Poul Henning Krog

Væsentligt med læring om sig selv

Væsentligt med læring om sig selv Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. jun. 2021/22 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89594.mp3?cb=1622811304.mp3 Kære Poul Henning Krog I dit svar for to uger siden til Den anonyme angående hendes bekymringer om at være ekstra følsom, særligt i samspil med andre mennesker, giver du det for mig fine svar, at hun IKKE kun skal se det problematiske i at mærke, sanse og føle mere. Du fortæller, at der faktisk er mange, der har det på samme måde, og at det særligt sensitive er en fin egenskab til både empati, nuancer og detaljer. Jeg vil gerne dele, at jeg har fået meget ud af de foreninger, der er omkring særligt sensitive. Her føler jeg mig genkendt, en aha – der er andre, der har det på samme måde! Her er der gode indlæg og forslag til at håndtere det særligt sensitive. Jeg kender selv, som Den anonyme til det med social sensitivitet. Det sensitive kommer endvidere til udtryk på mange andre områder, fx nyhedsudsendelser, hvor jeg har tendens til at tage alle nuancer ind og blive overvældet. Derfor ser jeg ikke sene nyhedsudsendelser. Jeg må dagligt skærme mig selv, så det ikke bliver ”for meget”. Jeg er temperatursensitiv, så jeg må regulere dette med tøj og vanter, hvor andre er meget mere robuste. Derfor har jeg altid en taske med, så jeg kan skifte tøj, afhængigt af vejret. Samtidig kan jeg takke Gud, når jeg ser forårsvejret i al sin glans og fine nuancer. Jeg glædes over solen, der skinner smukt gennem et lysegrønt blad, børnehavebørns klukkende leg og spontanitet. Ja, det særligt sensitive er for mig både en udfordring OG en velsignelse. Forståelse, respekt og at man IKKE er alene, er vigtig viden. Der er to foreninger, den ene hedder HSP (høj sensitiv personlighed), de tilbyder samtaler til en yderst rimelig pris på 150 kr. Den anden hedder Sensitiv Balance. Der er mulighed for at dele personlige erfaringer med andre, og der er fine forslag til håndtering og strategier. Begge foreninger tilbyder en væld af materiale, og for mere interesserede også kurser. Bedste hilsener en med-sensitiv Alice   Kære Alice Tak for samtale, mails og dit vigtige bidrag med foreningerne. Du nævner, at du er temperatursensitiv og slukker de mange indtryk fra den sene nyhedsudsendelse. Der er faktisk mange varianter over det fysiske og kropslige område. Nogle reagerer stærkt på kaffe eller sukker. Der kan være tendenser til allergier og autoimmunologiske sygdomme som gigt. Der kan også være en lavere tolerancetærskel overfor medicin, så man oplever stærke bivirkninger selv ved små doser. Det særligt sensitive kan være både en udfordring OG en velsignelse. Den fysiske sensitivitet kan afstedkomme, at man overvældes af stimuli i omgivelserne, dette kan være: Vejrskifte, lys, lyd, lugte, berøring, varme, kulde, ol. Nogle højsensitive på det fysiske plan, overvældes af uorden, forandringer og kaos i omgivelserne. Den fysisk sensitive vil ofte være følsom overfor kropsfornemmelser som smerter, sult, tørst og mangel på søvn. Læring om sig selv er væsentlig. Det fysiske har den fordel, at det er nemt at styre. Tag ekstra tøj med. Sluk for fjernsynet. Drop kaffe etc. Idet I begge to har påpeget, vigtigheden af at blive forstået og ikke føle sig alene, tænker jeg, at den største udfordring ligger i mødet mellem den sensitive og ikke-sensitive. Oplevelserne er her helt forskellige, det kan derfor være gensidigt udfordrende at forstå den anden. Paulus bruger hele kapitel 14 i Romerbrevet til at beskrive hensynet og kærligheden til hinanden, for nogle spiser kun grøntsager, nogle spiser kød, nogle regner den ene dag for bedre end den anden, og andre regner alle dage for lige vigtige. Vi skal ikke dømme. Gud rummer og giver os plads. Jeg vil derfor opmuntre alle til med nysgerrighed, forundring og agapekærlighed ydmygt at lære både Gud, sig selv og sin næste bedre at kende. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Væsentligt med læring om sig selv Read More »

