Stoleterapi hjalp mig af med vrede Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. feb. 2023/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98347.mp3?cb=1677247987.mp3 ”Jeg har nu fulgt dit råd om stoleterapi. Jeg visualiserer, at min far sidder i en stol overfor mig. Jeg begynder da at forklare ham, hvad jeg oplevede dengang.” Kære Poul Henning Tak for hjælp. Jeg har i mange år båret på vrede imod min far. Det var nogle slag og verbale overgreb, der udløste det. Min far er også en god far, men knus og empati var der ikke meget af i min opvækst. Jeg udviklede en depression og kom i behandling herfor. Medicinen har virket godt. Fortsat bærer jeg dog på en stor vrede. Den har bevirket, at jeg i årevis har haft mareridt næsten dagligt og også en næsten konstant anspændthed i min krop. Den mindste berøring kan udløse ekstra anspændthed. Erfaringsmæssigt nytter det ikke at tale med min far. Jeg har nu fulgt dit råd om stoleterapi. Jeg visualiserer, at min far sidder i en stol overfor mig. Jeg begynder da at forklare ham, hvad jeg oplevede dengang. På et tidspunkt kommer mine indestængte følelser ud. Jeg græder og råber højt og længe. Jeg skælder min far ud. Jeg forklarer ham også, at jeg har tilgivet ham. Efterfølgende har jeg oplevet en stor forløsning. Jeg har nu gjort det flere gange i mange uger. Jeg må sige, at jeg er meget forundret over den virkning, det har haft. Mine mareridt er næsten væk. Min anspændthed er blevet langt mindre. Jeg skriver nu, for at spørge, hvor længe du tænker, at jeg skal blive ved. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale og villighed til seriøst at arbejde med dine udfordringer. Stoleterapi er frugtbart Det glæder mig, at du har haft så stor glæde af stoleterapien. Skønt er det også, at du har tilgivet din far ved at bruge Guds ord og din vilje. Dine følelser vil følge efter, så vær tålmodig her. Jeg kan forstå, at du ikke løbende har kunnet komme af med din vrede. Du har set på familiemønstre og søskendes forsøg og konkluderet, at den vej ikke er mulig. Ulve og girafsprog Din far brugte det ikke lyttende ulvesprog, det sprog, der med vrede bjæffer og bider. Girafsprog er vejen frem, men det tager tid at lære. Giraffens hjerte vejer 45 kilogram. Girafsprog opmuntrer, elsker, rummer og favner. Må Gud give os alle store hjerter! I tidligere tider var det som bekendt ikke så normalt at give udtryk for sine følelser. Følelser skulle bare gemmes væk. Problemet med den adfærd er, at uforløste følelser kan sætte sig i både vores sind og krop. Uforløst vrede kan medføre tristhed og endda medvirke til en depression. Din far har selv temaer, han kæmper med, kan jeg forstå. Ja, gid vi alle kunne blive endnu bedre til løbende og daglig god kommunikation, det er let sagt, dog må vi alle kæmpe for det, der er sandt. ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke, lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.”(Ef.4.25-27) Følelser skal ud, men på den rigtige måde Alle følelser er derfor helt ok og normalt. Jesus rummede alle følelser. Vreden skal ikke gemmes væk. Vreden fortæller blot, at det er noget galt. Ens grænse kan være overskredet, eller man er vidne til noget uretfærdigt. Vreden må ud, men på den rigtige måde, for vrede er en voldsom følelse, som med ulvesprog kan gøre meget skade. Derfor står der så smukt – ”bliv blot vrede, men synd ikke”. Stoleterapien har her været det rigtige svar for dig. Det er stort, at dine mareridt og anspændte krop i høj grad nu er minimeret. Jeg tænker, at du skal blive ved, så længe du kan mærke en forløsning. Det er fint, som du har nævnt, at sætte det lidt i system med to gange om ugen. Du er et forbillede, det er aldrig for sent at arbejde med det, der spænder ben for det rige, daglige liv i Kristus. Jeg ønsker dig et nådeår fra Herren. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min far i sorg nedgør mig og skælder ud Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. feb. 2023/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98103.mp3?cb=1676037450.mp3 Hej Poul Henning Tak for samtale. Som beskrevet i telefonen er jeg i et stort dilemma. Jeg er begyndt at få søvnproblemer, mareridt og stresssymptomer. Jeg er igennem en sorg, idet jeg sidste år mistede min mor. Det var hårdt at passe hende i den sidste tid. Min far er naturligvis også i sorg. Jeg hjælper ham med at gøre rent og lave mad, idet han ikke er vant til det. Desværre nedgør han mig og skælder mig ud. Jeg er meget ked af det og vred. Det tager hårdt på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for han er jo også en god far. Han lever desværre et dobbeltliv. I kirken ved de ikke noget om hans afhængighed af pornografi. Det er svært for mig at påtale det. Jeg overvejer at flytte. Hvad synes du, at jeg skal gøre? Mvh Den anonyme   Kære ven Tak for samtale. Det er sandelig mange udfordringer på en gang. Vi har alle vores grænse. Din krop og psyke begynder tydeligvis at sige fra. Det er svært at sætte grænser overfor sin far, men det lyder som om, det er nødvendigt. Hvis du bliver på egen banehalvdel, kan al kommunikation i princippet lade sig gøre. Det sunde og ædle skal have vækst ikke det usunde og uædle. ”Vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den.”