Poul Henning Krog

Sker der også mirakler i Danmark?

Sker der også mirakler i Danmark? Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. mar. 2021/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88564.mp3?cb=1617192071.mp3 – Det kristne fællesskab kan ikke blomstre, når vi aldrig er sammen. Vi oplever heller ikke så mange mirakler i Danmark, som vi hører om fra andre steder i verden, skriver Kim. Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg er skuffet over både Gud, mig selv og andre. Jeg kan ikke forstå, at der ikke sker mere i vores kirkelandskab i Danmark. Vi hører om utallige skarer af mennesker i bl.a. Afrika og Brasilien, der bliver mirakuløst helbredt ved Guds kraft. Hvorfor oplever vi ikke mere i Danmark? Det med kirkegangen er også en udfordring, for hvordan skal det stærke kristne fællesskab blomstre, hvis vi aldrig er sammen. Jeg beder til Gud, men bliver også nogle gange skuffet. Nogle af mine venner har parkeret Gud, fordi de har oplevet enkelte kristne som dårlige forbilleder. De giver også Gud skylden for al verdens fattigdom, nød og naturkatastrofer. De stiller spørgsmålstegn ved Gud og Guds godhed. Det er hårdt at høre på, samtidig med at mit drømmebillede af en kirke lader vente på sig. Tak for gode råd og hjælp til den frustrerede. Kærlig hilsen Kim   Kære Kim Jeg forstår dig så godt. Livet er naturligvis for kort til at være styret af dårlige kristne eksempler, inklusiv os selv ind imellem. Du må sige til dine venner, at budskabet er verdens bedste, selvom mennesker begår fejl. Kristus er opstået Kristus er opstået fra de døde, alle andre religionsstiftere er døde. Vi mennesker kan så lidt, men Gud er vores redning. Heldigvis har vores land i århundreder været gennemsyret af den kristne kultur. Troen på Gud i Danmark er til stede for mange, om end vi ikke ser det så meget i kirkegangen. Vores samfund tager det som en selvfølge at elske vores næste og derfor hjælpe mennesker i nød, faktisk langt mere end fx USA, som vi ellers typisk kalder ”Gods country”. Det glæder mig også, at troen på Gud dog har fundet vej til 2,2 milliarder mennesker i dag. Skuffelser opstår, når vores forventninger ikke indfries. Kirken har så meget skønt fællesskab og Guds rige at give, både til den lykkelige og den ulykkelige. Kristus fjerner vores egoisme på korset og giver derved mulighed for at elske med Guds kærlighed; netop således, indefra forvandlet, forhindres verdens fattigdom, nød og naturkatastrofer. Bibelen er fyldt med tegn og undere. Jesus kan alt. Det er derfor ikke så sært, at vi let får vores ønsker og forventninger skruet højt op. Vi er mange, der drømmer om, at Guds rige skal blive mere synligt, også for dem, der ikke så tit går i kirke. Kom, Hellige Ånd Jeg citerer 16 bønner i min sidste bog PsykiaTro. Den ene bøn er skrevet af den svenske biskop Bo Giertz (1905-1998), jeg tilslutter mig helt denne bøn: Herre, Hellige Ånd, kom til din kirke. Du ved det, Herre: en kirke uden ånd er en forsmædelse mod Gud, et vidne imod sandheden. Men en åndsfyldt kirke er en sandhedens søjle, en livets kilde og en tilflugt for alle overbebyrdede og ulykkelige. Kom til din kirke, og før hende ind i det liv. Lad det budskab, som du lagde i apostlenes munde lyde med samme kraft i dag. Lad alle hjerter brænde med samme kærlighed, som du tændte blandt dine første vidner, så vi vokser til en søskendeskare, som alle med deres gerninger vidner om din magt. Gør vores nadver så fyldt med glæde og himmelsk lys, at hver og en må kende, at det er Kristus, som er iblandt os. Og lad vores bønner tændes og brænde, klart og trofast, dag efter dag som ilden på alteret i templet. Kom, Hellige Ånd, fra det høje. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Sker der også mirakler i Danmark? Read More »

Hvordan tackler jeg bedst mit stress?