Jeg føler mig fordømt og handlingslammet

Jeg føler mig fordømt og handlingslammet Brevkasse Af Poul Henning Krog 23. apr. 2021/16 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88929.mp3?cb=1619180439.mp3 Kære Poul Henning Jeg føler mig ofte handlingslammet, fordi tingene virker uoverskuelige for mig. I går havde jeg sådan en dag. Jeg var virkelig nede i kælderen og følte, at det hele så håbløst ud. Det er en blanding af flere ting. Jeg stresser nok mig selv, fordi der er så mange ting, jeg føler, at jeg burde gøre. Særligt nu, hvor jeg er gået på pension, burde jeg jo kunne nå utrolig meget. Det kan jeg bare ikke. Og så dømmer jeg mig selv og er bange for, at Gud heller ikke er tilfreds med mig. Jeg har haft mange drømme og visioner. Jeg har tænkt, at når jeg går på pension, så får jeg tid og overskud til alle de ting, jeg drømmer om. Jeg har været sygemeldt på grund af stress og depression og var i den tid også plaget af tankemylder, som igen gav mig søvnbesvær. Jeg har også svært ved at tænke rationelt og tage en ting ad gangen, fordi jeg vil alt muligt på en gang. Jeg har tænkt, at jeg må acceptere, at det tager tid at komme sig, og kun gøre det, som jeg føler lyst og overskud til, indtil jeg får det bedre. Måske har jeg brug for at ligge lidt længere på ”de grønne enge”, end jeg troede. Som du skriver i din bog om ACT, er jeg også klar over, at jeg ikke må lade mig handlingslamme, men gå fremad med små skridt, det du kalder ”engageret handling” og skriver på side 154: ”I mit liv kan jeg stole på Gud ved at bevæge mig fremad med Jesus, selvom mit indre stress stadig er til stede.” Det vil jeg prøve at efterleve. Din bog åbner øjnene for, at der heldigvis er mange muligheder og meget, man kan gøre, selv om man har det svært. Salme 23 bliver levende på en ny måde for mig, og hver enkelt linje bliver til stor hjælp. Tak også for muligheden her med brevkassen. Kærlig hilsen Sørine   Kære Sørine Det er dejligt, at du får hjælp også fra min bog. Du er godt på vej i at modtage Kristus-livet, fornyelse af sindet og her ACT som hjælperedskab. Umiddelbart lyder det som om, at begreberne ”accept” og ”nuet” kunne være de næste arbejdspunkter. Du har et stort gab mellem drømme og virkelighed. Du har et stort gab mellem drømme og virkelighed. Det vil altid give en vis tristhed og håbløshedsfølelse. Det vil altid give en vis tristhed og håbløshedsfølelse. Det virker som om, at du blander dagene sammen. Jesus siger som bekendt: ”Hver dag har nok i sin plage”(Matt.6:34). Når tanker fra fortid, fremtid, fordømmelse over ikke at føle sig god nok og sammenligning med andre kommer i spil, bliver dagen i dag og nuet alt for tungt at bære. Bør- og burde-landet har Jesus ophævet! ”Så er der nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” (Rom:8.1) En død mand føler ikke et bør og burde. Vi er døde, begravet og opstået med Kristus. Den sandhed skal vi alle arbejde med. Sandheden må synke helt ned i hjertedybet. ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” (Gal. 2:20) Det er nemt sagt, men herligt og sandt. Lev i den virkelighed fra nu til nu. Tag en time ad gangen. Få en god struktur. Find balancen i hvile og arbejde. Bed og tal i tunger. Brug vejtrækningsøvelser og kropscanning. Du kan sige følgende til dig selv ”Gud elsker mig, Gud taler til mig, Gud har noget godt til mig” hver time. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg føler mig fordømt og handlingslammet Read More »

