Hvordan finder jeg en meningsfuld opgave som pensionist? Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. maj. 2023/18 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-99487.mp3?cb=1683203665.mp3 Hej Poul Henning Jeg er pensionist, men ikke nedslidt. I mit arbejdsliv var der mange roller og funktioner, som gav sig selv. Jeg skulle ikke selv opfinde eller skabe dem, det hele var givet og naturligt. Der var brug for mig, og jeg gav mig selv ind i opgaven. Jeg oplevede glæden ved at være i de mange relationer, som opstod i mit arbejdsliv. Jeg ser mine børn og børnebørn en del gange om året, men der er sandelig meget tid tilovers. Med ét er dagen nu ændret, jeg har ikke noget, jeg skal nå eller stå op til. Det er naturligvis dejligt at kunne sove længe og nyde den frihed, der er som pensionist, men der mangler noget. Jeg kan godt nyde mit eget selskab og her sidde og nørde, læse og spille, men der er opstået en ubalance. Hvad gør jeg for at komme ind i en ærlig og redelig opgave? Ikke kunstige opgaver, og ikke bare underholdning eller tidsfordriv. Nej … en ægte opgave, der fungerer som en indlysende grund til at komme i gang med dagen. Et projekt, en gerning, som jeg magter og gerne vil … og som er nyttig? Tak, at du vil lytte og også give dit besyv med. Mvh Den anonyme   Kære ven Tak for både samtale og skriv, jeg forstår dig så godt. Dit spændende og begivenhedsrige arbejde gav virkelig mening og livsindhold. Du har været vant til et højt niveau af ægte samvær og opgaver, du skulle løse. En stor gerning er slut, og hvordan du kommer videre, er et vigtigt spørgsmål. Den barmhjertige samaritaner Du har levet i beretningen om den barmhjertige samaritaner. Du har givet dig selv og din viden til din næste, men har også igen og igen opdaget, at din næste har givet så meget tilbage til dig. Din erfaring har vist, at det ægte samvær netop består i at ’bytte gaver’. Jeg mærker, at du er i god kontakt med hele dig og spejder efter den ægte og rigtige gerning som pensionist. Dit kald, gaver og mandat ”Du er unik, der er kun én af dig. Naturligvis rækker Guds forudberedte gerninger også ind i pensionisttilværelsen.” Du er unik, der er kun én af dig. Naturligvis rækker Guds forudberedte gerninger også ind i pensionisttilværelsen. Nuvel er kræfterne mindre, men kaldet og gaverne er uforandrede, selvom mandatet ændres. Gud vil give dig en ny ’mark’ – et nyt mandat. At finde det mandat handler både om den indre og ydre virkelighed. På det indre plan mærker du, at der er noget, du må gøre, men der er også noget, du kan gøre, og endelig er der noget, du helst ikke skal gøre. Du er skabt i Guds billede og har stor livserfaring; dermed har du en fornemmelse for, hvori din unikhed består. Du kunne reflektere og skrive de ’temaer’ ned, hvor du har oplevet, at det ’ægte liv’ opstod. Var det i den dybe samtale, udøvelse af din musikalitet, projekter, praktisk gerning eller…. Evidens og bibel En stor undersøgelse i Australien gik ud på at finde svaret på velvære og forebyggelse af psykisk mistrivsel. Konklusionen var følgende: A: Action B: Belong C: Commitment Altså op af sofaen og i gang for at finde og høre til et sted – ikke som gæst, men med commitment og engagement. Her opstår det gode liv og psykisk mistrivsel forebygges. Det udtrykte Bibelen allerede for 2.000 år siden bl.a. på følgende måde: ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.”