Hvordan undgår jeg selvmedlidenhed? Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. okt. 2020/44 Kære Poul Henning Jeg har altid brændt for mission i den tredje verden. Jeg har flere gange været afsted på kortere og længere missionsindsatser i Afrika. Jeg er desværre ikke så rask mere, og mine rejser er stoppet. Min hustru døde for 4 år siden. Mit hoved og min ånd er frisk nok, men min fysik er dårlig. Jeg er ked af, at jeg ofte ikke længere magter at komme i min karismatiske kirke. Der er ikke rigtig brug for mig længere. Det har jeg det svært med, idet jeg altid har været meget aktiv i tjenesten. Min udeblivelse fra mit kirkelige fællesskab kan være svært for mine nærmeste at forstå. De kender mig som den friske og engagerede. Tak om du har et godt råd, så jeg ikke synker ind i selvmedlidenhed, ensomhed og sløvhed. Kærlig hilsen Ruben   Kære Ruben Tak for samtale. Det er vigtigt, at du fuldfører løbet og forbliver tro overfor Gud, dig selv, din familie og kirke. Kræfterne bliver jo mindre med årene, men behovet for fællesskab har vi alle. Måske Gud vil ændre din tjenesteprofil. Du kunne måske blive ansvarlig for missionskontakten i din kirke, det kan klares hjemmefra med en pc og en værtsfunktion. I kirken er det naturligt at prioritere søndagsgudstjenesten og bønnemøderne øverst. Her kunne du måske komme med et missionsindslag ind imellem. Jeg tænker også, at du særligt og dagligt skal vokse i bønnetjenesten for din familie, kirke og missionsarbejde. Er det svært at komme i gang, kan du måske finde en bønnepartner. Paulus bad uophørligt. Paulus bad mere i tunger end de andre. Jeg opfatter, at Paulus gav os en fin ”model” i 1Kor.14:15 – ”Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden.” Vi opmuntres altså til at praktisere alle fire tilgange. Tungetalen og sang i ånden derhjemme er velsignet og opbyggende i sig selv, men baner også vej for, hvad vores forstand skal bede om. ”Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.”(Rom.8:26-27) Tungetalen er Guds verdensomspændende internet med løbende opdateringer og klar videns- og hjerteformidling fra Guds hjerte til vores hjerte. Der er en ”internetforbindelse” til Gud på et hemmeligt sprog begge veje ved Helligånden. Vi taler i tunger hemmeligheder med Gud. Vores kræfter bliver jo mindre med årene. Måske Gud vil ændre din tjenesteprofil. Ånden går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Når denne internetforbindelse er slået til, medfører det, at troen styrkes, og vores indre menneske bygges op. Guds evangelium kommer i højsædet, for Helligånden vil altid pege på Kristus. I tungetalen er vi formentlig med til at bede for mennesker og situationer rundt omkring i verden, uden at vi har nogen idé om, hvem og hvilke situationer, det drejer sig om. Tungetalen afkobler elegant forstanden og tilliden til egen formåen. Tungetalen er ikke en virkelighedsflugt, men kobler sig direkte på Guds hjerte. I en hovedtung tid er det genialt. Tungetalen giver energi, ro, guddommelig opbakning og stabilitet i hverdagen. Tungetalen bruges, fordi Guds visdom og hjerte er vigtigt for mig lige nu. Tungetalen kobler os til den sejr, Kristus har vundet. Er dit liv blevet visionsløst og de talte eller uudtalte indre ord nedbrydende, kaldes du til at tale i tunger, for her anvises en bedre og ny vej direkte til Guds hjerte. I den Hellige Ånd kommer vi over begrænsninger og afgrænsninger. Den sande essens af Åndens nye liv i os, er kærlighed. Vær derfor ved godt mod, for Gud har langt mere til dig, end du aner. Kærlig hilsen Poul H Del

Min datter er meget påvirket af sin mormors død Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. okt. 2020/42 Kære Poul Henning Sidste år mistede jeg min 68-årige mor på tragisk vis. Det har præget hele familien meget. Jeg tvivler på, at vi kommer over det. Min far er blevet en anden. Det har været meget svært også for min yngste datter på 8 år, som havde et meget nært forhold til sin mormor. Min mor formidlede troen på Gud til min datter. Efter min mors død har min datter fået mareridt om natten. Hun græder, når vi afleverer hende på skolen. Hun taler om død, og vil ikke længere være med til børnefødselsdage. Sorgen og tabet har væltet hende. Tak om du har et godt råd. Kærlig hilsen Karen Lise   Kære Karen Lise Det er overvældende at miste og ikke mindst for et barn. Sorg er en naturlig