Hvad gør jeg ved mine angstanfald? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. okt. 2020/40 Kære Poul Henning For et par måneder siden begyndte jeg at få angstanfald. Ikke bare et enkelt, men en hel masse efter hinanden. Jeg kan kun bryde angsten ved at falde i søvn. Det er så slemt nu, at jeg ikke kan passe mit arbejde eller have et socialt liv. Situationen gør mig bange, for det snurrer og prikker konstant i min krop. Hvorfor? Forleden tog jeg til min læge. Han udskrev nogle piller, der hedder sertralin. Jeg er nervøs for at starte på dem, for jeg ved ikke, hvordan min krop reagerer på medicinen. Vil det være pillernes virkning, der tager over, så jeg ikke kan mærke mig selv og mine egne grænser mere? Jeg spekulerer på de bivirkninger, der kan være. Vil jeg blive mere syg, end jeg er i forvejen? Hvordan kan jeg blive bare lidt tryg ved situationen? Har du nogle gode råd? Hilsner fra Amanda   Hej Amanda Angstdiagnoser kan opdeles i socialangst, agorafobi, generaliseret angst og panikangst. De anfald du beskriver tyder mest på panikangst. De anfald kommer som lyn fra en skyfri himmel og varer kun 5-10 minuntter, efterfølgende er man udmattet. Typisk er der 4-6 symtomer ud af 14. Mest udpræget er hjertebanken, sveden, mundtørhed, rysten, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, snurren og prikken i kroppen og uro i maven. Normalt er panikangst en tillægsdiagnose til de andre angstdiagnoser. For at stille diagnosen panikangst, skal der være 4 anfald på 4 uger, nogle har flere anfald hver dag. Du beskriver endvidere, at du ikke kan passe dit arbejde og det sociale liv. Der virker som om, at der mangler en uddybende samtale. Der er også muligt at blive angst for angsten. Sertralin er godt valg. At starte med en lille dosis på 25 mg er fint. Din angst, for hvad medicinen skal gøre ved dig, er en del af den problematik, du bærer på. At lide af angst og samtidig læse indlægssedlen i pilleæsken kan være særdeles angstfremkaldende. Her må du have tillid til din læge. Efter 3-4 uger kan du mærke, at medicinen hjælper dig. Medicinen kan lægge et grundniveau af behandling, som gør det lettere at arbejde med angsten på et dybere niveau. At lide af angst og samtidig læse indlægssedlen i pilleæsken kan være særdeles angstfremkaldende. Her må du have tillid til din læge. Derfor vil jeg foreslå, at du får en ny tid ved din læge. Han kan give dig yderligere forklaring på angstens natur, den præcise diagnose og skrive en henvisning til ti samtaler ved en psykolog. Medicin og terapi sammen er det bedste. Når vi fusionerer med vores tænkning, kan skyldfølelse, negativ tale og bekymring blive til den virkelighed, vi lever i. Det kan trække dig og mange andre mennesker ned i angst og depression. Nogle gange kan man finde kilden til lidelsen. At få selvindsigt har stor betydning. Min kommende bog har titlen: Psykiatro. I den kan du læse meget mere om også angstens væsen. Troen på Gud er en vældig styrke i menneskelivet. Et nøglevers fra Bibelen om frygt og angst er fra Johannes’ første brev, kapitel fire, vers atten og nitten: ”men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærlighed. Vi elsker, fordi han elskede os først.” Det er et skønt løfte. Prøv om du kan tage ordene ind, så du forstår, hvor højt elsket og værdsat du er. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg synes, det er svært at tabe sig Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. okt. 2020/40 ”Mit arbejde er ofte lidt stressende, hvilket medfører at jeg vælger nogle hurtige løsninger, når det gælder kalorieindtag.” Kære Poul Henning Jeg har de sidste måneder haft øget tørst og hyppige vandladninger. Jeg fik derfor en tid ved min læge. Hun målte et blodsukker, som var forhøjet. Min læge kalder min tilstand for prædiabetes. Det er et forstadie til type 2-diabetes. Vi har talt om min livsstil herunder min overvægt. Jeg synes, at det er svært at tabe sig. Jeg har prøvet flere slankekure. Jeg kan ikke tage mig sammen til fitness. Mit arbejde er ofte lidt stressende, hvilket medfører, at jeg vælger nogle hurtige løsninger, når det gælder kalorieindtag. Tak om du vil give et råd med på vejen. Kærlig hilsen Oluf   Kære Oluf Desværre er overvægt et meget stort og voksende problem i verden. I dag er over halvdelen af den