Min 15-årige datter kæmper med angst Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. aug. 2021/34 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90599.mp3?cb=1630069431.mp3 Kære Poul Henning Jeg er dybt bekymret for min datter. Hun er 15 år og er netop begyndt i 9. klasse. Hun kan ikke passe sin skole på grund af angst, og denne tilstand er blot taget til igennem de sidste 3 år. Vi har prøvet at vende det med skolen, men fordi der er undervisningspligt, kan de ikke yde særordninger for hende. Hun er en klog og intelligent pige og er selv deprimeret over situationen. Hun føler, hendes liv smuldrer, fordi hun måske ikke engang kan bestå folkeskolens afgangsprøve. Hun har svært ved at få øje på en fremtid med job og karriere. For os er problemet lige nu, at der er undervisningspligt, men at vi som forældre ikke kan opfylde den pligt, vi har. Hvordan gør vi? Med venlig hilsen Ellen   Kære Ellen Jeg føler med dig, det er voldsomt, at 12-15 års børn bliver ramt af angst for ikke at kunne slå til. Det er desværre ikke ualmindeligt. Der er tidligt store forventninger til alle i dag. Allerede i barneårene formuleres planer og forventninger. Løbende bombarderes børn og unge fra de sociale medier med krav til likes, præstationer, udseende og at være i den ”rigtige gruppe”. At skulle sammenligne sig er løbet helt løbsk. Det er forundrende, at en femtenårig tænker så meget på job og karriere. Der er i tiden et alt for stort pres på jeget. Det er mig selv, der skal præstere, lykkes, klare prøver og eksamener – ja liv, familie og karriere. Tænk, hvis jeg nu vælger forkert. Tænk, hvis jeg nu ikke klarer det. Der er tidligt store forventninger til alle i dag. Løbende bombarderes børn og unge fra de sociale medier med krav til likes, præstationer, udseende og at være i den ”rigtige gruppe” Angst og præstationer er tæt forbundet. Hun er teenager med svingninger i hormoner, humør og horisontforståelse. Her må forældre forstå, at tristhed kan medføre en sindstilstand præget af: ”Lukket på grund af ombygning”. Jeres datter er privilegeret med forældre, der omslutter hende med alt godt. Det er stort. Jeg tænker følgende: 1. Tre år i samme ”rille” er længe, derfor er et miljøskift til en friskole eller efterskole formentlig livgivende. Der er kommet en ”ridse i pladen”. Hun må op af ridsen og synge en ny melodi. Livet ligger foran, ikke bagude. Forventningsafstemning er altid helt centralt i livet. Passer hendes unikhed og sindstilstand med livets udfordringer og indhold? 2. Hun er midt i en vigtig identitetsdannelse. Kærlighed fra Gud fremmer forståelsen – Guds tanke er vigtigere end hendes angst og følelser. Gud siger, at hun er underfuldt og unikt skabt. Der er kun én af hende. Forsøger hun at være en anden, er den plads optaget. 3. Karriere er ikke nu. Jeres datter må sænke farten. Presset er for stort. Sindet slår ud i angst. Der er behov for et fokusskift i samtalerne. Sænk forventningerne. Livet er meget andet og mere end undervisningspligt. Lev livet og tænk mindre. Vær opmærksom på, om jeres bekymring påvirker jeres datter. 4. Eksponering er al angsts behandling. Hjernen skal lære, at selvom der kommer ubehagelige angstsymptomer i skolen, kan hun lære at bruge ”pyt-knappen” og ”udholdenheds-knappen”. Det er ikke farligt at være angst eller trist. Det går over. Jeg er elsket, jeg er her lige nu, der er altid ny nåde fra Gud til hvert nu. Hun er i Guds hånd. 5. Livliner er en god opfindelse. Det er bøn til Gud. Det kan være en sms til mor, en god veninde eller de unge i kirken. Det kan være et psykologforløb. Dejligt at I kan tale med og bede for jeres datter. Gud har altid en vej. ”Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver og bjergene vakler i havets dyb,”(Salme.46:2-3) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Nye kristne: ’Vi bliver udsat for sort magi’ Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. aug. 2021/32 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90386.mp3?cb=1628860615.mp3 Hej Poul Henning Vi har læst din bog PsykiaTro, hvor du taler om helbredelse. Vi er to søstre, der bliver udsat for sort magi (woodo). Vi tænkte, om du vil bede for os, og måske uddrive det for os. Vi er begge troende og går i kirke. Vores historie er lang, så skal du have en uddybelse, må vi mødes. Venlig hilsen To damer fra Fyn   Kære jer Vi er tre fra vores kirke, som nu har besøgt jer. Når vi hører om, hvordan I blev grebet af artikler i Udfordringen, bliver vi berørt. I kendte ikke til denne avis, men en dag lå der en avis i postkassen i jeres sommerhus. På den måde fik I også kendskab til min bog. I har været på en lang åndelig rejse. I blev opdraget med forældre, der kom hos Jehovas vidner, det har I taget afstand fra. Aktuelt er I bange for woodo, idet I oplever, at en fra