(2Kor.13:8) De svære følelser er signalflag De svære følelser er som signalflag. Et signalflag hejses op i masten for at fortælle, at noget er galt og skal tages hånd om. Gud har givet os følelser. Du mærker, at du er ked af det og vred. Begge følelser er særligt knyttet til dit samvær med din far. De svære følelser er som signalflag. Et signalflag hejses op i masten for at fortælle, at noget er galt og skal tages hånd om. Du kan samtale med din far og inden da være i bøn til Gud. Du kan indledningsvis sige, at du ikke vil afbrydes. Du kan fortælle, du naturligvis elsker ham, men at du som noget nyt kan mærke en stærk vrede imod ham. Du har tænkt over – What Would Jesus Do. Du kan mærke, at du ikke kan holde til hans nedgørende tale og alle hans forventninger om, at du skal være kok og tjenestepige. Du kan fortælle ham om dine oplevelser i krop og psyke, og også at du har forståelse for, at I begge er i sorg over tabet af hustru og mor. Du kan sige, at du er nødt til at sætte grænser. Det kan ikke fortsætte. Du kan spørge ham om, hvilke følelser og tanker han har. Han kan meget vel blive truende og skræmmende. Uoverlagte ord kan blive sagt. Han kan sidde fast i selvmedlidenhed. Han er tilsyneladende gået i stå foran en skærm med et forfærdeligt dårligt indhold. Tøm hjerterne først Når I begge har tømt jeres hjerte, kan I sammen se på løsninger. Han skulle også blive stille for WWJD. Til trods for kirkegang er hans dobbeltliv et tegn på, at han er kommet på afstand af den daglige vandring med Jesus. ”Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så meget større nåde”. Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.”(Jak.4.5-6) Han skulle bekende sin synd og tale med præsten i kirken om sit misbrug. Han skulle tage ansvar for sit eget liv og ikke reddes af sin datter. Jeg tænker, at du skal give ham en tid, hvor han må finde vej. Du kunne overveje at sige, at du ikke besøger eller kontakter ham den næste måned, men vil bede for ham. Du er midt i en åndelig kamp for Guds sunde værdier. ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men kraft, kærligheds og besindigheds ånd.” Må Gud give dig stor nåde i en svær situation. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Efter møde med Jesus forsvandt angsten Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. feb. 2023/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98102.mp3?cb=1676037457.mp3 Kære Poul Henning Jeg har mødt Jesus efter flere års søgen. Han har nu hjulpet mig ud af et femårigt næsten dagligt hashmisbrug. Tidligere har jeg forsøgt at stoppe, men det er først nu, at det er lykkedes. Jeg vågnede en morgen og bad til Gud, her oplevede jeg et klart ja, det er nu. Jeg var kun abstinent i en til to dage, og siden har jeg været helt fri fra hashmisbrug. Tidligere har jeg døjet meget med angst og isolation. Jeg har også været indlagt på psykiatrisk afdeling og fået medicin. Efter mit møde med Jesus forsvandt angsten, men for nylig fik jeg et angstanfald. Det føles dog på en anden måde, og heldigvis har der ikke været flere anfald. Jeg læser rigtig meget i Bibelen og beder meget. Jeg har overvundet min angst og isolationstendens og er begyndt at komme fast i en kirke. De har taget rigtig godt imod mig. Jeg hjælper til på forskellige måder. Det er gået op for mig, at jeg mangler fællesskab. Jeg har fået mod til at sige ja til invitationer i private hjem, det er helt nyt for mig. Jeg kan stadigvæk kæmpe med overtænkning og isolationstendens. Tak for samtaler og et godt råd ind i min situation. Mvh den anonyme   Kære ven Tak for samtaler. Jeg er så glad på dine vegne. Det er sket rigtig meget det sidste år. Vi vil ære Jesus, der har velsignet dig med frelse og nyt mod. Tænk, at du er stoffri. Tænk, at du nu bryder isolationen og bevæger dig ud i livet. Det er dejligt at høre, at du har fundet en kirke, du er glad for at komme i. En kirke, der favner dig. Hashmisbrug og angst er en dårlig sammenblanding. De forstærker begge tendensen til at trække sig og komme på afstand af andre mennesker og det daglige liv. En ny undersøgelse fra Australien Jeg har netop været til et foredrag om en stor undersøgelse af kultur og trivsel i Australien. Her fandt man tre ting – A B C, som var afgørende for, at mennesker ikke forsvandt i ensomhed, isolation, mistrivsel, angst og depression. De tre bogstaver er forkortelse for: A – Act – tag handling B – Belong – vi har behov for at høre til et fællesskab C – Commitment – vi har behov for at blive ansvarlige og fast at tage del i noget. Det er interessant, at der nu er evidensbaseret videnskab, der viser, hvad Bibelen har sagt hele tiden. A – ”I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer”(Joh.12.35) B og C – ”De holdt fast ved apostlenes lære, fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne.”