Hvordan tackler jeg bedst mit stress? Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. mar. 2021/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88371.mp3?cb=1618472517.mp3 Kære Poul Henning Jeg er lige ved at gå ned med stress. Jeg har i et år været arbejdsmiljørepræsentant på vores arbejdsplads. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på sikkerhed, sundhed og sikre et godt arbejdsmiljø. Flere at mine kollegaer er allerede gået ned med stress. Jeg har været nødt til løbende at skulle sige nogle ubehagelige ting til min meget forsigtige leder. Det har slidt på os begge. I sidste uge valgte hun at trække sig som leder, hun kommer ikke tilbage. Hun har efter to år indset, at hun ikke er leder. I de to år hun har været leder, er der mange af mine markante kollegaer, der har lagt pres på mig. Der er i krogene sagt mange voldsomme ting. Jeg er bekymret for, at den kommende leder også kommer til kort. Jeg føler, at jeg er nødt til at tale med mine kollager herom, om end det presser mig, særlig når jeg selv er ved at gå ned med stress. Jeg har fået rådgivning fra en coach om vejtrækningsøvelser og visualisering, hvilket jeg som kristen har det noget stramt med. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen Børge   Kære Børge Et godt arbejdsmiljø, også psykisk, er rigtig vigtigt. Du er sej. Der er ingen tvivl om, at Gud har hjulpet dig mange gange. Din krop er begyndt at ’råbe’ op, den lyver ikke. Vi må alle være gode forvaltere også af vores krop. Du har været i et stormvejr ganske længe. Det er naturligt, at det slider. Vi har alle vores grænser. Jeg forstår dit ønske om at skåne den kommende leder. Jeg vil dog klart foreslå, at du taler med din overordnede leder om medarbejderkulturen. Du skal ikke tale med dine kollegaer om dette. Du har haft rigeligt at slås med, så det er fint, at du giver lederopgaven videre til rette sted, og godt, at du har takket nej til posten fremadrettet som AMP. Det er dejligt at høre, at du netop har anskaffet min bog PsykiaTro. Jeg vil her anbefale særligt kapitel tre, som arbejder med begrebet stress. Jeg nævner mange gode redskaber, motion, bøn, naturoplevelser, beroligende dufte, kugledyne, Mandala malerbøger, kropscanning m.v. Motion, bøn, naturoplevelser, beroligende dufte, kugledyne, vejrtrækningsøvelser, kropscanning m.v. er gode redskaber i bearbejdningen af stress. Der er intet galt med visualisering og vejrtrækningsøvelser. Psykologien har fundet ud af, at det hjælper at tænke og se noget godt for sit indre blik. Det har vi kristne praktiseret i årtusinder. At visualisere Jesus i bøn og bede til ham er lægedom. Munkene brugte også både visualisering og åndedrætsøvelser. Åndedrætsøvelser kan hjælpe os med at komme i kontakt med vores krop og minimerer indirekte tankemylder. Træk vejret dybt og langsomt ind, hold det og ånd langsomt ud igen med en rytme på kun 6 vejrtrækninger pr. minut i 5-10 minutter, du vil hurtigt mærke, at det dæmper bekymringstanker og tankemylder. De kommende måneder må du tilse, at du ved at bruge de nævnte redskaber sætter mere ind på din ”indre beholder” end du trækker ud. Jeg tror, at du ved rettidig omhu nu kan forhindre en egentlig sygemelding. ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”(Fil.4.13) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan tackler jeg bedst mit stress? Read More »