jeres familie sender forbandelser imod jer. Når vi har lyttet på jer, var jeres religiøse rejse så omfangsrig, at vi blev enige om, at I skulle samle og sende jeres materiale. Jeg har nu gennemlæst de 25 sider, som beskriver jeres religiøse rejse. I troen på Jesus Kristus kan den ondes gloende pile slukkes, når vi løfter troens skjold. Gud vil også stoppe woodo-angrebet helt. Et lille udpluk herfra fortæller om Jabes bøn, en bog om åndelig energi og lys, det kabbalistiske kors, pentagrammet – den femtakkede stjerne, bønnebog – bønner fra salmebogen, bønner af Luther, bøn, uddrivelse og vievand ved en katolsk præst, info og hjælp fra en præst fra folkekirken, kontakt til healer, mange kors, bøger og diagrammer, besøg hos en shaman, mange latinske remser bønner, bøn af Maria Magdalene og bøn til engle og ikke mindst bøn til Jesus Kristus. I har desuden mange røgelsespinde, sten og salt i vand placeret forskellige steder i jeres hjem og have. I har skrevet og takket for vores første samtale og forbøn. I ønsker en samtale mere. I den første samtale var fokus jeres problemstilling og historie samt vores præsentation af et enkelt liv i tro og tillid til den korsfæstede og opstandne Kristus. Den ene af jer er meget sensitiv og kan fornemme og føle mange åndelige energier. Vi glæder os over jeres længsel efter Kristus og Guds beskyttelse. Vi har tillid til, at Gud vil lede jer ind i hans favn. Vi har talt om, at alle den ondes gloende pile kan slukkes, når vi løfter troens skjold. Vi har i bøn til Gud stoppet woodo-angrebet, vi kan forstå, at det næsten er væk. Vi har talt om at blive født på ny. Vi har sammen med jer bedt frelsens bøn. Vi har bedt jer om at læse Kolossenserbrevet. Her er der fokus på, at vi ikke behøver filosofi, engledyrkelse og menneskebud. ”Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den.”(Kol.2:8-11) ”Han tilgav os vores overtrædelser. Han slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.”(Kol.2:13-15) ”Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus. Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst.”(Kol.2:16-19) Tak at vi kan mødes igen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Forventer jeg for meget af andre? Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. aug. 2021/32 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90385.mp3?cb=1628860623.mp3 Kære Poul Henning Tak for samtale og brevkasse. Jeg reflekterer over mine skuffelser. Hvorfor er andre ikke bare ærlige? Sandheden gør mindre ondt end løgn, der bevirker, at man føler sig uværdig, tilsidesat og nedgjort. Jeg forventer, at andre sætter sig ind i min tankegang, inden de taler eller handler. Mine forventninger er alt for høje og store. Samtidig føler jeg mig ikke god nok til at forventningsafstemme. Det vil jeg gerne blive bedre til også for at beskytte min næste. Hvorfor er nogen ligeglade med at skuffe og såre? Det er en form for svigt, eller hvad mener du? Forholdet mellem forventning, skuffelse og svigt er svært at håndtere. Hvordan er min egen handlemåde overfor andre? Jeg vil så gerne finde ro i dette. Jeg håber, at du vil bidrage med nogle gode råd. Kærlig hilsen En kvinde midt i livet   Kære ven Tak for samtale. Du gør dig mange gode og dybe refleksioner. Hvorfor giver andre ikke den ærlige feedback i de konkrete situationer? Er de uden empati? Er de i deres egen verden og formår ikke at stoppe op og rumme? Er de utrænede i dialog? Er de bange? Lukker de øjnene? Eller er tempoet for højt? Tror de ikke, de kan hjælpe? Har de ikke taleret? Kan de ikke følge tempoet? Måske vil de undgå en konflikt? Er de, som du skriver, ligeglade? Overskud til at lytte At være ligeglad er vel at være længst ude. Så er dialogen stoppet. Så har man indstillet alle forsøg, givet op og resigneret. Du passer dit, og de andre passer deres. Alene på en øde ø er der ikke konflikter med andre. Gemt bag ligusterhække eller i tankebobler bag en skærm, kan man selv styre. Måske er mange generelt overbelastet af indtryk. Det kan være, at din næstes empatiske overskud til at lytte ikke er så stort, som du forventer? Dialogen er lettest, hvis man er i samme gear. Er din næste i 2. gear, mens du er i 6. gear, er der problemer med ”tandhjulene”? I en gruppedialog er der nogle gange en person, der taler 90% af tiden. Ideelt set skal taletiden vel fordeles mere jævnt. Hvis man afstemmer forventninger ved at lade begge parter få fem minutters taletid fra starten, vil begge få en bedre forståelse af, hvordan den anden har det. Forskellige behov Vi taler i gennemsnit 6.000-9.000 ord pr dag. Har man været alene hele dagen og møder en fra en meget talende børnefamilie, er behovene meget forskellige. Forventningsafstemning må vel, som du skriver, handle om at sætte sig i den andens sted, før man taler og handler. Er