PR, organisation, ledelse, samtale, teamwork, matematik, sprog, sport, politik, geografi, historie, biologi, læsning, skrivning, journalistik, foreningsliv, innovation mv.? Vi kan spørge os selv, hvad vi finder tid til. Det, vi virkelig gerne vil, gør godt og det, vi har glæde ved, finder vi oftest også tid til. Paulus skriver om motivationsgaver i Rom.12:6-8: Jeg tillader mig at illustrere nedenstående bibelvers om motivationsgaver med et legeme. Nogle motiveres fx af at undervise, praktisk indsats eller samtale med stor barmhjertighed. ”For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave (øjne der ser detaljer/har en profetisk lægning), skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste (villige fødder), skal passe sin tjeneste; den, der underviser (pande/tanker), sin undervisning; den, der formaner (mund/opmuntring), sin formaning; den, der giver(hænder), skal give rundhåndet. Den, der er forstander (skuldre/central i funktion og struktur), skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed (hjerte), skal gøre det glad og gerne.” Vi skal forstå dybden af, at vi er Kristi legeme. En nerve til foden, en muskel i ryggen, et ribben, en levercelle, et blodkar fra hjertet osv. har ikke samme funktion. Vi er givet til, og afhængige af, hinanden. Vi skal igennem ”Jante- og Jubiilov”. Janteloven – jeg duer ikke til noget. Jubii-loven – jeg kan alt. Begge dele er naturligvis usandt. Paulus skriver om

Som ikke-dansker kan jeg let føle mig udenfor Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. dec. 2022/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97100.mp3?cb=1671202427.mp3 Kære Paul Tak for vældig god telefonsamtale! Jeg har været meget optaget af gennemlæsningen af din bog PsykiaTro. Tak for tid til at uddybe, at man kan iagttage sig selv eller observere sig selv. Jeg er glad for, at du mener, at det er et vigtigt faktum, at vi ikke bare er i denne verden, men åndeligt set er vi som troende med Kristus sat i det himmelske. Det kan give os en selverkendelse, som giver os styrke til at stå imod det onde i verden og med hans ord vinde over fjenden. Det kan vel egentlig give os en vidunderlig overnaturlig tillid og værdighed, som gør os stærke og mere glade. Det er en ny identitet. Det er imod janteloven, som indirekte eller direkte påvirker os, så vi ikke optimalt kan udfolde os som Guds børn i verden og i kirken. Den forståelse har været en hjælp i mit trosliv. Desværre har jeg imidlertid haft en usynlig og ensom udfordring både i folke- og frikirker i Danmark, siden jeg fandt min Herre og Gud. Jeg oplever, at der tales meget om, at vi skal have Jesu kærlighed, visdom og tålmodighed overfor hinanden. I praksis synes jeg, at der ofte mangler modenhed, hjælpsomhed og ydmyghed. Det kræver engagement og hjerte at vaske menighedens fødder og hjælpe dem til at udvikle deres åndelige gaver. Her i juletiden udfolder den diagonale tjeneste sig, men jeg oplever som ikke-dansker, at det er svært at komme i kontakt og i øjenhøjde. Præsterne, jeg taler med, har ofte for travlt. En blev direkte irriteret og afvisende, da jeg forslog et arrangement også for muslimer. I min hjerne tolkes hans reaktion som: 1. Du er en kvinde fra Mellemøsten 2. Du er ikke vigtig og præst med høj status 3. Du er ikke en af os. Jeg tænker, at de danske kirker nogle gange har blinde huller på grund af kulturmisforståelse- og uvidenhed eller en slags kultur overlegenhed. Deres tanker kan skygge, så de ikke kan give almindelige menighedsmedlemmer eller kreative mennesker lov til at hjælpe dem til at gøre kirken stærkere. Sammen kan vi nemlig vise Guds ægte og ikke diskriminerende kærlighed overfor alle folkeslag på jorden. Her har danskerne fået det privilegium at være vært. Jeg kommer let til at føle mig udenfor. Tak for opmærksomhed på min og andres situation som ikke-danskere. Nu nærmer julen sig, og jeg håber, at vi som kristne mennesker må tænke og handle, så ensomheden kan opsluges. Gensidigt kan vi lære nyt og beriges. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for dialog. Der er godt, at du også skriver med alvor. Du er endda meget veltalende på det danske sprog, men der er jo også mange, som ikke har den træning og gave. Blinde spots Vi danskere kan meget vel have blinde områder. Opmærksom og oplysning må være vejen frem. Måske vi ligefrem skal omvende os fra vores lukkede cirkler og selvoptagethed. Det gør mig ondt, at du oplever, at integration i kirkelivet er så svært. Et eksempel er kirkekaffe, hvor vi let sætter os, kun med dem vi kender. Guds ord har i hele bibelen et stærkt fokus på vigtigheden af ekstra omsorg for enken, den fremmede og den faderløse. Naturligvis er generalisering altid farlig, og der findes heldigvis mange kirker, der gør et stort arbejde i dette felt. SayHi app Risikoen for distance kan også være sprogbarrieren, her har jeg i syv år haft glæde af SayHi app. Den kan gratis downloades på en telefon. Her kan 100 sprog forbindes. Når jeg f.eks. taler med en ukrainer, så taler jeg dansk, og appen oversætter til ukrainsk. Samtalen fortsætter, for når vedkommende derefter taler ukrainsk, oversætter appen til dansk. At blive mødt på sit eget sprog gør noget helt utroligt godt. Plads i ”herberget” Du og de internationale er en kæmpe velsignelse i vores kirker, ofte har de en rigdom af gaver, som vi først lægger mærke til, når vi i dialogen kommer tæt på. Du og de internationale er en kæmpe velsignelse i vores kirker, ofte har de en rigdom af gaver, som vi først lægger mærke til, når vi i dialogen kommer tæt på. Jesus oplevede, at der ikke var plads til ham i herberget. Lad os takke Gud for, at der uden personsanseelse er plads til alle etniciteter i Guds menighed. Glædelig jul. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Fra minus-jul til en plus-jul Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. dec. 2022/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97099.mp3?cb=1671202432.mp3 Kære Poul Henning Tak at vi kan tale sammen. Jeg glæder mig til, at julen er overstået. Mine to store børn vil ikke holde jul med vores familie. De vil kun, at det er os tre. Jeg synes, at det let bliver en trummerum, for vi tre er sammen til daglig, og hvordan er det lige, juleaften som en festaften så skiller sig ud. Jeg har gode minder om juleaften hos min mormor og morfar. De samlede familien til en stor fest, men det magter de ikke længere. I nyere tid har vi også været sammen med den øvrige familie, men desværre har mine teenagebørn meldt hus forbi. Dertil kommer, at alt er blevet så dyrt. Der er ikke råd til julegaver, men forventningerne er de samme som hidtil. Som mor er det svært at skulle skabe en festlig juleaften med kun os tre og endda uden penge. Det eneste lyspunkt, jeg kan se, er, at vi skal med til julegudstjeneste i kirken. Har du et godt råd til mig. På forhånd tak. Kærlig hilsen Den frustrerede mor   Kære ven Tak for dit skriv. Der er ikke let, men dog ikke umuligt. Der er mange familier, der på lignende måde kæmper den aften. Forventningsafstemning Jeg tænker, at du med dine børn skal forventningsafstemme dagene op til jul og juledagene. Det er let at blive skuffet og nedslået, hvis vi vil noget, der ikke kan lade sig gøre. De skal medinddrages og tage et ansvar, særligt når de nu gennemtrumfer en lille jul. At tage ansvar er sundt for os alle. Måske kunne den større familie komme på besøg en af juledagene? Vil dine børn slet ikke familie, kan du vel også vælge at besøge din mor, bedsteforældre eller søskende uden dem. Kreativitet og små midler En vinkel er, hvordan man har det, en anden vinkel er, hvordan man tager det. Må Jesus give dig og dine børn stor nåde og styrke, så I ved hans hjælp kan vende en minus-jul til en plus-jul”. Måske I kunne gøre det til en leg at skabe den hyggeligste stemning i dagene op til juleaften. I kunne brainstorme på emnet jul. Hvad er hyggeligt, sjov og oplagt at gøre uden de store midler? I en brainstorming har vi ja-hatten på. Hvilke interesser mon I tre har? Meget kan lade sig gøre for få penge, hvis der tænkes i bagning og her inspiration fra tv, juleklip, juledekorationer, udsmykning, julemusik, besøg på bibliotek, julekoncerter eller andre særlige arrangementer i julen. Mange problemer er mellem ørene En vinkel er, hvordan man har det, en anden vinkel er, hvordan man tager det. Jesus arbejder i forvandlingsbranchen. Må Jesus give dig og dine børn stor nåde og styrke, så I ved hans hjælp kan vende en minus-jul til en plus-jul, for Jesus kan forvandle os alle fra holdningen ”jeg vil have” til holdningen ”jeg vil give”. Jesus er vores forbillede, for han blev fattig, for at vi kunne blive rige. Glædelig jul Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan griber jeg sorgen over min søns død an? