Poul Henning Krog

poul_logo_200

Min kone var altid aftenens midtpunkt

Kære Poul Henning

Min hustru har gennem en menneskealder altid været aftenens midtpunkt. For godt en halvt år siden var hun gennem en knæoperation, klinisk set gik operationen godt. Imidlertid er der sket noget med hendes motorik og væsen, og hvordan hænger det sammen?

Vi har været hos vores alment praktiserende læge, der diskret til mig sagde, at der er tale om en degenerering – men hvad betyder det egentlig? Og tror du, at der kan ske en forbedring af min hustrus tilstand?

Hendes bevægelser er blevet meget langsomme. Hun går meget langsomt og usikkert. Har svært ved at smøre sin egen frokost. Alt hun foretager sig, tager 10 gange så lang tid som ellers. Hun har også tabt sig og kommer nemt til at sidde og stirre tomt ud i luften med hænderne i skødet.

Hun virker ikke uklar eller dement, når jeg taler med hende. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad denne degenerering betyder?

Med venlig hilsen Knud

 

Kære Knud


Når jeres familielæge bruger ordet degenerering om din hustrus tilstand, har det højst sandsynligt noget med aldring at gøre. Degenerering er ikke en egentlig diagnose, men en almen betragtning af det, lægen observerer. En egentlig og direkte sammenhæng med knæoperationen har det ikke.

I kunne overveje, at din hustru fik en henvisning til gerontopsykiatrisk afdeling. Her vil I finde særlig ekspertise og rådgivning indenfor ældreområdet. Afdelingen har særligt fokus på ældres psykiske lidelser, demenssygdomme og alders-depressioner. Henvisning til en neurolog kunne også være en mulighed.

Når jeres familielæge bruger ordet degenerering om din hustrus tilstand, har det højst sandsynligt noget med aldring at gøre.

Dit spørgsmål til brevkassen er forkortet. At stille en egentlig diagnose skal ske gennem egen læge, men jeg hæfter mig ved mange af de ting, du nævner: Din hustru har stive og langsomme bevægelser, dårlig balance, langsom tankegang, følelsesmæssige forandringer, træthed, svært ved at klare almindelige hverdagsting og flere ting på en gang og vanskeligt ved at tygge og synke.


Det er muligvis sygdommen Parkinson eller en anden neurologisk lidelse, der bør undersøges nærmere. Derfor: Din hustru skal i gang med en udredning i jeres region.

At være pårørende er en stor og vanskelig opgave – det fortæller din mail mig med stor tydelighed. Du er under stort pres og ønsker at tage de rigtige beslutninger på vegne af din hustru, for i kærlighed at skåne hende mest muligt. Hvordan finder du styrke, når overblikket mangler, og dagene er præget af uvished og magtesløshed?

Vi ved alle sammen, hvor svært det er at bede vores omgivelser om hjælp eller vise sårbarhed; især når vi mest af alt har brug for at række ud. Heldigvis skyder der flere og flere pårørende-grupper op, hvor de mennesker, der er nære og kære til sygdomsramte, kan dele liv og erfaringer.

De udfordringer, der møder alle slags pårørende, er stressende og sætter let kroppen i alarmberedskab. Øget træthed, søvnproblemer og dårligt humør er typiske indikationer på overbelastning. Vær opmærksom på de fysiske og psykiske belastninger, der i god tid fortæller dig, når grænsen for din ydeevne er nået.


Gennem pårørende-grupper kan følelsen af ensomhed mindskes, og man kan finde støtte i hinanden. Tit og ofte er pårørende-grupper ledet af en fagperson, der kan bidrage med viden, fakta og gode råd.

Som kristen er du også skænket en menighed med gudstjenester, netværksgrupper og fællesskab. I kan sammen med frimodighed bede og hente styrke i Jesus. Du kan altid stole på, at han er på din side og vil dig alt muligt godt.

Kærlig hilsen Poul Henning

Scroll to Top