Jeg føler mit behov står nederst på listen Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. jun. 2022/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94673.mp3?cb=1655466798.mp3 Kære Poul Henning Jeg har tidligere kæmpet meget med masturbation. Jeg har virkelig bedt Gud om hjælp. Det sidste år er det blevet sjældnere. Min hustru er vidende herom. Min tendens knytter sig til selvmedlidenhed. Min hustru ønsker imidlertid kun et seksuelt samliv, når alt spiller. Det gør det ofte ikke. Skiftende arbejdstider, små børn, menstruation, et rent hjem, flere dages forudgående sensuel optakt, det rette øjeblik, tid, træthed, uoplagthed og manglende lyst. I praksis lykkes det i gennemsnit kun en gang pr. måned. Min hustru har svært ved at forstå sammenhængen mellem vores samliv og min trang til masturbation. Jeg kan godt føle, at mit behov står nederst på listen og derfor ofte udgår. Tak om du vil hjælpe os. Kærlig hilsen En anonym   Kære ven Tak at du tør åbne op for et emne af den karakter. Naturligvis er behov for seksuelt samliv forskelligt. Uden at generalisere tænker kvinden ofte i et ”klædeskab” hvor alt er i spil, og manden i en ”kommodeskuffe” der trækkes ud. Med små børn og arbejde er der meget i ”klædeskabet”, de mange behov er her reelle, og ofte hænger det ikke sammen. Tiden som nygifte og tiden med flere små børn er meget forskellig. Gud har skabt os med en seksualitet og en biologi, som er smuk. Samlivet kan være en sart og følsom plante. Planten skal passes og plejes. Kommunikation er her helt afgørende. Det er derfor flot, at du har bragt emnet op overfor din hustru. Hvad siger Bibelen om emnet: ”En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. (1. Kor.7:3-5) Forståelse af agapekærligheden i dette felt er helt afgørende. Agapekærligheden vender emnet 180 grader rundt. Udgangspunktet er ikke jeres biologiske ur og behov. Udgangspunktet er ikke børn, arbejde og praktiske opgaver. ”I tilhører ikke jer selv”. Agapekærligheden viser vej. I råder ikke over jeres eget legeme, for det tilhører en anden, nemlig Kristus og ens ægtefælle. Det går begge veje. Jeg tænker, at I sammen skal læse og tilegne jer dette dybe afsnit. Afsnittet er faktisk mere radikalt, end de fleste forstår og praktiserer. I prioritering er den personlige Guds-relation nummer et. For de gifte er ægteskabet nummer to. Børnene er nummer tre. Tjeneste i kirke og hvor i færdes, er nummer fire. Arbejde og hjem er nummer fem. Fritidsinteresser er nummer seks. Din lyder som om, at din hustru har prioriteret børnene som to, hjem og arbejde som nummer tre, og du er længere nede på listen. Efter min bedste overbevisning er det ikke bibelsk. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv. Prioriteringer er tæt knyttet til både opvækst, traumer og personlighed. Der vil derfor formentlig dukke dybe emner op, når I begynder samtale herom. Måske skal noget her løses først. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv. Få derfor også den daglige fællesandagt og bønnen på plads. Bøn binder jer sammen med Gud og hinanden. Jeg tænker, at fik I prioriteringerne på plads, ville tale om masturbation forstumme. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg er ved at drukne i mit rod Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. jun. 2022/22 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94478.mp3?cb=1654260597.mp3 ”Jeg føler, at jeg er ved at drukne i mit eget rod. Det roder også inde i mit hoved, og jeg taber let overblikket både privat og på mit arbejde.” Kære Poul Henning Igennem to årtier har jeg haft et tilbagevendende problem, som bliver ved med at forfølge mig. Jeg har igennem årene bedt Gud hjælpe mig og gået frem til forbøn mange gange med mit problem! Men desværre har jeg ikke fået noget bønnesvar, og jeg forstår ikke, hvorfor Gud ikke hjælper mig! Beder jeg forkert, tror jeg for lidt, eller hvad gør jeg forkert? Jeg tror på, at Gud vil mig det bedste; men hvorfor, kommer der så ikke et gennembrud? Står jeg selv i vejen for det gennembrud? Måske er min relation til Gud ikke tæt nok? Hvordan får jeg en tættere relation til ham? Jeg føler ofte, mine bønner bliver mekaniske, og jeg gentager ofte de samme bønner og sætninger! Hvordan udvikler jeg en ægte personlig relation/samtale med Gud? Mit problem er, at alting roder i mit liv. Hele mit hjem roder i alle rum i boligen fx papirer, tøj, køkkengrej og toiletgrej. Alt hober sig op på tomme flader, i skabe, i kasser og på gulve. Jeg føler, at jeg er ved at drukne i mit eget rod. Det roder også inde i mit hoved, og jeg taber let overblikket både privat og på mit arbejde. Jeg er dybt ulykkelig over min situation. Jeg føler, at jeg er ved at drukne i det, og det er meget invaliderende for mig. Af den grund har jeg aldrig gæster og isolerer mig meget. Hjælp! Hvad skal jeg gøre? Hvordan kommer jeg videre i livet? Jeg ved, at Gud elsker mig, men jeg savner virkelig et gennembrud. Jeg har brugt mange år på at føle skyld, og at det er en straf, fordi jeg ikke er god nok, men det tror jeg ikke længere på! Men hvad er der så galt? Jeg håber, at du kan hjælpe mig og kaste lidt lys over mit problem. Gennem årene har jeg ’lært’ at leve med mit problem og givet op, for jeg har jo ikke fået et bønnesvar; men det nager mig, og påvirker mig dagligt! Tak om du vil bede for mig og hjælpe mig videre i livet? Venlig hilsen Den fortvivlede Dit problem er blevet identitetsbærende Kære ven Tak for dit åbenhjertige skriv. Du er underfuldt skabt, og din relation til Gud er fin, men du forstyrres. Der er brug for en grundlæggende ny ’sang’. Det er afgørende godt, at du åbner op. Det vi taler om, kan vi gøre noget ved. Det vi ikke taler om, gør noget ved os. Der skete tydeligvis noget for mange år siden, som har påvirket dig umådeligt meget. Gud har tilsyneladende ikke fjernet problemet til trods for dine og mange andres bønner. Dit problem er komplekst. Jeg tænker mange tanker! Først og fremmest vil Gud forvandle dit sind og dit syn på problemet. Det virker som om, at problemet er blevet identitetsbærende, en daglig pine og en stor energisluger. Det dominerer alt for meget dine tanker, følelser og handlinger. Det er blevet en del af din historie og din livsfortælling. Din hjerne har lyttet til fortællingen så mange gange, at der er opstået en ’motorvej’ i hjernen. Heldigvis kan hjernen danne nye ’motorveje’, men det, skal der arbejdes med. Hvad er Guds tanke ind i dette? 