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. dec. 2022/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96864.mp3?cb=1669989480.mp3 Kære Poul Henning Da jeg midt på natten åbnede døren, og politimændene stod alvorlige udenfor, var det som om noget indeni, der før var varmt, levende og lattermildt, forstenede midt i en bevægelse. ”Åh nej! Det har jeg prøvet før!” Tanken var hurtigere fremme og lammede mellemgulvet som et lyn, der slog ned ud af det blå. Alt forandrede farver. Som et levende billede, der var fanget midt i en glad bevægelse og kastet på et foto, der sort/hvidt faldt ud af albummet. Ubevægeligt. Selv faldet foregik i vægtløst rum. Noget, der gik i stå. Noget, der holdt op at trække vejret. ”Din søn er fundet død på sin bopæl”, forkyndte politiet. Det kan ikke passe. Jeg har da lige talt med ham for få dage siden. Politiet prøvede medfølende at forklare, men deres stemmer forsvandt dæmpede ud i verdensrummet. Jeg fulgte uset efter. Som en vægtløs tåge, der langsomt lettede fra jorden. Hvor smukt: Der er så mange stjerner denne nat. Jeg er stadigt ikke kommet mig over chokket over at have mistet ham. Det er så anstrengende at skulle være stærk hele tiden, og det er jeg nødt til, for hvem skulle ellers tage sig af den enorme mængde af praktiske gøremål? Der har ikke været et eneste øjebliks tid til at give slip, om det så bare var for at kunne græde lidt. Kan jeg overhovedet mærke mig selv, eller komme til det igen som før? Hvordan gør jeg? Jeg har heldigvis søde venner. Men forventer de ikke, at jeg for længst har fået hul på sorgen og er i gang med min sorgproces? Mange af dem undres i hvert fald over, hvor lidt jeg græder, de få gange, jeg har haft mulighed for at snakke lidt. Og så kommer julen snart. Så er der igen ikke tid til at gå ind i sorgen. Har du nogle gode råd til, hvordan jeg griber det hele an? Og hvad kan jeg forvente af julen? Hvis ikke Gud havde hjulpet mig igennem den kæmpestore arbejdsbyrde, ved jeg slet ikke, hvordan det ville være gået. Jeg kan frygte, at mine venner vil blive “trætte” af at høre på mig. Jeg håber virkeligt ikke, at jeg møder sætningen “Du skal jo også se at komme videre!”… Jeg bestiller jo ikke andet. End at forsøge at komme videre. En trøst for mig har været at høre lovsang, at modtage blomster og mærke venners omsorg gennem måltider ved min dør. Og jeg er meget, meget taknemlig for forbøn og udholdenhed i forbøn. Gud har bare været så trofast. Han hører bøn. Hilsen den Anonyme   Kære ven Du skriver så smukt – en særlig tak. Hvor er lidelser af den karakter umådeligt vanskeligt at håndtere. Jeg tror, at det er sundt for dig at skrive, men livet føles helt uretfærdigt, jeg mangler ord. Vi kan reagere med vrede eller sorg. Du må gerne skælde ud på Gud eller på livet. Du må løsne op og bevæge dig over i en ny fase, hvor du græder. En sorgproces kan vare 5 år, så det kan du sige til dine venner. Måske skulle du gå i en sorggruppe? Rune Kærlet, præst i Frikirken i Randers, har et kursus over 6 gange med titlen: ”At sørge med håb”, det kan jeg varmt anbefale. Han mistede som teenager både sin far og sin storebror. Se mere på www.relationerfoerst.dk. Der har ikke været et eneste øjebliks tid til at give slip, om det så bare var for at kunne græde lidt. Kan jeg overhovedet mærke mig selv, eller komme til det igen som før. Hvordan gør jeg? Tiden læger ikke alle sår, men vi kan over tid lære at leve med sorgen. Du må arbejde med det, fordi sorg på en forkert måde kan blive identitetsbærende. Som jeg skriver i min bog PsykiaTro med et citat fra et kursus: ”Jeg hedder Thor Eigil, og min datter blev dræbt i et trafikuheld”. Her fremføres et eksempel på, at sorgen landede forkert. Jeg vil fortsat bede for dig. Du må holde jul med nogen, der kan tåle, at du tuder. Må Gud give dig den trøst, som du 100 procent har brug for. Glædelig jul Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan får Jesus mere plads i julen? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. dec. 2022/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96863.mp3?cb=1669989486.mp3 Kære Poul Henning De senere år har jeg ikke glædet mig specielt meget til jul. Først er der det evindelige spørgsmål mellem søskende om, hvem der skal have vores forældre og svigerforældre til juleaften og i juledagene. Så kommer alle gaveindkøbene, som nemt kommer til at føles som en pligt. Dernæst er der alle juleforberedelserne med madlavning osv. Når så endelig juleaften kommer, ender det i et materialistisk gaveræs, hvor man sidder tilbage med en tom fornemmelse. Hvor er Jesus i alt dette? Det, jeg bedst kan lide ved julen, er julegudstjenesten og julesalmerne om juletræet. Har du en idé til, hvordan Jesus kan få en større plads i vores julefejring? PS Håber ikke, jeg lyder for from. Venlig hilsen “Den juletrætte”   Kære ven Vi kan hurtigt blive enige om, at springet fra Betlehem for 2000 år siden til vores materialistiske jul også med hedenske skikke er enormt. Betlehem vidner om fattigdom, ydmyghed, englesang, glæde, fred, Guds frelse og nærvær. Julen i dag er nærmest overtaget af forretningslivet fra den 24. oktober. Julehandlen er blevet et målrettet tema. Vi kan let glide med i købskultur og i bedste fald kulturkristendom. Julen er således meget intens både på materialisme og symboler. Vi bliver, hvad vi spiser. Tomme kalorier medfører en følelse af tomhed. Vi kunne nok alle mere bevidst gå i bøn, samt bruge de åbne døre og symboler, som handler om julens budskab. Julen er glædens fest, og juletiden er fyldt med symboler. Adventskransen hænges op, advent handler om ”Adventus Domini”, der betyder Herrens komme. Engle klippes ud og smykker hjemmet. ”Alle engle er jo kun tjenende ånder, de sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.”(Heb.1:14) Betlehemskrybben placeres på skænken og udstråler åndelig rigdom midt i materiel fattigdom. Kalenderlyset oplyser hver dag og tæller ned til Jesu fødselsdag. De mange lys vidner om, at Jesus er verdens lys. Christiansfelder-stjernen og ikke mindst Betlehemsstjernen på toppen af juletræet stråler og viser vej – ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?”(Rom.8:31) Jakobsstigen – der klippes og klistres, den refererer til patriarken Jakob, der i sine drømme så en stige, der stod på jorden og nåede op til paradis. Gud kalder, giver drømme og visioner til os alle. Der er nok at glædes over og formidle til vores nærmeste. Vi kan formentlig dertil skrue ned for jule- og gaveræs. I vores familie har vi for mange år siden indført, at vi otte voksne trækker lod. Så får vi voksne kun en gave og giver kun en gave. Vi kan skrue ned for vores juleræs og krone praktiske juleforberedelser med julesalmer og højtlæsning af julefortællinger med Jesus i centrum. Juletraditioner og bagedag med familie og venner kan krones med julesalmer og højtlæsning fra Selma Lagerløfts julefortællinger, Charlotte Rørths Jesuskalender eller andre inspirationskilder. I avisen annonceres med julekoncerter, og her gerne også en gospelkoncert. Udfordringens flotte juleavis deles ud her og der. Nødhjælp til Ukraine eller andre nødlidende er oplagt. Er vi lidt udfarende, kan det blive til meget. Med min hustru i spidsen i Pinsekirken i Rudkøbing bliver det både til julehjælp til 70, fordeling af 150 Lego pakker fra KIT, julefest, uddeling af juleavisen i byen, juleaften i forenings- og kirkeliv. Mere retræteagtig kan vi genlæse de første kapitler i de fire evangelier, der er fyldt med tegn og undere. Vi kan grunde over ordet ”SE”..”jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:”(Luk. 2:10) Glædelig jul Kærlig hilsen Poul Henning Del

Barndomsminder fra jul gør december svær Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. nov. 2022/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96739.mp3?cb=1669384796.mp3 Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg indimellem ser min opvækst som en stor udfordring. Jeg er heldigvis kommet videre i mit liv, men ønsker et råd med på vejen. Mange følelser dukker op her i december, når andre rigtig skal hygge sig. Min barndomsjul var bestemt ikke en succes. Min far var alkoholiker, og juleaften endte med druk. Nuvel, vi fik danset om juletræet, og min mor tilberedte god mad til os fire børn. Vi fik også gaver, men min fars druk blev desværre styrende for aftenen, og 1. og 2. juledag var endnu værre. Jul og advent handler jo om forventning, men hvad kan jeg forvente, når jeg tidligt blev seksuelt misbrugt? Når jeg var uønsket