Poul Henning Krog

poul_logo_200

Hvordan takler vi det onde?

Hej Poul Henning

At læse Jesu bjergprædiken skaber et dilemma i mig, nu hvor krigen kommer så tæt på, og jeg kan blive fyldt af frygt. Bjergprædikenen begynder med saligprisningerne, som er en stor trøst til de fattige, til dem der sørger, de der stifter fred og til de forfulgte. At vi skal være lys og salt i verden og gøre gode gerninger.

At vi skal give, hjælpe og velsigne andre. Jesus lærer os at elske og forlige os med vor næste og at bede. Jesus fortsætter med at sige, at vi ikke skal samle os skatte på jorden, og at vi ikke skal bekymre os. At hvis vi søger Guds rige først, så vil han sørge for vores behov. Hvis vi gør, hvad han siger, bygger vi vores hus på klippegrund, og så vil vi kunne klare selv den værste storm. Det er fantastisk!

Jesus siger endvidere, at ”I må ikke sætte jer til modværge, mod den der vil jer noget ondt”. Hvordan forholder jeg mig som kristen til det? Er det ikke netop godt, at ukrainerne sætter sig til modværge? Skal de ikke beskytte deres familie og deres børn mod at vokse op i et diktatur?

Hvad nu hvis det var mig, der stod i den situation? Jesus siger også: ”Elsk jeres fjender!”. Min kone beder om, at Gud må tage livet af Putin, har vi lov at bede om det? Det er jo Putin, der skaber krig og ufred, og hvis han blev fjernet, ville krigen formentlig stoppe.
Hvis vi kan opleve frygt, hvad så med dem, der er i krigens rædsler eller må flygte? Og hvad bliver det næste i en usikker verden. Er vi i de sidste tider?

Mvh en anonym

Vi bygger på klippen uanset livsvilkår

Kære ven


Tak for dit dybe teologiske og varme skriv. Ja, det er mange betragtninger og etiske spørgsmål, du rejser i vores urolige tid. Som ung blev jeg militærnægter, andre kom ind til civilforsvaret eller i hæren. Jeg tænker, at Bibelen åbner op for alle mulighederne. Paulus taler også om Guds indsættelse af en øvrighed og her brug af sværd.

Det må blive et personligt valg i tro og bøn. Jeg bad i søndags til gudstjenesten om, at Putin måtte få et møde med Jesus. Din kone beder om, at Putin skal dø. Det er en tiltalende tanke at fjerne en magtfuld tyran. Der er plads til forskellige syn og bønner.

Verdenssamfundet har slået til mod Putin med en historisk set overraskende styrke. Tyskland har rejst sig fra 2.verdenskrigs skygger og vil nu bruge 2% af deres BNP til forsvarsstyrker. Danmark og flere andre lande i NATO følger efter. Kirkefolk og ikke kirkefolk er heldigvis smukt på banen med hjælp til de tapre folk i Ukraine. Midt i alt dette kan vi dog, som du skriver, rammes af usikkerhed og frygt.


Man kunne spørge, hvad vores grundlæggende livsvilkår er i den henseende. Jesus ønsker ikke, at vi skal være uvidende. Det kan imidlertid være svært at vurdere sammenfaldet mellem Bibelen og nyhederne, omend Jesus opfordrer os dertil. Det er grundlæggende vigtigt at huske, at i bibelsk forstand er de sidste tider fra Jesu himmelfart til Jesu genkomst. Vi er i de sidste af de sidste tider.

Alene det faktum, at vi ved så meget om Ruslands invasion af Ukraine, er et vigtigt nyere tegn, som Jesus talte om for 2.000 år siden: Kommunikationssamfundet!

”I skal HØRE om krigslarm og rygter om krig.”(Matt.24:6a)

”Og når I HØRER krigslarm og rygter om krig, så lad jer ikke skræmme. Det skal ske, men det er endnu ikke enden.”(Mk.13.7)


Vi bombarderes med input fra hele verden på en række nyhedstjenester og sociale medier. Det er mere nyt, end vi måske gør os klart, når vi tager det bibelske og historiske 2000 års perspektiv på de sidste tider. Men alt det vi hører, skaber også let frygt. Vi kan lammes, så modet til det lille, vi kunne gøre, forsvinder i krigslarm og overvældende nyheder. Mange nyhedsformidlinger afsluttes med en vejrudsigt og ofte også info om den aktuelt meget nyligt erkendte klimakrise.

