Psykisk sygdom påvirker hele familien Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. nov. 2023/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102273.mp3?cb=1699021986.mp3 Kære Poul Henning Tak for dine livgivende og opmuntrende bøger, som jeg er i god gang med at læse. Der er noget, som fylder her, som jeg ikke kan tale om, uden at jeg bryder sammen, men skrive kan jeg, håber du vil svare, hvis det er dig muligt. Jeg er ved at indtale min journal fra min indespærring på den lukkede, for at få gjort omverden opmærksom på, hvor svært livet kan være. Men jeg har et kæmpe dilemma. Jeg blev dømt manisk, på baggrund af et pengeforbrug på 200.000 inden for kort tid, ordene blev fremført af min yngste datter, som ikke er den, der egentlig har villet, ja mig gjort tavs, men trods mine protester blev ordene taget alvorligt. Skal jeg anklage min yngste, for at jeg kan få en retfærdig behandling? Og dermed lade min bror og min ældste datter, der forledte min yngste datter, gå fri. Jeg vil jo under ingen omstændigheder skade den yngste, der blot blev brugt som budbringer. Jeg er vist ikke den eneste, der havner på psykiatrisk afdeling, når ens såkaldte kære skal kæmpe om arven. Men skal jeg ofre min yngste? Jeg har i tre år bedt Gud råde mig, da min familie ikke vil tale med mig. Det er godt nok noget af et dilemma at stå med. Mvh Den anonyme   Kære ven Tak, at du skriver. Jeg forstår din frustration og dit dilemma. Det er sandelig meget belastende at tumle med så store problemer og samtidig være afskåret fra familien. Det er godt, at du kommer ud med dine frustrationer. Det ligger dybt i os mennesker at forstå og blive forstået. Jeg tænker, at du har et stort behov for samtaler. Vi har alle et behov for at retfærdigheden må ske fyldest. Det store billede Føler du dig uretfærdig behandlet af sygehuset, har du naturligvis ret til at klage. At blive indlagt på den lukkede afdeling og formentlig tvangstilbageholdt er naturligvis svært. Ingen læger kan dog gøre det, uden at psykiatriloven er opfyldt. Du har været meget syg, når du kommer på den lukkede afdeling. Beslutningen om det, tænker jeg, kan have haft to årsager. Den første kan være, at du har været til fare for dig selv eller andre. Den anden årsag kan være, at du har været så syg, at du ikke har kunnet tage vare på dig selv, og afdelingen af behandlingsmæssige og helbredsmæssige årsager har tilbageholdt dig på tvang. Er man manisk, kan man personligt være ganske overbevist om forhold, som alle omkring en opfatter på en anden måde. Der er derfor altid indbygget et dilemma med mani og psykoser. Jeg vil opmuntre til forsigtighed, idet alle syge som raske kan have svært ved at huske hele forløbet klart og tydeligt. Du må ikke tro, at lægerne har truffet beslutninger blot ud fra dit meget store pengeforbrug. Sygdommen er langt mere kompliceret end den detalje. Du kunne måske vende tankerne i retningen af taknemlighed og accept, for du var syg og fik hjælp. På psykiatrisk afdeling ser vi ofte, at folk med mani stærkt fortryder deres adfærd, når de kommer ud af manien. Var du ikke blevet indlagt, kunne sygdommens konsekvenser, adfærd og dårlige beslutninger være blevet langt værre. Ofte er der efterfølgende med støtte fra diverse et oprydningsarbejde. Familien og de nærmeste Det er svært som pårørende at være tæt på psykisk sygdom. Der kan meget let opstå store uoverensstemmelser. Jeg kan forstå, at du ikke har haft nogen relation til din familie i tre år. Mit bedste råd er, at du placerer hele forløbet i en ’kasse’, der hedder bipolar lidelse. Det er nemmere at finde fred i et svært hændelsesforløb, når der ikke er udtalte domme, anklager af andre eller selvbebrejdelser. Når sindet er fyldt med mange spændinger, vil det enten komme ud i selvbebrejdelser eller bebrejdelse af andre eller systemet. Det er ikke dig eller andre, der er problemet, men sygdommen. At nå derhen opnås ved at acceptere sætningen: ’Jeg var manisk og ikke mig selv.’ Normalt er du ikke så syg, at du skal indlægges, men det var du på det tidspunkt. Du må prøve at se det store livsperspektiv og ikke tovtrække i sindet med enkelte detaljer i hændelsesforløbet. Det lyder let, men er svært. Problemet med psykisk lidelse er hjernens forvrængning af sandheden. Den syge kan være helt overbevist om, hvad der er rigtigt, men de pårørende og behandlingssystemet ser et helt andet billede. Gode relationer til din familie er langt vigtigere end at få ret. Du har faktisk et alibi, for du var meget syg. Kunne I mødes og give sygdommen skylden, vil det være befriende. Gode relationer eller at få ret Vi må alle om muligt holde fred med alle. Gør vi ikke det, overgives vi til sindets dommer, sindets fangevogter og sindets fængsel. Og vi slipper ikke ud derfra, før der er ryddet helt op. Jeg vil opmuntre dig til at læse og bede over Mattæus evangeliet kapitel 5-7 – Bjergprædiken. Her belyser Jesus tydeligt emner som saligprisningerne, vredes håndtering, gengældelse, fjendekærlighed og om at dømme. Det er en stor mundfuld, men Helligånden vil trøste, vejlede og hjælpe dig. Vi har alle brug for at blive hørt og forstået. Kommunikation er svært, og ofte lander ord forkert. I kommunikation ser vi de 10% af isbjergets overflade, men de 90% under vandoverfladen ser vi ikke. Det faktum opmuntrer til stor ydmyghed, for intet er helt, som vi opfatter det. Vores oplevelse er rigtig, men billedet og dermed sandheden er større end vores opfattelse. Vi må alle om muligt holde fred med alle. Gør vi ikke det, overgives vi til sindets dommer, sindets fangevogter og sindets fængsel. Og vi slipper ikke ud derfra, før der er ryddet helt op. De fleste mennesker har erfaret, at et uforløst skænderi fylder i sindet. Jesus gør det klart, at den uforløste ’krig’ mellem mennesker fører til en nedadgående og negativ spiral i det

