Er min mand psykisk syg eller dement? Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. aug. 2020/34 Kære Poul Henning Min mand igennem 57 år er nu blevet indlagt med psykotiske symptomer. I nogle uger op til indlæggelsen beskrev han mærkelige ting, han så. Han er også faldet flere gange. Han blev testet for demens hos egen læge for nogle måneder siden, den test klarede han godt. Vi gik til læge, fordi vi syntes, at han ikke var så god til at koncentrere sig og en dag havde svært ved af finde hjem. Vi blev også meget uenige om et emne, hvor jeg er ret sikker på, at jeg havde ret. Vores gåture er i den senere tid blevet kortere, han klager over noget stivhed i musklerne. Han har ikke før været psykisk syg. Som du kan høre, har vi det ikke let. Tak for brevkassen og et godt råd. Kærlig hilsen Nete Kære Nete Det gør mig ondt at høre. Det er dejligt, at vi bliver ældre, men der følger ofte meget med. På Jesu tid var gennemsnitslevealderen 40 år. Desværre øges risikoen for demens med alderen. Alle får med alderen sværere ved at huske og lære nyt. Nu er det så faktisk synshallucinationer, som vi kalder det i psykiatrien, der fører din mand til en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. For at stille diagnosen skal der naturligvis flere undersøgelser og et samlet billede til. En Alzheimers demenssygdom debuterer typisk med svækkelse af hukommelsen, som det mest markante symptom. Din historie går ikke i den retning. Umiddelbart tænker jeg i retningen af en Lewy Bodies demens i tidligt stadie. Her ses nemlig ofte synshallucinationer, Parkinsonssymptomer, balanceproblemer og retningskonfusion, hvorimod korttidshukommelsen ofte er intakt. Hvis den retning er rigtig, skal synshallucinationerne endelig ikke behandles med antipsykotika. Psykiatrisk afdeling vil efter bedring udskrive din mand til videre udredning i demensklinik i gerontopsykiatrisk regi. Vi må se, det er for tidligt at konkludere. Går det i retning af demens, er det vældig vigtigt, at I tager imod psykoedukation og det netværk, som tilbydes. Der findes tre slags medicin, som kan udskyde udviklingen af demens. I kan fortsat få en del gode år. En vigtig og generel viden er, at man ikke skal korrigere en person med demens. Man skal som pårørende empatisk gå med i dialogen og prøve at aflede, anerkende, stille spørgsmål og favne. Jo tidligere i sammen accepterer den nye virkelighed, desto bedre. Du skriver om en uenighed, I havde. En vigtig og generel viden er, at man ikke skal korrigere en person med demens for de urigtige oplysninger, vedkommende kommer med. Hjernen bliver desværre påvirket mere og mere, især med at huske, forstå, tage initiativ m.v. Man skal som pårørende empatisk gå med i dialogen og prøve at aflede, anerkende, stille spørgsmål og favne. Det kræver rigtig meget at være pårørende, også i den fase I er i lige nu. Du skal passe på dig selv. Der er usikkerhed og bekymring omkring fremtiden. Du og I har virkelig brug for at hente jeres kraft fra Gud i denne tid. Gud er trøstens Gud. Jesus vil bære jer. I kan tænke tilbage på et langt og godt liv sammen. Jesus er med jer alle dage, også de svære. Jeg vil opmuntre til åbenhed omkring jeres situation og til at leve i nuet og tage en dag ad gangen. ”Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!”(2Tim.2.1) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er medicinen skyld i min overvægt? Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. aug. 2020/32 – Jeg får medicin mod angst og bipolar lidelse, og jeg er blevet overvægtig, fordi min eneste glæde er at spise. Er det medicinens skyld, at jeg ikke kan tabe mig igen? Kære Poul Henning Tak for en god brevkasse. Jeg er 25 år med kronisk angst samt en bipolar lidelse. Jeg får angstdæmpende og stemningsstabiliserende medicin, det hjælper i nogen grad på min tilstand, men jeg kan mærke, at det også sløver mig. Jeg får pregabalin, lamotrigin samt små doser truxal efter behov. Fra at have været normalvægtig er jeg blevet meget overvægtig. Jeg kan ikke finde motivation til at løse det. Min eneste glæde er snart at spise. Jeg kæmper med at fastholde min koncentrationen i livets gøremål og fritidsinteresser. Jeg kan ikke sidde med håndarbejde eller læse en tekst (min mor skriver dette for mig.) Jeg har ikke nogen veninder, ligesom jeg heller ikke formår at passe et job. Jeg sover og spiser. Har du et bud på, hvordan jeg kan blive en slank udgave af mig selv igen? Kan man overhovedet tabe sig, når man får den