danske befolkning overvægtige. Typisk skelner man mellem overvægt med et BMI på 26-30 og svær overvægt/fedme med et BMI på over 30. I USA er 36% svært overvægtige, og i Danmark er tallet 17%. WHO har forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være svært overvægtige i 2030. Der er en del følgesygdomme til fedme, du er ramt ind i en af dem – præ-diabetes. Prædiabetes udvikler sig for 30-40% til diabetes type 2 indenfor 3-4 år. Udvikler din prædiabetes sig til type 2-diabetes, går den desværre ikke væk. Prædiabetes kan derimod kureres og forebygges ved sund livsstil – fysisk aktivitet, sund mad og vægttab. Jeg vil derfor opmuntre dig til at tage signalet alvorligt. Det er en livsstilsændring, der skal til. Mentalt er en livsstilsændring for de fleste præget af håbløshed. Slankekure virker ofte kun kort. Slankekure kan dog være en løftestang til en livsstilsændring. Modet stiger, hvis du får smidt de første 5-10kg. Her kommer tre gode råd: 1. Start med en proteinkur med masser af krydderi og smag. Proteiner er det vigtigste næringsstof for at opnå et vægttab. Det skyldes, at kroppen bruger flere kalorier på at bearbejde protein sammenlignet med fedt eller kulhydrater. Desuden medfører proteiner en større mæthedsfornemmelse i længere tid. Proteiner hjælper til at stabilisere dit blodsukker efter et måltid, derved mindskes lysten til de hurtigt indtagne fristelser som chips, kager og slik. Proteiner hjælper til at opbygge ny muskelmasse. Et vægttab på 1kg pr uge er muligt uden at føle sig sulten. Efter 2 måneder skal proteinindtaget nedsættes, det må dog fremadrettet gerne ligge lidt højere end det anbefalede. 2. Undgå maskinspisning – spis med omtanke og få et forhold til kalorieindhold i de enkelte madvarer. Havregrød er bedre end havregryn. Fisk er bedre end pølse. Mandelmælk er bedre end skummetmælk. Kartofler er bedre end ris. Fuldkornsrugbrød er bedre end boller. Skyr og hytteost er langt bedre end creme fraiche og almindelig ost. Popcorn er bedre end slik. Grøntsager ad libitum i store mængder er naturligvis super. 3. Få et forhold til motion. På en gå- eller løbetur forbrænder man 1 kal/kilometer/kg kropsvægt. Et eksempel kan være en vægt på 80 kg og en gåtur på 5 km, her forbrændes 400 kal. Tilsvarende forbrænding kræver en 15 km cykeltur. Sat i relief er en hurtig vej til et almindeligt dagsbehov på 2.000 kal et besøg på McDonald´s: En homestyle Veggie burger 624 kal, en stor cola 212 kal., 1 bæger kylling&hummus 462 kal, en stor café Latte 130 og en stor luxusshake 395 kal. – i alt 1.823 kal. Gud har givet os en krop. Den må vi passe på. Det kan være svært, for vi kristne er også en del af samfunds- og fedmekulturen. Jeg vil opmuntre dig til at gå i gang på den måde, der passer for dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Kærestens jalousi er grænseoverskridende Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. sep. 2020/38 Kære Poul Henning Vores 19-årige datter, Mia har de sidste måneder flirtet med en ung mand fra sin gymnasieklasse. Mia er personlig kristen. Vi er usikre på den unge mands tro. Den første tid havde vi en god oplevelse af ham. De sidste par måneder har vi imidlertid været bekymrede. Han virker på det nærmeste besat af vores datter, og det kommer til udtryk på sære måder. Mia skal fortælle ham, hvem hun er sammen med; både pige- og drengevenner, og han har overtalt hende til at sende fotos til ham, af det tøj hun har på. Han bliver vred og bebrejder hende, hvis han mener, at tøjet er for udfordrende. For nogle uger siden var Mia og en veninde på shopping, og efterfølgende fik vores datter fotos fra turen. Vi har en oplevelse af, at han skyggede hende undervejs. Vores datter ser ikke alvoren i den unge mands opførsel og kalder os pylrede. Hvordan skal vi nå vores datter? Og er vi for pylrede? Kærlig hilsen Glenn   Kære Glenn I er bestemt ikke for pylrede. Mia fortjener en kristen mand uden den omtalte grænseoverskridende jalousi. Et fælles fundament i livet er helt afgørende. Jeg vil gerne opmuntre jer: ”Det er muligt at vælge en ”Ismael”, men Gud har en ”Isak” til Mia.” Det kan være svært som ung at hvile i den sandhed. Forelskelse gør blind. Det ser ud som om, at hun ikke kan se, det andre kan se. Forelskelse er ikke det samme, som den Gud givne agape