Hvordan bedømmer jeg profetiske ord? Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. okt. 2023/42 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102028.mp3?cb=1697807322.mp3 ”Profetierne har fyldt utroligt meget i mine tanker”. Kære Poul Henning. Jeg har gennem årene fået flere personlige profetier, og det har været til stor opmuntring, men i nogle tilfælde også ført til tvivl og frustration, når opfyldelsen af profetien har ladet vente på sig. Jeg oplevede som ung at få en profetisk hilsen af en, som bad for mig, da jeg ønskede forbøn i en meget svær tid efter et problematisk ægteskab og skilsmisse. Vedkommende fik et skriftsted som en profetisk hilsen, og jeg har lige siden hundredvis af gange klamret mig til det ord og søgt trøst og opmuntring i det. Det har i den grad hjulpet mig til at holde modet oppe livet igennem. Jeg oplevede, at det ramte plet i min situation dengang, og at det gav mig et håb og en tro på, at Gud havde noget godt til mig i fremtiden. Og jeg er ikke blevet skuffet, Gud har holdt sit ord. Siden har jeg oplevet at få flere profetiske hilsener, som har været til stor hjælp og velsignelse i de situationer, som jeg stod i. For tolv år siden følte jeg stor afmagt på vej til et kristent stævne og råbte i mit indre til Gud om hjælp. En prædikant fra Californien, som jeg ikke kendte, kaldte under mødet hele min familie frem og kom med en så overvældende profeti, at jeg faktisk blev bange og tænkte, at han var en falsk profet, da jeg syntes, at det lød for stort og for godt til at være sandt. Efterfølgende fik jeg dog bekræftet af andre, at han var pålidelig og troværdig, så det skabte en stor forventning i mig og tro på Guds gode planer for mig og min familie. De profetiske ord til min hustru gik også ret hurtigt i opfyldelse, men jeg oplevede til stor frustration, at det nærmest gik modsat i mit liv, og de følgende år var en meget svær tid. Og selv om jeg fik bekræftende profetier, gik der næsten 10 år, før jeg oplevede, at profetien begyndte at gå i opfyldelse. Det samstemmer også med drømme, jeg har båret på i mange år og med ord fra Bibelen, der har talt meget til mig, og de begynder nu til Guds ære og min taknemlighed at gå i opfyldelse. Men profetierne har fyldt utrolig meget i mine tanker i de år, der er gået, og jeg har desværre brugt meget energi på at spekulere på, hvordan og hvornår det skulle gå i opfyldelse. Var det nu også fra Gud, eller var det blot falske profetier? Var det min egen skyld, at det ikke gik i opfyldelse, og skulle jeg selv gøre noget for at få det til at ske? Der må jo være et formål med, at Gud på forhånd fortæller os om noget, der måske ligger mange år ude i fremtiden. Så hvordan kan man glæde og forberede sig på opfyldelsen uden at blive for optaget af profetien, og af hvornår og hvordan det skal ske? Kærlig hilsen Den eftertænksomme Guds ord, Guds fred og Guds omstændighed Kære ven Tak for dit lange og gode skriv. Det er da dejligt, at du har levet og lever i kirkesammenhænge, hvor det profetiske har været og er virksomt. Bibelen er fyldt med det profetiske, og ja, er en profetisk bog. På det personlige plan og i opbyggelsen af menigheden får vi i 1. Korintherbrev kapitel 12-14 en flot og balanceret beskrivelse, hvor alt er til fælles gavn. Kærligheden skal vi jage efter, åndsgaverne skal vi stræbe efter, og her særligt det at tale profetisk, lyder det indledende fra 1. Kor. 14. Videre forstår vi, at den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. Tak, at du deler den store trøst, du fik, med et opmuntrende og trøstende ord fra bibelen, da du var i en svær krise. At være i en menighed, hvor kærligheden blomstrer, er en kæmpevelsignelse. En menighed og det enkelte menneske opbygges som bekendt både af input fra det apostoliske, profetiske, evangelistiske og lærer- og hyrdemæssige (Ef. 4.11) Sådan forsøger jeg at leve, for heri ligger en sand og sund balance, idet alt kan under- og overdrives. Vi er i Det Nye Testamente Profetiske ord eller profeter kan aldrig blive styrende ’guder’, og vi skal ikke jagte oplevelser på ’bjerget’, for det meste liv er i ’dalen’. Gud har givet den enkelte kristne Helligånden som en vejleder, trøster og talsmand. Vi må selv søge Gud og leve profetisk. Vi skal ikke som i GT søge en Moses eller en anden profet for svar. Set i det lys kunne vi vel undvære det profetiske fra andre mennesker, men alligevel har Gud forordnet det sådan, at der er et tydeligt mønster i NT, hvor det profetiske har sin plads. Vi er umådelig privilegerede, idet Gud har lagt forudberedte gerninger til rette for os, vi har modtaget en ny Kristus identitet, vi har modtaget Helligånden, vi har en menighed og oveni det så også en profetisk hilsen ind i mellem. Den profetiske hilsen skal bedømmes, og her svigter menigheden ofte, hvilket kan give folk med profetiske ord for frie tøjler. De får måske ikke den feedback, som de også har brug for. Profetiske ord skal altid underlægge sig Guds ord, er det imod Guds ord, skal det afvises. Det profetiske har noget ’forstyrrende’ i sig Det profetiske er opbyggende og trøstende, men det gennem opmuntring formanende og retningsgivende kan vi have svært ved at modtage. Du blev i tvivl omkring et profetisk ord til din familie fra en mand fra Californien. Ganske rigtigt og klogt spurgte du efterfølgende ind til den mands karakter, omdømme og liv. Det afgørende spørgsmål er, om det er positivt ’forstyrrende’ eller negativt ’forstyrrende’. For lige så vel som Bibelen har det profetiske som noget smukt og opbyggende, advarer Bibelen også om falske profeter. Det profetiske kan, som du har oplevet, være opmuntrende, men også ind

Jeg føler mig udfordret af at være single Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. okt. 2023/40 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101805.mp3?cb=1696597354.mp3 Kære Poul Henning Jeg føler mig udfordret af at være single. Jeg længes efter at dele liv og tro med en partner, men har endnu ikke formået at møde nogen. Der er noget, jeg kæmper med i den venteposition. For det første frustrerer det mig, at jeg oplever en tavshed fra Gud, selvom jeg igennem en årrække har bedt om at få en partner. For det andet har jeg i min utålmodighed søgt ikke kristne muligheder, som er endt galt. For det tredje er ventetiden svær, da jeg som alle andre mennesker, har en længsel efter den fysiske kontakt, samtalen og nærheden. Hvordan kan jeg komme igennem mine udfordringer uden at gå på kompromis med mig selv og min tro Kærlig hilsen Den utålmodige   Kære ven Tak for dit ærlige skriv. Nogle har det jo ok med at være single, men det er ikke din situation. Du må bevæge dig fra håbet om en ægtefælle til et dybere liv i tro, håb og kærlighed. Du skal lære at bede i tro, visualisere og være proaktiv Du skriver, at Gud er tavs, det tror jeg ikke, han er. Troen på Gud giver løsninger og ser ikke på problemerne. Gud