slags medicin? Kære Tanja Selv tak. Pregabalin kan give vægtøgning, men næppe i den grad du taler om. Lamotrigen og truxal i små doser giver ikke vægtøgning. Jeg antager, at dit problem er af en anden karakter. Som du skriver, finder du stor glæde i at spise. Når kræfterne og koncentrationen ikke rækker til meget andet, er mad en god og let stimuli. Dit problem er helt reelt og behandlingskrævende. Først og fremmest skal du kontakte din egen almenpraktiserende læge, som ser på din samlede situation og har mulighed for at henvise dig til en diætist. En diætist guider, inspirerer og lærer dig om kostomlægning og dermed også nye vaner. For at tabe dig, skal du forbrænde flere kalorier, end du indtager – det gælder for os alle, det er såre enkelt og så alligevel ikke. Du skal lære at være god ved dig selv – ikke ved at overspise, men ved at forstå konsekvensen af at gøre det. Øv dig i at finde små sysler, der giver dig glæde. Noget du kan overskue, hvor småt og ubetydeligt det end må forekomme dig at være. Find styrke i troen Du styrker også dig selv gennem din tro på Gud: Lyt til livsbekræftende lovsangsmusik og gode styrkende prædikener. Min ide til dig: Køb et kladdehæfte og gør det til din personlige samling af opbyggelige bibelvers til dagen og vejen, du kan starte med: “ … og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” Filipperbrevet 1:6. Du kan også få glæde af Christ-fulness. En dejlig måde at slappe af på og være Gud nær. Du kan søge Christfulness meditation via You Tube. I Mesterens Lys har nogle skønne kristne meditationer. Tag afsæt i dem og væn dig til at lytte til dem dagligt. Igen: Det handler om at få nye gode vaner, så du kan aflede dine tanker, når hjernen igen tigger dig om mad. Gå lempeligt frem, så ikke du pludselig opgiver, fordi opgaven bliver for krævende. Bær over med dig selv, hvis du en dag mislykkes med dine forsætter – men fortsæt så med det nye, du lærer. Så, jeg svarer ja til dit spørgsmål: Du kan godt tabe dig, selv om du får pregabalin, lamotrigin og Truxal. Det forekommer sværere, fordi du allerede er psykologisk udfordret – derfor bør du også hente støtte til opgaven hos lægen og i dit øvrige netværk. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan kan jeg undgå migræne og søvnløshed? Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. aug. 2020/32 – Jeg lider ofte af kraftig hovedpine eller migræne. Jeg har også haft mere travlt end normalt, arbejder længe på min pc om aftenen – og sover dårligt, skriver Niels Erik. Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg ofte lider af kraftig hovedpine. Det er blevet værre de sidste måneder. Nogle gange hjælper pamol, så jeg lige kan klare dagen, men andre gange hjælper de ikke. Jeg har nu hovedpine flere gange om ugen. Måske de værste gange er migræne. Efter corona-oplukning har jeg haft mere travlt end normalt. Jeg sidder ved min pc til sent på aftenen. Min søvn er også blevet dårligere. Tak for gode råd. Kærlig hilsen Niels Erik   Kære Niels Erik Tak at du skriver, det er vigtigt, at du får brudt den onde cirkel. Jeg føler med dig, en voldsom hovedpine kan være invaliderende. Mange tager pamol mod migræne, det hjælper ikke. Jeg tænker, at du primært har spændingshovedpine. Denne hovedpine kan imidlertid gå over i en migræne-hovedpine. Behandling af migræne Migræne handler om, at hjernens kar udvides, hvilket medfører smerte. Derfor gives et middel, som får hjernes kar til at trække sig sammen. Din læge kan udskrive en recept på dette præparat – sumatriptan. De må maximalt tages 9 gange pr. måned, tages de oftere, kan medicinen i sig selv udløse nye anfald. Din udfordring er at øve dig i at mærke, om det netop blot er en spændingshovedpine, eller det er en migræne, der er på vej. Sumatriptan skal gerne tages tidligt i anfaldet. Migræne er typisk halvsidigt kombineret med kvalme evt. opkastning og synsforstyrrelser. Hvad udløser migrænen? Der er mange udløsende migrænetriggere, og nogle gange er det en kombination af flere faktorer. De mest almindelige er stress, det kan omfatte spændinger i nakke og skuldre. Ændringer i søvnmønstre og afbrudt søvn kan forårsage flere migræneanfald. En regelmæssig og god søvn er guld værd. Flere fødevarer kan også udløse migræneanfald. Du må prøve dig frem, men det spænder vidt fra chokolade, ost, citrusfrugter, kaffe til visse tilsætningsstoffer. Du har sikkert allerede erfaret, at stærkt eller flimrende lys, høje lyde eller kraftige lugte kan udløse migræneanfald. En god dagbog er væsentlig for dig selv, din egen læge og evt. en neurolog. Den forebyggende behandling er typisk en lav daglig dosering af Amitriptylin. Det er et tricyklisk antidepressiva, som virker profylaktisk til behandling af både kronisk spændingshovedpine og migræne. I forhold til spændinger i skulder og nakkeåg er den rigtige sidestilling, øvelsesprogram og evt. fysioterapi relevant. Find ind i hvilen Åndeligt set må du komme ind i en hvileposition. ”For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine.”