Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. jul. 2022/30 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94976.mp3?cb=1659098051.mp3 Kære Poul Henning Min psykiske tilstand er gennem det sidste år langsomt blevet værre. Jeg har haft en vanskelig opvækst. Det er særligt hændelser med min fars overgreb, der har sat sig fast i mig. Jeg har ikke PTSD, så alvorligt er det ikke, men alligevel præger det svære fra fortiden min dagligdag. Jeg kan opleve spændinger og anspændthed. Jeg føler, at jeg skal holde øje med, hvad der sker, for det er særligt det overraskende, jeg ikke kan håndtere. Selv et uventet kærtegn fra min hustru kan sætte mit alarmberedskab i gang. Som voksen har jeg haft flere depressioner. Jeg har været på det samme antidepressive medicin i mange år, det virker godt, men der er jo også bivirkninger. Jeg har med min læge forsøgt flere gange at trappe ud af medicin, det har medført et tilbagefald. Mine morgener er værst, jeg kæmper for at komme i gang. Op ad dagen går det bedre. Særligt når jeg bliver optaget af gøremål, kan jeg for en tid komme væk fra træthed, tristhed og anspændthed og nervøs overvågenhed. Hvis det svære fra barndommen forsvandt, ville det være en stor hjælp. Jeg har tidligere fået 10 samtaler ved psykolog, det var også en god hjælp, men problemet er ikke løst. For over 10 år siden havde jeg søvnproblemer og Restless legs syndrom. Jeg blev sat i gang med benzodiazepiner, mere præcist 0,5 mg rivotril, det er siden blevet til 1 mg til nat. Jeg har overvejet at stoppe med det. Jeg tænker også på, om der skal skiftes antidepressiv medicin. Tak om du vil give et råd med på vejen. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale og åbenhed. Du berører jo flere emner. Først til det medicinske. Du har haft periodiske depressioner. Der er forsøgt udtrapning flere gange, men det har medført recidiv af depressionen. Der er ventetid på privatpraktiserende psykiater op til 1-2 år, som din egen læge har henvist dig til. Jeg har drøftet din situation også med psykiatrisk medicinrådgivning. Da du får et TCA-præparat i høj dosis, giver det ikke mening af forsøge at skifte til et andet præparat. Det giver derimod mening at supplere med litium eller antipsykotisk medicin i mindre dosis. Det kan være seroquel 150-300mg eller abilify 2,5-10mg. Det sidste er mest oplagt, idet du kæmper med træthed. Abilify doseret med 2,5mg eller mere om morgenen, kan give dig en godt skub fremad. Særligt når jeg bliver optaget af gøremål, kan jeg for en tid komme væk fra træthed, tristhed og anspændthed og nervøs overvågenhed. Hvis det svære fra barndommen forsvandt, ville det være en stor hjælp. Din egen læge kan godt iværksætte det, blot der er taget EKG og målt serumværdi af TCA. Alternativt kan man kombinere TCA med et SSRI-præparat, der kan din egen læge også godt styre. Du skal nok indstille dig på, at du skal tage din medicin på livstid. Særligt når du har prøvet ganske mange præparater, og udtrapning ikke er lykkedes. Du fortæller også, at du har været tilfreds og mærket effekt i mange år. Benzodiazepiner har ingen dokumenteret effekt på Restless legs syndrom. Din egen læge kunne støtte dig i en langsom udtrapning af benzodiazepiner og begyndelse af en anden ikke afhængighedsskabende medicinsk behandling, men jeg foreslår, at første fokus er dosering af abilify og en henvisning til et psykologforløb med 10 samtaler. Du beskriver, at det mere er i kroppen end i tanker og følelser, du oplever eftervirkninger af din traumatiske opvækst. En gestaltterapeut er også en mulighed. Det er stort, at du oprigtigt søger lys og sandhed. Du er en personlig kristen. Du er et lysets barn. Jeg tænker, at mange kristne fortsat på flere områder er vendt mod verden fremfor mod Kristus. Livet og lyset kan tages ud af os, hvis vi lammes af fortidens traumer. Fortidens traumer forløses, når vi vender os fra jeget i verden til jeget i Gud. Retningen er afgørende. I Guds kærlighedsmættede nærvær ændres fokus, nye åbenbaringer kommer til, og sår læges. I det nærvær vil vi kun det, Gud vil i nuet. Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer. I Guds kærlighedsmættede nærvær ændres fokus, nye åbenbaringer kommer til og sår læges. I det nærvær, vil vi kun det, Gud vil i nuet. Fra den åndelige vinkel har jeg foreslået dig at meditere over 2. Kor.4:6, 2. Kor.3.16-18 og 1. Kor.13.12. ”Den, der gør sandheden, kommer til lyset”(Joh. 3.21), til Jesus, for lys søger mere lys. Vi har også aftalt at arbejde videre i den retning, for det tager tid at etablere nye vaner. Der er dybe forløsende lag i at forstå Jesu ord: ”øjet er legemets lys”. ”Thi Gud, der sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.”(2Kor.4:6) ””Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort.” – ”Herren” er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” (2. Kor.3:16-18) ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.”(1. Kor.13:12) Forhænget er væk, vi bruger øjnene til at se på Ham, for vi forvandles efter det billede vi skuer, fremfor i et spejl at se på os selv og vores omstændigheder. I ”spejlet” handler det om stykkevis, dagligt og fra nu til nu, at se på Ham, der forvandler. Den vane skal gerne etableres. At se på vores traumer og svære omstændigheder medfører, at de forstørres, det er en del af syndefaldets konsekvens og djævlens forførelse og manipulation. Jeg hedder:” …. og min far slog