Vi oplever ikke bønnesvar

Vi oplever ikke bønnesvar Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. mar. 2021/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88370.mp3?cb=1618472528.mp3 Kære Poul Henning Vores firma er ramt ganske hårdt af Covid-19 situationen, vi er lukningstruet. Det er faldet sammen med sygdom, så min energi til en ekstra indsats har ikke været til stede. I vores parforhold er det også frustrerende nu at skulle vende hver krone. Vi oplever os på mange områder ganske magtesløse. Vores tro står sin prøve. Vi har talt med vores gode venner. Vi beder til Gud, men vi oplever ikke bønnesvar. Tak om du kan hjælpe os. Kærlig hilsen Hans Peter   Kære Hans Peter Tak for jeres oprigtighed. I er tydeligvis på en vandring igennem ’dødsskyggens dal’. Dalen varer ikke ved, og camping er forbudt. I den dal giver Gud os særlige livslektioner. Her serveres en livsvisdom, der går langt dybere end de lette måltider på de ’grønne græsgange’. I dalen oplever vi magtesløshed. Ordet magtesløs er et ord, vi møder i Bibelen. Det er interessant, at det græske ord astheneia i Heb. 4.14 oversættes med ordet skrøbelig og i 2. Kor.12.9 oversættes med magtesløshed. Astheneia betyder: Svaghed, magtesløshed, svækket, udmattet, skrøbelighed og tab af mental, fysisk og moralsk styrke, kraftløs i karakter og vilje. Det er menneskeligt, at vi vil undgå dalen, vi vil have det svage fjernet. Vi befinder os som udgangspunkt ikke godt i magtesløshed. Vi har svært ved kontroltab. Vi trimmer alt i kulturen, vi forsikrer til op over begge øre, men uanset dukker der udfordrende skrøbeligheder og omstændigheder op. Paulus fik særlige åbenbaringer, og Gud valgte at holde ham ydmyg, ved at en engel fra Satan skulle slå ham. Naturligt bad Paulus om, at Gud måtte fjerne dette fra hans liv. Svaret til Paulus lyder: ”Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede. ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. Jeg vil altså helst være stolt at min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” (2. Kor.12:8-10) Paulus fik altså lært ikke blot at overleve, men at være godt tilfreds i magtesløshed og vanskeligheder. Paulus, som der står i Filipperbrevet, fik lært at være tilfreds, om han havde lidt eller meget. Ved siden af Paulus er vi utrænede, det er de færreste, der har været i livsfare mange gange, lidt skibbrud tre gange, fået slag i massevis, blevet pisket tre gange og stenet en gang for blot at nævne et lille udpluk fra 2. Kor.11. Der forestår altså en læring her, også med et firma, der er lukningstruet, og skrøbeligheder i legemet, der titter frem. Gud vil ikke bare fikse vores problemer – han vil noget mere. Det kræver ”en 180 grader rundt forståelse”, idet det netop er i magtesløsheden, at Gud kan komme til. Den syge har brug for læge. Den prøvede råber på hjælp. Den stærke klarer sig selv. Hvor svært det end kan lyde, er Gud i gang med at forme noget meget smukt i dig og jer. Noget dybere. Noget, der ikke kan købes, men kun kan gives og modtages i bøn på vej op ad bakke i dalen. Gud ønsker først og fremmest, at vi har en stærk relation til Ham, dernæst ønsker han at velsigne vores liv. Guds tavshed og de tilsyneladende manglende bønnesvar er altså godt. Gud vil ikke bare fikse problemet. Han vil noget mere, noget nyt og bedre. I kan ikke se det lige nu, men det kommer I til. I skal fortsat med frihed og mod træde frem for nådens trone. Gud vil vise jer sin barmhjertighed, og I vil finde nåde til hjælp i rette tid, for det er i tro og udholdenhed, at vi arver det, Gud har lovet os. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi oplever ikke bønnesvar Read More »

Jeg kæmper med mine svage punkter

Jeg kæmper med mine svage punkter Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. feb. 2021/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88126.mp3?cb=1618473009.mp3 Kære Poul Henning Jeg kæmper med mine svage og skrøbelige punkter. De bryder ofte ud i lys lue, når jeg presses. Det kan være moralsk forkerte tilbøjeligheder, men det kan også være sårbarhed og svagheder. Det er hårdt for mig selv, men også belastende for mine omgivelser. Det kan blive til en negativ spiral, som river mere dårligdom med sig. Jeg kommer let ind i selvfordømmelse og ind imellem også urimelige verbale udbrud mod mine nærmeste. Jeg kan da føle, at jeg er forkert. Der kan gå flere dage, før jeg kommer op igen og genfinder den gode udgave af mig. Jeg prøver at undgå belastninger, men de hårde omstændighederne har det med at klumpe sig sammen. Tak om du har nogle råd ind i min situation. Kærlig hilsen Cirkeline   Kære Cirkeline Tak for ærlighed og oprigtighed. Tillykke – du er nået langt. Du kan både se og verbalisere dine udfordringer. Mange mennesker når kun til det niveau, at det er omstændighederne, samfundets eller andre menneskers skyld, at de har det dårligt. Vi mennesker er skrøbelige. Vi har svage sider. Vi er sårbare. Paulus nævner et eksempel i Efeserbrevet om at håndtere stærk vrede: ”bliver I vrede, så synd ikke”. Vrede i sig selv er en normal følelse og kan være berettiget, men vrede rummer risikoen for, at det går galt og ender i synd. Skrøbelighed og synd er ikke det samme. I frelsen fjerner Jesus vores synd. I helliggørelsen tager Jesus hånd om vores svagheder, tilbøjeligheder og skrøbeligheder. Skrøbelighed og synd er ikke det samme. I frelsen fjerner Jesus vores synd. I helliggørelsen tager Jesus hånd om vores svagheder, tilbøjeligheder og skrøbeligheder. På Jesu egen elegante pædagogiske vis opdrages vi til se og med Ham håndtere skrøbeligheder og tilbøjeligheder. Opdragelse er vidunderlig, for den medfører en varig frugt. Vi opdrages med det klare formål at få del i Jesu hellighed – at blive HEL og få mere og mere LIGHED med Ham, for det er det bedste for os og vores omgivelser. Vores egne skrøbeligheder skal omsluttes med stor kærlighed, visdom og agtpågivenhed, idet de på samme tid rummer et stort vækstpotentiale og en stor risiko. ”Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt. Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.”(Heb.12:11-14) Vi har brug for at råbe til Jesus om hjælp, for at Han vokser i os, og vi kommer ind i ”det lovede land”. ”Endnu før jeg fører dem ind i det land, jeg har lovet dem, kender jeg deres tilbøjeligheder, som de nu giver efter for.” (5. Mos. 31.21). Lige præcis i vores tilbøjeligheder, svagheder og skrøbeligheder fristes vi til at give efter eller give op. Det skrøbelige kan blive stærkt, for det vi kalder skrøbeligt, kan Han gøre stærkt. Vi har ikke tillid til vores egen formåen, men til Ham, i hvis hænder vi hviler fra nu til nu. ”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vores skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.”(Heb.4:15-16) Vær derfor ved kæmpegodt mod, Cirkeline. Vi må alle være tålmodige og nådige mod os selv og andre. Kristus elsker os så højt, at han ikke lader os blive, hvor vi er, men fører os dybere ind i livet med Ham. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med mine svage punkter Read More »