(Heb.4.10) ”Det er forgæves, at I fra tidlig morgen til sent om aftenen slider for det daglige brød: for den, Herren elsker, får det, mens han sover.”(Sal.127:2) Må Gud give dig både den hvile og den indsigt, du har brug for. Den onde cirkel kan brydes. Få nogen til at bede for dig og salve dig med olie. Gud kan fjerne hovedpine på ét sekund. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Social angst fører til ond cirkel med ensomhed Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. jul. 2020/30 Kære Poul Henning For flere år siden blev jeg ramt af voldsom stress, der i perioder var så slem, at jeg fik psykoser. Psykoserne udløste angst, og jeg faldt i et limbo af dysfunktionelle mønstre. Jeg blev skilt fra min mand efter flere indlæggelser, og livet gik fra hinanden. Nu bor jeg alene i en 2-værelses lejlighed og har fået tilkendt førtidspension. Jeg mistede meget, men har langsomt med Guds hjælp fået bygget et nyt hjem op. Mit kæmpe problem er kontakt til andre mennesker. Jeg kom i en lokal frikirke, men kan ikke være til stede sammen med så mange mennesker. Hele min krop stivner, jeg bliver svimmel og føler, jeg skal besvime. Jeg har siden prøvet med en mindre læsegruppe, men jeg overvejer at springe fra. Jeg får det forfærdeligt, både op til vi skal ses, imens og også bagefter. Mine symptomer holder jeg kun i skak, når jeg er alene hjemme i min lejlighed, men så kommer ensomheden. Hvordan bryder jeg den onde cirkel? Bedste hilsner fra Ilona   Kære Ilona Tak for din åbenhed. Du er nået langt, og jeg håber, at du anerkender dig selv for de prøvelser, du allerede har klaret. Når jeg læser, står det klart for mig, at du lider af social angst. Angst minder om et glubsk rovdyr, der aldrig får nok – så det er vigtigt at lære om ’dyrets’ væsen. Omprogrammer hjernen Du skal have tålmodighed med dig selv og gå langsomt frem. Du skal slutte fred med den lidelse, du har, for så kan du over tid aflære mønstrene. Heldigvis findes der en masse gode metoder og teknikker til at komme angsten til livs, men det tager tid at om-programmere hjernen. Sagen er, at der er hormonværdier i din hjerne, der ændres, når angsten overrumpler dig. De legemlige angstsymptomer er altså reelle nok, og din opgave bliver at tænke på en ny måde ved at forstå samspillet mellem tanke og krop. stop hand of child, sign of discrimination or anti violence symbol. Stop abusing violence. Child bondage, violence, terrified, fearful child, Human Rights Day concept. Forstå årsagen Grunden til socialfobi og angstreaktioner skyldes typisk tidligere dysfunktionelle indlæringer i samværet med andre. Du har med stor sandsynlighed befundet dig i en kultur, hvor du oplevede, at du skulle leve op til noget bestemt. Du har ikke været komfortabel med det, og du har f.eks. oplevet, at du blev kritisk iagttaget, og har følt dig pinligt til mode og følt ubehag. Samværskultur blev uforvarende til en belastning, en stressfaktor og noget, der burde undgås – ’rovdyret er født’. Du må ikke undgå de situationer, der udløser din angst, men det er fristende. For når ’rovdyret’ bliver ældre og større, begynder du at ’holde øje med sig selv’. Ubevidst begynder du at tænke over, hvordan du taler, og om du siger noget dumt eller forkert i sociale sammenhænge. Sådan et forsøg på selvkontrol resulterer i, at du bliver stiv og utilpas. Du mister din umiddelbarhed, og så angriber ’rovdyret’. Du kan ikke tvinge dig selv til at føle mindre angst, men du kan udvise omsorg og forståelse for dig selv. Terapi Opgaven kan du få hjælp til både hos egen læge og i lokalpsykiatrien. Medicin kan sammen med samtale støtte dig i en periode, og mange steder findes et virksomt tilbud om et 16 ugers terapeutisk forløb. Min kommende bog er om den terapeutiske Salme 23 i bibelen og ACT-terapi: Herren er min hyrde. Du kan hente så meget styrke i netop den salme. Jesus, din hyrde vil lede dig: ”I skal vandre, mens I har lyset, for ikke at mørket skal gribe jer” (Joh. 12:35). Du finder så meget håb og fremdrift her. Fat mod. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg tror, at jeg ikke er god nok og vil blive ladt i stikken Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. jul. 2020/30 Kære Poul Henning Jeg har et problem og ved ikke hvorfor. Jeg oplever, at jeg er meget følsom overfor folks reaktioner. Jeg bliver ramt, når folk ikke svarer tilbage på mine mails eller sms. Jeg har følelsen og lysten til at sige op fra mit arbejde. Jeg er bange for at blive fyret, hvis de finder ud af, at de ikke kan bruge mig. Jeg har på den baggrund sagt op flere gange. Jeg er bange for det uvisse. Som barn mindes jeg, at min bedste ven kom hjem til os, vi legede sammen, men min ven begyndte at lege med min storebror, og jeg blev efterladt. Jeg har ofte som barn følt mig meget alene. Jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke var knus og klem. Mine forældre var ikke gode til at vise deres kærlighed til os børn. Disse oplevelser gør mig usikker på mig selv. Jeg forsøger at gøre alt perfekt, for at undgå situationer hvor det bliver vanskeligt for mig. Jeg er bange for at gøre fejl. Jeg har svært ved at tage et ansvar, for tænk hvis jeg nu gør noget forkert. Jeg lander let med følelsen af ikke at være god nok. Alt dette påvirker også mit Gudsliv. Frygten, for at mine bønner ikke bliver hørt af Gud, medfører, at jeg let trækker mig væk fra Gud og bibelen. Har du et godt råd? Kærlig hilsen Ulrik   Kære Ulrik Tak, at du skriver og betror dig til mig. Det er vigtigt at få talt ud om det svære. Jeg tænker, at du i din opvækst har manglet meget af den vigtige spejling af Guds kærlighed igennem dine forældre og nære relationer. Den manglende omfavnelse af Guds kærlighed igennem andre mennesker i dagligdagen har gjort dig usikker. Du har spillet flere bolde op, men har ofte oplevet at blive ladt i stikken. Vejen ned til forkastelse er dermed i gang. Forkastelse Forkastelse er en forfærdelig og dyb følelse. Følelsen af at være vraget, smidt ud, ikke god nok, ikke dygtig nok og ikke værd at være sammen med, er grufuld. Du kommer let ind i en negativ selvopfyldende profeti. Mangel på spejling af Guds kærlighed igennem dine forældre og nære relationer i opvæksten har gjort dig usikker. Men du er ikke forkastet. Du er elsket af Gud. Du er Guds øjesten. Frygt og perfektionisme Vores hjerne finder ofte det, den søger, for at få en aktuel bekræftelse enten god eller dårlig. En naturlig reaktion på forkastelse er frygt og perfektionisme. Dit liv svinger mellem de to størrelser. Overmandes du af frygt, vil du ikke tage ansvar og hellere sige op fra dit arbejde. Svinger du over i perfektionisme, arbejder du dig halvt ihjel for at undgå negative bemærkninger fra din arbejdsgiver og øvrige omgivelser. Et af svarene er kommunikation. Tal med din arbejdsgiver og nære relationer, det er ofte anderledes, end du oplever. Du har brug for at styrke en positiv spejling fra din omgivelser. Du må også overveje professionel hjælp. Ind i Kristus-identiteten Du skriver, at dit Gudsliv også præges heraf. Du kommer let til at opfatte Gud som en streng arbejdsgiver. En Gud som aldrig er tilfreds med dig. En Gud som ikke hører dine bønner. Jeg tænker, at trykket på dit eget ’jeg’ er alt for stort. Du må komme ind i den Kristus-identitet, som Gud har til dig. Du må indefra varmes op af Kristi kærlighed. I Guds kærlighed forsvinder den falske identitet. Du er ikke forkastet men elsket og favnet. Skyld, skam og synd har Jesus taget med på korset. Du er en enestående juvel. Du er Guds øjesten. Du er hellig, fejlfri og uangribelig for Guds åsyn i Kristus. Jeg vil opmuntre dig til igennem dagen at bede denne kendte Kristusbøn: Herre Jesus Kristus, du står foran mig, du er også bagved mig, du er ved min venstre side, du er ved min højre side, du er over mig, du er under mig, du omgiver mig på alle sider, du bor i mit hjerte, du gennemtrænger mig helt, og du elsker mig, Herre Jesus. Amen Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvorfor skulle min far dø, selv om jeg bad for ham? Brevkasse Af Poul Henning Krog 19. jun. 2020/25 Kære Poul Henning Jeg er skuffet over Gud. Jeg bad meget for min syge far, men mistede ham. Jeg har siden haft svært ved at finde troen og tilliden til Gud igen. Jeg er ked af det, jeg har mistet. Mine bedste år med Gud var de år, hvor min far levede. Årene efter har været præget at kamp, uro, dårlige beslutninger og manglende tryghed. Hvad