Min hustru vil mig ikke mere

Min hustru vil mig ikke mere Brevkasse Af Poul Henning Krog 23. apr. 2021/16 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88928.mp3?cb=1619180448.mp3 Kære Poul Henning Tak for telefonsamtale. Det er tungt for mig. Jeg har længe kæmpet og bedt. Som kristen tror jeg på ægteskabet, men min hustru vil mig ikke rigtig mere. Hun søger væk. Hun trækker sig fra intimitet og nærhed samt vores fælles venner. Hun undgår de fælles opgaver med børn og hus. Jeg har gjort flere tiltag med hyggeaften og en tur væk i sommerhus. Da blomstrer vores forhold lidt op, men det falder hurtigt tilbage igen. Jeg er ved at give op. Hvor længe skal man blive i et sådant forhold? Jeg tænker også på børnene. Her er der ganske mange og udfordrende opgaver for både mor og far. Det er som om, at min hustru har forandret sig. Tror du, at hun har en personlighedsforstyrrelse eller depression? Hun klarer sit arbejde og undskylder sig med, at hun er helt færdig, når hun kommer hjem. Det kan jeg godt forstå; det medfører blot, at jeg bliver overbebyrdet. I kirken har de mig bekendt ikke opdaget noget. Hjælp – tak for råd. Kærlig hilsen Abel Kære Abel Tak for samtale. Ja, det er tungt, og vi kan ikke komme ind på alt i dette brev. Din ægtefælle er formentlig ikke syg med en diagnose. Det virker mere som om, at det, der i de første år i jeres ægteskab var små skrøbeligheder, som I kunne bære over med, nu er blevet til store skrøbeligheder. I takt med at kræfterne bliver mindre med alderen, kan det blive sværere for jer begge at kompensere, så kærligheden også i det praktiske netop skjuler en mangfoldighed af synder. At stabilisere og opbygge forholdet også ved at omslutte, minimere det svage og skrøbelige er en livskunst. Der er kommet en ubalance, hvor det virker som om, at det kun er dig, der ”kæmper for jeres ægteskab”. Det er uholdbart i det lange løb. Hvis jeg sad i et terapeutisk forløb med jer, kunne jeg være tilskyndet til at tage jer med i en nulstilling af hele jeres virkelighed. Skal de krævende job ændres? Skal de mange boligudgifter ændres? Skal vaner og livsmønstre ændres? Kort sagt: Det vigtigste er Gud og jer! Dernæst børn, kirke, arbejde, økonomi og fritidsinteresser. Måske skal I igen vælge jer to. At få det godt igen, kræver Guds nåde, evt. terapi og en fælles arbejdsindsats. Der skal muligvis slagtes nogle ”hellige køer” for at finde plads til Gud og jer to igen. Måske skal I igen vælge jer to. At få det godt igen, kræver Guds nåde, gerne terapi og en god fælles arbejdsindsats. Det positive ved kriser er afsløring. Afsløring også af skrøbeligheder og dårlige tendenser, der fylder for meget. I god kommunikation kan I hver især overfor hinanden beskrive det aktuelle billede af jer selv, men også tage imod den feedback fra jeres nærmeste, som er er så grundlæggende for vækst. Det kan være svært at blive gjort opmærksom på noget, som er løbet af sporet. Vi har alle blinde områder. Var vi seende, og var det tydeligt, havde vi nok i gode tider med overskud gjort noget ved det. Vi har alle brug for at favnes af Guds kærlighed. ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Det gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”(1Kor.13:4-7) Jeg tænker, at I skal søge hjælp også hos jeres præst. I er i mine bønner. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min hustru vil mig ikke mere Read More »

Hvordan kan vi hjælpe vores datter?

Hvordan kan vi hjælpe vores datter? Brevkasse Af Poul Henning Krog 9. apr. 2021/14 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88698.mp3?cb=1618234695.mp3 Kære Poul Henning Jeg skriver til dig som den bekymrede far. Vores datter har det meget dårligt. Vi føler os hjælpeløse og uerfarne. Vi har været ved læge to gange. Det er svært, også fordi vi ikke kan tale med hende om troen på Gud. Sygdomsforløbet har nu varet i mange måneder, ja faktisk langsomt snigende i endnu længere tid. Det startede med mavesår for over et år siden, det blev behandlet. Efterfølgende fulgte meget stress og angst. Overskuddet til studiet er nu forsvundet. Vi kan ikke kende vores datter længere. Normalt plejer hun at være aktiv, udadvendt og meget engageret. Aktuelt er kræfterne små. Hun er nødt til at spare meget på kræfterne, hvis vi skal have en samtale i telefonen. Kærlig hilsen Eli   Kære Eli Tak at du skriver og ringer. Det er stort at mærke jeres families sammenhold og hjælpsomhed. Du og din datter beskriver mange forskellige symptomer. Udtalt træthed og store søvnproblemer, men ikke egentlig tristhed eller depressive tanker. Derimod er det angsten, der fylder. Aktuelt er det ikke tilstrækkelig tydeligt og afklaret til, at man kan tale om diagnosen socialangst eller agorofobi. Det lyder mere som den ikke-psykiatriske diagnose – stress. Stress er blevet en folketilstand, som sniger sig ind på folk og spiser sundhed. Kirsten har været igennem en langvarig tilstand, hvor livets gøremål og svære oplevelser er blevet for mange, for intense og voldsomme. Langsomt er diverse symptomer begyndt at sætte ind. Jeres datter har ramt en grænse. Det er ubehageligt, men det sker for mange. Først nogle fysiske symptomer, primært maveproblemer. Dernæst søvn-, stress- og angstsymptomer. Der er 14 angstsymptomer, jeg kan høre, at Kirsten har en del af dem. Jeg har anbefalet min bog PsykiaTro, særligt kapitel 2 og 3 om dopamin, adrenalin og oxytocin. Der er her en række anbefalinger i forhold til at undgå stress. Jeg støtter jeres læges anbefaling om et psykologforløb. I kan vælge en kristen psykolog. I første omgang vil jeg tøve med medicinsk behandling i forhold til angst. Det kan komme til, hvis det skulle blive nødvendigt. I forhold til nattesøvn og tankemylder vil jeg klart anbefale 1-2 tabl. seroquel a 25mg en time før sengetid, der er ikke vanedannende og ganske effektivt. Jeres datter har ramt en grænse. Det er ubehageligt, men det sker for mange. Efterfølgende skal denne erfaring tages med på ens livsrejse, så hun fremadrettet undgår at gå komme så langt ud igen. Alt det ydre er ikke så vigtigt. Vi som er engagerede, kommer let til at stille for store krav til os selv. Der må arbejdes på livsindhold, arbejdsmængde, pauser og et mere realistisk liv. Balance er et stort ord. Det er dem, der brænder, der risikerer at brænde ud. I Guds nærvær og vandbadet i Guds ord finder sjælen sin ro. Det overengagerede og rastløse holder op. ”Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans. Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængder, de er sødere end honning, end flydende honning. Din tjener lader sig advare af dem, der er stor løn ved at holde dem.” (Salm.19:8-12) Vær derfor ved godt mod. I kommer igennem, alt imens I tilføres en prøvet tro og en ikke letkøbt rigdom af visdom og erfaring. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan kan vi hjælpe vores datter? Read More »