Min mand virker doven og trist

Min mand virker doven og trist Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. feb. 2021/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88124.mp3?cb=1618473019.mp3 Kære Poul Henning Jeg synes, at min mand er doven. Huset roder, opvasken er ikke taget, og middagen er ikke klar. Ting, der går i stykker, bliver ikke fornyet. Min mand har fri før mig, han kunne sagtens få styr på ganske meget, hvis han gad. Mine to-do-lister virker modsat på ham. Han kan tydeligvis bedre leve med rod, end jeg kan. Ofte ledsages hans dovenskab af tristhed. Han sidder bare og kigger ud i luften. Han forklarer mig, at det har været en krævende og svær arbejdsdag. Drømme har man mange af, men der er stort set ikke noget, der bliver til noget. Jeg roser ham, når han tager et initiativ, men det sker desværre ikke så tit. Det er efterhånden blevet et tema i vores parforhold. Min mand læser med. Tak om du kan hjælpe os videre. Kærlig hilsen Hanne   Kære Hanne Selvom vi skriver 2021, er det desværre en ret klassisk situation. Når begge er udearbejdende, burde det være en selvfølge, at de hjemlige opgaver fordeles ligeligt. Det lyder til, at jeres parforhold trænger til et frisk pust af kærlighed, forventningsafstemning og nydefinering af rollefordeling. Gamle mønstre trænger måske til et skub i siden. I kunne ryste posen og stille jer selv og hinanden følgende spørgsmål: 1. Hvilke opgaver er motiverende at udføre? 2. Hvilke hængepartier går jer mest på? 3. Hvordan motiveres I bedst? – er det netop ved at få en opgave tildelt eller ved selv at vælge en opgave? 4. Hvilke opgaver ville være mest oplagt at købe eller få hjælp til? 5. Hvordan finder I et godt kompromis i jeres fælles standard? 6. I er forskelligt udrustet, så hvordan finder I den bedste synergi? 7. Er der brug for at aflægge dårlige vaner? Jeres parforhold trænger til et frisk pust af kærlighed, forventningsafstemning og nydefinering af rollefordeling. I skal derfor sætte tid af til gode samtaler. At se det det samme billede, er helt afgørende for at fange de små irritationer, der ellers kan slide på kærlighedsrelationen. Det lyder som om, at din mand har brug for at dele sine frustrationer fra sit arbejde. I det du skriver, fremstår han mentalt træt efter arbejdsdagen. Måske mere træt, end du har opfattet. Det er naturligvis gensidigt, for også du har et udfordrende arbejde. Den gode dialog er oxygen for sjælen. Den gode samtale kan give liv og kraft til de første skridt, i de helt almindelige dagligdagsopgaver, som også er en vigtig del af livet. Fra et åndeligt perspektiv kommer velsignelsen ofte på følgende måde: Fællesskabet med Gud og hinanden giver kraft til en lille bevægelse, vi går i gang. Som ringe i vandet, kommer der efterfølgende flere og flere velsignelser, mens vi er i gang. Perspektivet ændres, rodet forsvinder, opgaverne løses, den indbyrdes synergi i opgaverne vokser, grobunden for de små irritationer neutraliseres, og glæden ved at tjene og være sammen genfindes. I finder sammen med Gud og hinanden en ny sang, ikke kun i gudstjenesten i kirken, men også i hverdagens trummerum. Da de tre disciple skulle våge med Jesus i Getsemane, faldt de i søvn til de tre chancer, de fik. Jesu bevægende ord sagt midt i Jesu egen oplevelse af svigt fra sine venner lød: ”Rejs jer, lad os gå”. Det kiksede, det bedrøvelige og de mistede muligheder skal ikke dyrkes. ”Get up, get over, get going” også i det praktiske felt derhjemme. Nyd dagen og fyld den med kærlighed og gode gerninger, for dagen i dag kommer ikke igen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand virker doven og trist Read More »