1. Vi er ikke vores problem. 2. Vi skal ikke dagligt pines af noget gammelt. 3. Vores energi skal bruges til noget godt. Jeg er naturligvis nysgerrig på indholdet i problemet. Der er formentlig iblandet flere løgne. Som du ved, kommer tyven for at stjæle, slagte og ødelægge, men Jesus kommer for at give os liv i overflod. (Joh.10.10). Dit problem er sammensat. Der er mange facetter. Vi tror på bøn og forbøn, men vi tror også på nadver, Guds ord, fællesskabet og heri samtalen. Du får her lidt indsigt: Vores basale antagelser om os selv vil vi bevidst og ubevidst kæmpe for at fastholde. Er vores basale antagelse præget af fx et lavt selvværd, vil vi oftest tolke og forvrænge også positive input, så det lave selvværd kan fastholdes. Når en given situation eller et givet indtryk ikke passer med vores opfattelse, vælger vi ubevidst at forvrænge denne, så vores indre ’regnestykke’ går op. Vores sanseapparat registrerer kun de indtryk, der peger i retning af vores forudindtagede antagelser, resten af indtryk udelukkes af bevidstheden. Det kaldes automatisk tænkning. Der findes flere forvrængningsmåder. Ved overgeneralisering sluttes ud fra den ene situation til den anden, således at alle situationer opfattes ens. Ved selektiv abstraktion udvælges enkelte aspekter af givne situationer, og ud fra disse forstås hele situationen. Vores sanse- og tolkningsapparat vil kort sagt ubevidst manipulere, snyde og fastholde os i en mængde af løgne, hvis vores basale grundantagelser ikke er sunde, sande og bibelsk funderet. Hvordan skal det så oversættes i din situation? Jeg tænker, at dit gamle problem har påført dig en negativ grundopfattelse og -antagelse om dig selv. Dit sanseapparat vil gøre alt for at forvrænge indtryk, så du hele tiden kan bekræfte dig selv i din identitetsbærende grundantagelse. Forvrængningen kan som nævnt ske må flere måder. Dine mange automatiske tanker skal med nænsomhed afsløres, så dit sinds ´motorvej’ bliver udsat for omstrukturerende vejarbejde. Gud vil nemlig vise dig en ny og bedre vej. Du har brug for psykisk finkirurgi i hjernen: 1. Sår skal mødes af Guds lægedom. 2. Mørke skal møde Guds lys. 3. Tvivl skal mødes af Guds tro – en gave. 4. De negative tankemønstre skal opspores og ændres, for de er med til at initiere og vedligeholde problemerne. 5. Fordømmelse skal mødes af frifindelse i kraft af Kristi værk på Golgata 6. Lovkrav og strenghed skal mødes med Guds nåde. Du skal falde sammen og ikke tage dig sammen. 7. Indfiltrede løgne og automatisk tænkning skal møde Guds sandhed. Vores

Hvordan håndterer jeg Satans angreb? Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. apr. 2022/16 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93871.mp3?cb=1650632754.mp3 Kære Poul Henning Al iagttagelse af omstændigheder er vigtigt. Vi kan ikke undgå kampe, men jeg vil gerne, at kampene ikke vælter mig. Jeg kan have svært ved at komme op igen af ”nedture”. Jeg synes, at det er svært og hårdt, at netop som jeg er mest ok, kan ting fra fortiden forårsage vældige kampe i både kød og blod. Det kan være personer, jeg møder, som giver associationer til noget fra fortiden, som ikke er godt. Disse kampe kommer igen og igen, og oftest kommer de overraskende og bag på mig. Jeg vil bare undgå at skulle være på vagt hele tiden. Jeg ved, at Satan går rundt som en brølende løve, men hvordan kan jeg forsvare mig imod det, uden konstant at være på vagt? Det kan få modet fra en at tænke på. Jeg føler, at jeg mister min frimodighed. Kan du nævne eksempler på at iklæde sig den fulde rustning? Jeg håber på lidt support, da angreb er uundgåelige. Med kærlig hilsen Kære ven Tak for dit vigtige skriv. Du trækker faktisk to udfordringer frem. Mit første svar angår emnet, at vi indhentes af vores fortid: Vi er i en åndelig kamp. Vi må dagligt iklæde os den fulde rustning, der er beskrevet så smukt og præcist i Efeserbrevet kapitel seks. Er vi i forreste række, flyver kuglerne tæt. Jeg læser, at Gud giver dig en frimodighed, men at du let mister den, fordi ting fra nuet rammer noget i dit livs rygsæk, som vælter dig. Du får da en nedtur, som sætter dig ud af kampen for en tid. Jeg tænker, at de fleste kristne kender til det. Du er ikke alene. Det er et livsvilkår i åndelig kamp, at der er en modstand, og vi kan såres. Vi er ikke robotter, men mennesker med tanker, oplevelser, følelser, urimelige hændelser og nogle gange en svær fortid. Djævelen vil gerne sende os på en fisketur i vores rygsæk, genoplive og forstørre emner fra fortiden. Gud kommer os til hjælp. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb.”(Mik. 7:19) Ideelt set skal vores rygsæk forebyggende tømmes, før vi iklæder os den fulde rustning. Endvidere må vi hvile i vores Kristus-identitet. Djævelen vil gerne sende os på en fisketur i vores rygsæk, genoplive og forstørre emner fra fortiden. Gud kommer os til hjælp. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb.”(Mik.7:19) I havets dyb kan alle vore synder og skyldnere ikke længere findes. ”Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.” (Heb.10:16-17). Evangeliets glade budskab er, at prisen blev betalt én gang for alle. Der er ikke brug for selvpineri, en ekstra runde, en ekstra regning og et ekstra syndoffer. Jesus gør det, vi ikke kan. Ingen skylder nogen noget. Alt regnskab om skyld, skam og synd er ophørt. ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.”(Joh.8:7) ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere”(Matt.6:12) Når noget nyt kan udløse noget gammelt, er det fordi, det gamle ikke forbliver på havets dyb. Djævelen ønsker at fiske det gamle op fra livets rygsæk, men fra Guds side har han både tilgivet og glemt gamle synder. Når der fiskes, er det således ikke Guds tanke, at der skal fiskes. Det er os selv, andre mennesker eller djævelen, der går ind for dybt-vands-fiskeri i glemslens hav. Vi skal lære af fortidens fejltrin, men ikke styres af fortiden. Heri ligger den en stor forskel. Dagens psykologi går heller ikke ind for at grave i fortidens synder. Er der derimod noget, der kommer op, som forhindrer det gode nu, skal det bearbejdes. Min egen erfaring er, at jo mere vi står i kamp, desto mere kan der springe bomber i eget liv eller i vores omstændigheder, som udløser nye udfordringer. Det må ikke undre os, at vi gennemgår en ildprøve, for den prøvede tro er mere værd end det forgængelige guld. Vi kan altid lære af prøvelserne. Medicinen er afsløring af Djævelens manipulering og løgne. Medicinen er Jesu nåde og sandhed. Læg løgnen bort og tal sandhed til dig selv Mit andet svar angår emnet, at vi kan blive for vagtsomme og hæmmes i vores videre vandring: Du skriver om det, konstant at være på vagt. Du skriver, at det påvirker dit mod og din frimodighed. Det er absolut muligt at være for meget på vagt. Den øgede vagtsomhed er ofte forårsaget at gamle oplevelser, der initieres af nye mildere, men lignede oplevelser. Når gamle oplevelser ”kryber ind under huden”, bliver vi let fremadrettet for vagtsomme. For tænk nu, hvis det skete igen. Vi har udtrykket ”brændt barn skyr ilden”. Oplevelsen er gemt i hjernen, nærmere bestemt i amygdala, der er monitoreringsdel for sensoriske input. Kommer barnet tæt på ilden, sker der en aktivering. Dette overlevelsesinstinkt kan udløse kropsreaktioner og sindsbevægelser, endnu før bevidstheden er klar over, hvad der foregår. Når hånden trækkes tilbage fra varmen fra ilden, er det jo absolut formålstjenligt. Udfordringen kommer, når vi taler om reaktivering af gamle traumer i sindet. Amygdala spejder nervøst rundt, hvornår kommer den næste fare? Alene det faktum, at vi spejder, er en udfordring, idet vi da let kommer ind i begrebet selvopfyldende profetier. Vi søger og finder det, vi søger, vi bekræftes og fik ret. Det giver en vis tryghed at få ret, men hjernen har imidlertid lært at associere mange ting med det gamle traume. For mange ting! Det at vi fik ret, er i realiteten kun er delvist rigtigt. De mange nuancer og detaljer forsvandt. Historiefortællingen blev generaliserende og overskriftsagtig og derfor kun delvist sand. Når det sker igen og igen, bliver det en vane.

Jeg forstår ikke altid Guds handlemåde Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. mar. 2022/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93572.mp3?cb=1648218322.mp3 Kære Poul Henning Jeg har ofte undret mig! Nogle trofaste i kirken, der er syge, er der blevet bedt for mange gange, de er fortsat syge. Kommer der så en tilfældig person fra gaden ind i kirken med sygdomme og mange problemer, helbreder Gud ham første gang, og efterfølgende ser vi ikke vedkommende mere. Var lidt taknemlighed til Gud og kirke ikke forventelig? Videre har jeg tænkt på personer, som i mine øjne virkelig har fejlet mange gange og dermed givet rod i kirken. Gud bruger dem alligevel, selvom jeg måske har parkeret dem som tæt på håbløse og uden for pædagogisk rækkevidde. Der må vel være nogle konsekvenser af vores livsførelse? Gud er retfærdig, så jeg forstår ikke altid Guds handlemåde. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen En anonym Svar #1 Kære ven Tak for dit ærlige skriv og dialog. Du stiller faktisk to spørgsmål, så der kommer to svar. Vi vil gerne have Gud på en formel, så vores indre regnestykker går op, men vær du glad for, at Gud heldigvis er langt større end vores opfattelse. Gud er almægtig, hellig, retfærdig og barmhjertig. Den nyankomne i kirken mødte Guds almagt, barmhjertig og helbredende kraft. Helbredelsen kan vi kun glæde os over. Da Jesus gik på jorden, helbredte han mange, som formentlig ikke blev hans efterfølgere. Jesus helbredte som bekendt ti spedalske, men kun en vendte tilbage og sagde tak. Taknemlighed, som du skriver, var en naturlig forventning, men den udeblev ofte også dengang. Nu ved vi så ikke, hvordan den videre åndelige rejse lige var for de ti eller den person, I ikke så mere. Når andre oplever bønnesvar, skal vi passe på misundelse og overdreven analyse. Gud er langt større end vores retfærdighedssans Jesus har altid mere at give, derfor er det trist, hvis folk nøjes og hopper af efter Guds første generøse kærlighedsgerninger. Jeg ser for mig, at de i himlen vil finde mange uåbnede gaver med deres navn på. Gaver Gud havde tiltænkt dem i dette liv. Jeg har, som du, også mødt spørgsmålet fra den anden vinkel. En sagde forleden til mig: ”Nu har jeg tjent Gud hele mit liv, så er det kun rimeligt, at Gud gør min hustru rask.” Vi fik en samtale også om ordet accept. Jeg tænker, at vi i vores kultur generelt har det svært med sammenligning og retfærdighedssans. Jeg mindes en tur til Argentina, hvor vi var til store helbredelsesmøder. Her hørte jeg forundret en deltager sige: ”Halleluja, min nabo blev i aften helbredt, måske er det min tur i morgen.” Her var en sund og smuk tilgang uden misundelse og overdreven analyse. Han havde en respektfuld ærefrygt for, at Gud er Gud uden tanke på sammenligning og millimeterretfærdighed. Tværtimod var håbet blevet styrket. ”Kan det ske for ham i aften, kan det måske ske for mig i morgen.” Vi i Vesten har spist for meget af kundskabens træ og videnskabens træ. Her fungerer