Er jeg udbrændt, deprimeret, angst – eller? Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. jul. 2022/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94868.mp3?cb=1656680806.mp3 Kære Poul Henning Tusind tak for vores samtale. Jeg har været ude af drift i snart to år efter traumatiske oplevelser. Hvad sker der? Jeg har optil sygemelding arbejdet for hårdt. Jeg er stressramt. Medicin har været forsøgt til behandling af en depression, men det kunne jeg ikke tåle. Psykologforløb har der været flere af, noget har jeg også fået med mig. Min egen læge har aktuelt henvist mig til en psykiater i forhold til udredning af ADD, der er et års ventetid. Jeg er blevet fredet af jobcenter, idet jeg er kommet i et ressourceforløb. Jeg er stort set kun derhjemme. Det kræver store anstrengelser at være sammen med kirken eller andre sociale sammenhæng. Jeg har næsten ingen energi, men humøret er rimeligt og selvmordstankerne på afstand. Jeg er kørt fast. Et års ventetid er alt for længe, synes jeg. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen ’En anonym’   Kære ven Ja, nu har vi talt sammen en time i telefonen. Jeg har fået mere indsigt og forstår dig så godt. Du var normalt fungerende, og pludselig kommer du ind i denne tunnel af dårligdom. Tiden og livet smuldrer. Der kommer flere spørgsmål end svar. Tab efter tab. Erkendelse efter erkendelse. Livet har været hårdt imod dig og dine. Jeg har i telefonen stillet mange spørgsmål. Der er elementer af udbrænding, ADD, angst, PTSD, depression. Det er kompliceret. Hvis vi begynder med den ikke psykiatriske diagnose – udbrænding, kan du google Maslach Burnout Inventory (MBI) vel og mærke ikke BMI. Det er den mest brugte test siden 1981. Der er 22 spørgsmål. Den giver tre retninger i forhold til udbrænding. Det kan være primært depressionssymptomer, men dog ikke mere, end at de bedres i ferie og weekends. Det kan være emotionel udbrænding, du bemærker, at du undgår folk, du orker ikke at høre på deres problemer, du mister din empati og naturlige interesse for dine medmennesker. Den sidste retning er, at du oplever ikke tilfredshed i dit arbejde, du synes ikke du slår til, du magter det ikke, du føler, at du ikke passer ind. Alle tre retninger er relevante at se på. Til orientering viser undersøgelser fra Danmark i 2021 af karkirurger, at 82% er udbrændt i svær, middel og let grad. Det er skræmmende tal, men læger, sundhedsfolk, politifolk, lærere, omsorgspersoner er særligt udsatte. Du kommer jo ind her. Mit næste råd er, at du går til din egen læge. Han kan skrive en ny henvisning, som kommer før en ADHD-udredning. Henvisningen skal indeholde historikken om de medicinske tiltag, dit traume, din historik, dine aktuelle symptomer. Som jeg oplever det, er det mest i retningen af en blandingstilstand af udbrænding, angst og depression. ”Broder, fat mod. Der er en vej også igennem tunnellen. Jesus er troens banebryder og fuldender.” Du beskriver uvirkelighedsoplevelse, svedende læber, svimmelhed, muskeluro og spændinger. Du beskriver ingen energi, begrænset lyst til det du plejer, men dog et rimeligt humør. Det er rigeligt stof, til at du kan og skal udredes i lokalpsykiatrien. Her er der en behandlingsgaranti på 4 uger. Mit sidste og vigtigste råd er at styrke, det du allerede gør. Du hviler i Gud, i ordet og bønnen. ”Trængsel og nød har ramt mig, men dine befalinger er min opmuntring. Dine formaninger er retfærdige i evighed, giv mig indsigt, så jeg kan leve! Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre. Jeg vil overholde dine love. Jeg råber til dig, frels mig,”(Salme.119:143-146) ”Mine øjne er altid rettet mod Herren, for han befrier min fod fra nettet. Vend dig til mig, og vær mig nådig, for jeg er ene og hjælpeløs. Gør mit hjerte fri af angsten, og før mig ud af mine trængsler!” (Salme.25:15-17) Broder, fat mod. Der er en vej også igennem tunnellen. Jesus er troens banebryder og fuldender. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min læge ved ikke hvad han skal gøre Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. jul. 2022/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94867.mp3?cb=1656680815.mp3 Kære Poul Henning Først tak for din bog PsykiaTro, som jeg har læst flere gange og nogle afsnit mange gange. Begreber som ACT havde jeg aldrig hørt om, men de er forklaret på en let læselig og forståelig måde. At implementere dem i sit eget liv er straks sværere. Jeg har haft nytte, af det du skriver om at lade tanker og følelser være uden nødvendigvis at handle på dem, men bare acceptere, at det er sådan lige nu og så gå videre. Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem. Jeg har siden, jeg var en ung mand kæmpet med angst og depression. Det er min egen diagnose, da jeg aldrig har mødt en psykiater, men det blev sådan, at jeg blev nødt til gå til den lokale læge. Her fik jeg stesolid 2 mg. Det var engang midt i halvfjersene. Det har jeg fået siden, indtil der kom nye regler. Jeg prøvede efter lægens råd at skifte til de såkaldte lykkepiller. Dem kunne jeg ikke tåle. Herefter fik jeg ordineret, de tabletter jeg nu får – oxabenz 15 mg fordelt som 4 halve pr. dag. Det er træls, at jeg skal møde op for at få recepten fornyet. Det er et krav fra Sundhedsstyrelsen, som også presser min læge til en udtrapning. Min læge ved ikke, hvad han skal gøre. Mit spørgsmål er: Kender du andre midler, som jeg kunne bruge med samme virkning, og som ikke giver problemer med kørekort og Lægemiddelstyrelsen. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for dit ærlige skriv og ros til dig. At du har taget min bog så seriøst, viser mig din store vilje til forandring. Bogens mange også ikke medicinske råd kunne du nedskrive, hvad virker for dig. At få nye vaner f.eks. med motion, vejrtrækningsøvelser, kropsscanning kræver mindst 3 ugers implementering. Du kunne også som en del andre i Danmark samle en læsegruppe, så kunne I læse et kapitel ad gangen, før I mødtes til teologisk og terapeutisk dialog ud fra spørgsmålene bagerst i bogen. Det lyder som om, at du i mange år har haft angst og depression i mild grad, her er grundrådet – kognitiv terapi. En uddybende samtale kunne afdække problemerne. Er det samværet med mange mennesker? Er det tankemylder? Er det søvnproblemer? Et det mørke og svære tanker eller? Angst er meget ubehageligt, men ufarligt. Desværre blev