Min mand overdriver og pynter på historien

Min mand overdriver og pynter på historien Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. feb. 2021/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87925.mp3?cb=1618473603.mp3 Kære Poul Henning Jeg har gentagne gange over flere år påpeget overfor min mand, at han manipulerer og pynter på historien. Desværre slår han det bare hen. Han har svært ved at se det. Var der 70 til gudstjeneste, mente han, at der var knap 100. Kom der en ekstra regning, siger han, at den var på et par tusind kroner, men faktisk var den på 2800 kr. Til tider kan han fortie vigtige oplysninger overfor mig. Det gør mig usikker. Hvornår kan jeg stole på ham? Ønsker han at manipulere bevidst eller ubevidst? Andre gange er det måske bare sjusk. Hvorfor vil han pynte? Hvorfor kan han ikke bare sige det, som det er? Jeg er frustreret. Tak om du kan tale ind vores situation. Min mand læser med. Kærlig hilsen Marie   Kære jer Det er godt, at du Marie stiller skarpt. Det virker som om, at din mand har en meget dårlig vane med at overdrive. Tilsyneladende er det sket så ofte, at din mand ikke længere bemærker det. Naturligvis ønsker ingen af jer at lyve, eller puste noget op, som ikke er et problem. Når det er et problem for dig, er det en udfordring, der skal tages hånd om. Feedback er vejen frem. Den må komme fra dig og gerne også andre. Er der et tydeligt mønster med at pynte eller fortie, er det fremragende, at det kommer frem i lyset. Din mands troværdighed er på spil. Det er stort, at du Marie vil redde ham. Lys, sandhed og nåde er medicin til at bryde dette mønster. Prøv sammen at finde den dybere liggende årsag til, at din mand overdriver eller fortier ting for dig. Erkendelsen må komme først. Dernæst bekendelse af synden ind for Gud og dig. Derfra må det gå fremad. Måske to skridt frem og et tilbage i starten, men dårlige mønstre kan brydes i Jesu navn. At leve i lys og renhed bringer glæde. ”Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”(1Joh.1:6-9) Hvad den dybereliggende årsag til problemet er, kan være svært at sige. Det kan være en misforstået beskyttertrang, et grundlæggende mindreværd, et særligt ønske om, at alt skal se pænt ud, et ønske om at forvalte på en anderledes måde end dig, måske ligefrem en frygt for dig, et forsøg på at undgå potentielle konflikter, et ønske om magt …tja – kan I finde rodproblemet, er det naturligvis det bedste. Derved kan din mand nemlig sættes fri på en dybere måde, og sandsynligheden for et nyt og bedre mønster uden fortielse og små løgne øges kraftigt. Må Gud give jer stor nåde. Der er prisværdigt og forbilledligt, at I ikke bare siger pyt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand overdriver og pynter på historien Read More »