følelse, som der skal være tid til for jer alle. Det virker til, at din datter har separationsangst. Tabet af mormor minder hende om, at også morfar og du kan forsvinde fra hende. Det giver hende en angst for at slippe jer af syne. At sove, besøge venner og gå i skole bliver ”farligt”, fordi hun da ikke kan holde øje med jer. Der er afgørende og fint, som I støtter hinanden, det vil bringe jeres datter igennem en svær periode. Du sætter dig ind i din datters barnlige tankegang, det er rigtig godt. Vi skelner mellem separationsangst og abnorm separationsangst. Du bør sikre dig i samråd med din læge og evt. psykolog, at din datter også får professionel hjælp. Børn, som har mistet en af sine kære, kan få angst for at miste andre af de nærmeste. Tal om sorgen og mormor. Også en sorggruppe for børn kan være til hjælp. Husk, at Kristus overvandt døden. Sæt ord på angsten Som agitatoren Frederick Douglas skrev: ”Det er lettere at opdrage stærke børn end reparere ødelagte voksne.” Børn har brug for at sætte ord på angsten og udfordre den i små overkommelige portioner. Forfatteren Carsten Sommerskov har udarbejdet gode værktøjer til sårbare børn med depressive tendenser. Tegn en trappestige og sæt jer mål. På første trappetrin besøger i morfar og udformer en mindeboks, her placeres gode minder om mormor. Trin to kunne være en bog med fotos af hele familien. Bogen kan være med i skoletasken. Trin tre kunne være en god fritidsinteresser, som kan være med til at flytte fokus fra det svære. Sorggrupper for børn er også ved at vinde indpas i landets kirker, der er omkring 200 sorggrupper for børn i Danmark. Bibelselskabet udgav i 2019 bogen: Tobias og Trine siger farvel til mormor. En opmuntring og støtte midt i sorgen. Jeres datter må styrkes i troen på Gud og komme i børnekirken. Intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus. ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? (Rom.8:35). Kristus overvandt døden. Himlen og også mormor venter. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvad betyder ’ængstelig personlighedsforstyrrelse’? Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. okt. 2020/42 Kære Poul Henning Jeg har hele mit liv været bange for at gøre noget forkert. Jeg har nu som midaldrende haft et psykologforløb. Min psykolog mener, at jeg har en ængstelig personlighedsforstyrrelse. Det har præget mit liv ganske meget. Der findes et to års forløb i lokalpsykiatrien, hvor man arbejder med netop denne gruppe. Min alder gør dog, at et sådant forløb ikke er aktuelt. Jeg kan godt genkende mange af de for denne forstyrrelse karakteristiske træk. Igennem årene har jeg oplevet hjælp og trøst fra Jesus og min kirke. Jeg er meget glad for den karismatiske kirke, jeg kommer i. Vi har et godt fællesskab. Helligåndens liv, frugt og gaver herunder også tungetale er i funktion. Har du nogle gode råd til mig. På forhånd tak Kærlig hilsen Yvonne   Kære Yvonne Tak at du skriver og tak for en længere samtale. I psykiatrien har vi 1000 diagnoser. Den diagnose du nævner kategoriseres som F.60.6 Kriterier Ængstelig(evasiv) personlighedsstruktur. Ud over de generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse skal mindst 4 af de nedenstående 6 træk være opfyldt: 1. udbredt ængstelighed og anspændthed 2. mindreværdsfølelse 3. tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer 4. tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept 5. begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed 6. tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning. – Diagnoser som ”Ængstelig personlighedsforstyrrelse” kan påvirke ens selvopfattelse. Man kan få en diagnose, men man er ikke sin diagnose. Når du taler i tunger, flytter det din identitet fra dig selv til Gud. Også en medkristen, som du kan læse Bibelen og bede sammen med kan være en god støtte. Du er mere end diagnosen Du får fået mange gode råd og redskaber fra din psykolog. Nu er du ikke grundigt udredt, men umiddelbart vurderer jeg, at du har tendens til de første tre træk. Har du kun tre træk, er det ikke tilstrækkeligt til at få diagnosen. Det er vanskeligt at definere og afgrænse diagnosen. Personligheden er en kombination af karaktertræk, følelser, holdninger, selvopfattelse, værdinormer, mønstre for behovstilfredsstillelse og den måde hvorpå man forholder sig til andre mennesker. Personligheden er ”den, man