(Apg.2:42) ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”(Matt.6:33) Menigheden – en gave og en opgave! I menighedsfælleskabet, i bøn til Gud og i samværet med andre kan vi finde vej til at bruge vores evner i familie, kirke og samfund. Så i bøn til Gud og i samværet med andre kan vi finde vej til at bruge vores evner i familie, kirke og samfund. Søren Kierkegaard udtaler: ’Med den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved et andet menneske’. Vi eksisterer kun i relation til hinanden, og det er fra samværet, at alt det, du efterlyser, udspringer. Og det gør det faktisk meget ofte, hvor der er mennesker, nærvær og samtaler. Det sker, også selvom du er et introvert kunstnerisk menneske, der egentlig helst vil sidde hjemme og nørde. End videre kan det at lytte til podcast f.eks. med Charlotte Rørth og Niels Christian Hvidt være opbyggeligt og forberedende til livet i den nye ’mark’. Et gammelt indisk eventyr lyder efter min hukommelse: Prinsessen fik lov til at vælge det smukkeste af alle fyrstens slotte og med alle rigdomme, alt hvad hun selv ville indføre og indrette på én betingelse: ’Hun måtte ikke vise det til nogen’. Alternativt kunne hun bare være fattig og give det storslåede tilbud videre til sin lillesøster. – Efter en betænkningstid fravalgte hun slottet. Frihed Du har for længst erfaret, at frihed ikke er misforstået løssluppenhed, aktivisme og egoisme, men derimod at været bundet til det ægte og rigtige. Frihed er ikke at være isoleret og en ’øde ø’, men derimod at være knyttet til Gud og næsten på den sande og sunde måde. Der er værdier, som er evige og uforanderlige. Et eksempel herpå er samfundets pendul fra seksuel frihed i 60erne til Metoo bevægelsen i dag. Det er også her gået op for samfundet, at der er naturlige grænser, som skal respekteres. Savnet forstørres i tankerne Gode minder skal vi samle på, men livet er i nuet. Jesus sagde: ’I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.’(Joh.12:35-36). Det, vi savner, forstørres, og i savnet ligger også et mørke. Vi kan savne noget fra fortiden, men løsningen er ikke at forstærke savnet ved grublerier, men derimod at erkende,

Hvordan kan jeg hjælpe ung kvinde ud af mørke og destruktive tanker? Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. maj. 2022/20 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94271.mp3?cb=1653051004.mp3 Kære lægepræst Jeg kender en ung kvinde, som er i stor nød. Jeg håber, at du kan give mig nogle vise ord. Hvordan kan jeg støtte hende, og hvad kan hun selv gøre for at komme ud af sin lidelse. Hendes situation er således, at hun kæmper for at opretholde sin hverdag og gå i skole og få sin studentereksamen. Hun er godt begavet og har altid haft gode karakterer. Allerhelst ville hun blive i sin seng og være fri for alle krav og forventninger. Meget ofte er hun utilfreds og hård ved sig selv. Hun har også forskellige selvstraffende tendenser. Pigen føler, at hendes behov er ”falske”, forkerte og belastende for andre. Hun har svært ved at finde trøst og håb i troen. Hun har ikke kraft til at bede og ikke lyst til at læse i bibelen. Hun virker til overhovedet ikke at kunne se Gud som en kærlig, nådig og omsorgsfuld Far. Tak, hvis du vil sige noget om, hvilke skridt, der kunne være hjælpsomme, for at hun kan komme videre. Kærlig hilsen Anonym Kære ven Mange tak for dit skriv. Hun er velsignet med dig ved sin side. Det er tankevækkende og skræmmende, at så mange unge kæmper med livet. Nye danske studier viser at 15% diagnosticeres med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. Mange har ikke troen, og meget ung psykisk lidelse er eksistentiel lidelse og identitetsusikkerhed. Når Gud fjernes, har vi kun os selv og hinanden. Der er fattigt. Vi er skabt til et kærlighedens kredsløb med Gud, vores næste og os selv. Det er et livsvilkår, som mange desværre ikke har forstået. Trykket på de unges jeg er som følge