kærlighed. I tro og tillid skal vi arve det, Gud har lovet. Den der tror, haster ikke. At vælge livsledsager er det største valg efter valget at tro på og følge Jesus. Min røde lampe blinker, både når det gælder usikkerheden på mandens tro og på den tydeligt mærkelige adfærd. Jeg vil derfor opmuntre jer til at støtte Mia i troen på Gud og Bibelens værdigrundlag. At vælge livsledsager er det største valg efter valget at tro på og følge Jesus. Min røde lampe blinker, både når det gælder usikkerheden på mandens tro og på den tydeligt mærkelige adfærd. I psykiatrien har vi begrebet jalousiforrykthed. Så slemt er det ikke, men den unge mands jalousi er bekymrende og tankevækkende. Han har brug for både at finde Gud, sig selv og sin næste på den sande og naturlige måde. Jalousi frembringer også en blindhed. Hvad kan I gøre? Det kan være svært at være forældre også til voksne børn. I må bede om, at Guds vilje må ske for Mia. I må opmuntre til at søge Gud i alt og særligt dette spørgsmål. Måske I kan holde andagt og bede sammen. I må blive på jeres egen banehalvdel, og i kærlighed dele det, I oplever. Endvidere vil Mia finde glæde og visdom ved at tale med sin præst eller ungdomsleder. ”At frygte Herren er begyndelsen til visdom”. (Ords.9:10) Må Gud give jer nåde. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvorfor oplever jeg så meget modgang? Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. sep. 2020/38 Kære Poul Henning Jeg har svært ved at forstå, at jeg som kristen kan opleve så meget modgang i livet. Jeg er bevidst om, at jeg ikke altid har taget de rigtige valg. Min kristne eksmand forlod mig for knap to år siden. Sammen har vi to dejlige børn. Min eksmand han nu forladt troen på Gud. Vi deles om børnene 4/10. Før var vi sammen om at fortælle vores børn om Jesus, nu ser børnene en far, der har forladt troen. Mit arbejdsliv som lærer har været hårdt. Jeg troede, at det ville blive mit drømmejob. Nu har jeg igennem 10 år kæmpet imod stress, depression, angst og overbelastninger. Ofte har jeg været sygemeldt. Min læge har sat mig i behandling med antidepressiv medicin. Jeg mistede mit job sommeren 2019 pga. for mange sygemeldinger. Jobcenteret presser på, jeg skal søge job uopfordret, booke og møde op i tide og utide. Jeg kæmper for at holde hovedet oven vande. Jeg er ensom og savner tosomheden. Min vennekreds er også blevet påvirket af skilsmissen. Når jeg tænker tilbage, får jeg tårer i øjnene. Hvorfor skal jeg opleve så meget modgang? Hvordan kommer jeg videre? Kærlig hilsen Anette   Kære Anette Tak for et langt skriv. Det er forkortet og sløret. Det gør mig ondt at høre, at dit liv har været så hårdt. Du kæmper en brav kamp. Måske du har behov for nye indsigter og udsigter. Nogle gange i livet skal der et større skift til. Vil et højskoleophold være en mulighed? Det er tid til at gøre status. Hvad kan du forandre, og hvad skal du lade ligge. I alt må vi overgive os til Guds ledelse og nærvær. Jeg ved, at det sætter du også meget ind på. Hjernen er skruet sammen på den måde, at det dynamiske – det vi kan gøre noget ved – kan bringe ”liv”. Det statiske – det vi ikke kan gøre noget ved – kan bringe ”død”. At tænke tilbage kan være en farlig beskæftigelse. De svære ting i livet bliver ofte forstørret. De trækkes ind og kommer let til at ødelægge nuet og de rigtige skridt fremad. Paulus taler om at glemme det, der er bagved, og række efter det, der er foran. Jesus siger: ”I skal vandre, for at mørket ikke skal indhente jer”. Det er tid til at gøre status. Hvad kan du forandre, og hvad skal du lade ligge. I alt må vi overgive os til Guds ledelse og nærvær. Dine tanker kører uafbrudt, de er blot tanker, de er ikke nødvendigvis lig med sandheden. Vi sammensmelter eller fusionerer let med vores dårlige tanker, det arbejdes der også med i ACT – Accept-Commitment Terapi. Jeg citerer fra min kommende bog: PsykiaTro ”Fra et ACT-perspektiv er den mest problematiske del af fusion, at den overdrevne tillid til sindet kan komme i vejen for værdibaseret handling.” Livet er meget mere end lidelser og bekymringer. ”Til sine disciple sagde Jesus: ”Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise eller for, hvordan I får tøj på kroppen. LIVET er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.” Nogle gange kan vi ikke selv slippe af med det, vi opfatter som problemet, men Gud kan fjerne det. Kast din byrde på Herren. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vores synder i havets dyb!” Må Gud rigt velsigne din stille stund i bøn til Gud. Helligånden vil trøste, vejlede, opmuntre og lyse op. Det er dejligt, at du også har menigheden og en stor støtte i dine nære venner. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er min datter ved at udvikle en spiseforstyrrelse? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. sep. 2020/36 ”Jeg oplever, at min datter ligger i et grænseland, hvor det kan vippe begge veje. Enten kommer hun til fornuft, eller også risikerer vi, at hun havner i en spisevægring.” Kære Poul Henning Min datter havde en veninde, der døde af spisevægring for 2 år siden. Jeg forestillede mig, at den tragiske hændelse var den bedste vaccine mod spisevægring. Min datter, der nu er 18 år, flirter på en mærkelig måde med hændelsen, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal tage det alvorligt eller blot lade det passere. Min datter har det sidste halve år tabt 4 kg. Jeg tænker ikke, det er alarmerende. Hun er i forvejen lettere undervægtig, træner meget og er – synes jeg – sygeligt fokuseret på sin kost. Hun vejer alt og udregner kalorier i et væk. Køber jeg en skærekage til os, gør hun et nummer ud af, hvorfor hun intet skal have af den, og hun sammenligner min krop med hendes egen. Jeg bør fx løbe så og så langt for at forbrænde det stykke kage, jeg netop har nydt. Jeg oplever, at min datter ligger i et grænseland, hvor det kan vippe begge veje. Enten kommer hun til fornuft, eller også risikerer vi, at hun havner i en spisevægring. Hvad mener du? Kærlig hilsen Kirsten   Kære Kirsten Jeg forstår på dit brev, at din datters veninde døde af anoreksi – mens du frygter og har mistanke om, at din egen datter har ”adopteret” lidelsen fra den afdøde veninde. Anoreksi er i sagens natur ikke smitsom, men er man ung og usikker, på sig selv og sin omverden, kan dårlige vaner opstå og gro. Uden at have set eller undersøgt din datter oplever jeg som dig, at hun er præget af venindens dødsfald og på sin egen måde undersøger tragedien. Jeg formoder, at din datter er i gang med et stykke sorgarbejde, og det skal helst ikke udvikle til mere end det. Din støtte i denne sammenhæng er uvurderlig. Du skal forsøge at hæve dig op i et helikopterperspektiv, hvor du sammen med hende undersøger den ulykkelige omstændighed. Spørg ind til hendes oplevelse og bearbejdning af hændelsen, og styrk hende i de gode vaner, hun allerede har. Et tema til en mor-datter snak er også snakken om det forvrængede kropsideal, der på skræmmende vis præger tabloidpressen. Børn og unge mennesker er så letpåvirkelige, de kan ofte i en tidlig alder blive spejlet i nogle idealer, der slet ikke hører til i virkelighedens verden; det være sig omkring kropsvægt, udseende og livsstil. Jeg giver dig ret i, at din datter bevæger sig på et skråplan. Derfor anbefaler jeg, at I konsulterer jeres almenpraktiserende læge. Her vil du og I kunne få vished om, hvor vidt din datter har udviklet en spiseforstyrrelse eller ej. Et vægttab på under 15% af normalvægten er ikke alarmerende, men naturligvis skal dette ses i sammenhæng. Har du kendskab til, om din datter har selvfremkaldte opkastninger? Benytter hun slanke- og afførende midler? Har hun isoleret sig mere i sociale sammenhænge end tidligere? Synes du hun har depressive tendenser? Har hun en forvrænget oplevelse af sin egen krop og fylde? Menstruerer hun regelmæssigt? I min nye bog, der udkommer til efteråret, finder både du og din datter inspiration og støtte til den situation I står i, citat: ”Gud, som har skabt himmel, jord og hele universet, elsker det enkelte menneske så højt, at han siger: Jeg er hos dig! Hvis vi siger ja tak og tager imod. Guds fuldkomne kærlighed er til stede og driver frygten ud. Der findes angstdæmpende og stemningsstabiliserende medicin. Og medicin i pilleform kan være relevant, når et menneske rammes af sygdom. Men al menneskeskabt medicin trumfes af Guds nærvær.” Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan takler jeg min søns psykiske sygdom? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. sep. 2020/36 ”Min søn har en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Jeg har ofte ikke vidst, hvad jeg skulle stille op med hans ’anfald’.” Kære Poul Henning Jeg kæmper for og med min søn. Han er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, idet han havde taget for mange piller. Han er lige gået fra sin kæreste. Han har også afskrevet mig, idet jeg ikke må besøge ham. Han har haft en svær opvækst. For otte år siden fik han diagnosen emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline-typen. Det har været en stor sorg at se min søn i så mange livskampe. Jeg har ofte ikke vidst, hvad jeg skulle stille op med hans ”anfald”. Han kunne let blive aggressiv, hvis han ikke fik sin vilje, men lige så let ende opløst i gråd. Han har altid søgt anerkendelse og også haft et meget svingende humør. Når jeg har prøvet at sætte grænser, er det ofte endt med udtalelser om, at jeg ikke vil ham, ikke tror på ham og ikke forstår ham. Dertil er han det sidste år også begyndt på et mindre misbrug, hvilket har givet ham endnu flere problemer. Løgn og sandhed er svær at blive klog på. Jeg savner min søn. Jeg kæmper for at holde humøret oppe. Tak for et godt råd. Kærlig hilsen Karen   Kære Karen Tak at du skriver. Ja, hold da op – det er ikke let. Bøn til Gud alene og med andre er sammen med det du allerede er – en kærlig og stabil mor – mit bedste svar. Min næste svar er DAT-behandling. DAT står for Dialektisk Adfærdsterapi. Det er en behandling med ugentlig terapi alene og sammen med andre i et forløb over 2 år. Det tilbydes efterhånden mange steder i Danmark i lokalpsykiatrien. Der er en markant forbedring i livsmestring efter et sådant forløb. I DAT træner man intenst. Udfordringerne med borderline diagnosen er mangeartede: Tendens til intense og ustabile forhold til andre Tendens til selvdestruktiv adfærd Mangel på integration af selv’et – hvilket giver et usikkert og svingende selvbillede og en manglende selvværdsfølelse Mangel på impulskontrol – handler uoverlagt på umiddelbare tilskyndelser – der kommer mange uheldige, uforstandige og forkerte ord Frustrationstolerancen og aggressionstærsklen er lav Udtalt tendens til projicering og bortforklaringer Ustabilt og lunefuldt humør Besvær med at fastholde et handlingsforløb som ikke giver øjeblikkelig belønning. Tendens til ”at give op,” når noget går dem imod Dermed vil jeg sige, at du må elske din sunde søn, men ikke den usunde sygdom. Din søn er ikke sin sygdom, men han har en sygdom. Denne sygdom er svær at håndtere, idet alle bedre kan forholde sig til fx et brækket ben. Det er jo netop sygdommen, der gør, at han kobler dig og kæresten af. Sygdommen medfører en adfærd, som du og jeg her beskriver. Det er tydeligt for enhver, hvor enormt vanskeligt det er at være mor. Du kunne med fordel opsøge tilbud til pårørende. Du er bestemt ikke alene. Studier fra flere lande viser, at personlighedsforstyrrelser udgør 7-13% af befolkningen. Der findes 3 grundtyper, og her 10 underopdelinger af personlighedsforstyrrelser. Heldigvis bedres de ofte over tid. De diagnostiske kriterier for borderline forsvinder i 50-90% af tilfældene efter 10-25 år med sygdommen. Du må i bøn og disse vanskelige omstændigheder blive et meget helliggjort menneske. Find en bønnepartner. Det er ikke let, men jeg vil opmuntre dig med ordene: ”I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenhed skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” (Jak.1:3-4). Forbøn, tro, udholdenhed, stabilitet, integritet og omsorg er nøglebegreber som pårørende. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min kone var altid aftenens midtpunkt Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. aug. 2020/34 Kære Poul Henning Min hustru har gennem en menneskealder altid været aftenens midtpunkt. For godt en halvt år siden var hun gennem en knæoperation, klinisk set gik operationen godt. Imidlertid er der sket noget med hendes motorik og væsen, og hvordan hænger det sammen? Vi har været hos vores alment praktiserende læge, der diskret til mig sagde, at der er tale om en degenerering – men hvad betyder det egentlig? Og tror du, at der kan ske en forbedring af min hustrus tilstand? Hendes bevægelser er blevet meget langsomme. Hun går meget langsomt og usikkert. Har svært ved at smøre sin egen frokost. Alt hun foretager sig, tager 10 gange så lang tid som ellers. Hun har også tabt sig og kommer nemt til at sidde og stirre tomt ud i luften med hænderne i skødet. Hun virker ikke uklar eller dement, når jeg taler med hende. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad denne degenerering betyder? Med venlig hilsen Knud   Kære Knud Når jeres familielæge bruger ordet degenerering om din hustrus tilstand, har det højst sandsynligt noget med aldring at gøre. Degenerering er ikke en egentlig diagnose, men en almen betragtning af det, lægen observerer. En egentlig og direkte sammenhæng med knæoperationen har det ikke. I kunne overveje, at din hustru fik en henvisning til gerontopsykiatrisk afdeling. Her vil I finde særlig ekspertise og rådgivning indenfor ældreområdet. Afdelingen har særligt fokus på ældres psykiske lidelser, demenssygdomme og alders-depressioner. Henvisning til en neurolog kunne også være en mulighed. Når jeres familielæge bruger ordet degenerering om din hustrus tilstand, har det højst sandsynligt noget med aldring at gøre. Dit spørgsmål til brevkassen er forkortet. At stille en egentlig diagnose skal ske gennem egen læge, men jeg hæfter mig ved mange af de ting, du nævner: Din hustru har stive og langsomme bevægelser, dårlig balance, langsom tankegang, følelsesmæssige forandringer, træthed, svært ved at klare almindelige hverdagsting og flere ting på en gang og vanskeligt ved at tygge og synke. Det er muligvis sygdommen Parkinson eller en anden neurologisk lidelse, der bør undersøges nærmere. Derfor: Din hustru skal i gang med en udredning i jeres region. At være pårørende er en stor og vanskelig opgave – det fortæller din mail mig med stor tydelighed. Du er under stort pres og ønsker at tage de rigtige beslutninger på vegne af din hustru, for i kærlighed at skåne hende mest muligt. Hvordan finder du styrke, når overblikket mangler, og dagene er præget af uvished og magtesløshed? Vi ved alle sammen, hvor svært det er at bede vores omgivelser om hjælp eller vise sårbarhed; især når vi mest af alt har brug for at række ud. Heldigvis skyder der flere og flere pårørende-grupper op, hvor de mennesker, der er nære og kære til sygdomsramte, kan dele liv og erfaringer. De udfordringer, der møder alle slags pårørende, er stressende og sætter let kroppen i alarmberedskab. Øget træthed, søvnproblemer og dårligt humør er typiske indikationer på overbelastning. Vær opmærksom på de fysiske og psykiske belastninger, der i god tid fortæller dig, når grænsen for din ydeevne er nået. Gennem pårørende-grupper kan følelsen af ensomhed mindskes, og man kan finde støtte i hinanden. Tit og ofte er pårørende-grupper ledet af en fagperson, der kan bidrage med viden, fakta og gode råd. Som kristen er du også skænket en menighed med gudstjenester, netværksgrupper og fællesskab. I kan sammen med frimodighed bede og hente styrke i Jesus. Du kan altid stole på, at han er på din side og vil dig alt muligt godt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er min mand psykisk syg eller dement? Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. aug. 2020/34 Kære Poul Henning Min mand igennem 57 år er nu blevet indlagt med psykotiske symptomer. I nogle uger op til indlæggelsen beskrev han mærkelige ting, han så. Han er også faldet flere gange. Han blev testet for demens hos egen læge for nogle måneder siden, den test klarede han godt. Vi gik til læge, fordi vi syntes, at han ikke var så god til at koncentrere sig og en dag havde svært ved af finde hjem. Vi blev også meget uenige om et emne, hvor jeg er ret sikker på, at jeg havde ret. Vores gåture er i den senere tid blevet kortere, han klager over noget stivhed i musklerne. Han har ikke før været psykisk syg. Som du kan høre, har vi det ikke let. Tak for brevkassen og et godt råd. Kærlig hilsen Nete Kære Nete Det gør mig ondt at høre. Det er dejligt, at vi bliver ældre, men der følger ofte meget med. På Jesu tid var gennemsnitslevealderen 40 år. Desværre øges risikoen for demens med alderen. Alle får med alderen sværere ved at huske og lære nyt. Nu er det så faktisk synshallucinationer, som vi kalder det i psykiatrien, der fører din mand til en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. For at stille diagnosen skal der naturligvis flere undersøgelser og et