benzodiazepiner udskrevet som bolsjer i en årrække. Du må acceptere, at Lægemiddelstyrelsen giver vejledninger for at hjælpe dig og os læger. De 30 mg oxabenz er heldigvis ikke en stor dosis, og faktisk mindre end du tror, fordi stoffets virkning aftager med tiden. Jeg vil således tilråde, at du med din læge får lagt en langstrakt plan med udtrapning af de 30 mg oxabenz, gerne en læsegruppe for at styrke dit Gudsliv, nye vaner, et terapeutisk forløb evt. supplement med ovennævnte medicin i en overgangsfase. Det kan føles som et uoverstigeligt bjerg at komme ud af de 30mg, men bjerget er reelt mere en bakke. Jeg har hjulpet folk, der har taget doser, der svarer til 500 mg oxabenz. Disse enorme mængder har de kunnet tåle, fordi de gradvist blot har taget større og større doser. Skal der til den kognitive terapi suppleres med medicin, kunne det være: Atarax udskrives også til behandling af angst og urotilstande, men anbefales normalt ikke til folk over 64 år. Hvis man vil gå den vej, kunne det f.eks. være med den mindste dosis 25mg dgl. Seroquel 25mg x 3 eller truxal 15mg x 3 efter behov kunne også være en mulighed. De tre præparater er ikke vanedannende, og livliner er vigtige. Vedrørende bevarelse af kørekort, er de 30mg oxabenz max. dosis. Jeg vil således tilråde, at du med din læge får lagt en langstrakt plan med udtrapning af de 30 mg oxabenz, gerne en læsegruppe for at styrke dit Gudsliv, nye vaner, et terapeutisk forløb evt. supplement med ovennævnte medicin i en overgangsfase. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvad gør jeg? Jeg har igen fået et flashback Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. jun. 2022/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94674.mp3?cb=1655466783.mp3 Kære Poul Henning Hvad gør jeg? Jeg har igen fået et flashback. Når det sker, bliver jeg simpelthen så angst, bange og fyldt af frygt. Ofte bliver jeg i den situation bedrøvet over den tvivl, der stiger op. Hvorfor nu igen? Bliver det aldrig bedre? Kan det ikke snart holde op? Spørgsmål dukker op! Hvor stor bliver kampen, smerten og uroen denne gang? Jeg må indrømme, at jeg da fristes til at give op. Det ville være nemmere ikke at være her end at skulle kæmpe kampen én gang til. Da kommer jeg ofte i tanke om dem, der uanset synes, at jeg skal kæmpe igen og igen. Det kan lyde så nemt. Det ville være godt med små tip og råd. Måske noget man kan bruge, når det er værst. Når det er overstået, er jeg ofte vældig klog på det hele, men sandelig ikke når det står på. Kærlig hilsen En anonym   Kære ven Tusind tak for dit skriv. Det er også mærkeligt, at noget som er så gammelt, pludselig kan initieres af en ny hændelse. Jeg har før skrevet om amygdala. Det lille center i hjernen, som er så vældig dygtigt til at gemme alle farefulde oplevelser. Amygdala kan genstartes for fuld musik med selv små nye oplevelser. Sanser amygdala input i nutiden, der ligner det svære i fortiden, udløses alarmklokken. Gud har naturligvis skabt dette overlevelsescenter, for at vi hurtigt kan komme i kampberedskab, når en stor fare truer. Der er 22 angstsymptomer. Du oplever i den beskrevne situation ganske mange af dem. Du oplever også tanker af skuffelse og overraskelse. Nu troede du lige, at alt gik så godt, men ak og ve, en lille ild satte en stor brand i gang. Din hjerne skal akut beroliges. Her kan man bruge nonfarmakologiske redskaber, men medicin er også en mulighed. Præparater som quetiapin, atarax og oxapax kan nævnes. De første to er ikke vanedannende. Alene det faktum at vide, at du har en livline indenfor rækkevidde, er guld værd. Jeg har skrevet til dig, så gå gerne til din egen læge, der kender dig bedst. Dine tanker om skuffelse og håndteringer af overraskelser er en overbygning, som der kognitivt kan arbejdes med. En vækst i konstant at være favnet i Guds kærlighed og et ønske om at vandre i Ånden er afgørende. ”Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.”(Gal.5.25). At leve i Ånden er at leve i Kristus. Ånden stortrives i Kristi retfærdiggørelse i vores indre. At vandre i Ånden betyder at gå i takt med Helligånden. Det er faktisk et militærudtryk. Det kan være en sergent, der oplærer en ny rekrut i at vandre i takt. Den nye rekrut må ikke løbe foran eller komme bagefter. Det princip er Guds kald til alle fra nu til nu. Dit ”panik-nu” er også indbefattet her. Helligånden er din rådgiver, talsmand, vejleder og trøster, også når dit hjerte sætter i galop, din sved perler frem, din vejrtrækning strammer til og din mave præges at løsslupne sommerfugle. Dit åndelige liv og gode redskaber skal således trumfe din fortids-bagages styring. Du har en historie, men er ikke din historie. Du er i Guds hånd. Der er ikke noget, der kommer bag på Gud. Du skal ikke skuffes, når du er i Guds hånd. Dine rettigheder, som er det eneste, du kan give til Gud, har du givet. Dit liv handler om Kristus i dig fra nu til nu. Han vil altid lede dig ad rette veje for sit navns skyld. Dit åndelige liv og gode redskaber skal således trumfe din fortids-bagages styring. Du har en historie, men er ikke din historie. Det er let sagt, men du er godt på vej. Vi må alle være nådefulde og tålmodige med os selv og andre, for i Guds kærlighedsmiljø forstummer og balanceres det svære. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg føler mit behov står nederst på listen Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. jun. 2022/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94673.mp3?cb=1655466798.mp3 Kære Poul Henning Jeg har tidligere kæmpet meget med masturbation. Jeg har virkelig bedt Gud om hjælp. Det sidste år er det blevet sjældnere. Min hustru er vidende herom. Min tendens knytter sig til selvmedlidenhed. Min hustru ønsker imidlertid kun et seksuelt samliv, når alt spiller. Det gør det ofte ikke. Skiftende arbejdstider, små børn, menstruation, et rent hjem, flere dages forudgående sensuel optakt, det rette øjeblik, tid, træthed, uoplagthed og manglende lyst. I praksis lykkes det i gennemsnit kun en gang pr. måned. Min hustru har svært ved at forstå sammenhængen mellem vores samliv og min trang til masturbation. Jeg kan godt føle, at mit behov står nederst på listen og derfor ofte udgår. Tak om du vil hjælpe os. Kærlig hilsen En anonym   Kære ven Tak at du tør åbne op for et emne af den karakter. Naturligvis er behov for seksuelt samliv forskelligt. Uden at generalisere tænker kvinden ofte i et ”klædeskab” hvor alt er i spil, og manden i en ”kommodeskuffe” der trækkes ud. Med små børn og arbejde er der meget i ”klædeskabet”, de mange behov er her reelle, og ofte hænger det ikke sammen. Tiden som nygifte og tiden med flere små børn er meget forskellig. Gud har skabt os med en seksualitet og en biologi, som er smuk. Samlivet kan være en sart og følsom plante. Planten skal passes og plejes. Kommunikation er her helt afgørende. Det er derfor flot, at du har bragt emnet op overfor din hustru. Hvad siger Bibelen om emnet: ”En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. (1. Kor.7:3-5) Forståelse af agapekærligheden i dette felt er helt afgørende. Agapekærligheden vender emnet 180 grader rundt. Udgangspunktet er ikke jeres biologiske ur og behov. Udgangspunktet er ikke børn, arbejde og praktiske opgaver. ”I tilhører ikke jer selv”. Agapekærligheden viser vej. I råder ikke over jeres eget legeme, for det tilhører en anden, nemlig Kristus og ens ægtefælle. Det går begge veje. Jeg tænker, at I sammen skal læse og tilegne jer dette dybe afsnit. Afsnittet er faktisk mere radikalt, end de fleste forstår og praktiserer. I prioritering er den personlige Guds-relation nummer et. For de gifte er ægteskabet nummer to. Børnene er nummer tre. Tjeneste i kirke og hvor i færdes, er nummer fire. Arbejde og hjem er nummer fem. Fritidsinteresser er nummer seks. Din lyder som om, at din hustru har prioriteret børnene som to, hjem og arbejde som nummer tre, og du er længere nede på listen. Efter min bedste overbevisning er det ikke bibelsk. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv. Prioriteringer er tæt knyttet til både opvækst, traumer og personlighed. Der vil derfor formentlig dukke dybe emner op, når I begynder samtale herom. Måske skal noget her løses først. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv. Få derfor også den daglige fællesandagt og bønnen på plads. Bøn binder jer sammen med Gud og hinanden. Jeg tænker, at fik I prioriteringerne på plads, ville tale om masturbation forstumme. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg er ved at drukne i mit rod Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. jun. 2022/22 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94478.mp3?cb=1654260597.mp3 ”Jeg føler, at jeg er ved at drukne i mit eget rod. Det roder også inde i mit hoved, og jeg taber let overblikket både privat og på mit arbejde.” Kære Poul Henning Igennem to årtier har jeg haft et tilbagevendende problem, som bliver ved med at forfølge mig. Jeg har igennem årene bedt Gud hjælpe mig og gået frem til forbøn mange gange med mit problem! Men desværre har jeg ikke fået noget bønnesvar, og jeg forstår ikke, hvorfor Gud ikke hjælper mig! Beder jeg forkert, tror jeg for lidt, eller hvad gør jeg forkert? Jeg tror på, at Gud vil mig det bedste; men hvorfor, kommer der så ikke et gennembrud? Står jeg selv i vejen for det gennembrud? Måske er min relation til Gud ikke tæt nok? Hvordan får jeg en tættere relation til ham? Jeg føler ofte, mine bønner bliver mekaniske, og jeg gentager ofte de samme bønner og sætninger! Hvordan udvikler jeg en ægte personlig relation/samtale med Gud? Mit problem er, at alting roder i mit liv. Hele mit hjem roder i alle rum i boligen fx papirer, tøj, køkkengrej og toiletgrej. Alt hober sig op på tomme flader, i skabe, i kasser og på gulve. Jeg føler, at jeg er ved at drukne i mit eget rod. Det roder også inde i mit hoved, og jeg taber let overblikket både privat og på mit arbejde. Jeg er dybt ulykkelig over min situation. Jeg føler, at jeg er ved at drukne i det, og det er meget invaliderende for mig. Af den grund har jeg aldrig gæster og isolerer mig meget. Hjælp! Hvad skal jeg gøre? Hvordan kommer jeg videre i livet? Jeg ved, at Gud elsker mig, men jeg savner virkelig et gennembrud. Jeg har brugt mange år på at føle skyld, og at det er en straf, fordi jeg ikke er god nok, men det tror jeg ikke længere på! Men hvad er der så galt? Jeg håber, at du kan hjælpe mig og kaste lidt lys over mit problem. Gennem årene har jeg ’lært’ at leve med mit problem og givet op, for jeg har jo ikke fået et bønnesvar; men det nager mig, og påvirker mig dagligt! Tak om du vil bede for mig og hjælpe mig videre i livet? Venlig hilsen Den fortvivlede Dit problem er blevet identitetsbærende Kære ven Tak for dit åbenhjertige skriv. Du er underfuldt skabt, og din relation til Gud er fin, men du forstyrres. Der er brug for en grundlæggende ny ’sang’. Det er afgørende godt, at du åbner op. Det vi taler om, kan vi gøre noget ved. Det vi ikke taler om, gør noget ved os. Der skete tydeligvis noget for mange år siden, som har påvirket dig umådeligt meget. Gud har tilsyneladende ikke fjernet problemet til trods for dine og mange andres bønner. Dit problem er komplekst. Jeg tænker mange tanker! Først og fremmest vil Gud forvandle dit sind og dit syn på problemet. Det virker som om, at problemet er blevet identitetsbærende, en daglig pine og en stor energisluger. Det dominerer alt for meget dine tanker, følelser og handlinger. Det er blevet en del af din historie og din livsfortælling. Din hjerne har lyttet til fortællingen så mange gange, at der er opstået en ’motorvej’ i hjernen. Heldigvis kan hjernen danne nye ’motorveje’, men det, skal der arbejdes med. Hvad er Guds tanke ind i dette? 1. Vi er ikke vores problem. 