Jeg har tendens til at være negativ

Jeg har tendens til at være negativ Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. feb. 2021/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87924.mp3?cb=1618473613.mp3 Kære Poul Henning Jeg er blevet tiltagende klar over, at jeg har en tendens til at være negativ. Det kommer til udspil i min familie, i mit ægteskab og i min menighed. Er der fra bestemte personer kommet mange ikke så gode input, danner jeg ofte et fastlåst negativt billede af den person. Det er ofte personer, der ligner mig, som går mig på nerverne. Jeg bliver som regel bekræftet i, at jeg har ret. Det føles rart i nuet at få ret, men på den lange bane tager det negative mit eget humør og påvirker også mine omgivelser. Tak om du har nogle gode råd, der kan hjælpe mig fri. Kærlig hilsen Mona   Kære Mona Det er meget stort, at du er nået til den selverkendelse. Det negative er døde gerninger uden varig frugt, det brændes væk, når vi en dag står foran Kristus. Ubevidst kan vi søge efter noget bestemt for at få en bekræftelse på, at vi havde ret. Som regel, finder vi det, vi søger. Det lyder som om, at du bekræftes i en selvopfyldende profeti. Det er ikke tilfældigt at Jesus i en af lignelserne taler om bjælken og splinten. En bjælke og splint er af samme materiale. Vi spejler os selv i andre. Negative sider ved os selv kan opleves som negative sider ved andre. Lige præcis her kan det derfor opleves dobbelt negativt og irriterende, for det minder os om noget, vi selv kæmper med. Hvor sidder bjælken, og hvor sidder splinten? Ingen er kun negative. Det negative er farligt og kan dræbe sangfuglen i både dig og andre. Dannelse af de negative hjulspor i hjernen i forhold til familie, ægtefælle og menighed er opstået, ikke kun på grund af de andre, men netop også på grund af dig selv. Er det osten eller hullerne i osten, livet handler om? Vi bombarderes fra medierne med hullerne i osten. Her er det sjældent, at det er det positive, der trækkes frem. Vi har en skare af journalister, der er uddannet til at få de 2% fejltagelser ganget med 50, så vi kun præsenteres for og ser det negative. Du er formentlig ligesom journalisterne analytisk anlagt, det er der mange fordele ved, men tydeligvis kan det også være et problem. At være negativt forudindtaget kan ødelægge mange relationer. Men Jesus ønsker at forvandle os. Begrebet at være negativt forudindtaget er her på sin plads at trække frem. Det er dem, der i menigheden siger: Det har vi prøvet før, det gik heller ikke. Det er dem, der i ægteskabet siger: Min ægtefælle bliver aldrig anderledes. Der er dem, der i familien siger: Sådan er han, det kan der ikke ændres ved. Jesus elsker os så højt, at han ikke lader os blive, hvor vi er. Han arbejder i forvandlingsbranchen. Han fornyer os i vandbadet ved ordet. Han fornyer vores sind, så vi får Kristi sind. Han fylder os med sin kærlighed, så det onde omkommer i kærlighedens miljø. Han nævner, det der ikke er, som om det var. Han giver os en ny sang. Paulus siger i 2. Kor.5:16-18: ”Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt.” Vi kaldes altså til at se os selv og hinanden i Kristus. Der er så svimlende positivt, at vi knap kan stå på benene. At være negativt forudindtaget er i Kristus et ukendt begreb. ”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til. Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste.” Vores kald er i barmhjertighedens, forsoningens, forligelsens og overbærenhedens tjeneste. Heldigvis bedømmer Kristus os ikke, som vi har fortjent. Der er derfor håb for os alle, uanset om vi er lidt eller meget analytiske eller lidt eller meget negative, for Guds nåde er ny hver morgen. Gud vasker dagligt tavlen ren for os og for vores syn på vores næste. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg har tendens til at være negativ Read More »

Konflikter i kirken har sat sig dybt i mit sind

Konflikter i kirken har sat sig dybt i mit sind Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. jan. 2021/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87717.mp3?cb=1618474032.mp3 Kære Poul Henning Der er sket nogle urimeligheder i vores kirke, som har gjort mig både ked af det og vred. Jeg var ikke selv direkte involveret, men skulle høre på mange, der var frustrerede. Jeg kommer ikke længere i kirken. Jeg har søgt en anden kirke, men det har ikke ændret på mit problem. Min hustru synes, at jeg er blevet mere anspændt, nærtagende og svingende i humør. Jeg vågner nogle gange om natten badet i sved. Jeg genoplever situationer og udtalelser, som har sat sig dybt i mit sind. De personer, der har været direkte involveret, vil ikke tale med mig. Jeg oplever mig låst. Det er med et noget nervøst hjerte, at jeg skriver. Tak om du vil hjælpe. Kærlig hilsen Johnny   Kære Johnny Tak at du skriver. Hvor der er mennesker, kan der opstå problemer. Det gælder desværre også i kirken. Du har brug for hjælp – NU. Hverken åndeligt eller menneskeligt må dette udvikle sig til en kronisk tilstand. Der findes jo sure, gamle og bitre mænd. Der skal du ikke ende. Du har fået en vis form for traume, som har udløst, at din hjerne er gået i alarmberedskab. Et traume defineres her som en negativ livsoplivelse, der sker i en tilstand af hjælpeløshed. Anspændthed kan blive til en kronisk tilstand. Når den neuro-kemiske reaktion aktiveres, får alle kropsystemerne besked om at være i højeste alarmberedskab. Alt der minder om det svære, udløser nye symptomer. Anspændthed kan blive til en kronisk tilstand. Når den neuro-kemiske-reaktion aktiveres, får alle kropsystemerne besked om at være i højeste alarmberedskab. Populært sagt går man fra at være et relativt bekymringsfrit individ, som en elefant, til at være en mus, hvis eneste overlevelsesmulighed er årvågenhed og en form for anspændthed. Hvis systemet ”fryser” i overlevelsesinstinkt-reaktion, eller fortsætter i et forhøjet beredskab, ”køres” kroppens kemi hårdt, hvilket kan resultere i en kronificering af både vaner og organer. Symptomerne kan således være mangfoldige både psykisk og fysisk. Bibelen er tydelig og til gavn for både os selv og vores næste: ”Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren.”(3Mos.19:17-18) Så, du må have denne ”spænding” ud af dit sind. Hvad er det muliges kunst for dig i din situation? Det lyder komplekst. Jeg vil anbefale dig at søge præstelig hjælp. I samtaler må det kunne afdækkes, hvordan Helligånden vil hjælpe dig med de konkrete rigtige skridt. At tilgive er også for vores egen skyld. Det gælder både for dig og alle de involverede. Principielt tænker jeg dog altid, at de involverede skal få delt deres tanker og følelser. Kommunikation er som bekendt også som isbjerg-metaforen, vi ser 10%, og 90% er usynligt under overfladen. Forsoning og forligelse tager tid. Her og nu må du sørge for, at dit hjerte ind for Gud er renset og rent. Salomon taler i ordsprogenes bog om, at visdom er lægedom for hele legemet. ”Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet. Hold dig fra falsk tale, lad svigefulde ord være fjernt fra dig. Dine øjne skal see lige frem, dit blik skal være rettet lige ud. Giv agt på den vej, du går, du skal styre hele din færden; bøj ikke af til højre eller venstre, hold din fod fra det onde.”(Ords.4:23-27) Så Johnny, det er ikke let, men der er en valfartsvej også i de svære situationer, der er håb forude. Må Gud give dig ekstra kærlighed og varme i dit hjerte til Gud, dig selv og din næste. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Konflikter i kirken har sat sig dybt i mit sind Read More »