skal jeg gøre med min skuffelse? Kærlig hilsen Gunhild   Kære Gunhild Jeg tænker, at der er mange, som er blevet skuffet over Gud. De har ligesom dig været i krise og ikke oplevet at få det svar og den hjælp, de synes, de havde brug for. Andre bliver skuffet over Gud, fordi de synes, at han skulle forhindre krige, lidelser og fattigdom. Skuffelser kan have mange navne. Skuffelse er bagsiden af at elske og involvere sig. Skuffelse opstår let, når ens ønsker ikke går i opfyldelse. Du elskede din far, derfor ramte det så hårdt. Det er positivt at elske og engagere sig i sin familie og andre menneskers liv. Ligegyldighed er værre end skuffelse. Jeg tænker, at du holder for stramt og krampagtigt på din skuffelse. Gud er Gud. Han hører vores bønner og råb, men det er ikke altid, det går, som vi ønsker. Skuffelse er et livsvilkår. Ikke at forstå alt er et livsvilkår. Lad det svære ligge. Søg Gud på ny. Jeg bringer her et citat fra min kommende bog om Salme 23 og terapi: ”Vores vandring kan gå i stå. Her kan metakognitiv terapi give os en god hjælp: At vandre igennem en gang med mange døre er en metafor fra metakognitiv terapi. Målet er at vandre ned til den glasdør, der afslutter gangen. Der strømmer lys ind ad glasdøren. Vandringen mod lyset kan forstyrres af de døre, der sidder til venstre og til højre. Dørene er de svære tanker, følelser eller traumer. Mennesket vælger ofte at gå ind ad en eller flere af disse døre og ender med at blive fanget af bekymringer, flashbacks og lidelse. ”Accept i praksis involverer dette at relatere til tanker, følelser og fornemmelser med mere åbenhed, nysgerrighed, fleksibilitet, særligt for at forfølge et sæt værdier, der er dybt vigtige og meningsfyldte. Sagt på en måde må indre begivenheder og skiftende emotionelle tilstande og indre verbal snakken ikke komme i vejen for det, som betyder mest, og få en primær rolle i at navigere på livets veje.”” Lad det svære ligge, og søg Gud på ny i Bibelen og det kristne fællesskab. Livet med Gud nu og i evigheden er mere betydningsfuldt end de svære oplevelser. Søg Gud på ny Du har et sæt vidunderlige værdier. Søg Guds ord, Guds rige og Guds menighed. Et liv med Jesus ved ”rorpinden”. Livet indeholder svære oplevelser, men livet skal ikke styres heraf. Et liv med Gud nu og i evigheden, er langt mere betydningsfuldt end de svære oplevelser. Måske du kan spejle dig i Peter Bastian. Musikeren Peter Bastian startede sin søgen som et sjæleligt menneske, men endte som et åndeligt menneske. I en nekrolog af Tor Nørretranders bragt i Information den 29. marts 2017 lyder det: ”Hvor de moderne spirituelle traditioner handler om at meditere sig til at opnå kærlighed, eller være dydig nok til den, om kærlighed som noget man gør sig fortjent til, fandt Peter Bastian den betingelsesløse kærlighed i kristendommen. Fred… For selvfølgelig endte Peter Bastians sidste store spirituelle saltomortale med, at han blev mere kristen end den kristne kirke. Alle de knirkende livstrætte dogmatikker var ikke det, der fristede. Det var snarere en lære om de tre principper – Faderen, Sønnen og Helligånden – som hver for sig intet kunne og ikke kunne stå alene, fordi de så bare var enten strenghed, kærlighed eller kreativitet, og derfor ikke nok af det der giver liv – men tilsammen skabte en musikalsk enhed, som kunne favne livets modsætninger.” Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan kan jeg tale med mine gamle venner om døden? Brevkasse Af Poul Henning Krog 19. jun. 2020/25 Kære Poul Henning Jeg har flere naboer og venner, der er gamle. De berører ofte det emne, at de snart skal dø. De ved, at jeg er en personlig kristen. Det er som om, de forsøger at få nogle svar fra mig. Alligevel bliver samtalerne som oftest korte. Det er som om, at de ikke rigtig vil dybt ind i emnet. Det er frustrerende, at døden er et tabuemne. Vi kan ellers tale om alt muligt, men her har jeg brug for et godt råd. På forhånd tak. Venlig hilsen Erik   Kære Erik Døden er fortsat det største tabuemne i Danmark. Det er større end fx emnerne: psykiatriske diagnoser og lønindtægt. Jeg deler din forundring. Du mærker i samtalerne en søgen og uro. Måske du næste gang kunne spørge, om du må fortælle om dit syn på døden og livet efter døden. Emnet er et skønt og opmuntrende emne. Du kunne fx printe eller læse nedenstående højt: Vi mennesker kan opleve at være ensomme, gudsforladte og hjemløse i vores indre. Opleve at der er et tilhørsforhold, der mangler. Opleve at den indre