2. Vi skal ikke dagligt pines af noget gammelt. 3. Vores energi skal bruges til noget godt. Jeg er naturligvis nysgerrig på indholdet i problemet. Der er formentlig iblandet flere løgne. Som du ved, kommer tyven for at stjæle, slagte og ødelægge, men Jesus kommer for at give os liv i overflod. (Joh.10.10). Dit problem er sammensat. Der er mange facetter. Vi tror på bøn og forbøn, men vi tror også på nadver, Guds ord, fællesskabet og heri samtalen. Du får her lidt indsigt: Vores basale antagelser om os selv vil vi bevidst og ubevidst kæmpe for at fastholde. Er vores basale antagelse præget af fx et lavt selvværd, vil vi oftest tolke og forvrænge også positive input, så det lave selvværd kan fastholdes. Når en given situation eller et givet indtryk ikke passer med vores opfattelse, vælger vi ubevidst at forvrænge denne, så vores indre ’regnestykke’ går op. Vores sanseapparat registrerer kun de indtryk, der peger i retning af vores forudindtagede antagelser, resten af indtryk udelukkes af bevidstheden. Det kaldes automatisk tænkning. Der findes flere forvrængningsmåder. Ved overgeneralisering sluttes ud fra den ene situation til den anden, således at alle situationer opfattes ens. Ved selektiv abstraktion udvælges enkelte aspekter af givne situationer, og ud fra disse forstås hele situationen. Vores sanse- og tolkningsapparat vil kort sagt ubevidst manipulere, snyde og fastholde os i en mængde af løgne, hvis vores basale grundantagelser ikke er sunde, sande og bibelsk funderet. Hvordan skal det så oversættes i din situation? Jeg tænker, at dit gamle problem har påført dig en negativ grundopfattelse og -antagelse om dig selv. Dit sanseapparat vil gøre alt for at forvrænge indtryk, så du hele tiden kan bekræfte dig selv i din identitetsbærende grundantagelse. Forvrængningen kan som nævnt ske må flere måder. Dine mange automatiske tanker skal med nænsomhed afsløres, så dit sinds ´motorvej’ bliver udsat for omstrukturerende vejarbejde. Gud vil nemlig vise dig en ny og bedre vej. Du har brug for psykisk finkirurgi i hjernen: 1. Sår skal mødes af Guds lægedom. 2. Mørke skal møde Guds lys. 3. Tvivl skal mødes af Guds tro – en gave. 4. De negative tankemønstre skal opspores og ændres, for de er med til at initiere og vedligeholde problemerne. 5. Fordømmelse skal mødes af frifindelse i kraft af Kristi værk på Golgata 6. Lovkrav og strenghed skal mødes med Guds nåde. Du skal falde sammen og ikke tage dig sammen. 7. Indfiltrede løgne og automatisk tænkning skal møde Guds sandhed. Vores

Hvordan håndterer jeg Satans angreb? Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. apr. 2022/16 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93871.mp3?cb=1650632754.mp3 Kære Poul Henning Al iagttagelse af omstændigheder er vigtigt. Vi kan ikke undgå kampe, men jeg vil gerne, at kampene ikke vælter mig. Jeg kan have svært ved at komme op igen af ”nedture”. Jeg synes, at det er svært og hårdt, at netop som jeg er mest ok, kan ting fra fortiden forårsage vældige kampe i både kød og blod. Det kan være personer, jeg møder, som giver associationer til noget fra fortiden, som ikke er godt. Disse kampe kommer igen og igen, og oftest kommer de overraskende og bag på mig. Jeg vil bare undgå at skulle være på vagt hele tiden. Jeg ved, at Satan går rundt som en brølende løve, men hvordan kan jeg forsvare mig imod det, uden konstant at være på vagt? Det kan få modet fra en at tænke på. Jeg føler, at jeg mister min frimodighed. Kan du nævne eksempler på at iklæde sig den fulde rustning? Jeg håber på lidt support, da angreb er uundgåelige. Med kærlig hilsen Kære ven Tak for dit vigtige skriv. Du trækker faktisk to udfordringer frem. Mit første svar angår emnet, at vi indhentes af vores fortid: Vi er i en åndelig kamp. Vi må dagligt iklæde os den fulde rustning, der er beskrevet så smukt og præcist i Efeserbrevet kapitel seks. Er vi i forreste række, flyver kuglerne tæt. Jeg læser, at Gud giver dig en frimodighed, men at du let mister den, fordi ting fra nuet rammer noget i dit livs rygsæk, som vælter dig. Du får da en nedtur, som sætter dig ud af kampen for en tid. Jeg tænker, at de fleste kristne kender til det. Du er ikke alene. Det er et livsvilkår i åndelig kamp, at der er en modstand, og vi kan såres. Vi er ikke robotter, men mennesker med tanker, oplevelser, følelser, urimelige hændelser og nogle gange en svær fortid. Djævelen vil gerne sende os på en fisketur i vores rygsæk, genoplive og forstørre emner fra fortiden. Gud kommer os til hjælp. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb.”(Mik. 7:19) Ideelt set skal vores rygsæk forebyggende tømmes, før vi iklæder os den fulde rustning. Endvidere må vi hvile i vores Kristus-identitet. Djævelen vil gerne sende os på en fisketur i vores rygsæk, genoplive og forstørre emner fra fortiden. Gud kommer os til hjælp. ”Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb.”(Mik.7:19) I havets dyb kan alle vore synder og skyldnere ikke længere findes. ”Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.” (Heb.10:16-17). Evangeliets glade budskab er, at prisen blev betalt én gang for alle. Der er ikke brug for selvpineri, en ekstra runde, en ekstra regning og et ekstra syndoffer. Jesus gør det, vi ikke kan. Ingen skylder nogen noget. Alt regnskab om skyld, skam og synd er ophørt. ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.”