den næste, man møder, fortravlet, frustreret, træt og overbebyrdet? Er dagens tale- og lyttekort allerede brugt? At få ”tandhjulene” til at passe, når to mødes, er en udfordring. Jeg vil foreslå, at samtalen indledes med fem minutters taletid til hver, mens den anden engageret lytter. Når de ti minutter er brugt, har begge en større forståelse for, hvordan man får afstemt og fintunet den næste time i tale og handling. At bringe sig selv og sin næste ind i det smukke nu er en kunst. Begge kan i tankerne være i både fortid og fremtid. Begge kan være strandet på den ene eller den anden problematiske ”kyst”. Det, der fylder, skal rundes af – måske alene med Gud eller sammen med Gud og næsten? At komme i ro med sig selv og finde frem til nuet med sin næste kræver øvelse. Jesus var i konstant dialog med Gud. Den dialog giver ro, hvile og visdom til at kende sig selv og møde næsten, uanset om det er ”kvinden ved Sykars brønd” eller ”Zakæus i et træ”. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Inviter Helligånden ind i dit traume – hver dag Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. jul. 2021/30 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90169.mp3?cb=1627892662.mp3 Kære Poul Henning Jeg vil gerne høre, om du kan anbefale nogle teknikker eller øvelser til at bekæmpe og fjerne tankemylder og fortidens traumer. Jeg har læst en del om det, og mange gode råd synes svære at praktisere, nogle forstærker det hele, idet koncentration forværrer det hele. Man bliver hjernetræt. Jeg er en personlig kristen, og bebrejder mig selv, at jeg flyder hen i bekymring. Så det bliver til yderligere tankemylder. Det er værst, når det kommer i forbindelse med drømme og mareridt. Når jeg vågner om natten, er det næsten umuligt at finde ro og falde i søvn igen. Det er udmattende og frarøver mig meget energi og glæde. Kærlig hilsen overtænkeren fra Århusområdet   Kære ven Tak for dialog i flere runder. Du er lige begyndt på min sidste bog PsykiaTro, den er skrevet ud fra Salme 23. Jeg er sikker på, at du her kan finde meget trøst, opmuntring og vejledning. Vi er nysgerrige på det fra fortiden, der belaster dig nu. Ingen kan holde til det hele på en gang. En tilgang kan være at skrive en tidslinje over de traumatiske oplevelser fra fortiden. På den måde får du et perspektiv, og kan også se, at livet er meget andet end det svære. Inviterer da Helligånden fra dag til dag ind i det traume, som fylder lige nu. Han vil trøste, opmuntre og vejlede, så traumet langsomt minimeres. Til sidst er det ved Guds nåde og lægedom blot et sår. Gud lod, som bekendt, Josef fra Bibelen glemme al den uretfærdighed, han kom igennem. Endvidere vil jeg foreslå et skift i din tilgang – Gud vil i bøn give dig hans fortælling. Alle mennesker har en indre fortælling om sig selv. Forestil dig, at du sammen med Gud i biografen ser dit liv projiceret op på lærredet. Du tænker, at Gud sidder og tager notater over det gode og det dårlige, du har gjort, og livet har gjort ved dig. Du er lidt urolig. Du har en del selvbebrejdelser. Du synes også, at livet ofte har været uretfærdigt. Du har undret dig over, måske ligefrem bebrejdet Gud, at han ikke greb ind og reddede dig, når du var ved at gå under. I Guds lys bliver livsbilledet et andet. I Kristus er der ingen bebrejdelser, fordømmelse eller anklage. Da livsfilmen frem til i dag er ved at blive rundet af, læner Gud sig over til dig og siger: ”Du er vidunderligt skabt og højt elsket. Jeg er altid ved din side, uanset hvad du føler eller oplever. Du er en ny skabning i Kristus, det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. Din rejse fremefter i både lidelse og herlighed har overskriften og temaet: Alene Kristus!” Efter denne oplevelse bliver du stille. Måske har du været for hård ved dig selv og for intenst fokuseret på dine oplevelser og dette at få fjernet det svære. I Guds lys bliver livsbilledet et andet. I Kristus er der ingen bebrejdelser, fordømmelse eller anklage. I kærlighed leder Gud dig ind på en ny og bedre vej. Det afgørende er ikke dine tanker og andres tanker, men Guds tanker. Det afgørende er ikke dine planer og andres planer, men Guds planer. Guds fortælling og syn på os er grænseløst bedre end vores egen fortælling, idet vi i Kristus er nye skabninger. I nænsomhed forenes du med Gud dig på et nyt og dybere plan. ”Og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.”