Jeg føler mig ofte fortabt her

Jeg føler mig ofte fortabt her Brevkasse Af Poul Henning Krog 9. apr. 2021/14 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88697.mp3?cb=1618234703.mp3 Kære Poul Henning Jeg har et spørgsmål. Tror du, at nogen kristne i Danmark er forfulgte? Fordi jeg tror, at jeg er. Jeg har haft mange panikangstanfald, efter at en i min familie blev dræbt. Jeg har bedt lægen om at give mig sertralin, da jeg er meget nedtrykt og angst. Jeg håber, at Jesus snart kommer, fordi der er så meget ondskab i verden. Jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange. Ofte føler jeg mig fortabt her. Det kan også være, at det er min paranoide skizofreni, der påvirker mig. Jeg håber at få det bedre. Tak om du vil bede for mig. Kærlig hilsen Kirsten   Kære Kirsten Det er stort, at du skriver. Det er meget hårdt at være dig lige nu. Diagnosen paranoid skizofreni kan være vældig tung at danse med, særligt hvis du ikke er helt velmedicineret for tiden. Det er rigtigt, som du skriver; der er meget ondskab i verden. Vi er mange, der glæder os til, at Jesus snart kommer igen. Jeg håber, at du får en god kontakt til din læge. Han vil forstå din lange historie og kamp. Et drab i familien vil gøre enhver af os utrygge. Med dette traume, din angst og tristhed, lyder det som et godt forslag, at du får sertralin igen. Du kender det jo fra tidligere og har haft god effekt heraf. Jeg tror dog, at du har ret i, at det er din sygdom, der medfører, at du føler dig forfulgt. Det kaldes persekutoriske vrangforestillinger, når man føler sig overvåget eller forfulgt. En psykose er netop kendetegnet ved en udtalt læderet virkelighedsopfattelse med vrangforestillinger. Typisk opdeles vrangforestillinger i 10 forskellige, en af dem er de persekutoriske vrangforestillinger. Her kan man fx opleve, at der er nogen i de forbipasserende biler, der holder øje med en. Man kan også være overbevist om, at naboer overvåger en via ens tv og telefon. Det er meget angstfremkaldende og skaber en stor usikkerhed og utryghed. Jeg kan se, at du ved en del om medicin. Der er flere forskellige antipsykotiske præparater, der kan hjælpe på denne vanskelige tilstand. Første valg er solian, abilify, lurasidon. Seroquel, risperidon eller paliperidon. Valget er afhængig af bl.a. bivirkninger, patientens erfaringer, vægt og nyrefunktion. I forhold til bivirkninger holder man typisk øje med træthed, svimmelhed, mælkesekretion, mundtørhed, sløret syn, uro og muskelspænding. Det er trygt at vide, at vi er i Guds hånd, både når det er svært, og når det er let. Jeg vil naturligvis bede for dig. I vores kirke kommer der med jævne mellemrum tre med samme sygdom, de er alle tre blevet mirakuløst helbredt. De har hver deres historie. Det er meget opmuntrende. Sygdom og mirakuløs helbredelse forbliver dog en åbent spørgsmål, som kun Gud kan svare på. Personligt har jeg bedt for folk, der er blevet helbredt, og for folk der ikke er blevet helbredt. Det er klogt at tage imod en god medicinsk behandling og blive ved hermed. Et godt kristent fællesskab kunne også være stort. Det er trygt at vide, at vi er i Guds hånd, både når det er svært, og når det er let. ”Mine øjne er altid rettet mod Herren, for han befrier min fod fra nettet. Vend dig til mig, og vær mig nådig, for jeg er ene og hjælpeløs. Gør mit hjerte fri af angsten, og før mig ud af mine trængsler! Se min nød og elendighed, og tilgiv mig alle mine synder!” (Salme 25:15-18) Med ønsket om alt godt til dig. Du er velkommen til at skrive igen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg føler mig ofte fortabt her Read More »

