Poul Henning Krog

poul_logo_200

Jeg kæmper med en voldsom vrede

Hej Poul Henning

Jeg bøvler med noget og er nysgerrig på dine tanker om det, og om du måske kan pege mig i den rigtige retning. Det er nu et år siden, jeg kom til tro på Jesus og har på den tid fået lov at opleve at blive fri fra mange ting, der førhen bandt mig – deriblandt søvnløshed, hash-, alkohol-, og stofmisbrug, afhængighed af pornografi, og i større og større grad blev angst og sociale barrierer også brudt ned.

Alt dette er fantastisk, og jeg er overbevist om, at det er et resultat af Guds indgriben og min egen vilje til at arbejde. Jeg oplever stadig mange af de samme fristelser som før, men evner at stå dem imod – særligt med hjælp fra trygge relationer. Én ting, der stadig er et problem, som jeg ikke kender løsningen på, er voldsom vrede over helt små ting.

Det er blevet bedre, end det har været, men en gang i mellem, når noget ikke går som jeg ønsker, hvis jeg f.eks. taber noget bestik eller krøller et papir, jeg skrev en note på, kan der strømme en voldsom vrede igennem mig på et splitsekund og enten komme ud som et råb eller et slag i et bord eller en væg… Nok er det ikke det mest skadelige problem, men det ødelægger mit og til tider andres humør (og nogle gange ting i mit hjem), og jeg har et ønske om ikke at reagere på den måde… Hvad tænker du om det?

På forhånd tak.


Kære ven

Det er en stor glæde at læse, hvor langt du er nået på kun et år. Du er virkelig blevet flyttet over fra mørket til lyset og her oplevet friheden. Du beskriver selv tre afgørende nøgler – Gud, egen vilje og trygge relationer. Kort sagt er det imponerende, at du er kommet ud af stofmisbrug, angst, pornografi og søvnløshed.

Fortsæt endelig denne gode vej, for her har du netop lært meget, du også kan bruge, når det gælder håndtering af vrede. Vi har talt om at være nådig over for sig selv, for Gud er nådig. Gode vaner etableres også igennem accept af fristelser, men her evnen til bedre og bedre at stå imod og ved Guds nåde ikke falde i fristelse. Kristus har vundet skikkelse i dig, men du er fortsat i en helliggørelsesproces.


Afklaring af værdigrundlag

Vrede er en naturlig og kompleks følelse, forbundet med frigørelse af mange biologiske og kemiske processer i hjernen bl.a. frigørelse af stresshormonet kortisol, der forbereder en til kamp eller flugt. Jesus blev som bekendt vred, da folket havde gjort templet med fokus på bøn og gudstjeneste til en markedsplads. Vrede kan være et signalflag, der hejses for at informere om, at noget er så forkert, at der mere dybt og grundlæggende skal tages hånd herom.

Vi kan blive berettiget vrede over uretfærdighed og overskridelse af vores grænser. Det er vigtigt at lære at genkende og håndtere vrede på en sund og konstruktiv måde. I alt i livet er det afgørende og definerende dog ikke, hvad vi mener, men hvad Gud mener. Tordensønnen Jakob skriver på sine sene dage i livet: ’Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udrettet intet, der er retfærdigt for Gud.’(Jak.1.19-20)

I verset afklares det, at i vores nye liv som retfærdiggjorte i Kristus, er det, vreden kan udrette, unaturligt og fremmed for os. Som en styrende magtfaktor tilhører vreden det gamle liv, som blev korsfæstet med Kristus og lagt i dådsgraven. Du er opstået til et helt nyt liv, hvor du stiller dig selv til rådighed for Gud. Vrede kan være en stærk drivkraft, som godt kan præstere nogle resultater, som en selv eller andre vil tænke, det er da flot, men Jakob fik erstattet sit eget sind med Kristi sind.


”Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud’(Rom. 8,3)

Håndtering af vrede

Hjælp – hvordan skal jeg da håndtere tungen og vreden! ’men tungen kan intet menneske tæmme’….’fra sammen mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være.’(Jak.3.8+10)

– Vi kan ikke styre tungen, og vi kan ikke leve op til Guds standard. Akkurat som du har gjort med dit misbrug, angst og pornografi, må Gud på banen. Han kan, du kan ikke. Skridt for skridt bliver nye vaner etableret. Loven kan kun beskrive det ideelle, og selv med en stærk vilje kommer vi alle til kort. Det var derfor Kristus kom, for han både kan og vil befri os for enhver synd og elendighed – ’det som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud’(Rom.8:3).

Når du reagerer meget på en lille ting, tænker jeg, at der må være noget, der er gået forud. Måske har du formået at holde sammen på dig selv, og til sidst kommer der en ’dråbe’, som da udløser et raserianfald. Der er måske mere indestængt vrede, end du lige er klar over. Guds godhed leder os til omvendelse, væk fra det falske jeg præget at egopræstationer, perfektionisme, selvgjort for høj standard og ’tag dig sammen’.

Lever vi ikke op til det billede eller de forventninger, vi har til os selv, kan vi reagere med indre spændinger, tristhed eller vrede. I det sunde og nye jeg i Kristus må vi ’falde sammen’. Hvad kan man forvente af et korsfæstet og begravet gammelt menneske – intet! Det nye liv er i Guds favn og styring, han forventer ikke noget af dig, han ikke selv giver dig kraften til, det er Guds nåde. Så slap af for Gud er i fuld gang med at forvandle dig. Du vokser ud fra hvilen i ham.


Terapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi og emotionel regulering kan også være en hjælp til at identificere og ændre underliggende mønstre, der trigger og opretholder vrede. I stedet for at lade vreden tage over, kan vi bede Gud om styrke og visdom til at acceptere det, der er uden for vores kontrol. Men, vi er jo blot mennesker.

Du skriver ganske rigtigt, at det nok ikke er det mest skadelige problem, men her må vi passe på vores menneskelige betragtninger, for vi kan narres og sige pyt de forkerte steder. Djævelen er løgnens far. Han kan kun lyve. Hans magt består i at få os til at tro på løgne. Det er en løgn, at vi skal leve i udsagnet – ’vi er jo blot mennesker’ eller ’det er ikke så slemt’. Det er netop bedragerisk, fordi det delvist er rigtigt og ser indbydende ud.

”I vores nye liv som retfærdiggjorte i Kristus,
er det, vreden kan udrette, unaturligt og fremmed for os.
Som en styrende magtfaktor tilhører vreden det gamle liv,
som blev korsfæstet med Kristus”

Sandheden er, at vi er mennesker, men dog mennesker, der i Kristus er blevet til nye mennesker i ham. Nu er det Kristus, der er bestemmer og ikke os. Vi kan forandre os selv til det bedre, men kun Kristus kan forvandle. Vi har brug for mere end forandring, vi har brug for forvandling. Så længe vi tror på en løgn, kan vi ikke blive fri, for det er sandheden, der sætter os fri.

’Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen….’Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningen.
Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja al ondskab.’(Ef.4.25-27+30-31)

Afsluttende hilsen

Glæd dig over Guds nådesværk i dig. Det er skønt, at Gud i dig virker en lyst til at modtage hans forvandling, for heri ligger dit nu og din fremtid med en sund og håndterbar vrede.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top