Jeg kæmper med skyld efter abort

Jeg kæmper med skyld efter abort Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. jan. 2021/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87716.mp3?cb=1618474040.mp3 Kære Poul Henning Jeg bærer på skyld. For en del år siden fik jeg foretaget en abort. Jeg levede i en periode på afstand af Gud. Begge dele piner mig stadigvæk. Jeg tænker på, hvor gammel mit barn ville være idag. Jeg har bedt om Gud tilgivelse, men hændelsen kan fortsat hvile som en tung og mørk sky i mit indre. Jeg har mange gange talt med min mand om det, han er meget forstående og en stor hjælp for mig. Vi har to dejlige børn, og det fylder mig heldigvis med meget glæde. Har du et godt råd, lytter jeg og vi gerne. På forhånd tak for dine mange gode råd og brevkasser. Kærlig hilsen Priscilla   Kære Priscilla Jeg forstår din smerte. Det ville da næsten være mærkeligt, om det ikke kan dukke op. Et liv på afstand af Gud er risikofyldt, og vil ofte bringe mange dårlige beslutninger, følelser, smerter og problemer med sig. Vi er alle syndere og har mistet herligheden fra Gud. Vores adfærd i et liv uden Gud ender galt, men Guds nåde er mægtig og større end enhver synd. Det er glædeligt, at din abort er favnet af Guds kærlighed. Det lille menneske er hos Gud. Vores fejltagelser kommer heldigvis ikke bag på Gud. Guds store tema i hele Bibelen er befrielse. Vores fejltagelser kommer heldigvis ikke bag på Gud. Guds store tema i hele Bibelen er befrielse. Gud er helt præcis i, at vi er kaldet til et liv uden synd og skyld. I GT finder vi i de første kapitler i tredje Mosebog, at to af de fem ofringer blev kaldt skyldoffer og syndoffer. Det lå dybt i kulturen, at Gud kaldte mennesket til at tilbede og leve et helligt liv. Når der blev begået synder, når et menneske pådrog sig skyld, skulle det væk med det samme. Den enkelte person skulle tage et af sine elskede dyr, fx et lam, lægge sin hånd på lammets hoved, og derved se det ind i øjnene, for at slagte det. Hvad sker der her på det indre plan? Ønsker nogen at bringe sig selv i den situationen igen? Sker der ikke netop her en læring af sine fejltagelser? Derefter skulle præsten tage blodet og smøre ud forskellige steder i Åbenbaringsteltet for at formidle forsoning. Det siger noget om alvoren, behovet for renselse og den efterfølgende indre frihed. For tilgivelse medførte og medfører altid efterfølgende tilbedelse. Det er netop, hvad Gud ønsker. I NT er det slagtede lam på korset som bekendt Jesus. Han blev straffet, for at vi kunne gå fri. Gud har designet og skruet menneskesindet sammen. Han ved, hvad vi selv kan klare, og hvad Han må klare. Det slagtede lam er korsets smertesymbol, det er Guds opfindelse og kongevej. At befries fra synd, skyld og skam kræver en revolution. Gud har gennemført revolutionen. Vi skal ikke hjælpe Gud, men tage imod gaven fra oven. Jeg vil derfor opmuntre dig til at skue Guds herlighed og fordybe dig i korsets gru og skønhed, for derved forvandles du. Derved befries du fra fortidens synder. Tænk at han i GT, NT og fadervor er krystalklar. NT taler om en bedre pagt, men vi ser også i den gamle pagt Guds kærlighed og omsorg. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb.”(Mik.7.20) Så Priscilla, vær ved godt mod. Når Gud har tilgivet dig, må du også tilgive dig selv. Du er på ret kurs og kan glad og klogere vandre ind i Guds forudberedte gerninger. Du er højt elsket. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med skyld efter abort Read More »