Min mand blev sat på pause

Min mand blev sat på pause Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. mar. 2021/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88565.mp3?cb=1617192062.mp3 Kære Poul Henning Jeg har nu presset min ikke-kristne mand til at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Han mistede sit arbejde for 8 måneder siden. Det første halve år uden arbejde gik rimeligt, men de sidste to måneder er det gået stærkt ned ad bakke. Han var en dygtig og innovativ leder, som arbejdsgiverne var glade for de første år. Han fik altid udrettet meget, men det psykisk gode arbejdsmiljø var ikke hans stærke side. Det ene sted fik han en rådgiver for at støtte ham. De to sidste steder blev han fyret, da der var for mange klager over ham. Hans medarbejdere følte sig ikke set og hørt, de oplevede ham som en, der tromlede hen over dem. Som noget nyt er han nu i gang med en vældig selvransagelse. Han har ikke før haft selvmordstanker eller skyldfølelse, det fylder meget lige nu. Jeg selv er også meget træt af hans facon. Han er som regel fåmælt, uselskabelig og vrissen. Normalt er det gået, fordi han har været så meget væk. Han tænker selv, at der har været noget galt med hans opvækst. Han føler sig presset til at skulle arbejde med sig selv, men vil også gerne for sin egen skyld. Tak om du vil tale ind i vores situation. Kærlig hilsen Malene   Kære Malene Det lyder som om, at der er to processer i gang. Den ene proces er en sund selvransagelse. Den anden proces lyder mest som en depression. Når din innovative mand har kørt med ”200 kilometer” i timen, er der mange sociale situationer, der ikke fanges. Det er positivt, at han nu er i gang med en sund selverkendelse. Ønsket om fremefter ikke at ville såre og træde på folk er naturligvis helt essentiel og god. Det er godt at blive stoppet op, også i forhold til troen på Gud. Man kan være så fortravlet, at det er svært at komme tæt på Gud. Hjælp mod depression Tilsyneladende har belastningen med lediggang, fyring og dårlige minder fra barndom og arbejdspladser medført en dyb selvransagelse, der har skubbet så hårdt til hans genetik, at han har udviklet en depression. Jeg kan forstå, at han er meget trist, uden energi og har mistet lysten til det meste. Dertil kommer en forstyrret søvn, massive selvbebrejdelser og et vægttab. Jeg tænker, at han skal i behandling med antidepressiv medicin og kognitiv terapi i lokalpsykiatrien. Det er godt at blive stoppet op også i forhold til troen på Gud. Det er muligt at være så fortravlet, at det er svært at komme tæt på Gud. Din mand bærer sikkert på meget indebrændt vrede. Bibelen er fyldt med visdom og hjælp i rette tid. Det er jo helt utroligt, men dog sandt: Din mands gamle vrisne natur kan skiftes ud med Kristi milde og kærlige natur i kraft af påskens budskab. Verdens bedste byt Gud arbejder ikke i forkludrings- og forbedringsbranchen, men i forvandlingsbranchen. Gud hører dine bønner. Lad Kristus på korset bære og knuse det gamle syndige menneske, og lad Kristus selv flytte ind i hjertet. Det er verdens bedste byt, og ufatteligt hvorfor ikke alle ønsker den gave. Det vil blive til en ny begyndelse for jeres forhold. ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”(Matt.11:28) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand blev sat på pause Read More »

Sker der også mirakler i Danmark?