er”. Du består også af mange andre og stærke personlighedstræk. Der er 7-13%, der har en af de 10 forskellige personlighedsforstyrrelser. ”Diagnose Danmark” er på mange måder godt, men der er også en risiko for, at vi bliver forkert optaget af vores diagnose. Jeg mærker din lettelse over diagnosesamtalen med din psykolog, den er fuldt forståelig. Du er ikke alene. Diagnoser kan blive bærende for vores selvopfattelse. I dag hvor alle kan google meget viden om sygdomme og læse om de mulige bivirkninger fra aktuel medicin, kan det medføre en øget frygt og overdreven opfattelse af sygelighed. Vi har en diagnose, men vi er ikke vores diagnose, det gælder også for personlighedsforstyrrelser. Din identitet i Kristus Fra et åndeligt perspektiv vil jeg opmuntre dig til at leve i og styrke den nye Kristus identitet, som Gud har givet os. ”Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.”(1Kor.6:17) – hvad er så problemet? Påskens mirakler giver os mulighed for pinsens mirakler. Du har nævnt, at du taler i tunger. Når vi taler i tunger, opbygges vores indre personlighed. I stedet for at satse på diagnoser, problemer eller vores egen personlighed kobles vi momentant på Guds hjerte. Her taler vi hemmeligheder med Gud. Tungetalen flytter vores identitet fra et i dag overdrevent fokus på ”jeg ét” og forstanden til Guds hjerte. Paulus var en intelligent mand, han talte mere i tunger end alle andre. Jeg vil opmuntre til, at du bruger din gave mere end nogensinde. Det ængstelige, tilbageholdende og frygtsomme skal ikke styre dit liv. Jeg vil også tilskynde dig til at finde en dynamis-makker, så I to kan støtte hinanden, bede sammen og læse Guds ord sammen på ugentlig basis. Salmisten David havde brug for en god våbendrager – Jonathan. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvad gør jeg ved mine angstanfald? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. okt. 2020/40 Kære Poul Henning For et par måneder siden begyndte jeg at få angstanfald. Ikke bare et enkelt, men en hel masse efter hinanden. Jeg kan kun bryde angsten ved at falde i søvn. Det er så slemt nu, at jeg ikke kan passe mit arbejde eller have et socialt liv. Situationen gør mig bange, for det snurrer og prikker konstant i min krop. Hvorfor? Forleden tog jeg til min læge. Han udskrev nogle piller, der hedder sertralin. Jeg er nervøs for at starte på dem, for jeg ved ikke, hvordan min krop reagerer på medicinen. Vil det være pillernes virkning, der tager over, så jeg ikke kan mærke mig selv og mine egne grænser mere? Jeg spekulerer på de bivirkninger, der kan være. Vil jeg blive mere syg, end jeg er i forvejen? Hvordan kan jeg blive bare lidt tryg ved situationen? Har du nogle gode råd? Hilsner fra Amanda   Hej Amanda Angstdiagnoser kan opdeles i socialangst, agorafobi, generaliseret angst og panikangst. De anfald du beskriver tyder mest på panikangst. De anfald kommer som lyn fra en skyfri himmel og varer kun 5-10 minuntter, efterfølgende er man udmattet. Typisk er der 4-6 symtomer ud af 14. Mest udpræget er hjertebanken, sveden, mundtørhed, rysten, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, snurren og prikken i kroppen og uro i maven. Normalt er panikangst en tillægsdiagnose til de andre angstdiagnoser. For at stille diagnosen panikangst, skal der være 4 anfald på 4 uger, nogle har flere anfald hver dag. Du beskriver endvidere, at du ikke kan passe dit arbejde og det sociale liv. Der virker som om, at der mangler en uddybende samtale. Der er også muligt at blive angst for angsten. Sertralin er godt valg. At starte med en lille dosis på 25 mg er fint. Din angst, for hvad medicinen skal gøre ved dig, er en del af den problematik, du bærer på. At lide af angst og samtidig læse indlægssedlen i pilleæsken kan være særdeles angstfremkaldende. Her må du have tillid til din læge. Efter 3-4 uger kan du mærke, at medicinen hjælper dig. Medicinen kan lægge et grundniveau af behandling, som gør det lettere at arbejde med angsten på et dybere niveau. At lide af angst og samtidig læse indlægssedlen i pilleæsken kan være særdeles angstfremkaldende. Her må du have tillid til din læge. Derfor vil jeg foreslå, at du får en ny tid ved din læge. Han kan give dig yderligere forklaring på angstens natur, den præcise diagnose og skrive en henvisning til ti samtaler ved en psykolog. Medicin og terapi sammen er det bedste. Når vi