(1Joh.1,3-4). Vi har en fortælling, men vi er ikke vores fortælling. Vores fællesskab, identitet og fremtid er altså ikke styret af traumer, uretfærdighed og følelsen af forladthed, men af livet i Kristus. En oplagt øvelse i bøn, bibel og undervisning er at fordybe sig i Kristus-kransen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Giv ikke plads til løgnens far Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. jul. 2021/30 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90168.mp3?cb=1627892670.mp3 Kære Poul Henning Jeg vil spørge, om du vil bede for mit sind. Jeg har uro og mange forvirringer. Jeg håber, at jeg kan få det bedre. Måske du også kan bede sammen med andre. Kærlig hilsen En ven fra Nordjylland   Kære ven Det vil jeg naturligvis gerne. Jeg har også delt dit bønneemne, så det ikke kun er mig, der beder for dig. Alle kender til uro i sindet. Uro opstår, når svære tanker og følelser vibrerer i længere tid inde i vores sind. Tanker er som fugle, der flyver hen over vores hoved. Tanker er bare tanker, men nogle gange ”bygger vi rede” med vores tanker. Den ene tanke tager den anden tanke, og til sidst kan det blive til tankemylder og endda katastrofetanker. Bibelen kalder det tankebygninger. Det tager tid at opføre en tankebygning. Først skal der lægges et grundfundament. Det kan begynde med, at vi er blevet ramt i vores følelser. Andre mennesker har overtrådt vores grænser. Vi er måske blevet misforstået, svigtet og uretfærdigt behandlet. Vi er endt i vrede og fortvivlelse. Tankebygninger opføres på et område i vores sind, hvor Kristus endnu ikke har forløst os. Vi er frelst, men her er der en svaghed, en tilbøjelighed, en skrøbelighed som den onde har udnyttet. Han skyder den ene tanke ind efter den anden, og på et tidspunkt har vi mistet herredømmet. Ramler vi i løbet af dagen ind i det tankesæt, sættes en automatiseret proces i gang, som vi har meget vanskeligt ved at stoppe. Adam og Eva blev bedraget at djævelen, og det er fortsat lige siden. Djævelen er løgnens far, han kan kun lyve, men det sker som lysets engel, så vi bedrages let. Giv ham ikke plads i dit sind. Djævelen er løgnens far, kan kun lyve, men det sker som lysets engel, så vi bedrages let. Vi tror på bedraget og fanges i vores indre af uro og forvirring. Medicinen er Guds ord, livet i Kristus, menigheden og Helligånden. Det glædelige er, at Kristus kom for at tilintetgøre djævelens gerninger. (1Joh.3,7-8). ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.”(Ef.4,25-27) Vi giver plads for djævelen, når vi ikke 100% lever i lyset og i sandheden. En tankebygning er at give djævelen plads. Vi er sat fri fra synd, skyld og skam i kraft at Kristi forsonende værk, men vi kan til trods herfor vælge på et svagt område at give djævelen plads. Det er en yderst farlig beslutning at give løgnens far plads. Det kan kun gå galt. Vores samvittighed vidner. Vores sind vidner. Vores krop lyver ikke. Vores nattesøvn forstyrres. Helligånden bedrøves. Vores nærmeste forsøger at hjælpe os. Gud gør alt, hvad han kan for at afsløre løgnen for os, men ofte forsætter vi blot. Vi vil ikke acceptere livets virkelighed og her særligt den uretfærdige lidelse. Vi sætter vores egne tanker over Guds tanker. Vi vil ikke tilgive vores næste. Vi vil ikke indse vores fejltrin. Vi føler, at vi har ret til at dyrke vores tankebygninger. Vi mennesker har så mange sære ting for, men Guds godhed leder os til omvendelse. Når Kristus lyser på mørkets tanker, sindets uro og det fejlagtigt opførte fundament, bringes vi til besindelse. Jesus sætter os fri med nåde og sandhed i den rigtige dosering. Tankebygningen rives ned, når vi tager enhver tanke til fange ind for Kristus. Sagt på en anden måde: ”Hvad vil Jesus sige til disse tanker og denne tankebygning?” Han pynter ikke på dem. Han maler ikke den ene facade over med en ny farve. Han tilintetgør derimod bygningen. Han river den ned til grunden, for Djævelen har ingen råderum i det forløste kristne sind. Vi har fået Kristi sind, derfor er tankebygninger fremmede. Vi kan i Kristus med troens skjold slukke alle den ondes pile. Troen er derfor afgørende. Adam og Eva troede, at slangen havde ret. Men slangen har aldrig ret. Vores nye identitet er Kristus, og Kristus har knust slangens hoved. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Depression kan se anderledes ud for ældre Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. jul. 2021/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90019.mp3?cb=1625230333.mp3 Kære Poul Henning Tak, at du har taget tid til at lytte til mig og min situation. Du må gerne bringe det anonymt i brevkassen. Jeg er oppe i årene og får meget medicin. Jeg vågner med angst, indre uro og rastløshed om morgenen, så tager jeg en oxapax. Jeg har diagnosen generaliseret angst. Jeg er i foråret blevet meget mere træt. Jeg må melde fra til det ene og det andet. Jeg beder bønnen – ”Jesus tag mig hjem”. Jeg har det svært, så tak, at du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen Viggo   Kære Viggo Jeg har givet dig et andet navn, så du er anonym. Tak, at jeg må bringe din historie, og tak for en lang samtale om din angst og medicin. Du fortæller, at du er