(Joh.8:7) ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere”(Matt.6:12) Når noget nyt kan udløse noget gammelt, er det fordi, det gamle ikke forbliver på havets dyb. Djævelen ønsker at fiske det gamle op fra livets rygsæk, men fra Guds side har han både tilgivet og glemt gamle synder. Når der fiskes, er det således ikke Guds tanke, at der skal fiskes. Det er os selv, andre mennesker eller djævelen, der går ind for dybt-vands-fiskeri i glemslens hav. Vi skal lære af fortidens fejltrin, men ikke styres af fortiden. Heri ligger den en stor forskel. Dagens psykologi går heller ikke ind for at grave i fortidens synder. Er der derimod noget, der kommer op, som forhindrer det gode nu, skal det bearbejdes. Min egen erfaring er, at jo mere vi står i kamp, desto mere kan der springe bomber i eget liv eller i vores omstændigheder, som udløser nye udfordringer. Det må ikke undre os, at vi gennemgår en ildprøve, for den prøvede tro er mere værd end det forgængelige guld. Vi kan altid lære af prøvelserne. Medicinen er afsløring af Djævelens manipulering og løgne. Medicinen er Jesu nåde og sandhed. Læg løgnen bort og tal sandhed til dig selv Mit andet svar angår emnet, at vi kan blive for vagtsomme og hæmmes i vores videre vandring: Du skriver om det, konstant at være på vagt. Du skriver, at det påvirker dit mod og din frimodighed. Det er absolut muligt at være for meget på vagt. Den øgede vagtsomhed er ofte forårsaget at gamle oplevelser, der initieres af nye mildere, men lignede oplevelser. Når gamle oplevelser ”kryber ind under huden”, bliver vi let fremadrettet for vagtsomme. For tænk nu, hvis det skete igen. Vi har udtrykket ”brændt barn skyr ilden”. Oplevelsen er gemt i hjernen, nærmere bestemt i amygdala, der er monitoreringsdel for sensoriske input. Kommer barnet tæt på ilden, sker der en aktivering. Dette overlevelsesinstinkt kan udløse kropsreaktioner og sindsbevægelser, endnu før bevidstheden er klar over, hvad der foregår. Når hånden trækkes tilbage fra varmen fra ilden, er det jo absolut formålstjenligt. Udfordringen kommer, når vi taler om reaktivering af gamle traumer i sindet. Amygdala spejder nervøst rundt, hvornår kommer den næste fare? Alene det faktum, at vi spejder, er en udfordring, idet vi da let kommer ind i begrebet selvopfyldende profetier. Vi søger og finder det, vi søger, vi bekræftes og fik ret. Det giver en vis tryghed at få ret, men hjernen har imidlertid lært at associere mange ting med det gamle traume. For mange ting! Det at vi fik ret, er i realiteten kun er delvist rigtigt. De mange nuancer og detaljer forsvandt. Historiefortællingen blev generaliserende og overskriftsagtig og derfor kun delvist sand. Når det sker igen og igen, bliver det en vane.

Jeg forstår ikke altid Guds handlemåde Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. mar. 2022/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93572.mp3?cb=1648218322.mp3 Kære Poul Henning Jeg har ofte undret mig! Nogle trofaste i kirken, der er syge, er der blevet bedt for mange gange, de er fortsat syge. Kommer der så en tilfældig person fra gaden ind i kirken med sygdomme og mange problemer, helbreder Gud ham første gang, og efterfølgende ser vi ikke vedkommende mere. Var lidt taknemlighed til Gud og kirke ikke forventelig? Videre har jeg tænkt på personer, som i mine øjne virkelig har fejlet mange gange og dermed givet rod i kirken. Gud bruger dem alligevel, selvom jeg måske har parkeret dem som tæt på håbløse og uden for pædagogisk rækkevidde. Der må vel være nogle konsekvenser af vores livsførelse? Gud er retfærdig, så jeg forstår ikke altid Guds handlemåde. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen En anonym Svar #1 Kære ven Tak for dit ærlige skriv og dialog. Du stiller faktisk to spørgsmål, så der kommer to svar. Vi vil gerne have Gud på en formel, så vores indre regnestykker går op, men vær du glad for, at Gud heldigvis er langt større end vores opfattelse. Gud er almægtig, hellig, retfærdig og barmhjertig. Den nyankomne i kirken mødte Guds almagt, barmhjertig og helbredende kraft. Helbredelsen kan vi kun glæde os over. Da Jesus gik på jorden, helbredte han mange, som formentlig ikke blev hans efterfølgere. Jesus helbredte som bekendt ti spedalske, men kun en vendte tilbage og sagde tak. Taknemlighed, som du skriver, var en naturlig forventning, men den udeblev ofte også dengang. Nu ved vi så ikke, hvordan den videre åndelige rejse lige var for de ti eller den person, I ikke så mere. Når andre oplever bønnesvar, skal vi passe på misundelse og overdreven analyse. Gud er langt større end vores retfærdighedssans Jesus har altid mere at give, derfor er det trist, hvis folk nøjes og hopper af efter Guds første generøse kærlighedsgerninger. Jeg ser for mig, at de i himlen vil finde mange uåbnede gaver med deres navn på. Gaver Gud havde tiltænkt dem i dette liv. Jeg har, som du, også mødt spørgsmålet fra den anden vinkel. En sagde forleden til mig: ”Nu har jeg tjent Gud hele mit liv, så er det kun rimeligt, at Gud gør min hustru rask.” Vi fik en samtale også om ordet accept. Jeg tænker, at vi i vores kultur generelt har det svært med sammenligning og retfærdighedssans. Jeg mindes en tur til Argentina, hvor vi var til store helbredelsesmøder. Her hørte jeg forundret en deltager sige: ”Halleluja, min nabo blev i aften helbredt, måske er det min tur i morgen.” Her var en sund og smuk tilgang uden misundelse og overdreven analyse. Han havde en respektfuld ærefrygt for, at Gud er Gud uden tanke på sammenligning og millimeterretfærdighed. Tværtimod var håbet blevet styrket. ”Kan det ske for ham i aften, kan det måske ske for mig i morgen.” Vi i Vesten har spist for meget af kundskabens træ og videnskabens træ. Her fungerer livet efter love. Tyngdekraften virker hver gang. Tankegangen herfra bringer vi nogle gange ind i vores åndelige liv. Vi vil have Gud på formel, så vi har styr på Ham. Vi vil have svar på vores livs hvorfor, og endda hellere i dag end i morgen. Vi accepterer ikke forskelsbehandling. Gud behandler imidlertid alle ens, derfor behandles vi forskelligt. Bibelen lærer os at søge primært Gud og ikke hans gaver. Gud er ikke et postordrefirma. Vi beder, faster, salver med olie, omgiver os med forbedere, og ja, Gud hører bøn og griber ind. Dog forbliver helbredelse et mysterium, fordi Gud er Gud. Vi skal igen og igen fra nu til nu omvendes 180 grader. Vi og