længsel ikke er tilfredsstillet. Mennesker er ikke designet til at være hjemløse. Det kan være, at der mangler et kendskab til livets hjemkundskab og himlens hjemland. Den indre længsel kan opfyldes, hvis skaberen af boligen selv flytter ind. På den måde bliver Guds geniale boligbyggeri i det indre menneske gjort færdig. Det giver en usædvanlig tryghed og ro. Dine venner føler uro, men er bange for at tale om døden. Prøv at spørge, om du må fortælle dem om din tro på Jesus og livet efter døden. Dødsangst, dødsfrygt og dødsusikkerhed er blæst bort. Vi hviler i Salme 23, der slutter med: ”og i Herrens hus skal jeg bo alle mine dage”. Guds ønske er, at vi skal være ham nær her i livet, og i evigheden bo hos ham i himlen. Den kristne er en himmelborger. En dag vil Gud tage hjemsendelsespapirerne i brug, forfremme den kristne til at bo i en himmelsk bolig – og forvandle legemet til et herlighedslegeme. Herlighedslegemet er en dimension, vi finder i Jesus efter opstandelsen. Fra da af bevæger han sig frit gennem lukkede døre – rum og tid er en helt anden dimension. Disciplene kæmpede naturligvis med at forstå, at Jesus efter opstandelsen kunne fremtræde både som den Jesus, de kendte, i kød og blod, men også i en ny form, hvor han kunne forsvinde og dukke op på et splitsekund. Hvad har Jesu opstandelse så med vores opstandelse at gøre? Jesus opstod – og vi skal opstå Paulus forklarer til menigheden i Korinth, at Kristus opstod først – og dernæst opstår de, som hører Kristus til. Hvilken tilstand vil den kristne få i himlen? ”Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.”, lyder det fra Paulus i Korintherbrevet kapitel 14.49. Jeg tolker det sådan, at de kristne i himlen – som Jesus efter opstandelsen – har to dimensioner. Det jordiske menneskes billede – altså vi kan genkende hinanden – og det himmelske menneskes billede – Gud tilføjer, som han vil, en glans og en dimension til hver enkelt. Det himmelske billede har karakter og egenskaber som en engel. Gud ønsker at møde hvert enkelt menneske personligt. Engle kan være hjælpere hertil. Et syn kan være en hjælp. Andre mennesker kan være en hjælp. Kirken kan være en hjælp. Guds skaberværk kan være en hjælp. Gudsoplevelser kan være en hjælp. Gud kalder os ved navn. Fra Johannes-evangeliet kapitel 1 lyder det: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.” Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vores voksne piger ser ud til at vælge Gud fra Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. jun. 2020/24 Kære Poul Henning Jeg er skuffet over mine to piger. De har modtaget så meget af Guds rige som børn og teenagere, men i dag har de fravalgt kirken. De er blevet såret i nogle situationer, hvor kirken måske heller ikke helt slog til. De har fortsat en tro på Gud, men drukner i karriere og kæresterier. Min kone og jeg har ofte bedt for dem. Vi kan også finde på at bebrejde os selv og ende med at blive helt slået af banen. Hvad kunne vi have gjort anderledes? Var det forkert? Var det for meget? På forhånd tak om du kan give et trøstende svar. Kærlig hilsen Georg   Kære Georg Tak at du skriver. Vi kan blive skuffet over os selv, andre mennesker, vores omstændigheder eller Gud. I skuffelsens natur ligger, at vi regner med noget, som så ikke går i opfyldelse inden for den tid, vi har sat af. Skuffelse har derfor også med timing at gøre. Regner vi ikke med noget, bliver vi ikke skuffet, men er vi da ikke blevet ligegyldige og kolde? I Jesu beretning om sædemanden, finder vi et godt svar på vores livsvilkår. Der er fire jordbunde, og det er faktisk kun den ene jordbund, som er god jord. Paulus var skuffet over de mange jøder, der fornægtede troen på Kristus, men formåede alligevel at kigge fremad og fortsætte. Vi sår Guds ord i vores børn, men vi kan ikke være sikre på resultatet. Desværre er der ret mange forældre, der oplever det, du beskriver. Der kan være mange årsager, men det er altid trist, når nogen støder sig så meget på andre kristne eller kirken, at de trækker sig. Som får der flakker, forvildes de ofte ind i problemer, der kunne være undgået, om de havde været under den velsignelse, der er i kirkens fællesskab, forkyndelse og omsorg. Den kristne er oplyst og har smagt den himmelske gave, fået Helligånden og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, som det lyder i Hebræerbrevet kapitel seks. Det er mægtige gaver, vi alle må værne om og vokse i. Jeg forstår din skuffelse og ærgrelse. Tænk, hvad dine piger