heraf alt for stort. Den konkrete og begrænsede historie peger jo i flere retninger. At hun trækker sig, er en del af angstens symptomatologi. At hun vil være i sin seng og ikke orker at bede og tage imod hjælp, tegner i retningen af en depression. At hun har selvstraffende tendenser, peger i retningen af en emotionel personlighedsforstyrrelse. At hun er utilfreds og hård ved sig selv, peger i retningen af en jeg-forstyrrelse og et lavt selvværd. Hun skal med en grundig anamnese udredes diagnostisk. En depression skal behandles før end en angstlidelse, og en angstlidelse skal behandles før en personlighedsforstyrrelse og jeg-forstyrrelse. I psykiatrien har vi denne rækkefølge. Der er stor forskel på, om man ikke vil eller ikke kan. Hvis hun kunne, havde hun formentlig gjort det for længst. Manglende kemi og signalstoffer kan lukke hjerne ned. En begyndende agiteret depression kan godt vise sig med det skitserede billede. Her vil omgivelserne måske opfordre hende til at skulle dette og hint, men problemet er, at hun i den nuværende situation ikke kan. Der er stor forskel på, om man ikke vil eller ikke kan. Her kan velmenende kristne gå helt galt i byen. Hvis hun kunne, havde hun formentlig gjort det for længst. Manglende kemi og signalstoffer kan lukke hjerne ned. Antidepressiv medicin er her vejen før terapi. Man skal ikke give op, er der ikke en tydelig effekt efter 2-3 uger, skal et skift af præparat komme på tale. Når depressionen letter, kan man begynde at arbejde kognitivt. Her er jeg selv en fortaler for Accept-Commitment Therapi. Men som sagt, er diagnostisk grundig udredning helt afgørende. Hvis depression og angst kan udelukkes, kommer vi aktuelt ned i de dybere eksistentielle og personlighedstræk. Der er grundlæggende meget at arbejde med. At hun føler, at hendes behov er falske, forkerte og belastende, siger meget om hendes ”skemata”. Skemata er dybe og grundlæggende antagelser og tænkning om sig selv, sin næste og verden. Skemata afgør, hvordan begivenheder tolkes, og har afsæt i tidligere erfaringer. Skemata kan være opstået på baggrund af en vanskelig opvækst eller traumer i livet. De mest grundlæggende og ødelæggende skemata handler om manglende kontakt og afvisning. Når skemata er utilpassede og forkerte, aflæses omgivelser og situationer forkert, for indtrykkene skal passe med ens indre opfattelse af sig selv. Hun tolker, at hun er til belastning for andre, hun bekræfter løbende sig selv heri, fordi hendes selvværd og selvforståelse er forkert. Det indre skal forløses, for at det ydre kan tolkes sandt. Det, hun føler og oplever, er reelt, men det, der sætter hende fri, er sandheden – Guds ord. Kognitiv terapi uden Gud kan nå et stykke vej. Kognitiv terapi med Gud kan nå milevidt Det, hun føler og oplever, er reelt, men det, der sætter hende fri, er sandheden – Guds ord. Kognitiv terapi uden Gud kan nå et stykke vej. Kognitiv terapi med Gud kan nå milevidt, det er baggrunden for min sidste bog PsykiaTro. Hun er underfuldt skabt. Jeg vil jeg opmuntre dig og hende til at google – FathersLoveletter.com. Vores tid tilbeder jeget. Vi er imidlertid skabt til at tilbede skaberen og ikke skabningen. Der er brug for et paradigmeskift fra jeget til Gud, det tager tid, der vil være tilbagefald, men det er vejen. Processen beskrives i Esajas 55.6-13. Vores tanker og planer er mikroskopiske og uinteressante ved siden af Guds tanker og planer, derfor må vi alle lytte og forvandles fra dag til dag. Forvandlingen sker, når Guds ord væder, befrugter, giver spirekraft og udsæd samt brød til den, der vil spise. Vil hun ikke gå denne vej, skal hun opmuntres hertil, for alternativet er tomhed og et ofte dysfunktionelt liv. Fyld sindet med gode grundtanker Tre eksempler på vidundelige skemata (grundlæggende antagelser) fra bibelen kan være: 1. ”Sådan har jeg talt til jer, ffor at I skal have fred i mig. I verden har i trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16.33). – Jesus taler – Jesus skænker os sin indre fred – Der vil komme trængsler – Jesu frimodighed tildeles os, fordi han har overvundet verdens bump. Udgangspunkter er nu flyttet fra hende til Kristus. 2 . ”Men nu er vi løst fra loven oog er