længes med nidkærhed efter dig og dernæst efter at give dig den arv, du skal modtage. Måske du skal lære at bede i tro og visualisere. En kendt kirkeleder i Sydkorea, Yongi Cho, fik engang samme spørgsmål. Hans svar var, at hun bad alt for ukonkret. Før det sker ’derude’, må det ske det i vores indre. Hun skulle i tro bede og lytte samt for sit indre blik visualisere den mand, hun gerne ville giftes med. Hun modtog fra Gud billeder, som gik i opfyldelse. I tro begyndte hun at takke Gud for den mand, hun så for sit indre blik, men endnu ikke havde mødt. Det er TRO, og alt i Guds rige sker igennem tro. En dag så hun ham og var i sit indre overbevist: Der er han! De fik hinanden. Du må have tillid til, at Gud i sin timing vil give dig en kristen ægtefælle Nogle har det jo ok med at være single, men det er ikke din situation. Du må bevæge dig fra håbet om en ægtefælle til et dybere liv i tro, håb og kærlighed. Nogle har forsøgt at bede til Gud om, at forskellige detaljer skal lægge sig til rette. Hvis han nu glemmer at lukke døren, og hvis han så kommer hen og sætter sig ved siden af mig og hvis. Vi skal dog passe på ikke at tillægge små hændelser for meget værdi, hjerteforholdet til Gud og din kommende er totalt afgørende. Bundlinjen er, at Gud har lagt gode gerninger til rette for os at vandre. I Guds rige vandrer vi som retfærdiggjorte i tro. Du har længe bedt, og du har også på en uheldig måde selv forsøgt med ikke kristne. Bibelen anbefaler klart, at de kristne skal søge en kristen ægtefælle. Den trosstilling må være udgangspunktet, uanset hvad du føler, tænker og mener. Gud kan frelse en ikke kristen partner, men den vej er tvivlsom. Du må kunne de fem kærlighedssprog på rygraden Bogen om de fem kærlighedssprog er en MUST læsning. Her vil du lære at tænke og se rigtigt. De fleste har et af de fem sprog, som det langt mest fremtrædende kærlighedssprog. For der er stor forskel på at ’give gaver’, ’give tjenester’, ’give tid og samtale’, ’give nærvær og intimitet’ og ’give anerkendelse’. Hvis din kommende ægtefælle f.eks. længes efter anerkendelse, og du tror, at du når vedkommende med gaver, har du meget at lære om kærlighedens sprog. Du kan også supplere med andre kristne bøger i det emne eller lytte på kristne pars livshistorier. Du må med fornyede øjne se praktisk på det Du må søge Gud for, hvordan du bringer dig selv i situationer, hvor du møder en af det andet køn. Er det i kirken, blandt venner, på arbejde, på studiet eller på en kristen skole. Du er kørt fast, så omstændighederne kan meget vel fortælle dig, at du skal gøre noget andet end det, du gør lige nu. Måske du har for travlt med alt muligt andet, for du må også i tid prioritere og investere. Din tilkomne fortjener din fulde opmærksomhed og ikke blot 5% af dig og din tid. At opbygge venskaber og mulige relationer, hvor en af dem fører til et ægteskab, er muligt. Du må bede dine venner om hjælp Måske du har venner, der med dig vil bede og på dine vegne holde ’udkig’. De samme venner kan måske også give dig nogle gode råd. Det kan være praktiske råd knyttet til det ydre. Du kan også med dem træne situationer, hvor du kort og godt bliver bedre i stand til at kommunikere og agere med det andet køn. God kommunikation er en gave videre i ægteskabet. Den troende handler og kommunikerer Måske du er for passiv. Du tænker, at din tilkomne nok må kunne forstå dine små hints. Jeg anbefaler at tale ud af posen og få afstemt forventningerne. Jeg har til mange unge givet det råd, at man kan aftale en periode på 1-3 måneder, hvor man bare er sammen uden at være kærester og uden at vide, om man bliver kærester. Gud kan bruge den tid til i begges hjerter at give afklaring, en tydeliggørelse, som er guld værd på den lange bane. Troen er smittende og bærer en arv med sig Din tro smitter af på din tilkomne. Det mærkes, at du ikke er ligeglad. Din tilkomne er ikke luft for dig, men med tro og det rigtige kærlighedssprog sætter du noget ind på ’kontoen’. Troen smitter af på jer begge to. Den troende ser og tænker anderledes, ’for Gud er rig nok for enhver, som påkalder ham’ og ’Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke

Hvordan lægger jeg de falske anklager bag mig? Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. sep. 2023/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101568.mp3?cb=1695385766.mp3 Kære Poul Henning! Efter mange års arbejde med rådgivning og coaching blev jeg udsat for falske anklager om at have været min hustru utro med et antal navngivne kvinder, som jeg havde haft samtaler med. Jeg blev anklaget for uacceptabel opførsel på baggrund af meget fantasifulde forestillinger, da anklageren hverken havde set noget konkret eller havde beviser. Jeg er taknemmelig for, at vores bestyrelse behandlede sagen hurtigt og åbent med deltagelse af alle involverede parter. Alle kunne konkludere, at det var det pure opspind. Den nærmeste forklaring, vi kunne komme frem til, var at personen var jaloux på de navngivne kvinder, som jeg havde haft møder og samtaler med. Jeg synes, det er svært at komme over mine følelser af afmagt, uretfærdighed og frustration. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for din åbenhed og dette skriv. Enhver kan forstå, hvor forfærdeligt det har været. Ingen skal stå alene i tjenesten, så hvor var det godt, at du havde en handlekraftig og dygtig bestyrelse. Du har været udsat for noget meget ekstremt. Det lyder så sygeligt, at det kunne være en enkeltparanoia – en psykose. Jalousiforrykthed – en psykose De områder, som enkeltparanoiaen omfatter, kan variere, men er hyppigt jalousi, hypokondri eller kværulans. Alle forklaringer og observationer tolkes af den jalousiforrykte som bevis for, at han eller hun har ret i sin mistanke. Den psykotiske er altså overbevist om, hvordan det forholder sig, og finder alle argumenter og selvopfundne beviser for, at sagen er, som hun eller han påstår. Det kaldes modsat bevisførelse. Du beskriver så fin en proces, hvor alle implicerede parter blev indkaldt og alle samstemmende kunne sige, at alt var det pure opspind. Paranoide psykoser udvikler sig oftest hos ældre, enlige og isolerede mennesker og hos mennesker med sansedefekte f.eks. høretab. En patient med den lidelse har svært ved at acceptere behovet for behandling. En sådan accept ville jo være det samme som at give afkald på sin inderste overbevisning. Inddragelse af de involverede er vigtig i behandlingen. Endvidere er medicin og terapi vejen frem, men det er ikke let. Måske I kan vende situationen rundt og med lægelig bistand hjælpe kvinden. Livet er uretfærdigt, men Gud er god Det var overskriften på en del tv-programmer med Robert Schuller, der var præst i Crystal Cathedral i Californien. Sætningen kunne være inspireret af Joh.16.33. ’I verden har i trængsler; men vær frimodige, for jeg har overvundet verden.’ Vores livsvilkår rummer altså en vis mængde trængsler. Du blev helt uretfærdigt ramt af den aktuelle trængsel og mærker afmagten og frustrationen. Trængsler er et ubehageligt vilkår, men styrken ligger i, at Kristus har overvundet alt. Og du er i ham. Jeg synes, at du skal tænke på, at du var og er i Guds hånd. Du blev reddet, og din bestyrelse var netop ikke afmægtige, men fik hurtig og flot afsløret de falske anklager. Du må acceptere, at du ikke kunne forhindre dette. Trængsler er et ubehageligt vilkår, men styrken ligger i, at Kristus har overvundet alt. Og du er i ham. Du er et forbillede Kirkehistorien indeholder jo desværre eksempler, som ikke er forbilledlige, når det gælder det seksuelle område. Du har levet rent, men skriver også om din afmagt og frustration. Måske du fremadrettet i en forvirret tid skal passe endnu mere på dig selv. Susanne og jeg har, fra vi var helt unge, været yderst forsigtige i dette felt. Da jeg var lærer og forstander på efterskolen i Mariager, hentede jeg fx ikke en kvindelige elev ved toget i Hobro. Som præster har vi sjældent alene taget samtaler med en af det modsatte køn i et hjem eller et kontor. I psykiatrien har jeg heller ikke alene en samtale med en kvindelig patient. Med den tilgang har vi mindsket risikoen for falske anklager og egentlig også beskyttet vores næste. En ganske usandsynlig anklage ja, men området er ikke ufarligt. Lad det ligge og gå videre Jeg vil opmuntre dig med ordet fra Joh.12.35: ’I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer.’ Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min opvækst lærte mig ikke at tale om følelser Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. sep. 2023/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101569.mp3?cb=1695385754.mp3 Kære Poul Henning Jeg er begyndt at blive mere og mere trist. For år tilbage havde jeg en depression, der minder om min nuværende tilstand. Jeg er frustreret over, at jeg kæmper med at kunne leve op til de krav, der er på min arbejdsplads og i min familie. Jeg har haft en opvækst, hvor vi ikke talte om følelser. De skulle gemmes væk. Desværre udviklede min mor i den forbindelse et misbrug. Jeg kæmper ofte med et lavt selvværd og kan slet ikke håndtere, når min ægtefælle i tilspidsede situationer skælder mig ud. Jeg går helt i sort. Han har også svært ved at være i den dialog, som da går i stå, fordi jeg trækker mig og påtager al skyld og ansvar. Vi kæmper begge to. Tak om du vi vil give et råd med på vejen. Kærlig hilsen Den mindreværdige   Kære ven Tak for samtale. I kæmper godt begge to, men livet er ikke nemt, og der er heldigvis en fremtid for jer. Du skriver om en tiltagende tristhed og overdreven skyldfølelse og har før haft en depression. Du bør søge læge, for måske er du ved at udvikle en depression. De tre kernesymptomer i depression er, at man inden for de sidste to uger har været nedtrykt, har nedsat energi og nedsat lyst til livets normale interesser. Følgesymptomerne er ændret selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, vredesudbrud eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- og vægtændring. Diagnostisk behøver alt ikke at være til stede. Manglende træning Jeg tænker, at du skal være barmhjertig overfor dig selv. Du er utrænet i god kommunikation og krisehåndtering. I din opvækst er du oplært i at placere det svære under gulvtæppet. Fortielse og skyld er dårlige vækstbetingelser. Alle kan alle blive bedre til den livskunst, som kommunikation er. Ord afsendes og modtages, men hvordan lander ordene. Hvad siges, og hvad høres! I dit parforhold er der sket en ophobning af problemer, idet du/I ikke formår at tale om det svære. Han skælder måske ud, og du trækker dig. Der har udviklet sig et mønster, hvor I undgår det problematiske, hvilket er meget usundt. Det vanskelige rummer nemlig et vækstpotentiale for en dybere og vigtig relation. Du føler dig skyldig I oplever begge skyld. Du får skyld over ikke at kunne leve op til egne eller hans forventninger. Han får skyld over ikke konstruktivt at kunne rumme situationen og hjælpe dig. Vi er ikke designet til at bære på skyld, skam og synd. Jesus bærer alt det på sine skuldre på korset. Det mirakel må vi dagligt tilegne os og leve i. Bliver vi i livets hverdag viklet ind i en følelse af skyld og skam, må vi straks søge genoprettelse. For skyld producerer en vis mængde vrede og ubehag. Som skyldige kan vi let få følelsen af svaghed og uduelighed. Det kan afstedkomme, at vi forsøger at projicere skylden på andre eller kæmpe for ikke at blive afsløret. Du føler dig mindreværdig Vi kan føle os værdiløse, mindreværdige, håbløse eller forladte. Der kan komme symptomer i retningen af depression og angst, og en stressreaktion sættes i gang. Skyld kan føre til skam, og ofte knyttes skam til tidligere smertefulde minder om afvisning. I feltet med skyld og skam skabes en lang række af negative tanker. Vi kan miste vores frihed og påvirkes følelsesmæssigt, fysisk og relationelt. Du har formentlig brug for et terapeutisk forløb. Alle kan blive bedre til den livskunst, som kommunikation er. Træning i kommunikation er nøglen. Et parkursus kan hjælpe godt på vej. Parkurser Der er håb for jer. Når du har fået det bedre, vil jeg varmt anbefale jer et parkursus. Det kan fx være et Alpha-parkursus eller et parkursus i Prep.dk regi. Træning i kommunikation er nøglen, her kan vi alle livet igennem øve os. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg valgte at styrke vores ægteskab Brevkasse Af Poul Henning Krog 8. sep. 2023/36 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101363.mp3?cb=1694178480.mp3 – Det gik rigtig godt med forretningen, men så begyndte det at gå ud over parforholdet. Jeg valgte at stoppe min forretning og styrke vores ægteskab. Jeg har oplevet Guds godhed, for det er ok, at vi fejler, men det er vigtigt, at vi kommer op igen, og tillader Gud at vise os det, der skal til for at komme ovenpå igen. Kære Poul Henning Tak for samtale. Som du er bekendt med, er jeg lige nu skuffet over mit parforhold. Jeg troede, at min hustru havde sagt ja til min vision og givet mig en blanco check. Jeg var så sikker på, at jeg havde hendes fulde opbakning og hjælpsomme støtte i opstart at min forretning. Jeg gik i gang med fynd og klem. Jeg var god til det, jeg kunne bruge mine gaver, og det gik godt. Jeg fik nye relationer og kunne her være en god hjælper og støtte. Jeg mærkede en indre glæde ved at være i gang. Det var også ret krævende og greb om sig med nye problemstillinger. Her begyndte det så at gå galt i vores parforhold, for vi var ikke så enige, som jeg troede, vi var. Det blev klart, at kommunikation om det svære ikke var vores stærkeste side. Desværre kom der også nogle sygdomsmæssige udfordringer for min hustru, som begyndte at sige fra som min støtte og hjælper. Jeg fortsatte alligevel mere og mere alene og fik alt for travlt. Det begyndte at gå ud over vores ægteskab og relation. Det var rigtig svært for mig, for jeg ønskede at være helhjertet og tro i det, jeg var gået i gang med. Gulvtæppet blev trukket væk under mig, og min drøm brast helt og aldeles. Jeg valgte at stoppe min forretning. Der gik to uger, hvor jeg mærkede presset, skuffelsen og vreden over situationen. Hvor var Gud i alt det her? Jeg oplevede heldigvis i bøn til Gud, at jeg var nødt til at gå igennem denne rejse for at blive afklaret i mine værdier. Min hustru og hendes behov er naturligvis mere vigtige end min forretning. Det blev klart for mig, at Gud havde set det hele og tillod, at jeg skulle igennem den proces. Jeg kunne have været meget forskånet, hvis vi havde haft en bedre kommunikation. Jeg har oplevet Guds godhed, for det er ok, at vi fejler, men det er vigtigt, at vi kommer op igen, og tillader Gud at vise os det, der skal til for at komme ovenpå igen. Processen har været hård, men jeg er kommet videre og har det væsentligt bedre. Når jeg hører Helligåndens tale, er jeg gennem dette blevet klar over, jeg skal handle på det og ikke gå mine egne veje. Jeg har valgt at styrke vores ægteskab. Tak for samtale og fortsatte råd i processen. Hilsen fra en der har fået opmuntring. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for både samtale og dit ærlige skriv, som mange nok kan spejle sig i. Det er en stor styrke at kunne dele sine nederlag. Gud giver altid en ny chance Jeg forstår din skuffelse, vrede og smerte. Du er med alt i dig gået ind i opgaven, derfor er det smertefuldt, når tæppet trækkes væk. Skuffelse er i sin natur, at vores forventninger ikke indfries. Opgavens kompleksitet kan være større end forventet og egne kræfter mindre end forventet, og opbakningen var i dit tilfælde mangelfuld. Du har tabt et ydre slag, men vundet visdom og et dybere forhold til din hustru. Dine Gudgivne gaver har du stadigvæk, og når Gud lukker en dør, så åbner han en anden dør. Du har i krisen lært meget om at bygge rigtigt. Jesus taler som bekendt om ’tårnets omkostninger’ og dette ’at drage i krig med for få mænd’. I dit tilfælde, var det rigtigt helt at stoppe visionen. Andre gange skal visionen på pause eller nedtones for en tid. Når en vision mistes, kan vi opleve indadrettede følelser præget af mindreværd, selvbebrejdelser og vrede. Følelser kan også rettes udad – det var andres skyld, eller opad – hvor var du Gud? Når der vælges rigtigt, vil tankerne og følelserne langsomt indordne sig. Vi må forvente et følelsesmæssigt efterslæb, det tager tid, før vi oplever den fulde nødvendige indre ro. Gud kalder os ikke til at gå i stå, men på ny med større visdom at vandre fremad i fred og glæde. Begrebet en blanco check, vil jeg nok fremadrettet undgå at bruge. Det dækker jo et ja til al opbakning, uanset hvordan det går i fremtiden. Det ja giver vi, når vi bliver viet til hinanden, men en blanco check skal vel ikke gives til alle mulige visioner, for alt har som bekendt en tid. Kan vi bruge ordet ”blanco check?” Kommunikation er en kunst, vi alle øver os i. Begrebet en blanco check, vil jeg nok fremadrettet undgå at bruge. Det dækker jo et ja til al opbakning, uanset hvordan det går i fremtiden. Det ja giver vi, når vi bliver viet til hinanden, men en blanco check skal vel ikke gives til alle mulige visioner, for alt har som bekendt en tid. ’Og nu I, som siger: ”I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og bliver der et år og drive handel og tjene penge” I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: ”Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.”(Jak.4,13-15) Det første spørgsmål må altid være, om Gud siger ja. Altså et ja efter Guds ord, et ja med Guds fred og et ja i omstændighederne. Alle tre ledelys skal lyse grønt. Forventningsafstemning Jeg opmuntrer til præcise aftaler, når en mand eller hustru ønsker at kaste sig ind i nye job, tjenester eller visioner. Er der ikke et fælles

Bør jeg finde en anden menighed? Brevkasse Af Poul Henning Krog 25. aug. 2023/34 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101124.mp3?cb=1692966548.mp3 ”Et helt nyt spørgsmål er opstået: ’Skal jeg for at skærme og beskytte mig selv og min gudsrelation melde mig ud og finde en anden menighed?’” Kære Poul Henning Tak for samtale. Jeg er fortsat rystet over, hvor rystet jeg kan blive. Jeg har været en kristen i mange år. Jeg har altid elsket min menighed, men er nu kommet til kort. Jeg har bestandigt haft min menighed som et tilflugtssted. Det var her, jeg kunne styrkes i mit trosliv og lade op. Det var her, jeg kunne få intensiveret min Guds relation. I den senere tid har jeg desværre oplevet det modsatte. Jeg bliver drænet af at være sammen med min menighed. Det har været så mange svære situationer og sårede mennesker, at jeg selv er blevet ramt. Jeg har bedt til Gud og bedt ham gribe ind. Jeg har råbt til Gud med spørgsmålet: ’Hvor er du Gud, og hvorfor griber du ikke ind?’ På det menneskelige plan forstår jeg godt, at menigheden ikke er i den letteste situation, men det er, som om det bare fortsætter og forværres. Jeg er overraskende for mig selv blevet rystet i både mit Gudsforhold og i min menighedstilknytning. Et helt nyt spørgsmål er opstået: ’Skal jeg for at skærme og beskytte mig selv og min Gudsrelation melde mig ud og finde en anden menighed?’ Ja, du kan godt høre, at det er alvorlige overvejelser, jeg sidder med. Jeg vil være taknemlig for, om du vil give mig et råd med på vejen. Naturligvis kender du ikke min situation i detaljer, men måske du har nogle principielle betragtninger, som jeg kan få gavn af. På forhånd tak. Den ramte   Kære ramte Tak for dialog. Det er voldsomt, må Gud trøste og læge dig. Jeg forstår godt dine tanker, selvom jeg ikke kender detaljerne, du har brug for Guds visdom. Du har i mange år haft et rigt Guds- og menighedsliv. Aktuelt har kirkens mange udfordringer ramt dig. Alle kirker har deres gode og mindre gode perioder. Du skriver ikke om forsoning og tilgivelse, så jeg går ud fra, at du her har gjort det, du eventuelt måtte gøre. Det er svært, for det er ikke bare kirke helt generelt, det er også nære relationer. Menighed eller ikke menighed Heldigvis er du så grundfæstet i Guds ord, at spørgsmålet ikke er menighed eller ikke menighed, for det spørgsmål er nemlig ikke til diskussion. Bibelen er tydelig i, at vi alle har brug for og ikke skal svigte vores eget hjem – den lokale forsamling. I frelsen bliver vi en del af Guds universelle menighed, hvor Kristus er hovedet. Når det derimod gælder valget af den lokale kirke, kan mange faktorer spille ind, men vi må alle elske og finde hjem midt i kirkens og vores egen ufuldkommenhed. Konsumentkirke og kirkeshopper Jeg læser ikke, at du blot betragter kirken som et forbrugsgode, hvor du kan tage det ned fra hylderne, du har brug for. Du ønsker ikke at droppe kirken, blot fordi den i en svær fase ikke kan ’levere varen’. Du har en fin forståelse for, at kirken ikke er en vare, men et legeme, hvor vi er afhængige af Kristus og hinanden. Umiddelbart læser jeg, at du elsker din kirke og har hengivet dig til din kirke som dit åndelige hjem. Du har commitment til din kirke som en værdi, for du er ikke kirkeshopper. Det er sunde værdier, ’for størst at alt er kærligheden’. Når det gælder valget af den lokale kirke, kan mange faktorer spille ind, men vi må alle elske og finde hjem midt i kirkens og vores egen ufuldkommenhed. Bibelen er tydelig i, at vi alle har brug for fælleskab. Skuffet over kirken Desværre har det, du beskriver, stået på i lang tid. Du har forgæves prøvet at hjælpe og holde ud. Fra Ordsprogenes bog i GT læser vi: ‘Forventninger trukket i langdrag gør hjertet sygt’ (Ords.13.12a). Skuffelsens DNA er, at det ikke går, som vi regner med. Vi kan tænke, at når der gøres så meget af så mange, må situationen vende fra minus til plus, men det går som bekendt ikke altid efter vores timing, opfattelser og regnestykker. Vi har alle bristepunkter og grænser. Vi kan alle ind imellem blive skuffet eller negativt overrasket over os selv og andre. Psykisk og mental pres og stress kan lamme os og føre os ind i en negativ spiral. Vi kan blive vrede, triste eller sårede, vi begynder måske at tvivle og miste håbet. Livet i Kristus medfører heldigvis, at vi er på det vindende hold. Naturligvis vil vi gerne opleve at få kraft til hvert et slag, men vi kan udmattes, og andres hjælp kan udeblive. En sum at uheldige omstændigheder kan farve billedet og medføre, at vi taber et slag. Nu er kirke jo også personer, så jeg går ud fra, at du har talt ud med dem, du haft brug for at tale ud med. Kommunikation er altid vigtig, for kun derigennem får vi mulighed for en merforståelse. Kommunikation, tilgivelse og forsoning er altid central, her er bjergprædiken tydelig. Personlig skuffelse Nogle gange er vores identitet snigende blevet dét, vi gør i kirke og i familie. Her har vi ofte nogle forventninger, som vi vil leve op til. Er der vanskeligheder eller ændringer i kirke, tjeneste eller i familien, kan vi derfor blive skuffede over os selv. Her kalder Kristus os igen og igen ind i intimiteten med ham. I et menighedsliv eller familieliv kan vi nogle gange få byttet om, så vi tror, at vores identitet og værdfølelse er i, hvad vi gør, og hvem vi er sammen med, det er den ikke. Vi kan måske tænke, at det gode liv, vi havde i tjeneste og relationer, er slut, det er det heller ikke. Din familie Som familiefar har rystelserne også påvirket din ægtefælle og jeres børn, for menigheden er jo også deres åndelige hjem. Du står med

Kan vi lære at mestre stress som livsvilkår? Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. aug. 2023/32 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-100907.mp3?cb=1691758027.mp3 Kære Brevkasse For en del år siden blev jeg ramt så alvorligt af stress, at jeg blev sygemeldt fra mit arbejde som præst. Efter en proces med rådgivning og et kursus hos en stresscoach vendte jeg tilbage efter 1/2 år, en masse erfaring rigere. Det gik godt med at vende tilbage til kirken og mit liv, selv om jeg stadigt til tider kan blive stresset. Jeg ser i dag stress som et livsvilkår. Siden har jeg taget en uddannelse, hvor jeg kan hjælpe folk, der er ramt af stress. Det har givet mig nogle gode værktøjer, når jeg møder folk, der er ramt af stress. Der er dog nogle observationer, jeg har gjort mig, som rejser flere spørgsmål. Det første er, at jeg møder folk, der søger forbøn, hvor de ønsker, at der bliver bedt om, at de må blive fri fra stress. Kan du give et råd om, hvordan jeg kan møde den enkelte, når jeg tænker, at forbønnen dybest set kun handler om stress som et symptom på noget, der måske kan håndteres på en anden måde? Er det rigtig, at man kan se stress som et livsvilkår, alle vil kunne lære at mestre? Ser frem til at høre dit svar. Med venlig hilsen Den nysgerrige   Kære nysgerrige ven Tak for dit spændende og yderst relevante skriv. Vi takker Gud for, at du fik hjælp, og skønt, at du nu hjælper andre. Præstegerning Vi må være nådige overfor os selv, for også du er i et udsat erhverv, så velkommen i klubben, jeg selv har været ramt dog kun nogle uger. Særligt os, der arbejder med mennesker – præster, ledere, sundheds-, pleje- og ældresektoren, politifolk og lærere m.v., er alle meget udsatte. Samtidig er samfundet i en så hastig og stressende forandring, at det eneste, der er konstant, er forandring. At være forandringsparat er et af tidens modeord. Vi må alle have en ydmyg lærende holdning hele livet og tilse, at vores livselastik kun sjældent er spændt ud i nærheden af maximal belastning, for livet går ikke altid, som vi præster prædiker, og fortid iblandet nutid kan give overraskende