blevet umådeligt træt. Din energi er forsvundet, du siger mere nej end ja til arrangementer i kirken. Du plejer ellers at være meget aktiv i kirke og familie. Jeg kan forstå, at selvbebrejdelser er tæt på. Du er ked af det, men ikke egentlig trist, så det hele er sort. Du er mere ked af det, fordi du ikke slår til. Du siger, at selvmedlidenhed er den største synd. Du beskriver også, at det hele ret hurtigt bliver uoverskueligt. Lysten til livet, fællesskabet, haven m.v. er blevet væsentlig mindre. Det er 7 år siden, at du i psykiatrien blev opstartet med først lyrica og siden combar og seroquel. Du har i fem år fået oxapax og sovemedicin. Ældre kan få en depression, hvor det triste billede ikke er så tydeligt. Billedet er mere præget af træthed, livet er uoverskueligt, lysten til gøremål forsvinder. Langvarig brug af oxapax (benzodiazepin) kan endvidere give et depressivt syndrom. Lyrica er givet til behandling af din generaliserede angst. Du får desværre 50% over den maximalt anbefalede dosis. Normalt vindes der ikke noget ved at overdosere, og i din alder nedjusterer man tilmed ofte dosis. Seroquel er lagt til, hvilke også er en mulighed. ”Generelt vil jeg sige, at det er godt løbende at få kigget på sin medicinering.” Du har en god relation til din nye læge og har netop fået taget blodprøver og EKG. Vi har aftalt, at du medbringer et længere brev fra mig til din læge. Under forudsætning af, at der ikke er noget somatisk galt, er min anbefaling følgende: Jeg tror, at du har en depression. Combar virker tilsyneladende ikke. Venlafaxin har den fordel i din situation, at det virker både på generaliseret angst og depression. Opstart at venlafaxin og udtrapning af lyrica, combar og oxapax vil da være på sin plads. Generelt vil jeg sige, at det er godt løbende at få kigget på sin medicinering. Du kæmper virkelig for at klare livet. Du har det dårligere, end de fleste måske lige tror. Du har et godt netværk. Vi har talt om accept af alderen, ældre kan mindre, og det er helt ok. Med angst er det at isolere sig fristende, men virker modsat. Jeg håber, at vores samtale, forbøn, et fornyet syn og justering af medicinen kan give dig en skub fremad. Jeg kan forstå på vores efterfølgende samtale, at du og din læge har fulgt mine råd. Vær tålmodig, det tager lidt tid at få optimeret den medicinske situation. Et forløb ved en kristen psykolog vil også være fint netop nu. Vi ser alle frem til at møde Jesus, men jeg tænker ikke, at din tid er lige nu. Kærlig hilsen Poul H Del

Kan det alternative hjælpe mig som kristen? Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. jul. 2021/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-90016.mp3?cb=1625230342.mp3 Kære Poul Henning Af hjertet TAK for din brevkasse om psykofarmaka. Jeg bliver SÅ glad over at høre, hvordan I med så mange facetter griber det an på psykiatrisk afdeling. Jeg beder om, at det kan blive sådan, der hvor jeg kommer. Tak for forbøn og hjælp fra din bog PsykiaTro. Jeg må med Salme 23 og redskabet ACT acceptere min situation også med psykofarmaka. Måske der kommer en tid, hvor jeg er klar til udtrapning af psykofarmaka. Midt i mine udfordringer har jeg et spørgsmål om det alternative, her er jeg lidt usikker. Jeg dyrker med glæde noget yoga hver dag, men kunne godt tænke mig en vejledning, der kunne styrke mig både fysisk og psykisk. Jeg har lige set en annonce og snakket med en kvinde, som underviser i restorativ yoga, det lyder interessant for mig. Jeg kan få nogle enetimer med et personlig sammensat program til min yoga, prisen er rimelig. MEN hun er også healer, holist, clairvoyant mm. Er jeg for naiv, hvis jeg tror, jeg vil kunne bruge, det jeg selv åbner op for, eller hvad mon du har af erfaring med det alternative i forhold til at være kristen? Kærlig hilsen ’En anonym’   Kære ven Tak for opmuntrende ord og dejligt, at du har glæde af min bog. I forhold til det alternative er det afgørende for mig, hvorfra kilden kommer. Er det fra Gud, mennesker eller den mørke verden? Jeg vil således altid forsøge at skelne mellem, hvad der er åndeligt og ikke åndeligt. Det alternative er et broget supermarked, og der er også plads til forskellige syn. Nogle kristne har det svært med ordene meditation, yoga og mindfuldness. ”I Kristus er al visdom og kundskab til stede og stykkevis tilgængeligt. Vi bliver derfor let forvirret, hvis vi tror, at vi skal søge andre steder. ” I sig selv er der ikke noget galt med redskaber til at håndtere krop og sind. Yoga kan blot være god gymnastik og vejrtrækningsøvelser. Afhængig af udøveren kan alt naturligvis blive galt. Clairvoyance er åndeligt og fra den mørke verden. Her er Bibelen helt klar med et forbud. På Moses’ tid ramlede Guds rige og Ægyptens rige sammen. ”Men Farao tilkaldte vismændene og troldmændene, og