(Apg.2:42) Den bibelske udgave er naturligvis langt bedre end den ny ABC-undersøgelse. Eksponering er genialt Fortsæt med kirke og fællesskab. Vi er skabt til fællesskab, det gavner både dig, din næste og Guds rige. Du skal derfor endelig fortsætte med kirke, fællesskab og dagligliv. Du tænker meget og nogle gange også for meget. Andre handler overilet. Sådan kan vi være forskellige. Du er i fuld gang med eksponering, idet du er sammen med folk, du ikke kender. Tak Gud for hver eneste gang, det lykkes. Vi er skabt til fællesskab, det gavner både dig, din næste og Guds rige. Din hjerne er i gang med at skabe nye baner. Din hjerne oplever, at det går godt, det giver mod på mere. Langsomt og sikkert bliver der skabt nye baner i hjernen. Derved bliver det gradvist nemmere ikke at falde tilbage på den gamle bane med isolation og angst. Den nye motorvej bliver eftertragtet fremfor den gamle bivej. Vær barmhjertig overfor dig selv. En tur på bivejen kan ske – et panikangstanfald, isolationstendens eller en manglende lyst til at være sammen med andre mennesker, men det vil mere og mere blive undtagelsen, for Jesus har givet dig et helt nyt liv også til fællesskab med mennesker. ”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.”(2Kor.5.17) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Fysisk og psykisk lidelse spænder ben for det gode liv Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. jan. 2023/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97787.mp3?cb=1674824731.mp3 Kære Poul Henning Jeg er en ivrig læser af dine gode og grundige svar. Jeg læste din nytårsbrevkasse om at bruge sine gaver og være en god forvalter. Jeg synes, at det er så rigtigt, men hvad gør jeg og alle dem, som ikke kan få livet til at spille i dur. Selv kæmper jeg med både fysisk og psykisk lidelse. Mine venner beder for mig. Ofte synes jeg dog, at det liv, du taler om, ikke rigtigt bliver mit liv. Jeg er glad for det, du skriver om lidelseskald, og her også, at vi lider for Kristi legemes skyld. Jeg tænker, om du har noget at sige til alle os, som tit føler, at der er så mange faktorer, der spænder ben for det gode liv. På forhånd tak Kærlig hilsen   Kære ven Tak for dit skriv. Jeg tænker, at uanset omstændigheder, andre mennesker, sygdomme og overskud, så er vi alle underfuldt skabt med et kald til at være i Kristus og derudaf en tjeneste, der passer til vores gavelægning. Tankemæssige ”fængsler” Vi har dog alle vores grænser, lidelser, bristepunkter og historik. Vi kan alle gå i stå og føle os forladt, hvis livet bliver uoverskueligt og tungt. Det er så godt, at du beder og er i tæt kontakt med Gud, for Gud er vores frelser fra ”fængsler”. Ørkenvandring, lidelse og urimelige hændelser er svære at forstå. Det, der ikke kan forandres, skal vi lade ligge og acceptere. Jeg kan umuligt dække hele billedet, men vil dog bringe en vinkel, de fleste kender til. Er vi over lang tid i konstant modvind og stormvejr, kan vi komme til at danne et forkert stigma i vores indre menneske. Et stigma er et negativt karakteriserende kendetegn. Det kan fx være: ”Livet virker og blomstrer for de andre, men ikke for mig”, ”Hvorfor den krise?” eller ”Hvorfor den sygdom?” Livet kan da begynde at spille mere i mol end i dur. Salmerne er en stor trøst, for til trods for store følelsesmæssige udsving, ydre og indre fjender formåede David at hvile i og hente kraft fra Gud. Gud ser mere positivt på os, end vi selv gør ”Vær derfor ved godt mod og se ikke bagud, men opad og fremad. Kristus vort liv lever i os og vil åbne nye døre i 2023.” Gud er mere nådig overfor os, end vi selv er. David fik af Gud overskriften for sit liv: ”Han tjente Gud i sit slægtsled”. Vores kulturelle kontekst med en veludviklet evne, godt støttet af journalister, ville formentlig først tænke på og beskrive Davids fald med Batseba og det heraf foranledigede drab af Urias. Vi er selv en del af den fejlfindende suppedas og negative forudindtagelser, så det kan være svært at løfte sig ud af vores egen kultur og se, som Gud ser. Kaldet lyder dog: ”Kom herop.”(Åb.4.1) Josef gennemgik mange lidelser, påført af hans brødre, men bar ikke nag og siger: ”Gud har ladet mig glemme”. Vi er ikke kaldet til at falde ud af nåden Vi falder ud af nåden, når negative stigma bliver styrende. Det er et tankemæssigt fængsel. Den negative fortælling om os selv eller et problem fører ind i tankemylder og en fusion. Vi er fængslet. Tankerne er som mange biler i en stor rundkørsel uden frakørsler. Det medfører ofte træthed, modløshed og søvnproblemer. David var forfulgt og låst i et fysisk fængsel (hule) omgivet af fjender: ”Jeg råber højt til Herren, jeg beder Herren om nåde. Jeg udøser min klage for ham, fortæller ham om min nød. Når mit mod svigter, så kender du min sti……Jeg ser til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig. Jeg har ingen steder at flygte hen, ingen bekymrer sig om mig…. Lyt til min klage, for jeg er helt hjælpeløs, red mig fra dem, der forfølger mig, for de er stærkere end jeg. Før mig ud af fængslet, så jeg kan takke dit navn.”(Sal.142:1-8). Vær derfor ved godt mod og se ikke bagud, men opad og fremad, for ”Solen Kristus” er stået op fra de døde, Kristus vort liv lever i os og vil åbne nye døre i 2023. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan lukker jeg op for mit sårbare jeg? Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. jan. 2023/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97786.mp3?cb=1674824739.mp3 ”Terapeuten siger til mig, at han ikke kan mærke mig i samtalerne. Men hvor meget jeg end gerne vil, kan jeg ikke overgive mig til terapien.” Kære Lægepræst Jeg er en mand på 38, gift og far til to piger på 10 og 13. Jeg er diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. Jeg er klar over, at jeg i mange situationer reagerer uhensigtsmæssigt, og jeg er også klar over, at jeg er nødt til at ændre mine handlemønstre, hvis ikke jeg skal ødelægge både familie og jobmuligheder. Det var ikke en let erkendelse, men det var alligevel en lettelse at få sat en diagnose på. Jeg ved godt, at jeg har brug for terapi. Jeg har nu haft seks sessioner i lokalpsykiatrien, men det går ikke fremad. Det er min egen skyld. Jeg har en meget forstående terapeut, og jeg prøver virkelig at lukke op for, hvordan mit inderste selv fungerer. Terapeuten siger til mig, at han ikke kan mærke mig i samtalerne. Jeg smiler og snakker ham efter munden. Jeg kan ovenikøbet høre det selv, men hvor meget jeg end gerne vil, kan jeg ikke overgive mig til terapien. Det føles (næsten bogstaveligt) som om, jeg er ved at drukne. Hvordan bærer jeg mig ad med at få lukket op for mit inderste, mest sårbare selv? Venlig hilsen Karl M   Kære Karl Tak for dialog og mail. Tillykke med, at du arbejder med dig selv, det vil blive til gavn for både dig selv og dine omgivelser. Du er bestemt ikke alene Studier fra flere lande har vist, at mellem 7-13% af den generelle befolkning har en personlighedsforstyrrelse. Der findes 10 personlighedsforstyrrelser, jeg kan forstå, at du har diagnosen F.60.5 – Tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Billedet er her ofte præget af rigiditet, ængstelig samvittighedsfuldhed, overdreven perfektionisme og kontrol. Du beskriver fint udfordringen med en personlighedsforstyrrelse. Generelt er adfærden nemlig kendetegnet ved at være uhensigtsmæssig, unuanceret og utilpasset i svær grad. Det går ud over personen selv og ofte også omgivelserne. Personligheden er en kombination af karaktertræk, følelser, holdninger, selvopfattelse, værdinormer, mønstre for behovstilfredsstillelse og den måde, hvorpå man forholder sig til andre mennesker. Personligheden er ”den, man er”, og det, som giver det enkelte menneske dets individuelle særpræg. Gud vil forme dig efter sin søns billede (Rom. kap. 8, v. 29). Du må være tålmodig, det tager tid at ændre de dårlige mønstre. Følelser er bag mure Du beskriver, at din terapeut ikke kan mærke dig, med venlighed glider du af og forbliver på afstand bag dine sikre og kendte forsvarsmure, præget af stereotyp adfærd. At lukke op for det inderste og mest sårbare selv er megasvært. Generelt kan man sige, at den tvangsprægede personlighed er emotionelt ”tør”. Det følelsesmæssige er fraværende. Det er det saglige og forstandsmæssige, som dominerer. Meninger kan fastholdes rigidt og stædigt, men bag denne holdning er der følelser af tvivl og usikkerhed. Det forsvarsværk har været dit problem, men også din ”redning”. Din ”redning” for at undgå at miste kontrol og føle afmagt, tvivl og usikkerhed. Murene giver en umiddelbar tryghed, men koster meget indre energi at fastholde. Hvis du skal blive hel, må murene gradvist falde. Ofte kan baggrunden for disse mure være svære følelsesmæssige oplevelser tidligere i livet. Tænk derfor tilbage på det sværeste i dit liv og skriv dine tanker og følelser ned, tag det med til næste samtale og fortæl. Instinktivt vil du tænke, at det er bedre med mure end følelser, men mon ikke det netop er den manglende træning i at kunne mærke sig selv og andre i situationer, der er årsag til problemerne? Det vil gøre ondt at komme i kontakt med de dybe følelser, men det vil løsne op for det rigide reaktionsmønster. Der er håb Når du åbner op, vil du gradvist blive mere empatisk overfor dig selv, din familie og kollegaer. Se det som et mål, og tilegn dig Guds løfter – ”og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”(Fil.1.6). Slap af og bed til Gud, du er højt elsket og i gang med at blive forvandlet. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvorfor mistede jeg min boblende glæde? Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. jan. 2023/02 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97557.mp3?cb=1673618292.mp3 ”Generelt har vi alle både en herligheds- og et lidelseskald, og de to kald har Gud tilpasset helt unikt til hver af os. Livsmaleriet indeholder også de mørke farver, ellers ville billedet mangle dybde.” Kære Poul Henning Af natur er jeg glad. Og dertil har jeg i mange år levet i, at “glæden i Herren er min styrke”(Neh.8:10b) For nogle år siden hørte jeg en stemme sige: Nu tager jeg min glæde fra dig. Stemmen var så virkelig; jeg ved præcis, hvor i stuen jeg stod, da den lød. På vej igennem stuen mærkede jeg en tung sky omslutte mig. De næste måneder var glæden VÆK! Senere kom den gradvist tilbage og er nu i mig i en ny og dybere vision. Jeg savner stadig den boblende glæde, jeg havde, men er ved at vænne mig til den nye udgave af glæde. Samtidig er jeg blevet udfordret på mange personlige områder bl.a. i forhold til mit selvværd. Hvad tror du, der skete? Tror du, at jeg kan bede Gud om ny glæde? Kærlig hilsen fra “den halvglade”   Kære ven Tak for dit alvorlige skriv. Jeg har ikke mødt det scenarie og spørgsmål før. Normalt vil vi have fokus på det vigtige i det, du allerede har tilegnet dig, nemlig at glæden i Herren er din styrke. Du har jo netop ikke har haft din primære glæde i omstændighederne, velsignelserne