vores behov er ikke det primære udgangspunkt. Guds nærvær, tanker og planer er vores udgangspunkt. SVAR #2: Gud er vores far – ikke vores arbejdsgiver Kære ven Du skriver videre, om de mennesker, vi med tavshed eller adfærd har dømt ude. Jeg støtter, at vi med kærlighed skal gå en ekstra mil eller to eller tre, men dog ikke jorden rundt. Det er spændende og udfordrende at arbejde med menighed og mennesker. Grav altid efter guld og genialitet og undgå guerillakrig. Livsvilkåret er, at vi alle er unikke, og at alle Kristus-troende er en del af Kristi legeme. Kan vi arbejde tæt sammen med alle? Formentlig ikke. Derfor er der mange kirker. Legemet er ikke et valg, men medlemskab af den enkelte kirke er et valg. Fokus er her altid discipelskab og bjergning af høsten. I høstarbejdet må en ”rustplet” på mejetærskeren ikke stoppe arbejdet. Mislykkes de gentagne helhjertede forsøg på at integrere personen ”uden for pædagogisk rækkevidde” i kirkens liv og virke, kan det bedste svar være, at vedkommende frit kan finde en anden kirke, hvor han da måske bedre kan tjene og blive forstået. Jeg er ikke i tvivl om, at du allerede er gået langt i overbærenhed. Når det så er sagt, er Jesu undervisning om bjælken i mit øje og splinten i min broders øje værd at tænke på. Begge materialer er træ. Vi spejler et problem, som er i os selv. Problemer opstår ofte, fordi vi ikke bliver på egen banehalvdel. Vi er måske selv stødt på manchetterne eller blevet såret i hjertet. Jesus efterlod os et eksempel til efterfølgelse ”..under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt” (1. Pet. 2:23). For at fortstå Gud som vores far kan vi med fordel læse lignelsen om de to fortabte sønner. De var fortabte på hver sin måde. Vi skal ikke have eller bære på uafsluttede sager. Det gør rygsækken tung. Det er også af hensyn til vores eget indre velbefindende, at Jesus siger: ”Døm ikke, for at ikke skal dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”(Luk.6:37). Gud har sin helt egen måde at opdrage os på. Vi er alle i den virkelighed: ”At som du sår, skal du også høste”. Ja,

Hvordan takler vi det onde? Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. mar. 2022/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93375.mp3?cb=1647012950.mp3 Hej Poul Henning At læse Jesu bjergprædiken skaber et dilemma i mig, nu hvor krigen kommer så tæt på, og jeg kan blive fyldt af frygt. Bjergprædikenen begynder med saligprisningerne, som er en stor trøst til de fattige, til dem der sørger, de der stifter fred og til de forfulgte. At vi skal være lys og salt i verden og gøre gode gerninger. At vi skal give, hjælpe og velsigne andre. Jesus lærer os at elske og forlige os med vor næste og at bede. Jesus fortsætter med at sige, at vi ikke skal samle os skatte på jorden, og at vi ikke skal bekymre os. At hvis vi søger Guds rige først, så vil han sørge for vores behov. Hvis vi gør, hvad han siger, bygger vi vores hus på klippegrund, og så vil vi kunne klare selv den værste storm. Det er fantastisk! Jesus siger endvidere, at ”I må ikke sætte jer til modværge, mod den der vil jer noget ondt”. Hvordan forholder jeg mig som kristen til det? Er det ikke netop godt, at ukrainerne sætter sig til modværge? Skal de ikke beskytte deres familie og deres børn mod at vokse op i et diktatur? Hvad nu hvis det var mig, der stod i den situation? Jesus siger også: ”Elsk jeres fjender!”. Min kone beder om, at Gud må tage livet af Putin, har vi lov at bede om det? Det er jo Putin, der skaber krig og ufred, og hvis han blev fjernet, ville krigen formentlig stoppe. Hvis vi kan opleve frygt, hvad så med dem, der er i krigens rædsler eller må flygte? Og hvad bliver det næste i en usikker verden. Er vi i de sidste tider? Mvh en anonym Vi bygger på klippen uanset livsvilkår Kære ven Tak for dit dybe teologiske og varme skriv. Ja, det er mange betragtninger og etiske spørgsmål, du rejser i vores urolige tid. Som ung blev jeg militærnægter, andre kom ind til civilforsvaret eller i hæren. Jeg tænker, at Bibelen åbner op for alle mulighederne. Paulus taler også om Guds indsættelse af en øvrighed og her brug af sværd. Det må blive et personligt valg i tro og bøn. Jeg bad i søndags til gudstjenesten om, at Putin måtte få et møde med Jesus. Din kone beder om, at Putin skal dø. Det er en tiltalende tanke at fjerne en magtfuld tyran. Der er plads til forskellige syn og bønner. Verdenssamfundet har slået til mod Putin med en historisk set overraskende styrke. Tyskland har rejst sig fra 2.verdenskrigs skygger og vil nu bruge 2% af deres BNP til forsvarsstyrker. Danmark og flere andre lande i NATO følger efter. Kirkefolk og ikke kirkefolk er heldigvis smukt på banen med hjælp til de tapre folk i Ukraine. Midt i alt dette kan vi dog, som du skriver, rammes af usikkerhed og frygt. Man kunne spørge, hvad vores grundlæggende livsvilkår er i den henseende. Jesus ønsker ikke, at vi skal være uvidende. Det kan imidlertid være svært at vurdere sammenfaldet mellem Bibelen og nyhederne, omend Jesus opfordrer os dertil. Det er grundlæggende vigtigt at huske, at i bibelsk forstand er de sidste tider fra Jesu himmelfart til Jesu genkomst. Vi er i de sidste af de sidste tider. Alene det faktum, at vi ved så meget om Ruslands invasion af Ukraine, er et vigtigt nyere tegn, som Jesus talte om for 2.000 år siden: Kommunikationssamfundet! ”I skal HØRE om krigslarm og rygter om krig.”(Matt.24:6a) ”Og når I HØRER krigslarm og rygter om krig, så lad jer ikke skræmme. Det skal ske, men det er endnu ikke enden.”(Mk.13.7) Vi bombarderes med input fra hele verden på en række nyhedstjenester og sociale medier. Det er mere nyt, end vi måske gør os klart, når vi tager det bibelske og historiske 2000 års perspektiv på de sidste tider. Men alt det vi hører, skaber også let frygt. Vi kan lammes, så modet til det lille, vi kunne gøre, forsvinder i krigslarm og overvældende nyheder. Mange nyhedsformidlinger afsluttes med en vejrudsigt og ofte også info om den aktuelt meget nyligt erkendte klimakrise. Jesus taler faktisk også om både krige og klimakrise! ”For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme hungersnød. Dette er kun begyndelsen på veerne.”