livet efter love. Tyngdekraften virker hver gang. Tankegangen herfra bringer vi nogle gange ind i vores åndelige liv. Vi vil have Gud på formel, så vi har styr på Ham. Vi vil have svar på vores livs hvorfor, og endda hellere i dag end i morgen. Vi accepterer ikke forskelsbehandling. Gud behandler imidlertid alle ens, derfor behandles vi forskelligt. Bibelen lærer os at søge primært Gud og ikke hans gaver. Gud er ikke et postordrefirma. Vi beder, faster, salver med olie, omgiver os med forbedere, og ja, Gud hører bøn og griber ind. Dog forbliver helbredelse et mysterium, fordi Gud er Gud. Vi skal igen og igen fra nu til nu omvendes 180 grader. Vi og vores behov er ikke det primære udgangspunkt. Guds nærvær, tanker og planer er vores udgangspunkt. SVAR #2: Gud er vores far – ikke vores arbejdsgiver Kære ven Du skriver videre, om de mennesker, vi med tavshed eller adfærd har dømt ude. Jeg støtter, at vi med kærlighed skal gå en ekstra mil eller to eller tre, men dog ikke jorden rundt. Det er spændende og udfordrende at arbejde med menighed og mennesker. Grav altid efter guld og genialitet og undgå guerillakrig. Livsvilkåret er, at vi alle er unikke, og at alle Kristus-troende er en del af Kristi legeme. Kan vi arbejde tæt sammen med alle? Formentlig ikke. Derfor er der mange kirker. Legemet er ikke et valg, men medlemskab af den enkelte kirke er et valg. Fokus er her altid discipelskab og bjergning af høsten. I høstarbejdet må en ”rustplet” på mejetærskeren ikke stoppe arbejdet. Mislykkes de gentagne helhjertede forsøg på at integrere personen ”uden for pædagogisk rækkevidde” i kirkens liv og virke, kan det bedste svar være, at vedkommende frit kan finde en anden kirke, hvor han da måske bedre kan tjene og blive forstået. Jeg er ikke i tvivl om, at du allerede er gået langt i overbærenhed. Når det så er sagt, er Jesu undervisning om bjælken i mit øje og splinten i min broders øje værd at tænke på. Begge materialer er træ. Vi spejler et problem, som er i os selv. Problemer opstår ofte, fordi vi ikke bliver på egen banehalvdel. Vi er måske selv stødt på manchetterne eller blevet såret i hjertet. Jesus efterlod os et eksempel til efterfølgelse ”..under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt” (1. Pet. 2:23). For at fortstå Gud som vores far kan vi med fordel læse lignelsen om de to fortabte sønner. De var fortabte på hver sin måde. Vi skal ikke have eller bære på uafsluttede sager. Det gør rygsækken tung. Det er også af hensyn til vores eget indre velbefindende, at Jesus siger: ”Døm ikke, for at ikke skal dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”(Luk.6:37). Gud har sin helt egen måde at opdrage os på. Vi er alle i den virkelighed: ”At som du sår, skal du også høste”. Ja,

Hvordan takler vi det onde? Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. mar. 2022/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93375.mp3?cb=1647012950.mp3 Hej Poul Henning At læse Jesu bjergprædiken skaber et dilemma i mig, nu hvor krigen kommer så tæt på, og jeg kan blive fyldt af frygt. Bjergprædikenen begynder med saligprisningerne, som er en stor trøst til de fattige, til dem der sørger, de der stifter fred og til de forfulgte. At vi skal være lys og salt i verden og gøre gode gerninger. At vi skal give, hjælpe og velsigne andre. Jesus lærer os at elske og forlige os med vor næste og at bede. Jesus fortsætter med at sige, at vi ikke skal samle os skatte på jorden, og at vi ikke skal bekymre os. At hvis vi søger Guds rige først, så vil han sørge for vores behov. Hvis vi gør, hvad han siger, bygger vi vores hus på klippegrund, og så vil vi kunne klare selv den værste storm. Det er fantastisk! Jesus siger endvidere, at ”I må ikke sætte jer til modværge, mod den der vil jer noget ondt”. Hvordan forholder jeg mig som kristen til det? Er det ikke netop godt, at ukrainerne sætter sig til modværge? Skal de ikke beskytte deres familie og deres børn mod at vokse op i et diktatur? Hvad nu hvis det var mig, der stod i den situation? Jesus siger også: ”Elsk jeres fjender!”. Min kone beder om, at Gud må tage livet af Putin, har vi lov at bede om det? Det er jo Putin, der skaber krig og ufred, og hvis han blev fjernet, ville krigen formentlig stoppe. Hvis vi kan opleve frygt, hvad så med dem, der er i krigens rædsler eller må flygte? Og hvad bliver det næste i en usikker verden. Er vi i de sidste tider? Mvh en anonym Vi bygger på klippen uanset livsvilkår Kære ven Tak for dit dybe teologiske og varme skriv. Ja, det er mange betragtninger og etiske spørgsmål, du rejser i vores urolige tid. Som ung blev jeg militærnægter, andre kom ind til civilforsvaret eller i hæren. Jeg tænker, at Bibelen åbner op for alle mulighederne. Paulus taler også om Guds indsættelse af en øvrighed og her brug af sværd. Det må blive et personligt valg i tro og bøn. Jeg bad i søndags til gudstjenesten om, at Putin måtte få et møde med Jesus. Din kone beder om, at Putin skal dø. Det er en tiltalende tanke at fjerne en magtfuld tyran. Der er plads til forskellige syn og bønner. Verdenssamfundet har slået til mod Putin med en historisk set overraskende styrke. Tyskland har rejst sig fra 2.verdenskrigs skygger og vil nu bruge 2% af deres BNP til forsvarsstyrker. Danmark og flere andre lande i NATO følger efter. Kirkefolk og ikke kirkefolk er heldigvis smukt på banen med hjælp til de tapre folk i Ukraine. Midt i alt dette kan vi dog, som du skriver, rammes af usikkerhed og frygt. Man kunne spørge, hvad vores grundlæggende livsvilkår er i den henseende. Jesus ønsker ikke, at vi skal være uvidende. Det kan imidlertid være svært at vurdere sammenfaldet mellem Bibelen og nyhederne, omend Jesus opfordrer os dertil. Det er grundlæggende vigtigt at huske, at i bibelsk forstand er de sidste tider fra Jesu himmelfart til Jesu genkomst. Vi er i de sidste af de sidste tider. Alene det faktum, at vi ved så meget om Ruslands invasion af Ukraine, er et vigtigt nyere tegn, som Jesus talte om for 2.000 år siden: Kommunikationssamfundet! ”I skal HØRE om krigslarm og rygter om krig.”