og alt det, der lykkes. Vi har efterfølgende talt sammen, om jeg dog kunne blive lidt klogere. Guds ord styrer Guds ord vil naturligvis altid trumfe enhver stemme eller profetisk hilsen, ethvert englebesøg, enhver oplevelse og tolkninger heraf. Alt må underlægge sig og samstemmes med Guds ord, som aldrig skal forgå. Min første overvejelse går derfor på, om det var Guds stemme, din egen stemme eller djævelens stemme. Du er en seriøs kristen. Jeg kan forstå, at du ikke er kendt for at tage fejl af dine sanseindtryk. Djævelens stemme kan vi udelukke, for du hører ordene, nu tager jeg “min glæde” fra dig. Da den onde ikke kender til Guds glæde, er det ikke den ondes stemme. Kunne det være din egen stemme? Modargumentet herfor er, at du indenfor et minut oplevede, at det rent faktisk blev din nye virkelighed. En tung sky ramte dig i stuen, og glæden forsvandt. Ubalance En anden overvejelse er ubalance. Menneskesindet har svært ved balance og mange fortællinger og nuancer. Din fortælling har i mange år været – “glæde i Herren er min styrke”. Det er skønt, at det er skriften, der er i din fortælling og ikke traumatiske oplevelser. Andre fortællinger i menneskesindet med skriftord kan være: “Alt er muligt for den, der tror”, “Herren er mit banner og min læge”, “Søg først Guds rige…”, “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer…”, “Der er ingen fordømmelse for den…”, “Det er fuldbragt”…. Blot for at fortælle, at Guds ord er uendeligt rigt, og ubalance kan opstå ved overfokus på ét skriftsted. Alt kan over- og underbetones. Som bekendt er “Summen af dine ord er sandhed”(Sal. 119, v. 160a) En depression? Kunne det være en depression? I psykiatrien beskrives fænomener i den retning med pludselige forandringer fx “jeg oplevede, at mørket i mit sind forsvandt en særlig morgen, akkurat som man ruller et gardin op, og solen igen skinner og lyser.” Vi har talt det emne igennem, jeg er afklaret i, at du ikke fik en depression på det tidspunkt. Guds stemme og lidelse Hvis vi så antager, at det var Guds stemme, må vi spørge os selv, hvorfor skulle Gud gøre det. Det er svært at finde et lignende eksempel i bibelen. Vi kan fx møde sætningen – “Gud tier i sin kærlighed” eller “et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage.” Paulus fik en torn i kødet, som han tre gange forsøgte at bede sig fri af, men Gud svarede, at Hans nåde var ham nok. Hvad tornen var, er der skrevet bøger om. Generelt har vi alle både et herligheds- og et lidelseskald, og de to kald har Gud tilpasset helt unikt til hver af os. Livsmaleriet indeholder også de mørke farver, ellers ville billedet mangle dybde. Vanskelige omstændigheder er slemt, men det er indre mørke sandelig også. Vi lider også for legemet skyld, det er et overset emne, som dog er tydeligt i Paulus’ liv og undervisning. Jeg tænker, at du her ved Guds nåde har givet dit bidrag til os andre, vi kan let komme til at leve for overfladisk og bliver humørspillere. Særlig tjenesteudfordring Det var en hjælp for mig at høre, at du et år senere var i en tjenesteudfordring af en helt anden kaliber, end det man normalt udsættes for. Du ville formentlig være knækket, hvis du kun havde et niveau af den lyse, lettere, lidt overfladiske og glade følelse af “Herren er min glæde”. Jeg tænker, at Gud i sin nåde advarede dig et minut før, det skete. Gud har efterfølgende brugt året til at lade ordet glæde betyde noget mere og dybere for dig end glade følelser. Gud har også givet dig flere nuancer i sindet ud fra Guds ord og et rigere bønneliv. Hvad rummer ordet glæde? Glæde er relativ og svær at definere. Glæden er en slags lystfølelse, der er fremkaldt af belønningsstoffer i hjernen. Glæde er jo boblende og dejlige følelser, men glæde er så meget mere. Glæde er også en åndens frugt og værdi, en dyb indre udrustning, et håb, samfund og tillid til Herren. Man kunne spørge os andre! Har vi kun tillid til glæden i Herren, eller har vi også tillid til Herren, selvom følelserne er dæmpet ned? Gud Herren er mere end glæde, men har glæde. Gud Herren er mere end velsignelser, men har velsignelser. Gud Herren er ordet, der er så mangfoldigt. “Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus

Brevkassen: Forstå dit personlige, gudgivne DNA Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. dec. 2022/52 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97275.mp3?cb=1673013841.mp3 Evaluering kan netop også være et redskab til at komme videre, men et for stærkt fokus på det svære medfører en usund ubalance i dagligdagen. Kære Poul Henning. Tak for samtalen forleden om gaver og styrker. Det var meget opmuntrende at blive mere opmærksom på, hvad jeg er lykkedes med til nu, og hvad jeg har fundet glæde ved at gøre. Som person har jeg nemt haft fokus på negative/svære ting, så denne øvelse var livgivende og opløftende. De spørgsmål, du stillede ved samtalen, hjalp mig med lidt afklaring og til at se sammenhænge samt røde tråde. Dit efterfølgende fire siders skriv om samtalens hovedpunkte har opmuntret mig flere gange bagefter. Nu må jeg så finde ud af, hvordan jeg kommer godt videre herfra. Et nyt år 2023 ligger foran. Hvordan kan jeg gøre det, jeg gør, bedre? Den samtale vi havde, var fokuseret på livet generelt og opgaver i kirkelig