Egyptens mirakelmagere gjorde det samme med deres hemmelige kunster; de kastede hver sin stav, og stavene blev til slanger. Men Aron stav slugte deres stave.” (2. Mos.7,11-12) At noget virker, er derfor ikke nok for mig. De enkelte udøvere af healing er ofte gode mennesker, der vil hjælpe. De vil måske også endda sige, at de er kristne. Vi er ude i et felt, hvor jeg er forsigtig, for den enkelte udøver kan være i kontakt med åndeverdenen bevidst og vidende – og ubevidst og uvidende. Personligt vil jeg takke nej, hvor jeg er usikker. Guds rige og Helligånden er derimod en helt anden dimension. Et eksempel fra i lørdags hvor jeg vågnede med et syn fra Helligånden: Jeg så en skæv, sort og grim pæl ved en bådebro. Der var et reb omkring pælen, rebet førte ud til en båd. En mand kom gående på broen, han tog fortøjningen og smed den ned i båden. Jeg tror og tolker, at det var Jesus, der kom gående på broen. Han ønsker, og Bibelen forklarer, at vi skal være frie – helt frie. Vi skal ikke være bundet og låst til ”sorte, skæve, grimme bro-pæle” af fortids- og nutidstanker samt følelser, nye og gamle dårlige oplevelser, sygdomme, manglende tilgivelse af os selv eller andre. Han vil være kaptajn i vores båd, med ham kan vi sejle ud, frigjort fra alt, der måtte binde os. Med dette syn, som jeg delte i min kirke i søndags, vil jeg blot sige, at Gud har givet os Kristus, Helligånden, Bibelen og menigheden. Her er der uudtømmelige rigdomme og skatte, som ligger lige klar til at tage imod. I Kristus er al visdom og kundskab til stede og stykkevis tilgængeligt. Vi bliver derfor let forvirret, hvis vi tror, at vi skal søge andre steder. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Selv små stimuli kan virke overvældende Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. jun. 2021/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89799.mp3?cb=1625041057.mp3 Jeg længes efter en god hverdag uden for mange udsving, samt en større evne til at håndtere min sensitivitet. Hej Lægepræst Jeg er en ung kvinde, der døjer med kropslige reaktioner. Siden jeg var barn, har jeg reageret tydeligt med mine skarpe sanser. Små stimuli kunne give kvalme og mavesmerter. Hvis jeg handler ind i et supermarked eller storcenter, kan jeg blive så fyldt i hovedet, at jeg ikke kan finde det, jeg skal bruge; ofte kommer der også kvalme og utilpashed. Jeg kan opleve en lille grad af klaustrofobi, panik og nogle gange blive nødt til at gå væk og tage en pause, drikke noget vand eller spise noget mad – komme ned i gear. Men andre gange kan jeg blive så frustreret og stædig over, at jeg ikke bare kan være som så mange andre. Nogle gange lytter jeg ikke til min krop. Jeg tvinger mig selv til at fortsætte med at handle – en hel time i Netto! Her på det seneste er det flere gange gået ud over mit humør, og jeg er nemmere blevet irritabel. Jeg oplever, at det ikke er forudsigeligt, men at reaktionen bare pludselig kommer ud af det blå. Det kan være til ret stor gene, især i sociale sammenhænge. Folk som måske ikke helt forstår det særligt sensitive, kan opfatte det som en form for ”undskyldning”. De mener, at jeg fastlåser min egen opfattelse af mig selv. Jeg længes efter en god hverdag uden for mange udsving, samt en større evne til at håndtere min sensitivitet. Jeg håber, at du kan vejlede mig. Venlig hilsen Den sanselige   Kære ven Tak for fin mail. Der ingen tvivl om, at særligt sensitive personer har et overvældende og intenst sanse- og tankeliv samt følelses- og forestillingsliv. Hjernens samtidige bearbejdning af de mangeartede indtryk kan virke kaotisk, omskifteligt og flyvsk. Du beskriver et typisk mønster: For mange uforberedte input rammer uden filter hjernen – du bliver efterfølgende træt, ukoncentreret, og din kognitive evne nedsættes. Dernæst påvirkes din kropslige reaktioner, du får kvalme, bliver utilpas og er tæt på panikangst. Som det tredje rammes dine følelser, du bliver irriteret, ked af det og frustreret. Til sidst påvirkes din vilje, og du handler ved at holde for længe ud eller forlade situationen. Det er faktisk den kognitive diamant, der her beskrives. Derfor tror jeg også, at kognitiv terapi kan hjælpe dig. At der kan komme reaktioner ”ud af de blå”, tænker jeg, skyldes at du allerede var belastet, mere end du var klar over. Det kan også skyldes, at det sidst indkomne input var så massivt og intenst, at det blev ”dråben”, der akkurat var for meget. Hvis vores hjerner på en dag kan holde til 100%, har du på kortere tid brugt de 100%. Gode generelle råd: 1. Ro, hvile og tilbagetrækning. Alenetid med bøn og bibel. Bed uden ophør. 2. Hvile i Salme 139 – du er underfuldt skabt. Du skal ikke være en anden, den plads er optaget. 