falske og usunde toner. Stressramt og forbøn Jeg tænker som du, at årsagen til stress er helt central. Den stressramte vil måske komme til forbøn, for hurtigt at blive fixet for sine symptomer, for dernæst at fortsætte med en urealistisk livsstil. Forbønnen må ud over at modtage Guds lægedom også handle om at modtage Guds visdom og åbenbaring til at forstå sig selv. Hvorfor er jeg stressramt? Hvad er det, jeg tilsyneladende ikke kan se og håndtere? Hvad er det, som fremadrettet skal ændres? Hvilke følsomme emner fra fortiden ramler ind i nutiden? Her må forbønnen suppleres med samtaler. Dem, der brænder, er også i risiko for at brænde ud. Er brændstoffet jeg’et eller Kristus må altid løbende vurderes. At gå til forbøn viser et personligt initiativ og kan blive et afgørende vendepunkt, for personen er netop interesseret i at leve med Gud, sig selv og sin næste på den sunde måde. Måske skal vedkommende lære og fornyes i at sige ja og nej til opgaver. Hvis ikke man skal manipuleres af andre mennesker eller druknes af svære omstændigheder, skal et ja være et ja og et nej være et nej, som Jesus netop underviser om i bjergprædikenen. Lige her begår vi alle ind imellem fejl, også fordi livsvilkåret for en discipel er, at høsten er stor og arbejderne få. Muligvis er vedkommende urealistisk i bedømmelse af egne evner og kræfter. ’Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.’(Rom.12:3) Her rører vi ved kernen til stress! Vil vi noget, som Gud ikke vil og har givet os tro til, vil vi være i risiko for stress? Vi kan alle kompensere for svagheder og manglende evner, men som udgangspunkt må vi i tro søge Gud, der vil vise os, hvad vi skal. Der er en verden til forskel på vores idéer og Guds idéer. Vi må kort og godt i tro tjene og gå ind i dagens forudberedte gerninger. Måske tjener vi med noget, som Gud ikke har kaldet os til? I forbønnen vil Gud gribe ind og lade sandheden sætte os fri. Sandheden kan være, at der både er for meget på vores tallerken, og at noget på tallerkenen slet ikke er Guds vilje. Sandheden vil dybdedykke i årsagen og blotlægge noget, der kan være ømtåleligt. Accept af gaver, kald, tjeneste og virkeligheder fra år til år må bundfældes i Guds hvile. Heldigvis serverer Jesus altid sandheden pakket ind i nåde, og Guds nåde leder os både til omvendelse, men også til at være barmhjertige overfor os selv, for Gud er barmhjertig. Gud har skabt os underfuldt og unikt i sit billede med et svimlende DNA. Gud kalder os til at være gode DNA-forvaltere af alle fire tjenere – legeme, følelser, vilje og forstand, de er tjenere og ikke herrer. De skal derimod styres af en treenig Gud. Vi skal tage vare på os selv, men også tjene de andre med det, vi har, og ikke med det, vi ikke har. Gode DNA-forvaltere Gud har skabt os underfuldt og unikt i sit billede med et svimlende DNA. Hver celle har i sin kerne et DNA, der fuldt rullet ud er 2 meter langt. Hvert menneske har 37 billioner celler. Længden af vores samlede unikke arvemateriale bliver dermed 2 meter x 37 billioner. Vores DNA har dermed den længde, der er mellem Jorden og solen retur 247 gange. Gud kalder os til at være gode DNA-forvaltere af alle fire tjenere – legeme, følelser, vilje og forstand, de er tjenere og ikke herrer. De skal derimod styres af en treenig Gud. Vi skal tage vare på os selv, men også tjene de andre med det, vi har, og ikke med det, vi

Jeg kæmper med en voldsom vrede Brevkasse Af Poul Henning Krog 28. jul. 2023/30 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-100666.mp3?cb=1690547505.mp3 Hej Poul Henning Jeg bøvler med noget og er nysgerrig på dine tanker om det, og om du måske kan pege mig i den rigtige retning. Det er nu et år siden, jeg kom til tro på Jesus og har på den tid fået lov at opleve at blive fri fra mange ting, der førhen bandt mig – deriblandt søvnløshed, hash-, alkohol-, og stofmisbrug, afhængighed af pornografi, og i større og større grad blev angst og sociale barrierer også brudt ned. Alt dette er fantastisk, og jeg er overbevist om, at det er et resultat af Guds indgriben og min egen vilje til at arbejde. Jeg oplever stadig mange af de samme fristelser som før, men evner at stå dem imod – særligt med hjælp fra trygge relationer. Én ting, der stadig er et problem, som jeg ikke kender løsningen på, er voldsom vrede over helt små ting. Det er blevet bedre, end det har været, men en gang i mellem, når noget ikke går som jeg ønsker, hvis jeg f.eks. taber noget bestik eller krøller et papir, jeg skrev en note på, kan der strømme en voldsom vrede igennem mig på et splitsekund og enten komme ud som et råb eller et slag i et bord eller en væg… Nok er det ikke det mest skadelige problem, men det ødelægger mit og til tider andres humør (og nogle gange ting i mit hjem), og jeg har et ønske om ikke at reagere på den måde… Hvad tænker du om det? På forhånd tak. Kære ven Det er en stor glæde at læse, hvor langt du er nået på kun et år. Du er virkelig blevet flyttet over fra mørket til lyset og her oplevet friheden. Du beskriver selv tre afgørende nøgler – Gud, egen vilje og trygge relationer. Kort sagt er det imponerende, at du er kommet ud af stofmisbrug, angst, pornografi og søvnløshed. Fortsæt endelig denne gode vej, for her har du netop lært meget, du også kan bruge, når det gælder håndtering af vrede. Vi har talt om at være nådig over for sig selv, for Gud er nådig. Gode vaner etableres også igennem accept af fristelser, men her evnen til bedre og bedre at stå imod og ved Guds nåde ikke falde i fristelse. Kristus har vundet skikkelse i dig, men du er fortsat i en helliggørelsesproces. Afklaring af værdigrundlag Vrede er en naturlig og kompleks følelse, forbundet med frigørelse af mange biologiske og kemiske processer i hjernen bl.a. frigørelse af stresshormonet kortisol, der forbereder en til kamp eller flugt. Jesus blev som bekendt vred, da folket havde gjort templet med fokus på bøn og gudstjeneste til en markedsplads. Vrede kan være et signalflag, der hejses for at informere om, at noget er så forkert, at der mere dybt og grundlæggende skal tages hånd herom. Vi kan blive berettiget vrede over uretfærdighed og overskridelse af vores grænser. Det er vigtigt at lære at genkende og håndtere vrede på en sund og konstruktiv måde. I alt i livet er det afgørende og definerende dog ikke, hvad vi mener, men hvad Gud mener. Tordensønnen Jakob skriver på sine sene dage i livet: ’Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udrettet intet, der er retfærdigt for Gud.’