fusionerer med vores tænkning, kan skyldfølelse, negativ tale og bekymring blive til den virkelighed, vi lever i. Det kan trække dig og mange andre mennesker ned i angst og depression. Nogle gange kan man finde kilden til lidelsen. At få selvindsigt har stor betydning. Min kommende bog har titlen: Psykiatro. I den kan du læse meget mere om også angstens væsen. Troen på Gud er en vældig styrke i menneskelivet. Et nøglevers fra Bibelen om frygt og angst er fra Johannes’ første brev, kapitel fire, vers atten og nitten: ”men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærlighed. Vi elsker, fordi han elskede os først.” Det er et skønt løfte. Prøv om du kan tage ordene ind, så du forstår, hvor højt elsket og værdsat du er. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg synes, det er svært at tabe sig Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. okt. 2020/40 ”Mit arbejde er ofte lidt stressende, hvilket medfører at jeg vælger nogle hurtige løsninger, når det gælder kalorieindtag.” Kære Poul Henning Jeg har de sidste måneder haft øget tørst og hyppige vandladninger. Jeg fik derfor en tid ved min læge. Hun målte et blodsukker, som var forhøjet. Min læge kalder min tilstand for prædiabetes. Det er et forstadie til type 2-diabetes. Vi har talt om min livsstil herunder min overvægt. Jeg synes, at det er svært at tabe sig. Jeg har prøvet flere slankekure. Jeg kan ikke tage mig sammen til fitness. Mit arbejde er ofte lidt stressende, hvilket medfører, at jeg vælger nogle hurtige løsninger, når det gælder kalorieindtag. Tak om du vil give et råd med på vejen. Kærlig hilsen Oluf   Kære Oluf Desværre er overvægt et meget stort og voksende problem i verden. I dag er over halvdelen af den danske befolkning overvægtige. Typisk skelner man mellem overvægt med et BMI på 26-30 og svær overvægt/fedme med et BMI på over 30. I USA er 36% svært overvægtige, og i Danmark er tallet 17%. WHO har forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være svært overvægtige i 2030. Der er en del følgesygdomme til fedme, du er ramt ind i en af dem – præ-diabetes. Prædiabetes udvikler sig for 30-40% til diabetes type 2 indenfor 3-4 år. Udvikler din prædiabetes sig til type 2-diabetes, går den desværre ikke væk. Prædiabetes kan derimod kureres og forebygges ved sund livsstil – fysisk aktivitet, sund mad og vægttab. Jeg vil derfor opmuntre dig til at tage signalet alvorligt. Det er en livsstilsændring, der skal til. Mentalt er en livsstilsændring for de fleste præget af håbløshed. Slankekure virker ofte kun kort. Slankekure kan dog være en løftestang til en livsstilsændring. Modet stiger, hvis du får smidt de første 5-10kg. Her kommer tre gode råd: 1. Start med en proteinkur med masser af krydderi og smag. Proteiner er det vigtigste næringsstof for at opnå et vægttab. Det skyldes, at kroppen bruger flere kalorier på at bearbejde protein sammenlignet med fedt eller kulhydrater. Desuden medfører proteiner en større mæthedsfornemmelse i længere tid. Proteiner hjælper til at stabilisere dit blodsukker efter et måltid, derved mindskes lysten til de hurtigt indtagne fristelser som chips, kager og slik. Proteiner hjælper til at opbygge ny muskelmasse. Et vægttab på 1kg pr uge er muligt uden at føle sig sulten. Efter 2 måneder skal proteinindtaget nedsættes, det må dog fremadrettet gerne ligge lidt højere end det anbefalede. 2. Undgå maskinspisning – spis med omtanke og få et forhold til kalorieindhold i de enkelte madvarer. Havregrød er bedre end havregryn. Fisk er bedre end pølse. Mandelmælk er bedre end skummetmælk. Kartofler er bedre end ris. Fuldkornsrugbrød er bedre end boller. Skyr og hytteost er langt bedre end creme fraiche og almindelig ost. Popcorn er bedre end slik. Grøntsager ad libitum i store mængder er naturligvis super. 