sammenhæng. Det kunne være interessant at gøre en lignende øvelse i forhold til arbejdsliv. Det var en dyb øvelse, der tvang mig til kun at forholde mig til det, som er gået godt. Men det er måske ved at se det svære i øjnene, at jeg kan finde ud af, hvad jeg skal gøre anderledes? Så jeg netop kommer videre med det, som fungerer godt. Kærlig hilsen ‘Den anonyme’   Kære ven Tak for dit skriv og samtale. Du skriver, at du har nemt ved at fokusere på det negative og svære. Det er fint, at du lærer af det svære, for evaluering kan netop også være et redskab til at komme videre, men et for stærkt fokus på det svære medfører en usund ubalance i dagligdagen. Der er ny nåde hver dag. Jeg tænker, at vi alle dagligt må minde os om, at vi er underfuldt skabt. Der er kun en af os. Ingen kan præcis udfylde vores plads. Vi må også være nådige overfor os selv og andre. Vi er ikke under Jante-loven, men under Kristi lov. Kristuslivet er fyldt med frihed, originalitet, glæde og fred. Vi er medarbejdere på hinandens tro, og opmuntring er oxygen for sjælen. ”I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16:33). Grundtonen er derfor ikke fejlfinding og ak, men tak Jeg er så glad for, at du arbejder med emnet. Det er let at blive hængende i det svære, men dermed indskrænkes livet og forvalterskabet. Det er megastort, at Guds nådegave til os er Kristus. I Kristus er alle gaver til stede, og Han deler generøst ud af nådegaver til brug i både familie, kirke, samfunds- og arbejdsliv. Det er rigtigt, at vi mest så på kirkedelen, men erhvervsdelen er også interessant. De 8 ”præstationer” Du var motiveret for samtalen, der handlede om at skrive 8 A4 ark. Hvert ark skulle fortælle om en af dine ”præstationer” fra dit liv og historie. Du skulle svare på, hvad du havde gjort i dit liv, som opfyldte to betingelser: 1. Det gik godt 2. Du havde en indre og dyb tilfredsstillelse af – YES – nu lever jeg. Det handler ikke om selvrealisering, men om ydmyghed overfor det faktum, at Gud har kaldet og skænket nådegaver til alle mennesker. Vi er alle forvaltere af vores tid og liv. Kristus er vores nye identitet, og Gud beder os ikke om noget, Han ikke giver kraften til. Vi må i bøn søge Guds tanke, plan og forudberedte gerninger for vores liv. Guds tanker og liv skal dagligt flyde ind i vores originalitet og evner. Det er derfor centralt, at vi lever ud fra det kald, de evner og rammer, som Gud har givet os. Målet med øvelsen var at blive klogere på dit personlige Gudgivne DNA og gaveudrustning. Du beskrev i et af dine 8 ark din glæde ved at arbejde med børn. Vi drøftede, om det var syge eller raske børn, om det var små eller store børn, om det mest var i mor, lærer, sundheds- eller pædagog-retning. Vi talte videre også om de andre ark. Jeg tænker, at vi alle indenfor 2023 kan bruge dette redskab. Vi kan være undersøgende på Guds originale design af os. Hvad finder vi interesse ved? Du beskrev din glæde ved at arbejde med børn. Yes – oplevelser kan gå i mange retninger Vi kan være undersøgende på Guds originale design af os. Finder vi interesse og glæde ved: IT, teknik, rengøring, regnskab, håndværk, håndarbejde, PR, organisation, ledelse, samtale, teamwork, matematik, sprog, sport, politik, geografi, historie, biologi, læsning, skrivning, journalistik, foreningsliv, innovation mv.? Vi kan spørge os selv, hvad vi finder tid til. Det, vi virkelig gerne vil, gør godt og det, vi har glæde ved, finder vi oftest også tid til. Paulus skriver om motivationsgaver i Rom.12:6-8: Jeg tillader mig at illustrere nedenstående bibelvers om motivationsgaver med et legeme. Nogle motiveres fx af at undervise, praktisk indsats eller samtale med stor barmhjertighed. ”For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave (øjne der ser detaljer/har en profetisk lægning), skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste (villige fødder), skal passe sin tjeneste; den, der underviser (pande/tanker), sin undervisning; den, der formaner (mund/opmuntring), sin formaning; den, der giver(hænder), skal give rundhåndet. Den, der er forstander (skuldre/central i funktion og struktur), skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed (hjerte), skal gøre det glad og gerne.” Vi skal forstå dybden af, at vi er Kristi legeme. En nerve til foden, en muskel i ryggen, et ribben, en levercelle, et blodkar fra hjertet osv. har ikke samme funktion. Vi er givet til, og afhængige af, hinanden. Vi skal igennem ”Jante- og Jubiilov”. Janteloven – jeg duer ikke til noget. Jubii-loven – jeg kan alt. Begge dele er naturligvis usandt. Paulus skriver om