Sker der også mirakler i Danmark? Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. mar. 2021/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88564.mp3?cb=1617192071.mp3 – Det kristne fællesskab kan ikke blomstre, når vi aldrig er sammen. Vi oplever heller ikke så mange mirakler i Danmark, som vi hører om fra andre steder i verden, skriver Kim. Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg er skuffet over både Gud, mig selv og andre. Jeg kan ikke forstå, at der ikke sker mere i vores kirkelandskab i Danmark. Vi hører om utallige skarer af mennesker i bl.a. Afrika og Brasilien, der bliver mirakuløst helbredt ved Guds kraft. Hvorfor oplever vi ikke mere i Danmark? Det med kirkegangen er også en udfordring, for hvordan skal det stærke kristne fællesskab blomstre, hvis vi aldrig er sammen. Jeg beder til Gud, men bliver også nogle gange skuffet. Nogle af mine venner har parkeret Gud, fordi de har oplevet enkelte kristne som dårlige forbilleder. De giver også Gud skylden for al verdens fattigdom, nød og naturkatastrofer. De stiller spørgsmålstegn ved Gud og Guds godhed. Det er hårdt at høre på, samtidig med at mit drømmebillede af en kirke lader vente på sig. Tak for gode råd og hjælp til den frustrerede. Kærlig hilsen Kim   Kære Kim Jeg forstår dig så godt. Livet er naturligvis for kort til at være styret af dårlige kristne eksempler, inklusiv os selv ind imellem. Du må sige til dine venner, at budskabet er verdens bedste, selvom mennesker begår fejl. Kristus er opstået Kristus er opstået fra de døde, alle andre religionsstiftere er døde. Vi mennesker kan så lidt, men Gud er vores redning. Heldigvis har vores land i århundreder været gennemsyret af den kristne kultur. Troen på Gud i Danmark er til stede for mange, om end vi ikke ser det så meget i kirkegangen. Vores samfund tager det som en selvfølge at elske vores næste og derfor hjælpe mennesker i nød, faktisk langt mere end fx USA, som vi ellers typisk kalder ”Gods country”. Det glæder mig også, at troen på Gud dog har fundet vej til 2,2 milliarder mennesker i dag. Skuffelser opstår, når vores forventninger ikke indfries. Kirken har så meget skønt fællesskab og Guds rige at give, både til den lykkelige og den ulykkelige. Kristus fjerner vores egoisme på korset og giver derved mulighed for at elske med Guds kærlighed; netop således, indefra forvandlet, forhindres verdens fattigdom, nød og naturkatastrofer. Bibelen er fyldt med tegn og undere. Jesus kan alt. Det er derfor ikke så sært, at vi let får vores ønsker og forventninger skruet højt op. Vi er mange, der drømmer om, at Guds rige skal blive mere synligt, også for dem, der ikke så tit går i kirke. Kom, Hellige Ånd Jeg citerer 16 bønner i min sidste bog PsykiaTro. Den ene bøn er skrevet af den svenske biskop Bo Giertz (1905-1998), jeg tilslutter mig helt denne bøn: Herre, Hellige Ånd, kom til din kirke. Du ved det, Herre: en kirke uden ånd er en forsmædelse mod Gud, et vidne imod sandheden. Men en åndsfyldt kirke er en sandhedens søjle, en livets kilde og en tilflugt for alle overbebyrdede og ulykkelige. Kom til din kirke, og før hende ind i det liv. Lad det budskab, som du lagde i apostlenes munde lyde med samme kraft i dag. Lad alle hjerter brænde med samme kærlighed, som du tændte blandt dine første vidner, så vi vokser til en søskendeskare, som alle med deres gerninger vidner om din magt. Gør vores nadver så fyldt med glæde og himmelsk lys, at hver og en må kende, at det er Kristus, som er iblandt os. Og lad vores bønner tændes og brænde, klart og trofast, dag efter dag som ilden på alteret i templet. Kom, Hellige Ånd, fra det høje. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Sker der også mirakler i Danmark? Read More »

Hvordan tackler jeg bedst mit stress?