(Mk.13:8) Der har altid været krige, så det er svært at vurdere, men klimakrisen er ny. Jeg tolker, at ”jordskælv her og der” og ”hungersnød” er en flot beskrivelse af klimakrisens aftryk. Lad os i Kristuslivet med balance i væren og gøren med Helligånden være i tredje gear. Kristus er vores liv og klippe midt i en uundgåelig, urolig og hastigt forandrende tid. Det er derfor imponerende at læse om Bibelens mange profetier, der går i opfyldelse i vores tid. Helt grundlæggende kan vi spørge os selv: Hvorfor kan vi høre nyheder fra hele verden? Hvorfor kan vi måle jordskælv her og der? Hvorfor kan vi studere klimakrisens aftryk? Også her er Bibelen tydelig: ”Og du, Daniel skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men KUNDSKABEN skal blive stor.”(Dan.12:4) En tankevækkende præcis beskrivelse af de sidste af de sidste tider. Kundskaben i krigsførelse er i dag enorm, tænk bare på atomvåben, droner og præcisions-bombning. Kundskaben er enorm, når vi oplever, hvor hurtigt man kan skabe en Covid-19 vaccination. Vi kunne blive ved om kundskaben og vores videnssamfund. Vi skal se på ”veerne” og på figentræet (Israel). Jesus bruger billedet om veer og kommende tegn. Plukveer, regelmæssige veer, kraftige veer med korte mellemrum og fødselsveer. Der vil komme flere og tydeligere tegn. Du skriver om usikkerhed og frygt. Bibelen taler tydelig om, at vi ikke skal lade os skræmme, vi skal derimod trøste hinanden, være årvågne, bedende og ikke uvidende. Vi bygger, som du skriver, på klippen Kristus. Kristus har al magt i himlen og på jorden, han kan naturligvis ikke væltes. Vores navne er

Mine følelser fortæller mig, at jeg ikke er elsket Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. feb. 2022/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-93187.mp3?cb=1645797565.mp3 Kære Poul Henning Jeg er bange for at blive forkastet og miste. Selvom jeg er vokset op med kærlige forældre, i et stabilt og trygt hjem, har jeg ikke følt mig elsket. I mit voksne liv prøver jeg at erstatte den manglende kærlighed som barn med andre sociale relationer, men jeg har svært ved at tage imod kærlighed, og jeg knytter mig ikke til mennesker. Det påvirker også min tro, jeg bruger ikke tid med Gud, da jeg frygter, at Gud ikke vil svare mig. Med min forstand ved jeg, at jeg er elsket af Gud, og af de mennesker der et tæt på mig, men mine følelser siger noget andet. Mvh den søgende   Kære ven Tak for dit meget vigtige skriv. Verden er fyldt med mennesker, der kæmper for at blive elsket. Mange mennesker er dybest set bange for at stå ved og være sig selv i selskab med andre, fordi de, oftest ubevidst, tror, at de er nødt til at leve op til en tilpasset udgave af sig selv for at være værd at elske. Der er lavet store undersøgelser også af kristne. Det viser sig for de fleste mennesker, at det sværeste er helt dybt og grundlæggende at modtage Guds kærlighed. Vi er derfor alle på en dybere og dybere kærlighedsrejse. Dine forældre og alle andre maler mest med det kærlighedssprog, der ligger dybest. De fem kærlighedssprog er beskrevet i en populær bog, her nævnes de som: Gaver, tjenester, tid, fysisk berøring og anerkendende ord. Vi maler alle primært med et til to kærlighedssprog. Du er vokset op i et stabilt og kærligt hjem, men det udelukker imidlertid ikke, at du kan føle mangel på fx både knus og klem, tid og anerkendende ord. Ingen kan give noget videre, de ikke selv har modtaget. Følelser kan komme og gå, de kan være som ustyrlige små curlingbørn, der forlanger det umulige. Dit fokus på sådanne følelser vil derfor oftest ende med skuffelse og følelsen af svigt. Svære følelser kan opfattes som signalflag, der viser, at noget er galt. Løsningen er ikke et signalflag, men løsningen er intimitet med Gud. Ingen ønsker mere end Gud, at din tilknytning til Ham og andre mennesker må vokse. Det smukkeste og største er, hvis vi i Kristus kan fornemme, hvilket kærlighedssprog der passer bedst i en given situation med et givent menneske. Det tager tid at lære, og en bønnerelation fra nu til nu er her helt afgørende, så hermed en opmuntring til at træne. Da du længes efter kærlighed, må du først på et dybere niveau end hidtil ind i den agape-relation med Kristus, hvor alle fejl og mangler er navlet til korset. En bønnerelation er helt afgørende. Da du længes efter kærlighed, må du først på et dybere niveau end hidtil ind i den agape-relation med Kristus, hvor alle fejl og mangler er naglet til korset. Ved korsets fod fyldes du kun med Ham. Du er højt elsket og unik, lige som du er. Jesu syn på dig, må blive dit syn på dig. Rækkefølgen, for den gode ”medicin”, er: 1. Lad signalflagene – følelserne – kalde dig ind i en overgivelse og dyb kærlighedsrelation til Kristus og her en tro på og tilegnelse af Guds ord. Her har Gud allerede talt til dig. Det er den store sandhed, den lille sandhed er din erfaring igennem årene. 2. En vilje der vælger, det Gud har designet dig til. 3. Træn de fem kærlighedssprog. 4. En Helligåndsstyret brug af din fornuft og villighed til at tjene i praksis. 5. Herefter vil der før eller siden følge en frugt med gode følelser til både Gud og mennesker. Din passion for Gud og mennesker vokser. Efter 3 måneders ”medicin” vil du se tilbage. Du er nu et andet sted med nye oplevelser og mere positive erfaringer. Når Gud elsker hele dig med hele din pakke af tanker, handlinger, erfaringer, gamle mønstre og overbevisninger, må du gøre det samme. Sand kærlighed er ubetinget kærlighed til hele pakken. Du skal ikke reddes af noget derude, men af Ham der bor derinde. Kærlig hilsen Poul Henning Del