(Matt.24:6a) ”Og når I HØRER krigslarm og rygter om krig, så lad jer ikke skræmme. Det skal ske, men det er endnu ikke enden.”(Mk.13.7) Vi bombarderes med input fra hele verden på en række nyhedstjenester og sociale medier. Det er mere nyt, end vi måske gør os klart, når vi tager det bibelske og historiske 2000 års perspektiv på de sidste tider. Men alt det vi hører, skaber også let frygt. Vi kan lammes, så modet til det lille, vi kunne gøre, forsvinder i krigslarm og overvældende nyheder. Mange nyhedsformidlinger afsluttes med en vejrudsigt og ofte også info om den aktuelt meget nyligt erkendte klimakrise. Jesus taler faktisk også om både krige og klimakrise! ”For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme hungersnød. Dette er kun begyndelsen på veerne.”(Mk.13:8) Der har altid været krige, så det er svært at vurdere, men klimakrisen er ny. Jeg tolker, at ”jordskælv her og der” og ”hungersnød” er en flot beskrivelse af klimakrisens aftryk. Lad os i Kristuslivet med balance i væren og gøren med Helligånden være i tredje gear. Kristus er vores liv og klippe midt i en uundgåelig, urolig og hastigt forandrende tid. Det er derfor imponerende at læse om Bibelens mange profetier, der går i opfyldelse i vores tid. Helt grundlæggende kan vi spørge os selv: Hvorfor kan vi høre nyheder fra hele verden? Hvorfor kan vi måle jordskælv her og der? Hvorfor kan vi studere klimakrisens aftryk? Også her er Bibelen tydelig: ”Og du, Daniel skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men KUNDSKABEN skal blive stor.”(Dan.12:4) En tankevækkende præcis beskrivelse af de sidste af de sidste tider. Kundskaben i krigsførelse er i dag enorm, tænk bare på atomvåben, droner og præcisions-bombning. Kundskaben er enorm, når vi oplever, hvor hurtigt man kan skabe en Covid-19 vaccination. Vi kunne blive ved om kundskaben og vores videnssamfund. Vi skal se på ”veerne” og på figentræet (Israel). Jesus bruger billedet om veer og kommende tegn. Plukveer, regelmæssige veer, kraftige veer med korte mellemrum og fødselsveer. Der vil komme flere og tydeligere tegn. Du skriver om usikkerhed og frygt. Bibelen taler tydelig om, at vi ikke skal lade os skræmme, vi skal derimod trøste hinanden, være årvågne, bedende og ikke uvidende. Vi bygger, som du skriver, på klippen Kristus. Kristus har al magt i himlen og på jorden, han kan naturligvis ikke væltes. Vores navne er

Mine følelser fortæller mig, at jeg ikke er elsket Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. feb. 2022/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93187.mp3?cb=1645797565.mp3 Kære Poul Henning Jeg er bange for at blive forkastet og miste. Selvom jeg er vokset op med kærlige forældre, i et stabilt og trygt hjem, har jeg ikke følt mig elsket. I mit voksne liv prøver jeg at erstatte den manglende kærlighed som barn med andre sociale relationer, men jeg har svært ved at tage imod kærlighed, og jeg knytter mig ikke til mennesker. Det påvirker også min tro, jeg bruger ikke tid med Gud, da jeg frygter, at Gud ikke vil svare mig. Med min forstand ved jeg, at jeg er elsket af Gud, og af de mennesker der et tæt på mig, men mine følelser siger noget andet. Mvh den søgende   Kære ven Tak for dit meget vigtige skriv. Verden er fyldt med mennesker, der kæmper for at blive elsket. Mange mennesker er dybest set bange for at stå ved og være sig selv i selskab med andre, fordi de, oftest ubevidst, tror, at de er nødt til at leve op til en tilpasset udgave af sig selv for at være værd at elske. Der er lavet store undersøgelser også af kristne. Det viser sig for de fleste mennesker, at det sværeste er helt dybt og grundlæggende at modtage Guds kærlighed. Vi er derfor alle på en dybere og dybere kærlighedsrejse. Dine forældre og alle andre maler mest med det kærlighedssprog, der ligger dybest. De fem kærlighedssprog er beskrevet i en populær bog, her nævnes de som: Gaver, tjenester, tid, fysisk berøring og anerkendende ord. Vi maler alle primært med et til to kærlighedssprog. Du er vokset op i et stabilt og kærligt hjem, men det udelukker imidlertid ikke, at du kan føle mangel på fx både knus og klem, tid og anerkendende ord. Ingen kan give noget videre, de ikke selv har modtaget. Følelser kan komme og gå, de kan være som ustyrlige små curlingbørn, der forlanger det umulige. Dit fokus på sådanne følelser vil derfor oftest ende med skuffelse og følelsen af svigt. Svære følelser kan opfattes som signalflag, der viser, at noget er galt. Løsningen er ikke et signalflag, men løsningen er intimitet med Gud. Ingen ønsker mere end Gud, at din tilknytning til Ham og andre mennesker må vokse. Det smukkeste og største er, hvis vi i Kristus kan fornemme, hvilket kærlighedssprog der passer bedst i en given situation med et givent menneske. Det tager tid at lære, og en bønnerelation fra nu til nu er her helt afgørende, så hermed en opmuntring til at træne. Da du længes efter kærlighed, må du først på et dybere niveau end hidtil ind i den agape-relation med Kristus, hvor alle fejl og mangler er navlet til korset. En bønnerelation er helt afgørende. Da du længes efter kærlighed, må du først på et dybere niveau end hidtil ind i den agape-relation med Kristus, hvor alle fejl og mangler er naglet til korset. Ved korsets fod fyldes du kun med Ham. Du er højt elsket og unik, lige som du er. Jesu syn på dig, må blive dit syn på dig. Rækkefølgen, for den gode ”medicin”, er: 1. Lad signalflagene – følelserne – kalde dig ind i en overgivelse og dyb kærlighedsrelation til Kristus og her en tro på og tilegnelse af Guds ord. Her har Gud allerede talt til dig. Det er den store sandhed, den lille sandhed er din erfaring igennem årene. 