Poul Henning Krog

poul_logo_200

Forventer jeg for meget af andre?

Kære Poul Henning

Tak for samtale og brevkasse. Jeg reflekterer over mine skuffelser. Hvorfor er andre ikke bare ærlige? Sandheden gør mindre ondt end løgn, der bevirker, at man føler sig uværdig, tilsidesat og nedgjort.

Jeg forventer, at andre sætter sig ind i min tankegang, inden de taler eller handler. Mine forventninger er alt for høje og store. Samtidig føler jeg mig ikke god nok til at forventningsafstemme.

Det vil jeg gerne blive bedre til også for at beskytte min næste. Hvorfor er nogen ligeglade med at skuffe og såre? Det er en form for svigt, eller hvad mener du?

Forholdet mellem forventning, skuffelse og svigt er svært at håndtere. Hvordan er min egen handlemåde overfor andre? Jeg vil så gerne finde ro i dette. Jeg håber, at du vil bidrage med nogle gode råd.

Kærlig hilsen
En kvinde midt i livet

 

Kære ven


Tak for samtale. Du gør dig mange gode og dybe refleksioner.

Hvorfor giver andre ikke den ærlige feedback i de konkrete situationer? Er de uden empati? Er de i deres egen verden og formår ikke at stoppe op og rumme?

Er de utrænede i dialog? Er de bange? Lukker de øjnene? Eller er tempoet for højt? Tror de ikke, de kan hjælpe? Har de ikke taleret? Kan de ikke følge tempoet? Måske vil de undgå en konflikt? Er de, som du skriver, ligeglade?


Overskud til at lytte

At være ligeglad er vel at være længst ude. Så er dialogen stoppet. Så har man indstillet alle forsøg, givet op og resigneret.

Du passer dit, og de andre passer deres. Alene på en øde ø er der ikke konflikter med andre. Gemt bag ligusterhække eller i tankebobler bag en skærm, kan man selv styre. Måske er mange generelt overbelastet af indtryk. Det kan være, at din næstes empatiske overskud til at lytte ikke er så stort, som du forventer?

Dialogen er lettest, hvis man er i samme gear. Er din næste i 2. gear, mens du er i 6. gear, er der problemer med ”tandhjulene”?

I en gruppedialog er der nogle gange en person, der taler 90% af tiden. Ideelt set skal taletiden vel fordeles mere jævnt.


Hvis man afstemmer forventninger ved at lade begge parter få fem minutters taletid fra starten, vil begge få en bedre forståelse af, hvordan den anden har det.

Forskellige behov

Vi taler i gennemsnit 6.000-9.000 ord pr dag. Har man været alene hele dagen og møder en fra en meget talende børnefamilie, er behovene meget forskellige.

Forventningsafstemning må vel, som du skriver, handle om at sætte sig i den andens sted, før man taler og handler. Er den næste, man møder, fortravlet, frustreret, træt og overbebyrdet? Er dagens tale- og lyttekort allerede brugt?

At få ”tandhjulene” til at passe, når to mødes, er en udfordring. Jeg vil foreslå, at samtalen indledes med fem minutters taletid til hver, mens den anden engageret lytter. Når de ti minutter er brugt, har begge en større forståelse for, hvordan man får afstemt og fintunet den næste time i tale og handling.

At bringe sig selv og sin næste ind i det smukke nu er en kunst. Begge kan i tankerne være i både fortid og fremtid. Begge kan være strandet på den ene eller den anden problematiske ”kyst”. Det, der fylder, skal rundes af – måske alene med Gud eller sammen med Gud og næsten?

At komme i ro med sig selv og finde frem til nuet med sin næste kræver øvelse. Jesus var i konstant dialog med Gud. Den dialog giver ro, hvile og visdom til at kende sig selv og møde næsten, uanset om det er ”kvinden ved Sykars brønd” eller ”Zakæus i et træ”.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top