og aldrig god nok. Jeg skulle betale med min krop og med mit værd for at få en følelse af, at jeg var noget værd. Det opnåede jeg desværre aldrig. Med tiden har jeg arbejdet med den del af mig. I mange års terapi har jeg prøvet at finde ud af, at jeg er noget værd. Men i bund og grund var det med et håb og et forsøg på at tilpasse mig denne verden. Efter at Gud har fået en plads i mit liv, har mit liv forandret sig. Jeg ved og mærker nu, at jeg er elsket, bare fordi jeg er mig. Jeg skal ikke længere leve op til noget. Jeg er elsket uden betingelser. Det manglende selvværd er erstattet med Guds kærlighed. Jeg skal stadig holde det for øje, men barndommens kors er blevet nemmere og nemmere at bære. Min jul i år handler om at være noget for andre, der kæmper med julen. Mvh den anonyme   Kære ven Tak for dit ærlige og svære brev. Hvor er verden uretfærdig. Nogle mennesker vokser op i gode familier, og andre gør ikke. Det er imponerende, at du har kæmpet dig igennem mange års terapi. Det er dog tydeligt, at det er Guds kærlighed, der gjorde dig hel igen. At være elsket betingelsesløst af Gud, har sat dig fri. ”Barndommens kors er blevet nemmere og nemmere at bære. Min jul i år handler om at være noget for andre, der kæmper med julen.” Du er et forbillede! Hvor ville vi andre være med en så svær opvækst. Guds kærlighed omfavner dig fra nu til nu, og du har lært at ”leve ved ham”. ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vores synder.” (1.Joh.4:9-10) Din forvandling er ikke sket på en dag, men du er et forbillede i at give dig hen og søge hjælp hos Gud og mennesker. Gud har bygget og bygger dig op med ordene: ”For bjergene kan rokkes, og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. Du hjælpeløse, du stormhærgede, du, som ikke finder trøst, se, jeg sætter din mur af malakit og lægger din grundvold med safirer. Jeg sætter dine murtinder med rubiner, dine porte med karfunkler, og hele din ringmur med ædelsten.”(Esa.54:10-12) Du har grebet Kristus – julens store glæde – tillykke. Du har grebet en sund tilgang til din næste, som på mirakuløs vis også hjælper dig selv. ”Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren svarer, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!” (Esa.58:7-9) Glædelig jul med mange bønnesvar til dig og din næste. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min datter vil holde jul hos sin far og nye ’mammi’ Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. nov. 2022/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96738.mp3?cb=1669384802.mp3 Kære Lægepræst Jeg er mor til en pige på 12 år. Vi har i det store og hele, hvad vi skal bruge, men julen er en hård og dyr tid at komme igennem som førtidspensionist. Min eksmand og datters far forlod mig for 4 år siden, og vi har en 7:7 ordning omkring vores datter. Min eksmand har netop giftet sig igen. Hans hustru er velhavende, køn og sød, fortæller min datter. Indtil nu har vi skiftedes til at have vores datter juleaften, og sidste år var hun hos sin far. Altså skal jeg have hende i år. Min datter vil imidlertid hellere være hos sin far og den nye hustru. Sidstnævnte har tilladt, at min datter kalder hende mammi. Min datter bliver forkælet på en måde, jeg slet ikke har mulighed for. Min eksmand har sagt, at jeg også kan være med til deres juleaften, så jeg ikke skal sidde alene. Jeg har en masse følelser i klemme nu. Jeg synes, min datter har en alder, hvor hun i nogen grad træffer egne valg, så har jeg ret til at holde på samværsaftalen? Jeg er jaloux over, at min datter kalder den nye hustru for mammi, og jeg har ikke lyst til at være tilskuer til deres jul. Gid jeg kunne aflyse julen, hvad skal jeg stille op? Mvh Den anonyme Kære ven Tak for dit skriv. Der er sandelig mange følelser på spil, men Gud er trøstens Gud. Det hele er gået hurtigt, og det nye scenarie rummer mange perspektiver, som vel ingen helt kan gennemskue. Skiftet fra 7/7 mellem dig og din eksmand, til det beskrevne, er større end man umiddelbart tror. Du er midt i tidsmæssigt at miste din datter til en 7/7 ordning, hvor der nu er en anden ”mor”. Kommunikation er vejen frem, og først med jer voksne. Udøs dit hjerte for Gud og bed sammen med en veninde. Husk på, at du er højt privilegeret – ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt.”