3. Tydelige rammer, grænser, struktur, forudsigelighed, planlægning, forberedelse, overblik og regelmæssighed i hverdagen. Det er slut med blot at vælte sig ud i situationer og sociale sammenhænge. Du skal styre, ellers styres du af tilfældige omstændigheder og ofte for meget sensitivitet. Du definerer dine vilkår, valg og fravalg. Du skal derved undgå din ”autopilot”-indstilling. Der er stimuli fra tunge miljøer, du skal minimere. 4. Personlig læring i forhold til hvilke stimuli, der netop giver balance og velvære, og hvilke stimuli, der vælter læsset. Du kan fx handle i en kendt forretning, ud fra en huskeseddel og på et tidspunkt med få mennesker i et overskueligt tidsrum. Et indkøb kan da blive en god oplevelse. 5. Afspændingsteknikker kan læres, så du også fysisk er velforberedt og psykisk robust til at håndtere det uforudsigelige. 6. Lær af andre og brug også de tidligere nævnte foreninger. Kærlig hilsen Poul H Del

Ingen skal føle sig forkerte Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. jun. 2021/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89798.mp3?cb=1625041067.mp3 Kære Poul Henning Jeg kunne godt tænke mig et liv uden psykofarmaka. Jeg kan ligefrem få det dårligt, når jeg står ved skranken på apoteket for at hente den medicin, jeg får ordineret. Har jeg for svag en tro til at komme ud af min brug af psykofarmaka? Midt i den kamp har jeg glæde af din bog PsykiaTro, og her muligheden for at anvende terapiformen ACT, som bl.a. anbefaler at anvende accept og nænsomhed over sig selv og andre. Jeg har IKKE fagpersoner til at støtte en udtrapning af psykofarmaka, så er det ikke det bedste at forsøge at acceptere, at medicin er en del af mit livsvilkår? Samtidig er jeg lidt usikker overfor dette at se AL psykofarmaka som et onde. Der er vel forskel? Når jeg taler med læge eller apotek om min skam over at anvende psykofarmaka, siger de, at man jo ikke har samme skam overfor medicin for fysiske lidelser. Med bedste hilsner i fælles bøn, Alice   Kære Alice Ingen vælger en fysisk eller psykisk lidelse, der er derfor ikke noget at skamme sig over. Ingen læger eller psykiatere udskriver medicin, som ikke er underbygget af evidensbaseret forskning. Evidensbaseret forskning betyder, at der er videnskabeligt bevis for, at medicinen virker og har langt flere fordele end ulemper. Psykiatrien er kongespecialet på den måde, at det er uhyre kompliceret. ”Et ensidigt fokus på psykofarmaka som redningen på alt, er der ingen der tror på. Alt må opvejes, afstemmes og tilpasses helt individuelt. Vi er unikt skabt. Ingen skal føle sig forkerte.” Hvert menneske er unikt. Det psykiske og fysiske spiller sammen. Arv og miljø spiller sammen. Troen på Gud har betydning. Reaktion på aktuel belastning skal vurderes. Den onde kan stjæle en velsignelse. En enkel lungebetændelse kan lettere behandles ud fra en skabelon og vejledning. Der er indenfor psykiatrien i særdeleshed fortsat brug for nye landvindinger. Der er 1000 psykiatriske diagnoser, jeg kan nævne mange diagnoser, hvor patienterne ville dø, hvis de ikke fik medicin. Ingen fagpersoner tror på et enten eller, når det gælder psykiatri. Ingen tror på et forenklet svar. Der er brug for involvering af mange specialer. Når vi på psykiatrisk afdeling fx har en kompleks patient, der får meget medicin, beder vi en farmaceut om at gennemlæse den lange journal og komme med yderligere belysning i forhold til medicineringen. Vi har ergoterapeuter, specialpsykologer, sygeplejersker, SOSU-assistenter og hjælpere, fysioterapeuter, misbrugsbehandling, alkoholbehandling, frivillige organisationer, familie- og netværk i øvrigt, socialpædagoger, hospitalspræst, gudstjenester, miljøterapeuter, trænere i diverse motionsformer, kommunale sagsbehandlere, hjemmeplejen, særlige institutioner m.v. De enkelte læger og overlæger specialiserer sig. De enkelte afdelinger specialiserer sig. Vi har muligheden for et ”second look” fra andre specialafdelinger, om vi kører fast. Der er mange ”knapper”, der skal skrues på for at optimere behandlingen. Psykofarmaka er her en særdeles væsentlig ”knap”. Instituttet for rationel farmakologi slår fx igen og igen fast, at to-stofs antipsykotisk behandling i forhold til psykoser er undtagelsen fra reglen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der løbende ses på medicinering. Passer medicinering til den aktuelle situation? Et ensidigt fokus på psykofarmaka som redningen på alt, er der ingen, der tror på. Alt må opvejes, afstemmes og tilpasses helt individuelt. Vi er unikt skabt. Ingen skal føle sig forkerte. Helligånden vil trøste og vejlede. Jesus kom altid med nåde og sandhed i den rette dosering til den enkelte. Tro og mod er gaver, vi kan bede om. Vi skal leve i balance – ikke overmodige, men heller ikke undermodige. Der er tid til vækst. ACT-terapi opfordrer til at leve i nuet med eller uden medicin. Det rigtige for dig er at mærke efter. Gud beder dig ikke om noget, han ikke selv giver dig kraft til at gennemføre. Derfor lander det i tro og tillid til Gud, han giver glæde, visdom og fred fra nu til nu. Vi er højt elsket, og kan få et godt liv både med og uden medicin. Hvis du får tro og mod til at trappe ud af noget medicin, så gør det letteste først, langsomt og altid i samråd med psykiater/læge. Husk altid – ”der er ingen fordømmelse, for dem som er i Kristus Jesus”. Kærlig hilsen, Poul Henning Del

