Poul Henning Krog

poul_logo_200

Jeg kæmper med skyld efter abort

Kære Poul Henning

Jeg bærer på skyld. For en del år siden fik jeg foretaget en abort. Jeg levede i en periode på afstand af Gud. Begge dele piner mig stadigvæk. Jeg tænker på, hvor gammel mit barn ville være idag. Jeg har bedt om Gud tilgivelse, men hændelsen kan fortsat hvile som en tung og mørk sky i mit indre.

Jeg har mange gange talt med min mand om det, han er meget forstående og en stor hjælp for mig. Vi har to dejlige børn, og det fylder mig heldigvis med meget glæde. Har du et godt råd, lytter jeg og vi gerne. På forhånd tak for dine mange gode råd og brevkasser.

Kærlig hilsen Priscilla

 

Kære Priscilla

Jeg forstår din smerte. Det ville da næsten være mærkeligt, om det ikke kan dukke op. Et liv på afstand af Gud er risikofyldt, og vil ofte bringe mange dårlige beslutninger, følelser, smerter og problemer med sig.

Vi er alle syndere og har mistet herligheden fra Gud. Vores adfærd i et liv uden Gud ender galt, men Guds nåde er mægtig og større end enhver synd. Det er glædeligt, at din abort er favnet af Guds kærlighed. Det lille menneske er hos Gud.


Vores fejltagelser kommer heldigvis ikke bag på Gud. Guds store tema i hele Bibelen er befrielse.

Vores fejltagelser kommer heldigvis ikke bag på Gud. Guds store tema i hele Bibelen er befrielse. Gud er helt præcis i, at vi er kaldet til et liv uden synd og skyld.

I GT finder vi i de første kapitler i tredje Mosebog, at to af de fem ofringer blev kaldt skyldoffer og syndoffer. Det lå dybt i kulturen, at Gud kaldte mennesket til at tilbede og leve et helligt liv. Når der blev begået synder, når et menneske pådrog sig skyld, skulle det væk med det samme.

Den enkelte person skulle tage et af sine elskede dyr, fx et lam, lægge sin hånd på lammets hoved, og derved se det ind i øjnene, for at slagte det.


Hvad sker der her på det indre plan?

Ønsker nogen at bringe sig selv i den situationen igen?

Sker der ikke netop her en læring af sine fejltagelser?

Derefter skulle præsten tage blodet og smøre ud forskellige steder i Åbenbaringsteltet for at formidle forsoning. Det siger noget om alvoren, behovet for renselse og den efterfølgende indre frihed. For tilgivelse medførte og medfører altid efterfølgende tilbedelse. Det er netop, hvad Gud ønsker.


I NT er det slagtede lam på korset som bekendt Jesus. Han blev straffet, for at vi kunne gå fri.

Gud har designet og skruet menneskesindet sammen. Han ved, hvad vi selv kan klare, og hvad Han må klare. Det slagtede lam er korsets smertesymbol, det er Guds opfindelse og kongevej.

At befries fra synd, skyld og skam kræver en revolution. Gud har gennemført revolutionen. Vi skal ikke hjælpe Gud, men tage imod gaven fra oven.

Jeg vil derfor opmuntre dig til at skue Guds herlighed og fordybe dig i korsets gru og skønhed, for derved forvandles du. Derved befries du fra fortidens synder. Tænk at han i GT, NT og fadervor er krystalklar. NT taler om en bedre pagt, men vi ser også i den gamle pagt Guds kærlighed og omsorg.

”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb.”(Mik.7.20)

Så Priscilla, vær ved godt mod. Når Gud har tilgivet dig, må du også tilgive dig selv. Du er på ret kurs og kan glad og klogere vandre ind i Guds forudberedte gerninger. Du er højt elsket.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top