(Rom.8:31-32) Du skal mødes med din eksmand og nye hustru. I skal igennem flere samtaler bygge en god kommunikationsbro, så der også kan køre lidt ”tungere konfliktfyldte køretøjer” over. Der er forståeligt, at du har lyst til aflyse julen med så mange svære følelser. Vi må alle se, forstå og erkende, så svære følelser ikke blokerer for synet på Kristus. Tal gerne længe sammen, så de mange følelser og tanker kommer frem, inden I beslutter jer og inddrager din datter i, hvad der er den bedste løsning. Jesus kom som bekendt med både nåde og sandhed. Du må og vil modtage nåde fra både Gud og mennesker midt i de mange nye sandheder (virkeligheder). Det er tydeligt for enhver, at du er afmægtig i dette spil. Det er naturligvis dejligt, at det ikke er en ond stedmor, men en sød hustru, din mand har fundet. Det er godt, at din datter er glad for hende. Det må du midt i dine følelser også finde glæde i. Ordet mammi er mere hjertevarmt end navnet på din mands nye hustru. Det er din datter, der har spurgt. I situationen som ny mor, dumpet ned i en 7/7 ordning, vil det kræve stor empati over for dig at sige nej hertil. Det er her, den manglende dialog og forventningsafstemning kommer ind. Det er svært at vide, hvordan ordvekslingen har været, men naturligvis gør det ondt på dig, at en ukendt kvinde nu kaldes mammi af din datter, det må I som voksne tale om. Der er forståeligt, at du har lyst til aflyse julen med så mange svære følelser. Vi må alle se, forstå og erkende, så svære følelser ikke blokerer for synet på Kristus. Vi får jo netop ordet ”SE” præsenteret i juleevangeliet. ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by: han er Kristus, Herren. ”(Luk.2.10-11) Jesus er troens banebryder og fuldender, også når det er svært; Gud har en vej for dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er det nok, at min mand betaler tiende? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. nov. 2022/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96445.mp3?cb=1667570492.mp3 Kære Poul Henning Jeg er mor til fire børn. Gas, el og mad er blevet meget dyrt. Børnene går på friskole, musikskole og til diverse sportsaktiviteter, så vi har mange udgifter til børnene. Min mand giver 10% af sin indkomst. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal give til kirken. Jeg kommer fra en kirkekultur, hvor jeg ikke havde hørt om at give efter dette princip. Så hvorfor skal jeg betale tiende, når det er manden, der har hovedansvaret for familien. Det må være nok, at min mand betaler til kirken, det er trods alt ham, der tjener mest? Mvh den anonyme Kære ven Tusind tak for dit ærlige skriv. Jeg har fuld forståelse for de stigende og mange udgifter samt forskellig kirkekultur. Min vinkel handler om Guds nåde. Det er skønt at høre, at Guds nåde har ramt dig og din familie. Det er Guds nåde, at I har kirken, er raske og kan tjene penge. Det er Guds nåde at leve i et land med fine tilbud til vores børn. Der er meget at sige tak for selv i en svær tid. Jeg vil opmuntre dig til at læse om Guds nåde, der i en svær tid ramte ikke blot en familie, men et helt landområde fyldt med menigheder – Makedonien. Det lykkes Paulus at tale om penge i to kapitler – 2. Kor. 8-9, uden at han nævner ordet penge. Bibelen begynder således ikke med menneskelige udgifter, budgetter værdier og målsætninger, men derimod med nåde. ”Brødre, vi vil gøre jer bekendt med den nåde, Gud har vist menighederne i Makedonien: Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige…..de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os.”(2Kor.8:1-5) De blev i hjerte og sind ramt af Guds nåde og godhed. De blev befrugtet og forvandlet af Guds synsvinkel, hjerte og tankegang. Guds nåde bevirkede en overstrømmende glæde og den rigeste gavmildhed midt i deres egen dybe fattigdom. Udgangspunktet var ikke deres fattigdom og et mangelsyn, for Guds nåde havde forbundet dem med Ham, som har alt og kan alt. Nu var de ikke optaget af, hvor lidt de kunne give, men hvor meget de kunne give, for Jesus havde givet sig selv helt. ”Og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.”(2Kor.8:9). De kom ind i Guds riges tankegang og ud af verdens tankegang. Et liv i Kristus handler ikke om, at vi giver 10% og beholder de 90% til os selv. Udgangspunktet er Guds nåde. Nu gik det videre til nåde over nåde, for ”jeres iver har tilskyndet de andre.”