Jesus taler faktisk også om både krige og klimakrise! ”For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme hungersnød. Dette er kun begyndelsen på veerne.”(Mk.13:8)

Der har altid været krige, så det er svært at vurdere, men klimakrisen er ny. Jeg tolker, at ”jordskælv her og der” og ”hungersnød” er en flot beskrivelse af klimakrisens aftryk.

Lad os i Kristuslivet med balance i væren og gøren med Helligånden være i tredje gear. Kristus er vores liv og klippe midt i en uundgåelig, urolig og hastigt forandrende tid.

Det er derfor imponerende at læse om Bibelens mange profetier, der går i opfyldelse i vores tid. Helt grundlæggende kan vi spørge os selv: Hvorfor kan vi høre nyheder fra hele verden? Hvorfor kan vi måle jordskælv her og der? Hvorfor kan vi studere klimakrisens aftryk?

Også her er Bibelen tydelig: ”Og du, Daniel skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men KUNDSKABEN skal blive stor.”(Dan.12:4)

En tankevækkende præcis beskrivelse af de sidste af de sidste tider. Kundskaben i krigsførelse er i dag enorm, tænk bare på atomvåben, droner og præcisions-bombning. Kundskaben er enorm, når vi oplever, hvor hurtigt man kan skabe en Covid-19 vaccination.
Vi kunne blive ved om kundskaben og vores videnssamfund.

Vi skal se på ”veerne” og på figentræet (Israel). Jesus bruger billedet om veer og kommende tegn. Plukveer, regelmæssige veer, kraftige veer med korte mellemrum og fødselsveer. Der vil komme flere og tydeligere tegn.

Du skriver om usikkerhed og frygt. Bibelen taler tydelig om, at vi ikke skal lade os skræmme, vi skal derimod trøste hinanden, være årvågne, bedende og ikke uvidende. Vi bygger, som du skriver, på klippen Kristus. Kristus har al magt i himlen og på jorden, han kan naturligvis ikke væltes.

Vores navne er indskrevet i livets bog, men tider og timer er vi ikke herre over. Den første menighed var mere himmelvendt, de accepterede mere grundlæggende, end vi typisk gør, at livets vilkår for nogen var stor usikkerhed og martyrdød. På Jesu tid blev mange kristne forfulgt, det sker endnu mere i dag. At hver syvende kristen er forfulgt, i alt 360 millioner, er et skræmmende stort tal og endnu et tegn på de sidste af de sidste tider.

”Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.”(Matt.5:10) Desværre er der mange både nu med Ukraine og i kirkehistorien, der har lidt en unaturlig død på grund af krige og forfølgelser. Vi, tiderne og bestemte områder er altså underlagt visse livsvilkår.

Hvad skal vi da bede om? Ja, midt i en tid med en lovløs magtfuld tyran som Putin, råber vi til Gud om fred, trøst til de ramte, visdom til vores øvrighed samt hjælpsomme involverende mennesker fyldt med tro og kærlighed.

Billedet er stort, vi må derfor som Guds menighed bevare vores hovedfokus, forstå vores livsvilkår og ikke ende i lammende frygt. For midt i al urolighed sendes Guds menighed og Helligånden ud som ”tjeneren” for at forkynde evangeliet i hele verden til alle etniske grupper, før enden kommer.

Lige nu kommer en del af verden – ukrainerne til os. Her er lignelsen om det store festmåltid fra Luk.14.15-24 værd at studere. Passionen, intensiteten og en stærk fokusering er i de sidste tider stigende og kan beskrives med tre gear. Første gear: ”Kom, nu er alt rede!”. Andet gear: ”Gå straks ud .. og hent!” og tredje gear: ”Gå ud….og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt!”

Lad os i Kristuslivet med balance i væren og gøren med Helligånden være i tredje gear. Kristus er vores liv og klippe midt i en uundgåelig, urolig og hastigt forandrende tid.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top