(Jak.1.19-20) I verset afklares det, at i vores nye liv som retfærdiggjorte i Kristus, er det, vreden kan udrette, unaturligt og fremmed for os. Som en styrende magtfaktor tilhører vreden det gamle liv, som blev korsfæstet med Kristus og lagt i dådsgraven. Du er opstået til et helt nyt liv, hvor du stiller dig selv til rådighed for Gud. Vrede kan være en stærk drivkraft, som godt kan præstere nogle resultater, som en selv eller andre vil tænke, det er da flot, men Jakob fik erstattet sit eget sind med Kristi sind. ”Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud’(Rom. 8,3) Håndtering af vrede Hjælp – hvordan skal jeg da håndtere tungen og vreden! ’men tungen kan intet menneske tæmme’….’fra sammen mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være.’(Jak.3.8+10) – Vi kan ikke styre tungen, og vi kan ikke leve op til Guds standard. Akkurat som du har gjort med dit misbrug, angst og pornografi, må Gud på banen. Han kan, du kan ikke. Skridt for skridt bliver nye vaner etableret. Loven kan kun beskrive det ideelle, og selv med en stærk vilje kommer vi alle til kort. Det var derfor Kristus kom, for han både kan og vil befri os for enhver synd og elendighed – ’det som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud’(Rom.8:3). Når du reagerer meget på en lille ting, tænker jeg, at der må være noget, der er gået forud. Måske har du formået at holde sammen på dig selv, og til sidst kommer der en ’dråbe’, som da udløser et raserianfald. Der er måske mere indestængt vrede, end du lige er klar over. Guds godhed leder os til omvendelse, væk fra det falske jeg præget at egopræstationer, perfektionisme, selvgjort for høj standard og ’tag dig sammen’. Lever vi ikke op til det billede eller de forventninger, vi har til os selv, kan vi reagere med indre spændinger, tristhed eller vrede. I det sunde og nye jeg i Kristus må vi ’falde sammen’. Hvad kan man forvente af et korsfæstet og begravet gammelt menneske – intet! Det nye liv er i Guds favn og styring, han forventer ikke noget af dig, han ikke selv giver dig kraften til, det er Guds nåde. Så slap af for Gud er i fuld gang med at forvandle dig. Du vokser ud fra hvilen i ham. Terapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi og emotionel regulering kan også være en hjælp til at identificere og ændre underliggende

Mine børn forsømmer mine børnebørn Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. jun. 2023/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-100447.mp3?cb=1688132506.mp3 ”Mine børnebørn lider under mine børns svigt. Hvor meget skal jeg blande mig?”, spørger en fortvivlet bedstemor. Kære Poul Jeg er en fortvivlet kvinde. Jeg kæmper i bøn for min familie, men oplever store følelsesmæssige smerter med både mine børn og børnebørn. Jeg er ikke kun ked af det, jeg er også vred. Hvordan skal jeg håndtere, at mine børn bruger deres penge på fint tøj og lader mine børnebørn mangle mad. Hvordan skal jeg magte, at mine børn drikker, og børnebørnene lider? Jeg har bedt meget til Gud. Mine børn vil ikke det kristne, selvom jeg har prøvet at vise dem vejen til Gud. Hvor meget skal jeg blande mig? Min vrede rammer gammel vrede i mig, og en svær fortid blusser op igen. Hvorfor griber Gud ikke ind, når jeg nu beder? På forhånd tak, at du vil hjælpe. Kærlig hilsen Den fortvivlede Kære ven Tak for samtale og tilladelse til at bringe emnet op. Du er en klippe og et fyrtårn i din familie. Det er sandelig ikke let. Det er naturlige følelser at blive både fortvivlet, ked af det og vred. Du er desværre vidne til meget synd og elendighed i din familie. Det vil for enhver være tungt at bære og se på. Du må overveje at skærme dig for indtryk. At passe børnebørn for at dine børn kan drikke, kan jo ikke være rigtigt, og dog kan man gå langt for at skåne de uskyldige børnebørn. Det, du ser, vækker minder fra din egen opvækst; derfor slår det ekstra hårdt. Mine tanker går til tre begreber: At være ”redder” Heltedyrkelsen i at være ”redder” er knyttet til selv-livet og ikke til Kristus-livet, jeg oplever ikke, at du har en udfordring her. Vi kan gå for kort og for langt i at ville bære hinandens byrder. Er hjertet fyldt med kulde og ligegyldighed, vil frugten være, at vi går for kort. Er hjertet fyldt med kærlighed, kan vi komme til at gå for langt. Dit hjerte er stort, det er Guds værk i dig. Vi skal alle redde og hjælpe hinanden ind imellem, men der er grænser. Vi skal gå en ekstra mil, men ikke jorden rundt. At være ”redder” rummer altså muligheden for at fejltolke og komme på afveje, konsekvensen kan blive overbebyrdelse og tristhed. Ifølge 1.Timothus Brev kap. 4 må vi alle først give agt på os selv og dernæst vores gerning og tjeneste. At være ”krænker” At være ”krænker” er altid forkert. At krænke handler om at overskride andres grænser. Dine børns levevis krænker dine børnebørn. Dine børns forkerte adfærd kan kaste dig ud i at være redderen. Er det grelt, kan du indgive en anonym anmeldelse til de sociale myndigheder. Det er naturligvis svært, men børnebørnenes velbefindende er øverst. At være ”offer” Dine børnebørn er lige nu ofre, men du kan også blive et ”offer”. At blive et offer fører ofte til selvmedlidenhed, den grøft skal du endelig ikke falde i. Vi skal vende den anden kind til, men ikke frivilligt overdynges med slag på hele kroppen. Det er naturligvis urimeligt og uretfærdigt, at du er i den virkelighed, og det kan være en fristelse at få ondt af sig selv. Jeg læste et anonymt citat: ”Selvmedlidenhed er det mest destruktive narkotikum, der kan skaffes uden recept. Det er afhængighedsskabende, giver kortvarigt velvære og ødelægger realitetssansen.” Afsluttende hilsen og hvile Du må finde en bønnepartner, så du ikke står for alene i denne udfordring. Du må opbygges og læges i dit indre, det kan f.eks. ske gennem samtaler, boglæsning, retræte eller kurser i emnet sjælesorg. Du må i bøn kaste din byrde på Herren og lytte til Helligånden, der fra nu til nu vil give dig kærlighed, balance og visdom. Dermed kan du afklares i, hvornår du skal være proaktivt involverende, og hvornår du alene skal bede. Du må hvile i, at Gud aldrig vil bede dig om noget, han ikke selv giver dig kraften til at udføre. Kærlig hilsen Poul Henning Del