(2Kor.9:2) ”Så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud….De vil bede for jer og længes efter jer på grund at Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave.”(2 Kor:9.11-15) Der tegner sig nu i de to kapitler en nådescirkel og en voldsom ringvirkning: De blev ramt af Guds nåde – de blev forvandlet – de gav nåden videre – der opsteg bønner af taksigelse til Gud – modtageren begyndte at velsigne tilbage med forbøn og længsel efter at se dem. Jamen hvilket vidunderligt liv!! Et liv i Kristus handler ikke om, at vi giver 10% og beholder de 90% til os selv. Når Guds nåde rammer os, giver vi os selv til ham og tilstræber, at der bliver balance, så vores overflod kan afhjælpe andres mangel. Din mand er godt på vej, Jesus gik også ind for tiende – se Matt.23.23. Må Guds nåde forvandle os alle med en uudsigelig taknemlighed og generøsitet. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan hjælper vi søn med angst? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. nov. 2022/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96444.mp3?cb=1667570501.mp3 Kære brevkasse Jeg skriver til dig, fordi vores søn på 18 år har det meget svært. Han har igennem flere år mistrivedes. Han har nok noget angst – har tidligere været set ambulant i børnepsykiatrien, men de mente, at han skulle have hjælp hos skolepsykologen. Der var nu ikke meget hjælp at hente. Vi har så på forskellig vis selv støttet ham i at komme igennem folkeskolen. Han er nu nærmest gået i stå – er droppet ud af gymnasiet og magter ikke noget ud over at sidde på sit værelse og spille på computeren. Han magter ikke socialt samvær med vennerne i kirken, da han føler, at han er mislykket i forhold til de andre. Vi støtter ham, men ser nok alligevel meget forskelligt på, hvordan vi skal gribe det an for at hjælpe ham. Vi har i flere år selvfølgelig bedt for ham både sammen og hver for sig. Det er tungt, og vi er trætte. Jeg føler mig meget ensom i kampen for min søn. Jeg har foreslået min mand, at vores søn skal have lægehjælp for at finde ud af, om der er noget, som kan gøres evt. med medicin. Min mand synes, at det er den forkerte vej at gå, og at vi skal overlade det til Gud at hjælpe vores søn. Han er bange for, at vores søn bliver afhængig af medicin for altid. Det er svært at være uenige om, hvilken vej vi skal gå for at hjælpe vores søn, og jeg er ved at være helt fortvivlet. Kan du give os råd i vores svære familiesituation? Venlig hilsen Den bekymrede mor. Kære jer Tak for dit højaktuelle skriv. Aktuelle undersøgelser påpeger, at 44% i alderen fra 16-24 år mistrives. Identitetsudfordringer hører oftest med til dette at være teenager. Angst kender alle til, det er 100% ufarligt, men svært ubehageligt. Jeres søn er velsignet med gode forældre, der kæmper for deres søn i bøn. Det bibelske mønster er at få hjælp fra både Gud og mennesker, og ind imellem også ”lægen Lukas”(Kol.4.14). Forskning viser, at jo mere man bekymrer sig, desto mere angst bliver man. Isolationen må brydes, men hvordan: 1. I kan søge hjælp hos en præst. Det er vigtigt, at I er enige, det giver tryghed for jeres søn. Har vi ikke selv det i værktøjskassen, der skal til, må vi søge hjælp. En samtale med jeres læge, et psykologforløb og evt. ikke-afhængighedsskabende medicin kun i en periode, er vigtigt. 2. Når det gælder jeres samtaler og samvær med jeres søn: a. Hvis I selv er bekymrede og ængstelige, så arbejd med egen bekymring, så I undgår at adfærd kopieres. b. Fremstå som en god rollemodel. Fortæl om episoder, hvor I selv har oplevet angst. Gud har skabt os med muligheden for at blive angst. Jeres søn skal opleve, at vi er i ”samme båd”. Aftal gerne en tid på dagen, hvor I taler om det svære. Ikke før sengetid og kun ca. 15 minutter. c. Der er en sammenhæng mellem tanker og følelser. Nogle tanker er angstprovokerende, andre er beroligende. Tal sammen om de situationer, jeres søn frygter, og inddrag erfaringer fra lignende begivenheder. Negative forventninger er oftest forkerte. Forskning viser, at jo mere man bekymrer sig, desto mere angst bliver man. Isolationen må brydes. d. Planlæg sammen en god dag med eksponering. Undgå at overbeskytte og gøre ting for jeres søn. Da vil jeres søn lære, at verden er farlig, og at han ikke selv kan noget. Han skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. Den onde cirkel med kun at være hjemme og undgå skole, kammerater og kirke vil bekræfte jeres søn i, at det som undgås, er farligt, og dermed øges angsten. e. Vær meget bevidst om at rose verbalt og med et knus, når jeres søn udviser mod og udholdenhed i svære situationer, og ikke kun når han får succes, men fordi han prøver. Vær ved godt mod. Gud hører bøn. I elsker jeres søn. I kommer igennem. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Forskellige muligheder for hjælp til misofoni Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. okt. 2022/42 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96210.mp3?cb=1666354556.mp3 Kære Poul Henning Jeg læste dit svar i Udfordringen om misofoni og tænkte, at der var lidt flere muligheder, end du nævnte. Jeg er på ingen måde ekspert i hverken det ergoterapeutiske eller det audiologiske, men man kan henvende sig til den lokale kommunale PPR. Hvis man er “heldig”, har de en ergoterapeut, som kan hjælpe med de sensoriske udfordringer; ellers kan audiologopæden også være i spil. Man kan blive henvist til Audiologisk afdeling, hvor de kan behandle med f.eks. ”hvidt støj”/”masker”, som man også gør ved tinnitus. Endelig kan det jo være en del af en autismeproblematik, så der skal også ses på andre aspekter. Mange hilsner AL   Kære AL Tusind tak. Ja, jeg er heller ikke ekspert i misofoni. Dejligt at du udvider vores viden og tilgang. I forhold til autismespektret, er det nok også for mange et nyt begreb. Personer med autisme er som regel meget følsomme over for sanseindtryk som lyd, lugt og lys, men oplever helt generelt verden anderledes. Sociale sammenhænge og kommunikation med andre mennesker kan være meget svært. I forhold til differential diagnostik overfor misofoni er en vigtig vinkel, at autisme er medfødt, og oftest vil vise sig meget tidligt i barndommen. Autisme er en gennemgribende og livslang udviklingsforstyrrelse. I modsætning til misofoni vil forstyrrelserne præge personens udfoldelse i alle situationer. Autismespektrummet spænder over en bredt felt og sværhedsgraden er meget forskellig fra person til person. Det er rigtigt, at personer med autisme som regel vil være meget følsomme for sanseindtryk, men det er også rigtigt, at barnet kan have store problemer med både sprog og dette empatisk at aflæse andre børn og voksnes opførsel. Sagt på en anden måde er sociale og kommunikative færdigheder samt forestillingsevnen udfordret. Heldigvis kan mennesker med både misofoni (en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde) og autisme få hjælp. I begge tilfælde er viden, psykoedukation og kærlighed afgørende. Viden skal der til, så vi kan forstå, hvad der sker. (Læs også brevkassen fra uge 39). Heldigvis kan mennesker med både misofoni og autisme få hjælp. I begge tilfælde er viden, psykoedukation og kærlighed afgørende. Viden skal der til, så vi kan forstå, hvad der sker. Ingen af os er en lidelse eller diagnose, men vi kan alle have områder i livet, som giver os selv og vores omgivelser store udfordringer. Vi må efterleve den kongelige lov i Skriften: At vi gør mod andre, som vi ønsker, de skal gøre mod os. At give agapekærlighed, til alle vi møder, er umuligt. Det er kun Jesus, der kan det. Men vi kan alle bede om, at Jesu liv i os mere og mere vil udfolde sig i vores dagligdag til glæde og gavn for vores medmennesker. Når det gælder lidelser og sygdomme, sker der let fejltolkninger og misforståelser. Det tager tid at forstå og kærligt se rigtigt på det medmenneske der lider. Et citat fra Søren Kierkegaard lyder: ”Ved den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved et andet menneske.” Det barn, der oplever sig anderledes, dømmer let sig selv forkert og for hårdt. Her er der ekstra brug for at favne, elske og støtte. Vi er underfuldt skabt, og vi er ikke lig med vores lidelse, skrøbeligheder og diagnose, men har alle områder, der kalder på ekstra opmærksomhed og forståelse. Det særlige behov for omsorg er lettere at forstå, når det gælder et lårbensbrud og blindhed end misofoni og autisme. Må Gud give os alle nåde og visdom overfor vores næste. ”Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig.” (Jak. 3,17) Med ønsket om alt godt. Kærlig hilsen Poul Henning Del