2. En vilje der vælger, det Gud har designet dig til. 3. Træn de fem kærlighedssprog. 4. En Helligåndsstyret brug af din fornuft og villighed til at tjene i praksis. 5. Herefter vil der før eller siden følge en frugt med gode følelser til både Gud og mennesker. Din passion for Gud og mennesker vokser. Efter 3 måneders ”medicin” vil du se tilbage. Du er nu et andet sted med nye oplevelser og mere positive erfaringer. Når Gud elsker hele dig med hele din pakke af tanker, handlinger, erfaringer, gamle mønstre og overbevisninger, må du gøre det samme. Sand kærlighed er ubetinget kærlighed til hele pakken. Du skal ikke reddes af noget derude, men af Ham der bor derinde. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan får jeg min glade mand tilbage? Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. feb. 2022/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93186.mp3?cb=1645797572.mp3 Kære Poul Henning Jeg skriver til dig, fordi jeg håber, at du på en eller anden måde kan hjælpe os. Sagen er den, at min mand har været alvorlig syg nu i flere måneder, og han har efterhånden mistet livsgnisten helt. Det, at han ikke har kunnet passe det arbejde, han brænder for – først på grund af Corona, som sendte os alle hjem – og derefter at blive alvorlig syg har gjort, at han er gået helt i stå. Han har altid været et livstykke og en humørspreder, men det har nu helt forladt ham. Det er ikke underligt, hvis han formentlig har fået en depression efter de store tab, han har lidt, og derfor har brug for hjælp. Den langvarige sygdomsperiode har virkelig slidt på os begge. Det er hårdt at stå på sidelinjen og se på. Han sover meget, men spiser og drikker meget lidt og viser ingen interesse for ting, som før har interesseret ham meget. Han orker hverken at læse eller tage stilling til noget som helst. Har du et forslag til, hvordan han kan få hjælp og blive den glade karismatiske mand, som han var før sygdommen? Hilsen Den fortvivlede kone Kære jer Tak at du skriver. Vi aftalte jo ekstraordinært et besøg. Tak for gæstfrihed. Din mand var sandelig meget afkræftet, trist, træt og opgivende. Det lykkes dog at få en uddybende samtale, hvor det stod klart, at din mand havde fået en moderat til svær depression uden psykotiske symptomer. Langvarig belastning med tab af nær ven, Covid-19 og somatisk sygdom havde stået på så længe, at psyken ikke længere kunne kompensere. Faktisk var alle tre depressions kernesymptomer til stede. Din mand var både: 1. Meget trist, opgivende og præget af håbløshedsfølelse 2. Absolut uden energi og umådelig træt 3. Helt uden lyst til hans normale aktiviteter med have, bibel mv. Dertil kom, at han var 1. Kognitivt påvirket med nedsat læseevne og generelt nedsat koncentrations formåen 2. Grådlabil 3. Søvnen var svært påvirket, både når det gjaldt at falde i søvn og sove igennem 4. Det var tæt på selvmordstanker, eller i hvert fald et ønske om nu at komme hjem til Gud 5. Selvbebrejdelser 6. Dog ingen angst 7. Vægttab på 15 kg de sidste få måneder 8. Somatiske symptomer fra maveregion 9. Næsten ingen appetit Noget af din mands liv ligger i dine hænder. Tak at du tog ansvar, når nu din mand ikke kunne. Jeg fik tjekket Interaktionsdatabasen. Den nye medicin der skulle til, ville ikke give problemer i forhold til den vanlige medicin, din mand får. Da vi som læger prøver at undgå at ind over hinandens felter, valgte jeg ikke at udskrive medicin. Vi aftalte, at I gik til læge med mit skriv dagen efter. Det var meget vigtigt, at din mand hurtigt kom i gang med medicin. Jeg kan forstå på jer, at jeres egen læge fulgte mit forslag. Medicinen virker ikke på lette depressioner, men netop på moderat til svære depressioner. Senere kan samtaleterapi komme på tale. Det er hårdt også at være pårørende. Noget af din mands liv ligger i dine hænder. Tak at du tog ansvar, når nu din mand ikke kunne. Jeg har bedt for jer en del gange og vil opmuntre jer med ordene fra Salme 30:12-13: ”Du forvandlede min klage til dans, du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde. Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.” Vær ved godt mod. Din mands forår er på vej! Med ønsket om alt godt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan bekæmper jeg PTSD-flashback? Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. feb. 2022/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92980.mp3?cb=1644587711.mp3 ”Som et lyn fra en klar himmel, oplevede jeg et stort PTSD-flashback.” Kære Poul Henning Jeg er født på ny. Jeg ved ikke, om du måske kan hjælpe mig med at afklare nogle spørgsmål om PTSD. Jeg er vokset op i et hjem med misbrug og omsorgssvigt. Jeg oplevede mange voldsomme ting, som påvirkede min tillid til mennesker og som trak nogle dybe spor gennem min barndom. Jeg oplevede mig meget forkert, udviklede et meget lavt selvværd, blev fyldt af mistillid til mine omgivelser og søgte anerkendelse hvor jeg kunne få den. Jeg kom i dårligt selskab og den negative spiral fortsatte med alkohol, piller, stoffer og kærester, de var ikke særligt omsorgsfulde. På et tidspunkt blev jeg afhængig af hårde stoffer og prostituerede mig selv gennem flere år. Jeg blev udsat for et mordforsøg og blev placeret på et krisecenter. På krisecentret blev jeg stoffri. Her havde jeg samtaler med en psykolog, han gav mig diagnosen PTSD. Der gik yderligere nogle år med misbrug, prostitution og mere turbulens, indtil jeg mødte nogle mennesker, som fortalte mig om Jesus. Jeg lærte, at han havde betalt prisen for min frihed, og at jeg derfor kunne få et helt nyt liv gennem troen på ham. Der gik endnu et år, hvor mit liv blev værre og værre, indtil jeg endelig indså, at jeg var nødt til at ændre mit liv. Jesus var svaret. Jeg kom i misbrugsbehandling og fik i løbet af en årrække styr på mange aspekter af mit liv. Jeg blev gift, fik børn, uddannelse, job