Hvordan tackler jeg bedst mit stress? Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. mar. 2021/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88371.mp3?cb=1618472517.mp3 Kære Poul Henning Jeg er lige ved at gå ned med stress. Jeg har i et år været arbejdsmiljørepræsentant på vores arbejdsplads. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på sikkerhed, sundhed og sikre et godt arbejdsmiljø. Flere at mine kollegaer er allerede gået ned med stress. Jeg har været nødt til løbende at skulle sige nogle ubehagelige ting til min meget forsigtige leder. Det har slidt på os begge. I sidste uge valgte hun at trække sig som leder, hun kommer ikke tilbage. Hun har efter to år indset, at hun ikke er leder. I de to år hun har været leder, er der mange af mine markante kollegaer, der har lagt pres på mig. Der er i krogene sagt mange voldsomme ting. Jeg er bekymret for, at den kommende leder også kommer til kort. Jeg føler, at jeg er nødt til at tale med mine kollager herom, om end det presser mig, særlig når jeg selv er ved at gå ned med stress. Jeg har fået rådgivning fra en coach om vejtrækningsøvelser og visualisering, hvilket jeg som kristen har det noget stramt med. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen Børge   Kære Børge Et godt arbejdsmiljø, også psykisk, er rigtig vigtigt. Du er sej. Der er ingen tvivl om, at Gud har hjulpet dig mange gange. Din krop er begyndt at ’råbe’ op, den lyver ikke. Vi må alle være gode forvaltere også af vores krop. Du har været i et stormvejr ganske længe. Det er naturligt, at det slider. Vi har alle vores grænser. Jeg forstår dit ønske om at skåne den kommende leder. Jeg vil dog klart foreslå, at du taler med din overordnede leder om medarbejderkulturen. Du skal ikke tale med dine kollegaer om dette. Du har haft rigeligt at slås med, så det er fint, at du giver lederopgaven videre til rette sted, og godt, at du har takket nej til posten fremadrettet som AMP. Det er dejligt at høre, at du netop har anskaffet min bog PsykiaTro. Jeg vil her anbefale særligt kapitel tre, som arbejder med begrebet stress. Jeg nævner mange gode redskaber, motion, bøn, naturoplevelser, beroligende dufte, kugledyne, Mandala malerbøger, kropscanning m.v. Motion, bøn, naturoplevelser, beroligende dufte, kugledyne, vejrtrækningsøvelser, kropscanning m.v. er gode redskaber i bearbejdningen af stress. Der er intet galt med visualisering og vejrtrækningsøvelser. Psykologien har fundet ud af, at det hjælper at tænke og se noget godt for sit indre blik. Det har vi kristne praktiseret i årtusinder. At visualisere Jesus i bøn og bede til ham er lægedom. Munkene brugte også både visualisering og åndedrætsøvelser. Åndedrætsøvelser kan hjælpe os med at komme i kontakt med vores krop og minimerer indirekte tankemylder. Træk vejret dybt og langsomt ind, hold det og ånd langsomt ud igen med en rytme på kun 6 vejrtrækninger pr. minut i 5-10 minutter, du vil hurtigt mærke, at det dæmper bekymringstanker og tankemylder. De kommende måneder må du tilse, at du ved at bruge de nævnte redskaber sætter mere ind på din ”indre beholder” end du trækker ud. Jeg tror, at du ved rettidig omhu nu kan forhindre en egentlig sygemelding. ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”(Fil.4.13) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan tackler jeg bedst mit stress? Read More »

Vi oplever ikke bønnesvar

Vi oplever ikke bønnesvar Brevkasse Af Poul Henning Krog 12. mar. 2021/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88370.mp3?cb=1618472528.mp3 Kære Poul Henning Vores firma er ramt ganske hårdt af Covid-19 situationen, vi er lukningstruet. Det er faldet sammen med sygdom, så min energi til en ekstra indsats har ikke været til stede. I vores parforhold er det også frustrerende nu at skulle vende hver krone. Vi oplever os på mange områder ganske magtesløse. Vores tro står sin prøve. Vi har talt med vores gode venner. Vi beder til Gud, men vi oplever ikke bønnesvar. Tak om du kan hjælpe os. Kærlig hilsen Hans Peter   Kære Hans Peter Tak for jeres oprigtighed. I er tydeligvis på en vandring igennem ’dødsskyggens dal’. Dalen varer ikke ved, og camping er forbudt. I den dal giver Gud os særlige livslektioner. Her serveres en livsvisdom, der går langt dybere end de lette måltider på de ’grønne græsgange’. I dalen oplever vi magtesløshed. Ordet magtesløs er et ord, vi møder i Bibelen. Det er interessant, at det græske ord astheneia i Heb. 4.14 oversættes med ordet skrøbelig og i 2. Kor.12.9 oversættes med magtesløshed. Astheneia betyder: Svaghed, magtesløshed, svækket, udmattet, skrøbelighed og tab af mental, fysisk og moralsk styrke, kraftløs i karakter og vilje. Det er menneskeligt, at vi vil undgå dalen, vi vil have det svage fjernet. Vi befinder os som udgangspunkt ikke godt i magtesløshed. Vi har svært ved kontroltab. Vi trimmer alt i kulturen, vi forsikrer til op over begge øre, men uanset dukker der udfordrende skrøbeligheder og omstændigheder op. Paulus fik særlige åbenbaringer, og Gud valgte at holde ham ydmyg, ved at en engel fra Satan skulle slå ham. Naturligt bad Paulus om, at Gud måtte fjerne dette fra hans liv. Svaret til Paulus lyder: ”Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede. ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. Jeg vil altså helst være stolt at min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” (2. Kor.12:8-10) Paulus fik altså lært ikke blot at overleve, men at være godt tilfreds i magtesløshed og vanskeligheder. Paulus, som der står i Filipperbrevet, fik lært at være tilfreds, om han havde lidt eller meget. Ved siden af Paulus er vi utrænede, det er de færreste, der har været i livsfare mange gange, lidt skibbrud tre gange, fået slag i massevis, blevet pisket tre gange og stenet en gang for blot at nævne et lille udpluk fra 2. Kor.11. Der forestår altså en læring her, også med et firma, der er lukningstruet, og skrøbeligheder i legemet, der titter frem. Gud vil ikke bare fikse vores problemer – han vil noget mere. Det kræver ”en 180 grader rundt forståelse”, idet det netop er i magtesløsheden, at Gud kan komme til. Den syge har brug for læge. Den prøvede råber på hjælp. Den stærke klarer sig selv. Hvor svært det end kan lyde, er Gud i gang med at forme noget meget smukt i dig og jer. Noget dybere. Noget, der ikke kan købes, men kun kan gives og modtages i bøn på vej op ad bakke i dalen. Gud ønsker først og fremmest, at vi har en stærk relation til Ham, dernæst ønsker han at velsigne vores liv. Guds tavshed og de tilsyneladende manglende bønnesvar er altså godt. Gud vil ikke bare fikse problemet. Han vil noget mere, noget nyt og bedre. I kan ikke se det lige nu, men det kommer I til. I skal fortsat med frihed og mod træde frem for nådens trone. Gud vil vise jer sin barmhjertighed, og I vil finde nåde til hjælp i rette tid, for det er i tro og udholdenhed, at vi arver det, Gud har lovet os. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi oplever ikke bønnesvar Read More »