Som ikke-dansker kan jeg let føle mig udenfor Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. dec. 2022/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97100.mp3?cb=1671202427.mp3 Kære Paul Tak for vældig god telefonsamtale! Jeg har været meget optaget af gennemlæsningen af din bog PsykiaTro. Tak for tid til at uddybe, at man kan iagttage sig selv eller observere sig selv. Jeg er glad for, at du mener, at det er et vigtigt faktum, at vi ikke bare er i denne verden, men åndeligt set er vi som troende med Kristus sat i det himmelske. Det kan give os en selverkendelse, som giver os styrke til at stå imod det onde i verden og med hans ord vinde over fjenden. Det kan vel egentlig give os en vidunderlig overnaturlig tillid og værdighed, som gør os stærke og mere glade. Det er en ny identitet. Det er imod janteloven, som indirekte eller direkte påvirker os, så vi ikke optimalt kan udfolde os som Guds børn i verden og i kirken. Den forståelse har været en hjælp i mit trosliv. Desværre har jeg imidlertid haft en usynlig og ensom udfordring både i folke- og frikirker i Danmark, siden jeg fandt min Herre og Gud. Jeg oplever, at der tales meget om, at vi skal have Jesu kærlighed, visdom og tålmodighed overfor hinanden. I praksis synes jeg, at der ofte mangler modenhed, hjælpsomhed og ydmyghed. Det kræver engagement og hjerte at vaske menighedens fødder og hjælpe dem til at udvikle deres åndelige gaver. Her i juletiden udfolder den diagonale tjeneste sig, men jeg oplever som ikke-dansker, at det er svært at komme i kontakt og i øjenhøjde. Præsterne, jeg taler med, har ofte for travlt. En blev direkte irriteret og afvisende, da jeg forslog et arrangement også for muslimer. I min hjerne tolkes hans reaktion som: 1. Du er en kvinde fra Mellemøsten 2. Du er ikke vigtig og præst med høj status 3. Du er ikke en af os. Jeg tænker, at de danske kirker nogle gange har blinde huller på grund af kulturmisforståelse- og uvidenhed eller en slags kultur overlegenhed. Deres tanker kan skygge, så de ikke kan give almindelige menighedsmedlemmer eller kreative mennesker lov til at hjælpe dem til at gøre kirken stærkere. Sammen kan vi nemlig vise Guds ægte og ikke diskriminerende kærlighed overfor alle folkeslag på jorden. Her har danskerne fået det privilegium at være vært. Jeg kommer let til at føle mig udenfor. Tak for opmærksomhed på min og andres situation som ikke-danskere. Nu nærmer julen sig, og jeg håber, at vi som kristne mennesker må tænke og handle, så ensomheden kan opsluges. Gensidigt kan vi lære nyt og beriges. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for dialog. Der er godt, at du også skriver med alvor. Du er endda meget veltalende på det danske sprog, men der er jo også mange, som ikke har den træning og gave. Blinde spots Vi danskere kan meget vel have blinde områder. Opmærksom og oplysning må være vejen frem. Måske vi ligefrem skal omvende os fra vores lukkede cirkler og selvoptagethed. Det gør mig ondt, at du oplever, at integration i kirkelivet er så svært. Et eksempel er kirkekaffe, hvor vi let sætter os, kun med dem vi kender. Guds ord har i hele bibelen et stærkt fokus på vigtigheden af ekstra omsorg for enken, den fremmede og den faderløse. Naturligvis er generalisering altid farlig, og der findes heldigvis mange kirker, der gør et stort arbejde i dette felt. SayHi app Risikoen for distance kan også være sprogbarrieren, her har jeg i syv år haft glæde af SayHi app. Den kan gratis downloades på en telefon. Her kan 100 sprog forbindes. Når jeg f.eks. taler med en ukrainer, så taler jeg dansk, og appen oversætter til ukrainsk. Samtalen fortsætter, for når vedkommende derefter taler ukrainsk, oversætter appen til dansk. At blive mødt på sit eget sprog gør noget helt utroligt godt. Plads i ”herberget” Du og de internationale er en kæmpe velsignelse i vores kirker, ofte har de en rigdom af gaver, som vi først lægger mærke til, når vi i dialogen kommer tæt på. Du og de internationale er en kæmpe velsignelse i vores kirker, ofte har de en rigdom af gaver, som vi først lægger mærke til, når vi i dialogen kommer tæt på. Jesus oplevede, at der ikke var plads til ham i herberget. Lad os takke Gud for, at der uden personsanseelse er plads til alle etniciteter i Guds menighed. Glædelig jul. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Fra minus-jul til en plus-jul Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. dec. 2022/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97099.mp3?cb=1671202432.mp3 Kære Poul Henning Tak at vi kan tale sammen. Jeg glæder mig til, at julen er overstået. Mine to store børn vil ikke holde jul med vores familie. De vil kun, at det er os tre. Jeg synes, at det let bliver en trummerum, for vi tre er sammen til daglig, og hvordan er det lige, juleaften som en festaften så skiller sig ud. Jeg har gode minder om juleaften hos min mormor og morfar. De samlede familien til en stor fest, men det magter de ikke længere. I nyere tid har vi også været sammen med den øvrige familie, men desværre har mine teenagebørn meldt hus forbi. Dertil kommer, at alt er blevet så dyrt. Der er ikke råd til julegaver, men forventningerne er de samme som hidtil. Som mor er det svært at skulle skabe en festlig juleaften med kun os tre og endda uden penge. Det eneste lyspunkt, jeg kan se, er, at vi skal med til julegudstjeneste i kirken. Har du et godt råd til mig. På forhånd tak. Kærlig hilsen Den frustrerede mor   Kære ven Tak for dit skriv. Der er ikke let, men dog ikke umuligt. Der er mange familier, der på lignende måde kæmper den aften. Forventningsafstemning Jeg tænker, at du med dine børn skal forventningsafstemme dagene op til jul og juledagene. Det er let at blive skuffet og nedslået, hvis vi vil noget, der ikke kan lade sig gøre. De skal medinddrages og tage et ansvar, særligt når de nu gennemtrumfer en lille jul. At tage ansvar er sundt for os alle. Måske kunne den større familie komme på besøg en