Bliver jeg frelst, når jeg er fyldt med angst? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. jun. 2021/22 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89595.mp3?cb=1622811295.mp3 Kære Poul Henning Jeg er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Tak at vi kan ringe og skrive sammen. Jeg har været indlagt flere gange tidligere. Tror du, at jeg kommer med i bortrykkelsen, når den kommer, hvis jeg hele tiden siger til personalet, at jeg ikke har det godt, men er fyldt med angst og paranoia? Jeg længes efter at få det godt psykisk. Jeg er forvirret. Det er træls, at jeg ikke kan tale med andre om Herren på psykiatrisk afdeling. Jeg har hørt om en mand på nettet, han uddriver onde ånder, og alle de syge bliver helbredt med det samme. Kunne du ikke invitere ham? Kærlig hilsen Tina   Kære Tina Tak for dialog. Naturligvis kommer du som troende med i bortrykkelsen. Du lider, men er i gode hænder. Det er meget vigtigt, at behandlingen tilpasses helt individuelt og aktuelt – lige til dig. Det ville være skønt, hvis skizofreni blot var en ond ånd, der skulle smides ud, hvorefter du var helt rask. Så enkelt er det desværre ikke. Der er forståeligt, at der i kristne kredse kan komme den holdning. Som vi har talt om, er der tre, der kommer i vores kirke, som alle er helbredt for lidelsen. Der er tre meget forskellige historier. Gud er nær ved dig, du er i hans hænder uanset. Vi har bedt til Gud, det bliver vi ved med, men lige nu er du fortsat syg og må forstå sygdommens karakter. Skizofreni inddeles i tre domæner: 1. ”Positive” symptomer omfatter især hallucinationer, vrangforestillinger, styringsoplevelser, påvirkningsoplevelser, tankeforstyrrelser. Det positive refererer til noget, der er ”lagt til” normal tænkning og adfærd. Du nævner, at du føler dig overvåget, forfulgt og ind imellem skræmt af stemmer. 2. ”Negative” symptomer omfatter ofte kontaktforstyrrelser, passivitet, initiativløshed, manglende interesse og fremdrift, social tilbagetrækning og isolationstendens. Negativ referer til elementer, der er ”trukket fra” normal tænkning og adfærd. Du nævner, at du har trukket dig fra fællesskabet i kirken og en del af familien. 3. Kognitive vanskeligheder viser sig ofte ved nedsat koncentrationsevne, dårlig hukommelse, indlæringsvanskeligheder samt problemer med planlægning og problemløsning. Du nævner dine udfordringer med at håndtere livet. Sygdommen er kendetegnet ved for meget dopamin, det medfører symptomerne nævnt i punkt 1. Derfor skal dopamin blokeres, det sker med antipsykotisk medicin. På sammen måde som en person med diabetes mangler insulin, mangler du stoffer, der dæmper dopamin. Trods bivirkninger fra medicin, viser forskning, at behandling med antipsykotisk medicin mindsker dødeligheden af psykosesygdommen. Det antipsykotiske præparat olanzapin, du bliver behandlet med, blokerer dopamin D2 receptorerne i hjernen. Det terapeutiske vindue handler derfor om at opnå nok effekt til at de paranoide vrangforestillinger, forfølgelsestanker bliver trængt tilbage, samtidig med at du ikke får for mange bivirkninger. Umiddelbart lyder det som om, at du til din aktuelle virkelighed er doseret i underkanten af det terapeutiske niveau. Gud er nær ved dig, du er i hans hænder uanset. Endvidere er det yderst vigtigt at hjælpe dig i din virkelighed som i generelle vendinger er beskrevet i punkt 2 og 3. Jeg kan høre, at du trækker dig fra fællesskabet. Den daglige struktur smuldrer, og livets indhold indskrænkes. Det er din sygdom, der styrer, det skal den ikke. Sygdommen har mange aspekter og forskellige faser og er kompliceret at forstå. Det er let sagt, men sygdomsindsigt, accept og forståelse for hvor sygdommen overtager dit liv, skal afsløres, så relevant hjælp kan sættes ind. Du har formentlig fået foretaget en neuropsykologisk test, den er vigtig for at kunne give støttende rådgivning, hvor der er behov. Behandlingstilbuddet består ofte af samtaler, rådgivning, kognitiv terapi, tilbagefaldsforebyggelse, psykoedukation, stresshåndtering, inddragelse af familie og venner samt træning af sociale færdigheder. En ven og mentor fra kirken ville være guld for dig. Du har brug for hjælp også efter udskrivelsen. Ring til din præst. Jeg vil fortsat bede for dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del