3. Få et forhold til motion. På en gå- eller løbetur forbrænder man 1 kal/kilometer/kg kropsvægt. Et eksempel kan være en vægt på 80 kg og en gåtur på 5 km, her forbrændes 400 kal. Tilsvarende forbrænding kræver en 15 km cykeltur. Sat i relief er en hurtig vej til et almindeligt dagsbehov på 2.000 kal et besøg på McDonald´s: En homestyle Veggie burger 624 kal, en stor cola 212 kal., 1 bæger kylling&hummus 462 kal, en stor café Latte 130 og en stor luxusshake 395 kal. – i alt 1.823 kal. Gud har givet os en krop. Den må vi passe på. Det kan være svært, for vi kristne er også en del af samfunds- og fedmekulturen. Jeg vil opmuntre dig til at gå i gang på den måde, der passer for dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Kærestens jalousi er grænseoverskridende Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. sep. 2020/38 Kære Poul Henning Vores 19-årige datter, Mia har de sidste måneder flirtet med en ung mand fra sin gymnasieklasse. Mia er personlig kristen. Vi er usikre på den unge mands tro. Den første tid havde vi en god oplevelse af ham. De sidste par måneder har vi imidlertid været bekymrede. Han virker på det nærmeste besat af vores datter, og det kommer til udtryk på sære måder. Mia skal fortælle ham, hvem hun er sammen med; både pige- og drengevenner, og han har overtalt hende til at sende fotos til ham, af det tøj hun har på. Han bliver vred og bebrejder hende, hvis han mener, at tøjet er for udfordrende. For nogle uger siden var Mia og en veninde på shopping, og efterfølgende fik vores datter fotos fra turen. Vi har en oplevelse af, at han skyggede hende undervejs. Vores datter ser ikke alvoren i den unge mands opførsel og kalder os pylrede. Hvordan skal vi nå vores datter? Og er vi for pylrede? Kærlig hilsen Glenn   Kære Glenn I er bestemt ikke for pylrede. Mia fortjener en kristen mand uden den omtalte grænseoverskridende jalousi. Et fælles fundament i livet er helt afgørende. Jeg vil gerne opmuntre jer: ”Det er muligt at vælge en ”Ismael”, men Gud har en ”Isak” til Mia.” Det kan være svært som ung at hvile i den sandhed. Forelskelse gør blind. Det ser ud som om, at hun ikke kan se, det andre kan se. Forelskelse er ikke det samme, som den Gud givne agape kærlighed. I tro og tillid skal vi arve det, Gud har lovet. Den der tror, haster ikke. At vælge livsledsager er det største valg efter valget at tro på og følge Jesus. Min røde lampe blinker, både når det gælder usikkerheden på mandens tro og på den tydeligt mærkelige adfærd. Jeg vil derfor opmuntre jer til at støtte Mia i troen på Gud og Bibelens værdigrundlag. At vælge livsledsager er det største valg efter valget at tro på og følge Jesus. Min røde lampe blinker, både når det gælder usikkerheden på mandens tro og på den tydeligt mærkelige adfærd. I psykiatrien har vi begrebet jalousiforrykthed. Så slemt er det ikke, men den unge mands jalousi er bekymrende og tankevækkende. Han har brug for både at finde Gud, sig selv og sin næste på den sande og naturlige måde. Jalousi frembringer også en blindhed. Hvad kan I gøre? Det kan være svært at være forældre også til voksne børn. I må bede om, at Guds vilje må ske for Mia. I må opmuntre til at søge Gud i alt og særligt dette spørgsmål. Måske I kan holde andagt og bede sammen. I må blive på jeres egen banehalvdel, og i kærlighed dele det, I oplever. Endvidere vil Mia finde glæde og visdom ved at tale med sin præst eller ungdomsleder. ”At frygte Herren er begyndelsen til visdom”. (Ords.9:10) Må Gud give jer nåde. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvorfor oplever jeg så meget modgang? Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. sep. 2020/38 Kære Poul Henning Jeg har svært ved at forstå, at jeg som kristen kan opleve så meget modgang i livet. Jeg er bevidst om, at jeg ikke altid har taget de rigtige valg. Min kristne eksmand forlod mig for knap to år siden. Sammen har vi to dejlige børn. Min eksmand han nu forladt troen på Gud. Vi deles om børnene 4/10. Før var vi sammen om at fortælle vores børn om Jesus, nu ser børnene en far, der har forladt troen. Mit arbejdsliv som lærer har været hårdt. Jeg troede, at det ville blive mit drømmejob. Nu har jeg igennem 10 år kæmpet imod stress, depression, angst og overbelastninger. Ofte har jeg været sygemeldt. Min læge har sat mig i behandling med antidepressiv medicin. Jeg mistede mit job sommeren 2019 pga. for mange sygemeldinger. Jobcenteret presser på, jeg skal søge job uopfordret, booke og møde op i tide og utide. Jeg kæmper for at holde hovedet oven vande. Jeg er ensom og savner tosomheden. Min vennekreds er også blevet påvirket af skilsmissen. Når jeg tænker tilbage, får jeg tårer i øjnene. Hvorfor skal jeg opleve så meget modgang? Hvordan kommer jeg videre? Kærlig hilsen Anette   Kære Anette Tak for et langt skriv. Det er forkortet og sløret. Det gør mig ondt at høre, at dit liv har været så hårdt. Du kæmper en brav kamp. Måske du har behov for nye indsigter og