Jeg har problemer med tankemylder

Jeg har problemer med tankemylder Brevkasse Af Poul Henning Krog 15. jan. 2021/02 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87518.mp3?cb=1618474552.mp3 Kære Poul Henning Jeg skriver fordi, jeg har problemer med mine tanker. Det kan være aktuelle begivenheder, der sætter gang i mit sind. Tankerne bliver til flere tanker. Det bliver ofte til bekymring og angst. Tankerne kører i ring. Mit humør formørkes, og jeg kommer til at sidde fast. Det kan være et relationelt problem. Det kan være nyheder i TV. Det kan være Covid-19 tanker. Mit sind kan opfange alt muligt, som ender med triste og frygtsomme, løbske tanker. Jeg svinger mellem vrede og gråd. Ofte kan jeg ikke falde i søvn om aftenen. Tak for gode råd? Kærlig hilsen Sunny   Kære Sunny. Tak, at du skriver. Mange kan nikke genkendende til det, du skriver. Løbske tanker eller tankemylder er ganske ubehageligt. Det er som en 1-sporet vej bliver til en 5-sporet vej fyldt med ”tanke-biler”. At være konstruktiv er ikke muligt, når ”tanke- bilerne” i fuld fart overhaler hinanden indenom og udenom og ofte torpederer hinanden. Bibelen siger, at som en mand tænker, sådan er han. Det er derfor vigtigt at øve sig i at tænke, på det, der er sandt og godt. Det kan være nødvendigt at skærme sig fra nyheder. Tanker er helt almindelige for helt almindelige mennesker. De er ikke eksakt viden eller sandhed. Tankerne skal ikke skubbes væk, for i så fald vil de blot forstørres. Tankerne skal accepteres, som det de er – tanker. Nænsomt og fleksibelt må vi alle arbejde på at anerkende, acceptere og slutte fred med disse tanker; det er kun tanker. Vi kan vælge at tænke på noget andet. Vi kan lære at lade tankerne passere som skyer på himlen. Vi kan lader nuet flyde ind og fylde op, så de dårlige tanker minimeres og sejler forbi. Vi skal øve os i at fange nuet og vores værdibaserede handlinger og liv i Kristus. Vi skal ikke fodre uhensigtsmæssige negative tanker med flere tanker, der bygger videre på dem. Løbske tanker eller tankemylder er ganske ubehageligt. Det er som 1-sporet vej bliver til en 5-sporet vej fyldt med ”tanke-biler”. Vi skal ikke opbygge tankebygninger. Netop tankebygningerne skal rives ned, for dårlige tanker medfører dårlige følelser og påvirker endda vores fysik og søvn og danner udgangspunkt for dårlige beslutninger. Den kristne har fra Bibelen tanken: ”at tage enhver tanke til fange hos Kristus”. ”Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vores kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig imod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.”(2Kor.10:3-5) Subjektive tanker – også fra livets hverdag, kan ende med at blive til tankebygninger, der rejser sig imod kundskaben om Gud. Tankebygningerne har mange facader: En nyhed i TV skabte frygt og bekymring. En uenighed endte måske med en uforsonlig strid og bitterhed. Et traume førte måske til et tårn af projektion og anklage. En sygdom afstedkom muligvis vrede mod sundhedssystemet og Gud. En uretfærdighed medførte et opslidende forløb for at få ret. ”At rejse sig imod” taler om et oprør. Dog må uret til tider tales imod for at skabe erkendelser og forbedringer. Men oprør kan let være at vende sig bort fra Gud. Hvis ikke kærligheden har roret, kan man blive sin egen herre i sit eget tankespind. Jesus gav i kærlighed sit liv for at fjerne den slags oprør og adskillelse fra Gud. Sandheden fra Guds ord sætter fri. Løgnen afsløres. Ihærdigt havde vi måske opført en tankebygning, men i samværet med Kristus, Helligånden og Guds ord gik det op for os, at både fundament og bygning var usund. Vi kan da i bøn invitere Kristus ind i bygningen. Tænk, at Han vil demontere bygningen og give os sin fred og søvn igen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg har problemer med tankemylder Read More »

Scroll to Top