og levede på mange måder et helt ”normalt” liv, med de op- og nedture, der nu engang er med den baggrund. Jeg mærkede egentlig ikke så meget til min PTSD, selvom der er mange små markører, som jeg har lært at leve med. Jeg har få flashbacks og har udviklet en søvnrutine, hvor jeg mindsker muligheden for mareridt. PTSD’en er dog ikke til helt til at undgå, og for nylig oplevede jeg, som et lyn fra en klar himmel, et stort PTSD-flashback. Både lugte, lyde, følelsen af skræk og selve oplevelsen stod lige så skarpt, som den dag jeg oplevede det. Mit flashback blev ved mig i flere dage, og jeg blev nærmest oversvømmet af oplevelsen. Det påvirkede mig meget, at jeg tilsyneladende manglede handleredskaber, for uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke få det under kontrol, før det klingede af og ebbede ud. Jeg mener ellers selv, at jeg er god til at håndtere det i hverdagen, så denne oplevelse kom virkelig bag på mig. Heldigvis har jeg nogle omsorgsfulde, kærlige og rummelige mennesker omkring mig, som jeg kan tale med, så jeg er ved at få episoden ned på et plan, hvor jeg kan håndtere det. Jeg er frelst af nåde ved troen på ham, og jeg ved, at Jesus har båret min PTSD på korset. Jeg mener bestemt heller ikke, at jeg selv ”holder fast” i PTDS’en eller i traumerne. Derfor undrer det mig meget, at det ikke bliver liggende ”ved korsets fod”, ligesom alle de andre ting, jeg har lagt dér. Jeg håber, du kan svare mig på, hvorfor jeg stadig døjer med det så mange år efter? Og hvordan det kan komme så kraftigt og som lyn fra en klar himmel – efter flere år med få følger? Jeg vil ikke gå og være bange for at blive opslugt af et nyt flashback, men kan godt mærke, at jeg har svært ved at acceptere, hvis det er noget, som skal til at fylde mit liv, mere end det allerede gør på nuværende tidspunkt, hvor jeg egentlig har oplevet, at det har fyldt så lidt som muligt. Jeg håber, du kan fortælle mig noget om, hvorfor det bliver ved med at komme tilbage, og hvad jeg kan gøre ved det. Hilsen herfra Kristus er overskriften. PTSD er en bisætning Kære ven Du fortjener en kolossal opmuntring. Du er et forbillede i åbenhed og ærlighed. Du bringer håb til mange med det, du skriver. Tænk, hvor langt du er nået i dit liv, takket være Guds nåde og din modtagelse heraf. Dit liv vidner om, hvad Gud formår. Pragtfuldt! Jeg tænker, at du går midt på Guds vej. Retningen er rigtig. Du har grebet evangeliets kraft. Du har modtaget, at du ikke er defineret af din fortid, opvækst, tidligere misbrug og sygdommen PTSD. Du har endda ved Guds nåde formået at være i og håndtere et uventet langvarigt flashback. Med dit skriv bliver vi alle stille. Hvad definerer os? Du ønsker flere redskaber og en forklaring. Hverken åndeligt eller menneskeligt har jeg en god forklaring på, hvorfor dit flashback er dukket så voldsomt op. Det langvarige anfald er usædvanligt, men dog velbeskrevet i litteraturen. Det massive kontroltab og de mange symptomer er en ganske forfærdelig oplevelse. I vores samtale talte du om tryghed i Guds faderfavn og dette, at vi er på vej mod himlen. Guds faderfavn bar dig igennem, du væltede ikke. Når vi defineres af traumer, svær opvækst, sygdom eller tidligere misbrug, bliver svære bisætninger let til overskrifter på vores liv. Men vi er ikke vores sygdom, traume eller svære fortid. Vi har alle en historie, der kan komme til at fylde forkert. Tryghed i Gud og i dit liv er helt afgørende, og det har du smukt modtaget. Vi er alle defineret, før verdens grundvold blev lagt. Læs og bliv stille. ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.” (Ef.1:3-4) Du er udvalgt og velsignet med al himlens åndelige velsignelse, til trods for de overgreb, du har været udsat for. Du må fra nu til nu meditere over din stilling i Kristus. Kristus er overskriften i dit liv. PTSD er en bisætning. Skyld, skam, vrede og angst er almindelige følelser,

Eksmisbruger: Jeg er træt af kontrol og mistillid Brevkasse Af Poul Henning Krog 28. jan. 2022/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92763.mp3?cb=1643383019.mp3 – Det er ydmygende, når andre svarer for mig: ”Vi drikker ikke alkohol,” skriver en person, der for ti år siden holdt op med at drikke efter flere år med et stort alkoholforbrug. Kære Lægepræst. Jeg er et af de mennesker, som har haft et stort alkoholforbrug i mange år. Jeg troede ikke, det var muligt at holde op med at drikke. Hver gang jeg forsøgte og også blev ædru, oplevede jeg stor kontrol fra mine nærmeste. I sidste ende kunne jeg derfor lige så godt drikke videre, for al den kontrol kunne jeg ikke magte. Dog lykkedes det efter mange år og mange forsøg. Men der er en ting, der stadig plager mig, og det er, at kontrollen og mistanken stadig følger mig, specielt når vi er i byen, og der bliver serveret alkohol. Jeg får selv spørgsmålet: ”Og hvad kunne du så tænke dig at drikke?” Jeg oplever stadigvæk, at jeg ikke kan nå at svare, før en anden har gjort det for mig. ”Vi drikker ikke”, lyder det. Det er meget generende og ydmygende at føle sig under den slags formynderi, specielt når jeg nu har været ædruelig i 10 år. Har du et godt råd til mig, så jeg kan slippe for den ydmygende oplevelse?   