udsigter. Nogle gange i livet skal der et større skift til. Vil et højskoleophold være en mulighed? Det er tid til at gøre status. Hvad kan du forandre, og hvad skal du lade ligge. I alt må vi overgive os til Guds ledelse og nærvær. Jeg ved, at det sætter du også meget ind på. Hjernen er skruet sammen på den måde, at det dynamiske – det vi kan gøre noget ved – kan bringe ”liv”. Det statiske – det vi ikke kan gøre noget ved – kan bringe ”død”. At tænke tilbage kan være en farlig beskæftigelse. De svære ting i livet bliver ofte forstørret. De trækkes ind og kommer let til at ødelægge nuet og de rigtige skridt fremad. Paulus taler om at glemme det, der er bagved, og række efter det, der er foran. Jesus siger: ”I skal vandre, for at mørket ikke skal indhente jer”. Det er tid til at gøre status. Hvad kan du forandre, og hvad skal du lade ligge. I alt må vi overgive os til Guds ledelse og nærvær. Dine tanker kører uafbrudt, de er blot tanker, de er ikke nødvendigvis lig med sandheden. Vi sammensmelter eller fusionerer let med vores dårlige tanker, det arbejdes der også med i ACT – Accept-Commitment Terapi. Jeg citerer fra min kommende bog: PsykiaTro ”Fra et ACT-perspektiv er den mest problematiske del af fusion, at den overdrevne tillid til sindet kan komme i vejen for værdibaseret handling.” Livet er meget mere end lidelser og bekymringer. ”Til sine disciple sagde Jesus: ”Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise eller for, hvordan I får tøj på kroppen. LIVET er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.” Nogle gange kan vi ikke selv slippe af med det, vi opfatter som problemet, men Gud kan fjerne det. Kast din byrde på Herren. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vores synder i havets dyb!” Må Gud rigt velsigne din stille stund i bøn til Gud. Helligånden vil trøste, vejlede, opmuntre og lyse op. Det er dejligt, at du også har menigheden og en stor støtte i dine nære venner. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er min datter ved at udvikle en spiseforstyrrelse? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. sep. 2020/36 ”Jeg oplever, at min datter ligger i et grænseland, hvor det kan vippe begge veje. Enten kommer hun til fornuft, eller også risikerer vi, at hun havner i en spisevægring.” Kære Poul Henning Min datter havde en veninde, der døde af spisevægring for 2 år siden. Jeg forestillede mig, at den tragiske hændelse var den bedste vaccine mod spisevægring. Min datter, der nu er 18 år, flirter på en mærkelig måde med hændelsen, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal tage det alvorligt eller blot lade det passere. Min datter har det sidste halve år tabt 4 kg. Jeg tænker ikke, det er alarmerende. Hun er i forvejen lettere undervægtig, træner meget og er – synes jeg – sygeligt fokuseret på sin kost. Hun vejer alt og udregner kalorier i et væk. Køber jeg en skærekage til os, gør hun et nummer ud af, hvorfor hun intet skal have af den, og hun sammenligner min krop med hendes egen. Jeg bør fx løbe så og så langt for at forbrænde det stykke kage, jeg netop har nydt. Jeg oplever, at min datter ligger i et grænseland, hvor det kan vippe begge veje. Enten kommer hun til fornuft, eller også risikerer vi, at hun havner i en spisevægring. Hvad mener du? Kærlig hilsen Kirsten   Kære Kirsten Jeg forstår på dit brev, at din datters veninde døde af anoreksi – mens du frygter og har mistanke om, at din egen datter har ”adopteret” lidelsen fra den afdøde veninde. Anoreksi er i sagens natur ikke smitsom, men er man ung og usikker, på sig selv og sin omverden, kan dårlige vaner opstå og gro. Uden at have set eller undersøgt din datter oplever jeg som dig, at hun er præget af venindens dødsfald og på sin egen måde undersøger tragedien. Jeg formoder, at din datter er i gang med et stykke sorgarbejde, og det skal helst ikke udvikle til mere end det. Din støtte i denne sammenhæng er uvurderlig. Du skal forsøge at hæve dig op i et helikopterperspektiv, hvor du sammen med hende undersøger den ulykkelige omstændighed. Spørg ind til hendes oplevelse og bearbejdning af hændelsen, og styrk hende i de gode vaner, hun allerede har. Et tema til en mor-datter snak er også snakken om det forvrængede kropsideal, der på skræmmende vis præger tabloidpressen. Børn og unge mennesker er så letpåvirkelige, de kan ofte i en tidlig alder blive spejlet i