samlet billede til. En Alzheimers demenssygdom debuterer typisk med svækkelse af hukommelsen, som det mest markante symptom. Din historie går ikke i den retning. Umiddelbart tænker jeg i retningen af en Lewy Bodies demens i tidligt stadie. Her ses nemlig ofte synshallucinationer, Parkinsonssymptomer, balanceproblemer og retningskonfusion, hvorimod korttidshukommelsen ofte er intakt. Hvis den retning er rigtig, skal synshallucinationerne endelig ikke behandles med antipsykotika. Psykiatrisk afdeling vil efter bedring udskrive din mand til videre udredning i demensklinik i gerontopsykiatrisk regi. Vi må se, det er for tidligt at konkludere. Går det i retning af demens, er det vældig vigtigt, at I tager imod psykoedukation og det netværk, som tilbydes. Der findes tre slags medicin, som kan udskyde udviklingen af demens. I kan fortsat få en del gode år. En vigtig og generel viden er, at man ikke skal korrigere en person med demens. Man skal som pårørende empatisk gå med i dialogen og prøve at aflede, anerkende, stille spørgsmål og favne. Jo tidligere i sammen accepterer den nye virkelighed, desto bedre. Du skriver om en uenighed, I havde. En vigtig og generel viden er, at man ikke skal korrigere en person med demens for de urigtige oplysninger, vedkommende kommer med. Hjernen bliver desværre påvirket mere og mere, især med at huske, forstå, tage initiativ m.v. Man skal som pårørende empatisk gå med i dialogen og prøve at aflede, anerkende, stille spørgsmål og favne. Det kræver rigtig meget at være pårørende, også i den fase I er i lige nu. Du skal passe på dig selv. Der er usikkerhed og bekymring omkring fremtiden. Du og I har virkelig brug for at hente jeres kraft fra Gud i denne tid. Gud er trøstens Gud. Jesus vil bære jer. I kan tænke tilbage på et langt og godt liv sammen. Jesus er med jer alle dage, også de svære. Jeg vil opmuntre til åbenhed omkring jeres situation og til at leve i nuet og tage en dag ad gangen. ”Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!”(2Tim.2.1) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Er medicinen skyld i min overvægt? Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. aug. 2020/32 – Jeg får medicin mod angst og bipolar lidelse, og jeg er blevet overvægtig, fordi min eneste glæde er at spise. Er det medicinens skyld, at jeg ikke kan tabe mig igen? Kære Poul Henning Tak for en god brevkasse. Jeg er 25 år med kronisk angst samt en bipolar lidelse. Jeg får angstdæmpende og stemningsstabiliserende medicin, det hjælper i nogen grad på min tilstand, men jeg kan mærke, at det også sløver mig. Jeg får pregabalin, lamotrigin samt små doser truxal efter behov. Fra at have været normalvægtig er jeg blevet meget overvægtig. Jeg kan ikke finde motivation til at løse det. Min eneste glæde er snart at spise. Jeg kæmper med at fastholde min koncentrationen i livets gøremål og fritidsinteresser. Jeg kan ikke sidde med håndarbejde eller læse en tekst (min mor skriver dette for mig.) Jeg har ikke nogen veninder, ligesom jeg heller ikke formår at passe et job. Jeg sover og spiser. Har du et bud på, hvordan jeg kan blive en slank udgave af mig selv igen? Kan man overhovedet tabe sig, når man får den slags medicin? Kære Tanja Selv tak. Pregabalin kan give vægtøgning, men næppe i den grad du taler om. Lamotrigen og truxal i små doser giver ikke vægtøgning. Jeg antager, at dit problem er af en anden karakter. Som du skriver, finder du stor glæde i at spise. Når kræfterne og koncentrationen ikke rækker til meget andet, er mad en god og let stimuli. Dit problem er helt reelt og behandlingskrævende. Først og fremmest skal du kontakte din egen almenpraktiserende læge, som ser på din samlede situation og har mulighed for at henvise dig til en diætist. En diætist guider, inspirerer og lærer dig om kostomlægning og dermed også nye vaner. For at tabe dig, skal du forbrænde flere kalorier, end du indtager – det gælder for os alle, det er såre enkelt og så alligevel ikke. Du skal lære at være god ved dig selv – ikke ved at overspise, men ved at forstå konsekvensen af at gøre det. Øv dig i at finde små sysler, der giver dig glæde. Noget du kan overskue, hvor småt og ubetydeligt det end må forekomme dig at være. Find styrke i troen Du styrker også dig selv gennem din tro på Gud: Lyt til