har fået, og tænk hvilke rigdomme, de er i færd med at miste! I må ikke bære ansvaret for jeres voksne børn på en forkert måde. Når I kaster al jeres bekymring på Gud, betyder det, at I giver slip på den. I selv må finde fred i Gud. I skal ikke bebrejde jer selv, men se fremad og opad i bøn og tillid til Gud. Han kan skænke jer en tro, så I ved, at i sidste ende falder alt, hvad der er i Guds hånd, på plads. Jeres børn er i kraft af jeres tro helliget, som Paulus skriver i 1 Kor. kapitel 7. Skuffelse kan lindres af andre glæder og opmuntringer, men det er og bliver kun en lindring – ikke en forløsning. Skuffelse handler meget om, hvordan vi anskuer vores forhold og medmennesker. Det hjælper ofte at dele sin skuffelse med de nærmeste. Det forløser at dele sin skuffelse med Gud. Fra Peters første brev kapitel fem lyder det: ”kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer”. At kaste fordrer også at slippe. I må ikke bære ansvaret for jeres voksne børn på en forkert både. Bed for dem hver dag. Vær lys og salt for dem i de gunstige øjeblikke, I får. Overlad resten til Gud. Livet og dagene består af mange vigtige øjeblikke. Vi må konstant være åbne for de mange gode nu’er. Bekymringer og skuffelser skrives i sand, men glæder hugges i sten. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med depression og selvmordstanker Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. jun. 2020/24 Kære Poul Henning Jeg skriver til dig med et svært spørgsmål. Jeg har i mange år kæmpet med depressioner. Jeg har igen og igen været indlagt på psykiatrisk afdeling. Der er ofte blevet bedt for mig. Min mand har længe været belastet af min tilstand. Vores netværk er begrænset, idet jeg kan blive for negativ at være sammen med. Jeg får gang på gang selvmordstanker og har tænkt over, om det kunne være Guds mening, at jeg skulle tage mit liv. Jeg er vidende om, at Augustin i 300-tallet fik indført den lære, at selvmord vil ende med en evig fortabelse. Jeg har det virkelig tungt særligt om morgenen, og i de perioder hvor depression er værst. Jeg havde håbet, at Jesu genkomst var indtruffet, for så var jeg kommet hjem. Tak om du har et godt råd. Kærlig hilsen Iben   I krisetider kan sindet samle alt det dårlige som svigt, skyld, skam, traumer, osv – og små detaljer fylder for meget. Men selv om vi oplever at være i ’dødsskyggens dal’, skal vi ikke campere i den! Kære Iben Tak at du skriver om noget så svært som selvmord. Vi har jo allerede været i dialog nogle gange. Du har været glad for mit kapitel 7, fra min kommende bog om Salme 23 og Accept Commitment Terapi, som jeg sendte. Kapitel 7 starter med linjen fra Samle 23: ”skal jeg end vandre i dødsskyggens dal”. Heldigvis står der ”end”. Det er altså ikke hele tiden, men det føles sådan, når alt er sort. Jeg bringer her de første linjer af kapitel 7: ”Ordet ”end” er nært knyttet også til ordet accept, der findes som et af de seks begreber i ACT. Accept er at modtage og acceptere livets vilkår. Ja, der er lidelser og vanskeligheder men ikke hele tiden. Men skulle det ske, når det sker, så er det en vandring. Det er ikke en løbetur for at få det ubehagelige overstået. Men der lægges heller ikke op til, at der skal camperes i dalen! Vi skal ikke gå i stå og slå lejr. Vi skal ikke spekulere og overfordybe os i dødsskyggens dals mysterier. Vi skal fortsætte med at vandre, for at mørket ikke skal overvælde os. Vi skal heller ikke gå i skjul eller trække os fra arenaen. Tanker og følelser kan være mange i dødsskyggens dal. Joshua J. Knabb skriver: ”Uanset om du har at gøre med et lavt humør, tanker om ”værdiløshed”, angst for en usikker fremtid eller panikrelaterede symptomer, er Gud med dig; derfor kan du hvile i hans vilje og have tillid til, at han har en plan for både dit indre og ydre.” Livet er meget mere end lidelser og bekymringer. ”Til sine disciple sagde Jesus: ”Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise eller for, hvordan I får tøj på kroppen. LIVET er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.” Der er hjælp at få Ordet selvmord findes ikke i Bibelen. Det sjette bud lyder: ”Du må ikke begå drab”. Jeg tænker, at det gælder for alle, også en selv. Vi møder enkelte eksempler i Bibelen på folk, der tog deres eget liv. Generalen Akitofel i krise over, at hans råd ikke blev fulgt, Saul i nærkamp med fjenderne og Judas, der forrådte Jesus. Sammenfaldende kan vi sige, at de alle var i krise. Min pointe er, at kriser ikke varer hele livet. Der kommer kriser, der kan komme svære depressioner, som kræver stor nænsomhed og indlæggelse. Det kan være så sort, at ingen kan forestille sig, hvor tungt det er. I kriser har sindet en tendens til at samle alt det dårlige sammen. Svigt, skyld, skam, traumer, misbrug, forliste relationer etc. Alt dårligt smides på sindets storskærm, små detaljer bliver mægtige temaer. Bed til Gud. Kald på hjælp og forbøn. Der er hjælp af få fra både mennesker og Gud. Det går over. Løsningen er ikke at tage sit eget liv, fremadrettet er der nye og også gode kapitler til dig, hvor du med din livserfaring kan trøste og hjælpe andre. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg tynges af skyld efter uheldet – har Gud opgivet mig? Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. apr. 2020/16 Kære PH For godt et år siden var jeg involveret i et trafikuheld. Jeg slap med en voldsom hjernerystelse og et par trykkede ribben. Bilisten i den anden bil kom slemt til skade, jeg ved, at den pågældende er mærket for livet og aldrig får sin førlighed igen. Ulykken skete i et sving på en skovstrækning med dårlig sigtbarhed. Efterforskningen løb over flere måneder, og ingen er efterfølgende blevet dømt, det har udelukkende været en forsikringssag. Alligevel oplever jeg, at jeg bliver forfulgt af en kolossal skyld. Efterhånden er jeg bange for at lægge mig til at sove, for jeg genoplever hændelsen igen og igen. I mit mareridt ser jeg den anden bil i et splitsekund køre frontalt ind i den modkørende. Lyden af braget, stødet gennem kroppen, smerten og oplevelsen af at se et livløst menneske gennem knust glas, er som en film. Jeg føler en stor skyld over, at jeg ikke var mere opmærksom. Vejret var dårligt den eftermiddag, og jeg burde have udvist langt større agtpågivenhed. Paradoksalt nok glædes jeg ikke over, at jeg overlevede, idet jeg tynges uafbrudt af skyld. Psykologsamtaler og angstdæmpende medicin har kun hjulpet minimalt. Tror du, Gud har opgivet mig? Med venlig hilsen Keld   Du kan komme ud af den onde cirkel ved at tage imod tilgivelse fra Gud, dig selv og måske også den anden bilist. Gud har slettet dit gældsbevis ved at nagle det til korset. Han har ikke opgivet dig. Kære Keld Ulykker sker. Traumatiserende oplevelser gør noget ved os alle, og vejen ud på den anden side kan være lang og stenet. Du må være nådig overfor dig selv. Kroppen husker alt, det vi byder den, og derfor er det også vigtigt, at du får bearbejdet din oplevelse. Krop, tanker og følelser hænger uløseligt sammen, så først i det øjeblik du kan ”bryde den onde cirkel”, er du videre. Tag imod tilgivelsen Tre vigtige nøgler er, at du tager imod tilgivelse fra Gud, dig selv og helst også bilisten i den anden bil. Retten har frikendt dig. Du skriver, at ulykken skete for godt et år siden. I forhold til bearbejdning af et traume er det kort tid, for der er mange stadier, præcis som i en sorgproces. Den følelsesmæssige bearbejdning er et langstrakt stykke arbejde, hvor du vil opleve både stilstand, tilbageslag, men heldigvis også fremskridt. Det helt afgørende for dig er, at du har et kompetent menneske, gerne en terapeut eller psykolog, at tale med. Gud slettede gælden Du spørger mig direkte om Gud har opgivet dig. Naturligvis har Gud ikke opgivet dig. ”Han slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset”, skriver Paulus i Kolossenserbrevet. Paulus forfulgte Jesus og var årsag til, at kristne blev forfulgt og slået ihjel, men heldigvis kom Paulus videre. Du oplever, at du er ”forgældet”. I tro må du modtage Guds ord. Du skal ikke ”afbetale” nogen gæld. Du skal med en bearbejdning af ulykken, samt en forståelse af hjernens kognitive funktioner indse, at din skyldfølelse er en forkert overbevisning i dig selv. Du påtager dig et urimeligt ansvar og udvikler en skadelig selvbebrejdelse. Du må acceptere, at en del af livet er ulykkelige hændelser. Du skal væk fra det selvskadende mønster og ind i Guds kærlighed, syn og omsorg, så du varmes og finder trøst og støtte i hans ord. Du har en historie. Du er ikke din historie. Dit liv er mere end denne hændelse. Det er en sørgelig ulykke, men du skal videre. Prøv om du kan leve i livets nu, fremfor at du forstørrer ulykken i tankerne. Det tjener intet formål at pine sig selv. Når Gud har tilgivet dig, må du også tilgive dig selv. Du skal turde at være i livet, også når det er smertefuldt og urimeligt, heldigvis er der herfra nye veje og ofte dybere livsmål. Kærlig hilsen Poul Henning Del