nogle idealer, der slet ikke hører til i virkelighedens verden; det være sig omkring kropsvægt, udseende og livsstil. Jeg giver dig ret i, at din datter bevæger sig på et skråplan. Derfor anbefaler jeg, at I konsulterer jeres almenpraktiserende læge. Her vil du og I kunne få vished om, hvor vidt din datter har udviklet en spiseforstyrrelse eller ej. Et vægttab på under 15% af normalvægten er ikke alarmerende, men naturligvis skal dette ses i sammenhæng. Har du kendskab til, om din datter har selvfremkaldte opkastninger? Benytter hun slanke- og afførende midler? Har hun isoleret sig mere i sociale sammenhænge end tidligere? Synes du hun har depressive tendenser? Har hun en forvrænget oplevelse af sin egen krop og fylde? Menstruerer hun regelmæssigt? I min nye bog, der udkommer til efteråret, finder både du og din datter inspiration og støtte til den situation I står i, citat: ”Gud, som har skabt himmel, jord og hele universet, elsker det enkelte menneske så højt, at han siger: Jeg er hos dig! Hvis vi siger ja tak og tager imod. Guds fuldkomne kærlighed er til stede og driver frygten ud. Der findes angstdæmpende og stemningsstabiliserende medicin. Og medicin i pilleform kan være relevant, når et menneske rammes af sygdom. Men al menneskeskabt medicin trumfes af Guds nærvær.” Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan takler jeg min søns psykiske sygdom? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. sep. 2020/36 ”Min søn har en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Jeg har ofte ikke vidst, hvad jeg skulle stille op med hans ’anfald’.” Kære Poul Henning Jeg kæmper for og med min søn. Han er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, idet han havde taget for mange piller. Han er lige gået fra sin kæreste. Han har også afskrevet mig, idet jeg ikke må besøge ham. Han har haft en svær opvækst. For otte år siden fik han diagnosen emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline-typen. Det har været en stor sorg at se min søn i så mange livskampe. Jeg har ofte ikke vidst, hvad jeg skulle stille op med hans ”anfald”. Han kunne let blive aggressiv, hvis han ikke fik sin vilje, men lige så let ende opløst i gråd. Han har altid søgt anerkendelse og også haft et meget svingende humør. Når jeg har prøvet at sætte grænser, er det ofte endt med udtalelser om, at jeg ikke vil ham, ikke tror på ham og ikke forstår ham. Dertil er han det sidste år også begyndt på et mindre misbrug, hvilket har givet ham endnu flere problemer. Løgn og sandhed er svær at blive klog på. Jeg savner min søn. Jeg kæmper for at holde humøret oppe. Tak for et godt råd. Kærlig hilsen Karen   Kære Karen Tak at du skriver. Ja, hold da op – det er ikke let. Bøn til Gud alene og med andre er sammen med det du allerede er – en kærlig og stabil mor – mit bedste svar. Min næste svar er DAT-behandling. DAT står for Dialektisk Adfærdsterapi. Det er en behandling med ugentlig terapi alene og sammen med andre i et forløb over 2 år. Det tilbydes efterhånden mange steder i Danmark i lokalpsykiatrien. Der er en markant forbedring i livsmestring efter et sådant forløb. I DAT træner man intenst. Udfordringerne med borderline diagnosen er mangeartede: Tendens til intense og ustabile forhold til andre Tendens til selvdestruktiv adfærd Mangel på integration af selv’et – hvilket giver et usikkert og svingende selvbillede og en manglende selvværdsfølelse Mangel på impulskontrol – handler uoverlagt på umiddelbare tilskyndelser – der kommer mange uheldige, uforstandige og forkerte ord Frustrationstolerancen og aggressionstærsklen er lav Udtalt tendens til projicering og bortforklaringer Ustabilt og lunefuldt humør Besvær med at fastholde et handlingsforløb som ikke giver øjeblikkelig belønning. Tendens til ”at give op,” når noget går dem imod Dermed vil jeg sige, at du må elske din sunde søn, men ikke den usunde sygdom. Din søn er ikke sin sygdom, men han har en sygdom. Denne sygdom er svær at håndtere, idet alle bedre kan forholde sig til fx et brækket ben. Det er jo netop sygdommen, der gør, at han kobler dig og kæresten af. Sygdommen medfører en adfærd, som du og jeg her beskriver. Det er tydeligt for enhver, hvor enormt vanskeligt det er at være mor. Du kunne med fordel opsøge tilbud til pårørende. Du er bestemt ikke alene. Studier fra flere lande viser, at personlighedsforstyrrelser udgør 7-13% af befolkningen. Der findes 3 grundtyper, og her 10 underopdelinger af personlighedsforstyrrelser. Heldigvis bedres de ofte over tid. De diagnostiske kriterier for borderline forsvinder i 50-90% af tilfældene efter 10-25 år med sygdommen. Du må i bøn og disse vanskelige omstændigheder blive et meget helliggjort menneske. Find en bønnepartner. Det er ikke let, men jeg vil opmuntre dig med ordene: ”I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenhed skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” (Jak.1:3-4). Forbøn, tro, udholdenhed, stabilitet, integritet og omsorg er nøglebegreber som pårørende. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min kone var altid aftenens midtpunkt Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. aug. 2020/34 Kære Poul Henning Min hustru har gennem en menneskealder altid været aftenens midtpunkt. For godt en halvt år siden var hun gennem en knæoperation, klinisk set gik operationen godt. Imidlertid er der sket noget med hendes motorik og væsen, og hvordan hænger det sammen? Vi har været hos vores alment praktiserende læge, der diskret til mig sagde, at der er tale om en degenerering – men hvad betyder det egentlig? Og tror du, at der kan ske en forbedring af min hustrus tilstand? Hendes bevægelser er blevet meget langsomme. Hun går meget langsomt og usikkert. Har svært ved at smøre sin egen frokost. Alt hun foretager sig, tager 10 gange så lang tid som ellers. Hun har også tabt sig og kommer nemt til at sidde og stirre tomt ud i luften med hænderne i skødet. Hun virker ikke uklar eller dement, når jeg taler med hende. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad denne degenerering betyder? Med venlig hilsen Knud   Kære Knud Når jeres familielæge bruger ordet degenerering om din hustrus tilstand, har det højst sandsynligt noget med aldring at gøre. Degenerering er ikke en egentlig diagnose, men en almen betragtning af det, lægen observerer. En egentlig og direkte sammenhæng med knæoperationen har det ikke. I kunne overveje, at din hustru fik en henvisning til gerontopsykiatrisk afdeling. Her vil I finde særlig ekspertise og rådgivning indenfor ældreområdet. Afdelingen har særligt fokus på ældres psykiske lidelser, demenssygdomme og alders-depressioner. Henvisning til en neurolog kunne også være en mulighed. Når jeres familielæge bruger ordet degenerering om din hustrus tilstand, har det højst sandsynligt noget med aldring at gøre. Dit spørgsmål til brevkassen er forkortet. At stille en egentlig diagnose skal ske gennem egen læge, men jeg hæfter mig ved mange af de ting, du nævner: Din hustru har stive og langsomme bevægelser, dårlig balance, langsom tankegang, følelsesmæssige forandringer, træthed, svært ved at klare almindelige hverdagsting og flere ting på en gang og vanskeligt ved at tygge og synke. Det er muligvis sygdommen Parkinson eller en anden neurologisk lidelse, der bør undersøges nærmere. Derfor: Din hustru skal i gang med en udredning i jeres region. At være pårørende er en stor og vanskelig opgave – det fortæller din mail mig med stor tydelighed. Du er under stort pres og ønsker at tage de rigtige beslutninger på vegne af din hustru, for i kærlighed at skåne hende mest muligt. Hvordan finder du styrke, når overblikket mangler, og dagene er præget af uvished og magtesløshed? Vi ved alle sammen, hvor svært det er at bede vores omgivelser om hjælp eller vise sårbarhed; især når vi mest af alt har brug for at række ud. Heldigvis skyder der flere og flere pårørende-grupper op, hvor de mennesker, der er nære og kære til sygdomsramte, kan dele liv og erfaringer. De udfordringer, der møder alle slags pårørende, er stressende og sætter let kroppen i alarmberedskab. Øget træthed, søvnproblemer og dårligt humør er typiske indikationer på overbelastning. Vær opmærksom på de fysiske og psykiske belastninger, der i god tid fortæller dig, når grænsen for din ydeevne er nået. Gennem pårørende-grupper kan følelsen af ensomhed mindskes, og man kan finde støtte i hinanden. Tit og ofte er pårørende-grupper ledet af en fagperson, der kan bidrage med viden, fakta og gode råd. Som kristen er du også skænket en menighed med gudstjenester, netværksgrupper og fællesskab. I kan sammen med frimodighed bede og hente styrke i Jesus. Du kan altid stole på, at han er på din side og vil dig alt muligt godt. Kærlig hilsen Poul Henning Del