Jeg kæmper med mine svage punkter

Jeg kæmper med mine svage punkter Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. feb. 2021/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-88126.mp3?cb=1618473009.mp3 Kære Poul Henning Jeg kæmper med mine svage og skrøbelige punkter. De bryder ofte ud i lys lue, når jeg presses. Det kan være moralsk forkerte tilbøjeligheder, men det kan også være sårbarhed og svagheder. Det er hårdt for mig selv, men også belastende for mine omgivelser. Det kan blive til en negativ spiral, som river mere dårligdom med sig. Jeg kommer let ind i selvfordømmelse og ind imellem også urimelige verbale udbrud mod mine nærmeste. Jeg kan da føle, at jeg er forkert. Der kan gå flere dage, før jeg kommer op igen og genfinder den gode udgave af mig. Jeg prøver at undgå belastninger, men de hårde omstændighederne har det med at klumpe sig sammen. Tak om du har nogle råd ind i min situation. Kærlig hilsen Cirkeline   Kære Cirkeline Tak for ærlighed og oprigtighed. Tillykke – du er nået langt. Du kan både se og verbalisere dine udfordringer. Mange mennesker når kun til det niveau, at det er omstændighederne, samfundets eller andre menneskers skyld, at de har det dårligt. Vi mennesker er skrøbelige. Vi har svage sider. Vi er sårbare. Paulus nævner et eksempel i Efeserbrevet om at håndtere stærk vrede: ”bliver I vrede, så synd ikke”. Vrede i sig selv er en normal følelse og kan være berettiget, men vrede rummer risikoen for, at det går galt og ender i synd. Skrøbelighed og synd er ikke det samme. I frelsen fjerner Jesus vores synd. I helliggørelsen tager Jesus hånd om vores svagheder, tilbøjeligheder og skrøbeligheder. Skrøbelighed og synd er ikke det samme. I frelsen fjerner Jesus vores synd. I helliggørelsen tager Jesus hånd om vores svagheder, tilbøjeligheder og skrøbeligheder. På Jesu egen elegante pædagogiske vis opdrages vi til se og med Ham håndtere skrøbeligheder og tilbøjeligheder. Opdragelse er vidunderlig, for den medfører en varig frugt. Vi opdrages med det klare formål at få del i Jesu hellighed – at blive HEL og få mere og mere LIGHED med Ham, for det er det bedste for os og vores omgivelser. Vores egne skrøbeligheder skal omsluttes med stor kærlighed, visdom og agtpågivenhed, idet de på samme tid rummer et stort vækstpotentiale og en stor risiko. ”Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt. Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.”(Heb.12:11-14) Vi har brug for at råbe til Jesus om hjælp, for at Han vokser i os, og vi kommer ind i ”det lovede land”. ”Endnu før jeg fører dem ind i det land, jeg har lovet dem, kender jeg deres tilbøjeligheder, som de nu giver efter for.” (5. Mos. 31.21). Lige præcis i vores tilbøjeligheder, svagheder og skrøbeligheder fristes vi til at give efter eller give op. Det skrøbelige kan blive stærkt, for det vi kalder skrøbeligt, kan Han gøre stærkt. Vi har ikke tillid til vores egen formåen, men til Ham, i hvis hænder vi hviler fra nu til nu. ”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vores skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.”(Heb.4:15-16) Vær derfor ved kæmpegodt mod, Cirkeline. Vi må alle være tålmodige og nådige mod os selv og andre. Kristus elsker os så højt, at han ikke lader os blive, hvor vi er, men fører os dybere ind i livet med Ham. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med mine svage punkter Read More »

Scroll to Top