Familiesammenkomster ødelægges af diskussioner Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. maj. 2022/18 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94070.mp3?cb=1651842254.mp3 Kære Poul Henning Jeg har læst din brevkasse, og synes, at du har mange gode svar. Jeg skriver, fordi vi som familie har et tilbagevendende problem i forhold til samvær med et familiemedlem. Det vil sige, at det nok mest er mig, der har problemet. Min svigermors ”nye” mand er ikke kristen. Jeg vil nok kalde ham ateist, han er meget kritisk overfor vores tro. Det har gennem årene givet nogle anstrengte timer for os og mig, når vi jo skal være sammen til fødselsdage, jul og så videre. Hvis vi taler om tro, giver det konflikter, og når vi beder bordbøn, kan jeg mærke hans modstand. Jeg er ked af, at jeg ikke kan være mig selv og nyde samværet, men det er utrolig svært, da jeg samtidig er meget følsom og hader konflikter. Jeg er heller ikke god til at diskutere, ja hader det faktisk, men han er meget påståelig og diskussionslysten. Derfor undgår jeg helst at snakke om tro og andet, der kan give anledning til diskussion. Det påvirker mig i flere dage. Jeg føler mig ofte ked af det, ja næsten deprimeret og nogle gange vred efter sådan en aften, fordi jeg helst vil have fred og fordragelighed og ville ønske, at vi blot kunne nyde at være sammen som familie. Hilsen den konfliktsky Kære ven Tak for dit åbenhjertige skriv. Der er sikkert mange, der kan nikke genkendende til den udfordring du beskriver. Lys og mørke støder sammen. Tro og vantro støder sammen. Kød og Ånd støder sammen. Bibelens og verdens karaktertræk støder sammen. Du fortjener stor ros, idet du har fulgt Bibelens værdigrundlag omkring familie til trods for svære følelser. Du kunne have valgt at stoppe samværet med denne mand, det har du ikke gjort. Dine følelser vidner dog om, at manden overskrider dine grænser igen og igen. Du får karakteren 12 i tro og udholdenhed, men betaler personligt en høj pris. Jesus taler om, at vi skal gå en ekstra mil, men jeg tænker ikke, at Jesus ønsker, at vi skal gå jorden rundt. Jesus lod sig fx ikke tromle af de bedrevidende farisæere. Der er nu gået en del år på denne måde. Der er fremkommet nogle mønstre. Det gode spørgsmål er: Hvad gør du fremadrettet? Du underskriver med ”den konfliktsky”, hvilket jeg indtænker i mit svar. Var det muligt i samarbejde med din hustru at skrive et brev? Indholdet kunne handle om, at I nu har kendt hinanden i mange år. Du kan sige ham tak for det gode fællesskab, I har haft. Da du imidlertid også har erfaring for, at visse emner og her særligt tro ender i endeløs diskussion, skriver du dette brev. Måske kan du i samarbejde med din hustru skrive og fortælle din svigermors nye mand, hvordan du har det med disse endeløse diskussioner. Du kan beskrive de følelser, du oplever, når han bliver diskussionslysten. Du kan forklare, at du faktisk er nærmest syg, vred, deprimeret flere dage efter en sådan aften. Du har derfor taget den beslutning, at det ikke er rimeligt at blive ved med at byde sig selv dette scenarie. Du vil gerne fællesskab og familie, men ikke på