Kære ven Det er vidunderligt at høre, at du kom ud af dit alkoholmisbrug for 10 år siden. Du kender til de mange virkeligheder. Alkohol er som bekendt et organisk opløsningsstof der ødelægger organer, hjerne og helbredet generelt med nedsat levealder til følge. Det påvirker parforhold, børns opvækst, familie og relationer, personlig udvikling, arbejdsevne og økonomi. Derfor skal alle sejl sættes ind for at forhindre misbrug. Desværre er det et kæmpeproblem i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark drikker 860.000 mere, end de anbefalede grænser. Der er 565.000 mennesker, der drikker så meget, så helbredet tager skade. Der er 140.000 mennesker som er alkoholafhængige. Tegn på afhængighed Hvis man har haft mindst 3 ud af følgende 6 symptomer indenfor det seneste år, er der tegn på alkoholafhængighed: En stærk trang (”craving”) til at drikke Nedsat evne til at styre, hvor meget man drikker (kontroltab) Abstinenssymptomer, når man holder op med at drikker, eller man drikker igen for at fjerne eller undgå abstinenser Der skal mere og mere alkohol til for at man bliver beruset (tolerans) Alkohol spiller en større og større rolle mht. prioritering og tidsforbrug Selv om man ved, at det er skadeligt, bliver man ved med at drikke Du nævner det med kontrol, her er ordet kontroltab nævnt som en af de 6 symptomer. Viljen til et alkoholophør må naturligvis komme indefra i den enkelte person. I perioden indtil frihed fra misbrug er omgivelserne forståeligt nok bekymrede. Tillidsbroen er formentlig blevet brudt ned gentagne gange. De kommer ofte til at reagere med kontrol. Forbud og kontrol udløser desværre let tanken: Det skal de ikke bestemme! Kontrol virker modsat, som du beskriver. Du nævner en naturlig følelse af formynderi og ydmygelse. Alle skal leve i Guds nye nåde hver dag og derfor ikke være styret af fortiden. Alligevel kan der nogle gange være hensyn at tage til gamle temaer, svagheder og skrøbeligheder. I en samtale skulle man være stille for Jesu individuelle tilgang med nåde og sandhed. Generaliseringer duer ikke. Misforståede hensyn? Jeg er nysgerrig på spørgsmålet til dig: ”Er der intet, der påvirker dig i dette felt? Jeg tænker her på omgivelsernes gamle temaer, drikkevaner- og kultur. Romerbrevet kap.14 er værd at nærstudere i dette spørgsmål, det tydeliggøres her, at vi ikke skal dømme, men vi skal heller ikke bringe vores broder til at snuble eller falde. Det lyder som om, at du er træt og frustreret af omgivelser, der dømmer, og omgivelserne tager misforståede hensyn, fordi de er bange for, at du skal snuble eller falde. At det fortsat efter 10 år er et tema, bør føre til en befriende samtale med en person, I har tillid til. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg har stress og må sige nej til mange ting Brevkasse Af Poul Henning Krog 28. jan. 2022/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92762.mp3?cb=1643383025.mp3 Jeg har fået tildelt en seniorpension. Det har givet mig meget ro i mit indre. Jeg synes dog fortsat, at det er svært, med de ting jeg må sige nej til. Jeg er helt ned på et par gode timer hver dag. Kære Poul Henning Det har været svært for mig i de sidste tre år. Jeg havde et krævende arbejde, og begyndte at blive mere og mere syg. Jeg blev kaldt til samtale på mit arbejde, fordi jeg overskred de tilladte sygdomsperioder, selvom jeg kun var syg en enkelt dag. Arbejdspladsen var hjælpsom med at give mig bedre redskaber at arbejde med, men samtidig var det også svært at mærke, at kroppen ikke kunne følge med længere. Jeg fik så konstateret en kronisk sygdom. Den var baggrunden for min situation. Jeg forsøgte at køre videre med min hverdag, men begyndte at få stresssymptomer på grund af smerter og for lidt søvn. Jeg glemte ting og havde svært ved at koncentrere mig. Jeg kunne ikke overskue så meget mere og blev hurtigt træt. Efter en arbejdsdag var jeg helt udmattet. Jeg blev nødt til at melde fra den ene og det andet med kirke og venner. Til sidst blev jeg langtidssygemeldt. Da begyndte en svær rejse. Skulle jeg på førtidspension, fleksjob, ”Arnepension” eller seniorpension eller…? Det er faktisk hårdt, samtidig med at man er alene og syg at skulle forholde sig til så mange overvejelser og processer. Min stress blev forværret. Selvom jeg kom tættere på Jesus i denne periode, svingede jeg i mit følelsesliv og min tro. Nogle gange var jeg fuld af tillid og tro på, at Han nok skulle hjælpe mig, men andre gange var jeg helt overmandet at håbløshed og manglende overblik. Heldigvis oplevede jeg støtte fra nære venner i kirken. Aktuelt kæmper jeg stadigvæk med stresssymptomer, mange smerter og søvnløshed. Heldigvis har Gud været vidunderlig god og nådig; jeg har fået tildelt en seniorpension. Det har givet mig meget ro i mit indre. Jeg synes dog fortsat, at det er svært, med de ting jeg må sige nej til. Jeg er helt ned på et par gode timer hver dag. Det er mange processer, jeg gennemgår. Tror du, at mine stresssymptomer forsvinder? Har du nogle råd, når jeg skal forholde mig til tab efter tab? På forhånd tak. Kærlig hilsen En anonym   Kære ven Tak for samtaler i flere runder. Det glæder mig, at du har fundet så stor styrke i Jesus, og også er blevet støttet af fortrolige i kirken. Overgangsfaser er voldsomt svært. Det kræver faktisk meget energi at være syg i overgangsfaser. Der er så mange ting, man skal forholde sig til. Seniorpension er den helt rigtige løsning for dig. Tak til Gud. Tak også for et godt samfund. Jeg forstår, at sagsbehandlere og læger har været til stor velsignelse og hjælp for dig. Det er afgørende, at økonomien og fremtidsplanen er faldet på plads. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det store ord ’accept’ tager tid at få landet i dit indre. En overgangsfase fra fuldtidsarbejde til nu at skulle erkende, at dine gode timer er nede på blot 2 timer pr dag, det er hårdt. Smerter, søvnløshed, nedsat koncentrationsevne, hurtig udtrætning, humørsvingninger – jamen altså. Det er ikke let. Det er imponerende, at du midt i alt dette har kunnet arbejde så seriøst med min bog PsykiaTro. Nogle af kapitlerne om stress, accept, lidelse og tab kan jo genlæses. Jeg tror og ved, at du vil få det bedre, men det er klogt, er du nu blevet mere forsigtig med at sige ja til mange opgaver i kirken. Det er vigtigt, at du kun gør det, Gud beder dig om. Vi skal ikke være menneske-, præstations- eller behovsstyrede, men Helligåndsstyrede. Glæden i Herren er vores styrke. Du ønskes alt godt herfra. Kærlig hilsen Poul Henning Del