Poul Henning Krog

poul_logo_200

Er min mand psykisk syg eller dement?

Kære Poul Henning

Min mand igennem 57 år er nu blevet indlagt med psykotiske symptomer. I nogle uger op til indlæggelsen beskrev han mærkelige ting, han så. Han er også faldet flere gange. Han blev testet for demens hos egen læge for nogle måneder siden, den test klarede han godt.

Vi gik til læge, fordi vi syntes, at han ikke var så god til at koncentrere sig og en dag havde svært ved af finde hjem. Vi blev også meget uenige om et emne, hvor jeg er ret sikker på, at jeg havde ret.

Vores gåture er i den senere tid blevet kortere, han klager over noget stivhed i musklerne. Han har ikke før været psykisk syg. Som du kan høre, har vi det ikke let. Tak for brevkassen og et godt råd.
Kærlig hilsen Nete

Kære Nete

Det gør mig ondt at høre. Det er dejligt, at vi bliver ældre, men der følger ofte meget med. På Jesu tid var gennemsnitslevealderen 40 år.

Desværre øges risikoen for demens med alderen. Alle får med alderen sværere ved at huske og lære nyt. Nu er det så faktisk synshallucinationer, som vi kalder det i psykiatrien, der fører din mand til en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. For at stille diagnosen skal der naturligvis flere undersøgelser og et samlet billede til.

En Alzheimers demenssygdom debuterer typisk med svækkelse af hukommelsen, som det mest markante symptom. Din historie går ikke i den retning. Umiddelbart tænker jeg i retningen af en Lewy Bodies demens i tidligt stadie.


Her ses nemlig ofte synshallucinationer, Parkinsonssymptomer, balanceproblemer og retningskonfusion, hvorimod korttidshukommelsen ofte er intakt.

Hvis den retning er rigtig, skal synshallucinationerne endelig ikke behandles med antipsykotika. Psykiatrisk afdeling vil efter bedring udskrive din mand til videre udredning i demensklinik i gerontopsykiatrisk regi. Vi må se, det er for tidligt at konkludere.

Går det i retning af demens, er det vældig vigtigt, at I tager imod psykoedukation og det netværk, som tilbydes. Der findes tre slags medicin, som kan udskyde udviklingen af demens. I kan fortsat få en del gode år.


En vigtig og generel viden er, at man ikke skal korrigere en person med demens. Man skal som pårørende empatisk gå med i dialogen og prøve at aflede, anerkende, stille spørgsmål og favne.

Jo tidligere i sammen accepterer den nye virkelighed, desto bedre. Du skriver om en uenighed, I havde. En vigtig og generel viden er, at man ikke skal korrigere en person med demens for de urigtige oplysninger, vedkommende kommer med. Hjernen bliver desværre påvirket mere og mere, især med at huske, forstå, tage initiativ m.v. Man skal som pårørende empatisk gå med i dialogen og prøve at aflede, anerkende, stille spørgsmål og favne.

Det kræver rigtig meget at være pårørende, også i den fase I er i lige nu. Du skal passe på dig selv. Der er usikkerhed og bekymring omkring fremtiden. Du og I har virkelig brug for at hente jeres kraft fra Gud i denne tid. Gud er trøstens Gud.

Jesus vil bære jer. I kan tænke tilbage på et langt og godt liv sammen. Jesus er med jer alle dage, også de svære. Jeg vil opmuntre til åbenhed omkring jeres situation og til at leve i nuet og tage en dag ad gangen. ”Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!”(2Tim.2.1)

Kærlig hilsen
Poul Henning


Scroll to Top