livsbekræftende lovsangsmusik og gode styrkende prædikener. Min ide til dig: Køb et kladdehæfte og gør det til din personlige samling af opbyggelige bibelvers til dagen og vejen, du kan starte med: “ … og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” Filipperbrevet 1:6. Du kan også få glæde af Christ-fulness. En dejlig måde at slappe af på og være Gud nær. Du kan søge Christfulness meditation via You Tube. I Mesterens Lys har nogle skønne kristne meditationer. Tag afsæt i dem og væn dig til at lytte til dem dagligt. Igen: Det handler om at få nye gode vaner, så du kan aflede dine tanker, når hjernen igen tigger dig om mad. Gå lempeligt frem, så ikke du pludselig opgiver, fordi opgaven bliver for krævende. Bær over med dig selv, hvis du en dag mislykkes med dine forsætter – men fortsæt så med det nye, du lærer. Så, jeg svarer ja til dit spørgsmål: Du kan godt tabe dig, selv om du får pregabalin, lamotrigin og Truxal. Det forekommer sværere, fordi du allerede er psykologisk udfordret – derfor bør du også hente støtte til opgaven hos lægen og i dit øvrige netværk. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan kan jeg undgå migræne og søvnløshed? Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. aug. 2020/32 – Jeg lider ofte af kraftig hovedpine eller migræne. Jeg har også haft mere travlt end normalt, arbejder længe på min pc om aftenen – og sover dårligt, skriver Niels Erik. Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg ofte lider af kraftig hovedpine. Det er blevet værre de sidste måneder. Nogle gange hjælper pamol, så jeg lige kan klare dagen, men andre gange hjælper de ikke. Jeg har nu hovedpine flere gange om ugen. Måske de værste gange er migræne. Efter corona-oplukning har jeg haft mere travlt end normalt. Jeg sidder ved min pc til sent på aftenen. Min søvn er også blevet dårligere. Tak for gode råd. Kærlig hilsen Niels Erik   Kære Niels Erik Tak at du skriver, det er vigtigt, at du får brudt den onde cirkel. Jeg føler med dig, en voldsom hovedpine kan være invaliderende. Mange tager pamol mod migræne, det hjælper ikke. Jeg tænker, at du primært har spændingshovedpine. Denne hovedpine kan imidlertid gå over i en migræne-hovedpine. Behandling af migræne Migræne handler om, at hjernens kar udvides, hvilket medfører smerte. Derfor gives et middel, som får hjernes kar til at trække sig sammen. Din læge kan udskrive en recept på dette præparat – sumatriptan. De må maximalt tages 9 gange pr. måned, tages de oftere, kan medicinen i sig selv udløse nye anfald. Din udfordring er at øve dig i at mærke, om det netop blot er en spændingshovedpine, eller det er en migræne, der er på vej. Sumatriptan skal gerne tages tidligt i anfaldet. Migræne er typisk halvsidigt kombineret med kvalme evt. opkastning og synsforstyrrelser. Hvad udløser migrænen? Der er mange udløsende migrænetriggere, og nogle gange er det en kombination af flere faktorer. De mest almindelige er stress, det kan omfatte spændinger i nakke og skuldre. Ændringer i søvnmønstre og afbrudt søvn kan forårsage flere migræneanfald. En regelmæssig og god søvn er guld værd. Flere fødevarer kan også udløse migræneanfald. Du må prøve dig frem, men det spænder vidt fra chokolade, ost, citrusfrugter, kaffe til visse tilsætningsstoffer. Du har sikkert allerede erfaret, at stærkt eller flimrende lys, høje lyde eller kraftige lugte kan udløse migræneanfald. En god dagbog er væsentlig for dig selv, din egen læge og evt. en neurolog. Den forebyggende behandling er typisk en lav daglig dosering af Amitriptylin. Det er et tricyklisk antidepressiva, som virker profylaktisk til behandling af både kronisk spændingshovedpine og migræne. I forhold til spændinger i skulder og nakkeåg er den rigtige sidestilling, øvelsesprogram og evt. fysioterapi relevant. Find ind i hvilen Åndeligt set må du komme ind i en hvileposition. ”For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine.”(Heb.4.10) ”Det er forgæves, at I fra tidlig morgen til sent om aftenen slider for det daglige brød: for den, Herren elsker, får det, mens han sover.”(Sal.127:2) Må Gud give dig både den hvile og den indsigt, du har brug for. Den onde cirkel kan brydes. Få nogen til at bede for dig og salve dig med olie. Gud kan fjerne hovedpine på ét sekund. Kærlig hilsen Poul Henning Del