af juledagene? Vil dine børn slet ikke familie, kan du vel også vælge at besøge din mor, bedsteforældre eller søskende uden dem. Kreativitet og små midler En vinkel er, hvordan man har det, en anden vinkel er, hvordan man tager det. Må Jesus give dig og dine børn stor nåde og styrke, så I ved hans hjælp kan vende en minus-jul til en plus-jul”. Måske I kunne gøre det til en leg at skabe den hyggeligste stemning i dagene op til juleaften. I kunne brainstorme på emnet jul. Hvad er hyggeligt, sjov og oplagt at gøre uden de store midler? I en brainstorming har vi ja-hatten på. Hvilke interesser mon I tre har? Meget kan lade sig gøre for få penge, hvis der tænkes i bagning og her inspiration fra tv, juleklip, juledekorationer, udsmykning, julemusik, besøg på bibliotek, julekoncerter eller andre særlige arrangementer i julen. Mange problemer er mellem ørene En vinkel er, hvordan man har det, en anden vinkel er, hvordan man tager det. Jesus arbejder i forvandlingsbranchen. Må Jesus give dig og dine børn stor nåde og styrke, så I ved hans hjælp kan vende en minus-jul til en plus-jul, for Jesus kan forvandle os alle fra holdningen ”jeg vil have” til holdningen ”jeg vil give”. Jesus er vores forbillede, for han blev fattig, for at vi kunne blive rige. Glædelig jul Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan griber jeg sorgen over min søns død an? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. dec. 2022/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-96864.mp3?cb=1669989480.mp3 Kære Poul Henning Da jeg midt på natten åbnede døren, og politimændene stod alvorlige udenfor, var det som om noget indeni, der før var varmt, levende og lattermildt, forstenede midt i en bevægelse. ”Åh nej! Det har jeg prøvet før!” Tanken var hurtigere fremme og lammede mellemgulvet som et lyn, der slog ned ud af det blå. Alt forandrede farver. Som et levende billede, der var fanget midt i en glad bevægelse og kastet på et foto, der sort/hvidt faldt ud af albummet. Ubevægeligt. Selv faldet foregik i vægtløst rum. Noget, der gik i stå. Noget, der holdt op at trække vejret. ”Din søn er fundet død på sin bopæl”, forkyndte politiet. Det kan ikke passe. Jeg har da lige talt med ham for få dage siden. Politiet prøvede medfølende at forklare, men deres stemmer forsvandt dæmpede ud i verdensrummet. Jeg fulgte uset efter. Som en vægtløs tåge, der langsomt lettede fra jorden. Hvor smukt: Der er så mange stjerner denne nat. Jeg er stadigt ikke kommet mig over chokket over at have mistet ham. Det er så anstrengende at skulle være stærk hele tiden, og det er jeg nødt til, for hvem skulle ellers tage sig af den enorme mængde af praktiske gøremål? Der har ikke været et eneste øjebliks tid til at give slip, om det så bare var for at kunne græde lidt. Kan jeg overhovedet mærke mig selv, eller komme til det igen som før? Hvordan gør jeg? Jeg har heldigvis søde venner. Men forventer de ikke, at jeg for længst har fået hul på sorgen og er i gang med min sorgproces? Mange af dem undres i hvert fald over, hvor lidt jeg græder, de få gange, jeg har haft mulighed for at snakke lidt. Og så kommer julen snart. Så er der igen ikke tid til at gå ind i sorgen. Har du nogle gode råd til, hvordan jeg griber det hele an? Og hvad kan jeg forvente af julen? Hvis ikke Gud havde hjulpet mig igennem den kæmpestore arbejdsbyrde, ved jeg slet ikke, hvordan det ville være gået. Jeg kan frygte, at mine venner vil blive “trætte” af at høre på mig. Jeg håber virkeligt ikke, at jeg møder sætningen “Du skal jo også se at komme videre!”… Jeg bestiller jo ikke andet. End at forsøge at komme videre. En trøst for mig har været at høre lovsang, at modtage blomster og mærke venners omsorg gennem måltider ved min dør. Og jeg er meget, meget taknemlig for forbøn og udholdenhed i forbøn. Gud har bare været så trofast. Han hører bøn. Hilsen den Anonyme   Kære ven Du skriver så smukt – en særlig tak. Hvor er lidelser af den karakter umådeligt vanskeligt at håndtere. Jeg tror, at det er sundt for dig at skrive, men livet føles helt uretfærdigt, jeg mangler ord. Vi kan reagere med vrede eller sorg. Du må gerne skælde ud på Gud eller på livet. Du må løsne op og bevæge dig over i en ny fase, hvor du græder. En sorgproces kan vare 5 år, så det kan du sige til dine venner. Måske skulle du gå i en sorggruppe? Rune Kærlet, præst i Frikirken i Randers, har et kursus over 6 gange med titlen: ”At sørge med håb”, det kan jeg varmt anbefale. Han mistede som teenager både sin far og sin storebror. Se mere på www.relationerfoerst.dk. Der har ikke været et eneste øjebliks tid til at give slip, om det så bare var for at kunne græde lidt. Kan jeg overhovedet mærke mig selv, eller komme til det igen som før. Hvordan gør jeg? Tiden læger ikke alle sår, men vi kan over tid lære at leve med sorgen. Du må arbejde med det, fordi sorg på en forkert måde kan blive identitetsbærende. Som jeg skriver i min bog PsykiaTro med et citat fra et kursus: ”Jeg hedder Thor Eigil, og min datter blev dræbt i et trafikuheld”. Her fremføres et eksempel på, at sorgen landede forkert. Jeg vil fortsat bede for dig. Du må holde jul med nogen, der kan tåle, at du tuder. Må Gud give dig den trøst, som du 100 procent har brug for. Glædelig jul Kærlig hilsen Poul Henning Del