en grænseoverskridende facon. En model kunne derfor være: hellere få end mange timer. Begynder han på sin grænseoverskridende adfærd, har du besluttet at gå fra festen. Herved bliver de nye rammer tydelige. Du fastholder dine værdier om fællesskab og familie, men passer også på dig selv. Skulle han efter brevet afbryde forbindelsen, har du taget det med i beregningen. Det er i så fald hans beslutning og ikke din. Du vil formentlig opleve frygt og konfliktskyhed ved dette brev. Sandhed, nåde, sundhed og balance og ikke hans grænseoverskridende adfærd skal imidlertid gerne styre fremadrettet. Jeg vil bede om, at Gud vil give dig visdom og mod. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med pornografi Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. maj. 2022/18 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-94069.mp3?cb=1651842261.mp3 Kære Poul Henning Jeg er en ung mand og har kontinuerligt kæmpet med pornografi hele mit voksne liv. Efter at jeg er blevet kristen, er det ikke blevet nemmere, selvom der kan gå længere tid imellem, jeg “falder i” i forhold til tidligere. Jeg er klar over, at porno er skadeligt fysisk, mentalt, socialt og åndeligt, men alligevel, selvom jeg ikke har lyst til at se det, nyder jeg det, når det sker. Jeg er også bekymret, for at jeg ikke føler nogen skyld og skam, dog kan jeg også se, at det kan være positivt. Nogle gange er det som om kroppen kører på autopilot og handler, uden jeg føler, at jeg er i kontrol. Kan du give råd? Venlig hilsen AA Kære ven Tak for dit ærlige skriv. Desværre oversvømmes verden af pornografi. Der er formentlig mange, der er mere eller mindre afhængige heraf. Det er, som du skriver, skadeligt på rigtig mange planer. Gud har skabt os med en biologisk drift, men forbindes den med pornografi, er det synd. Når du ved, at det er forkert og alligevel fortsætter, må det kaldes en form for afhængighed og misbrug. I mit univers skal alt sættes ind på, at misbruget stopper. Du må blive helt afklaret i, at det er synd, en synd som Jesus vil elske at fjerne fra dit liv. Baggrunden for misbrug er for de fleste en følelse af ikke at være elsket. Det kan også være en manglende sund selvkærlighed. Misbrug vælges som en erstatning. Alle har svagheder. Det afgørende er derfor, hvad vi gør ved vores svagheder. En af de ting vi kan gøre, er sammen med en medvandrer eller terapeut at få afsløret og dermed øget opmærksomhed på tanker og følelser, før det går galt. Det indre univers er individuelt og komplekst og har mange muligheder for negative tankespiraler, der ender med et misbrug. Du kan blive fri! Vejen er, først og fremmest, troen på Gud og dernæst, at Guds ord er sandhed. I Fil. 2:13 fremgår det, at Gud først arbejder på vores vilje til at ville det, Han vil, og i dit tilfælde; at blive fri for at bruge pornografi. Når du vil det, så er Guds næste skridt at arbejde på, at du også kommer til at evne at holde dig væk fra det. Udgangspunktet er frelsen. I Kristus er du fejlfri, uangribelig og hellig. Frelsen består i, at vi er uden synd, fordi Jesus betalte for den med sit liv. Ren og retfærdiggjort vandrer du med Kristus ind i helliggørelsen. Vi synder dog, og der kommer Gud ind fra nu til nu med sin nåde og fortæller os, at vi kan blive fri for synden ved at lade Ham gøre arbejdet, det er helliggørelsen. Her opdager du, at Helligånden belyser svage sider og synd, men det formål, at du skal blive fri. Frihedsrejsen er en individuel proces. I det specifikke fokusfelt bliver nogle mennesker fri i et nu. Andre falder mange gange, før de bliver helt fri. Alle har svagheder. Det afgørende er derfor, hvad vi gør ved vores svagheder. Hvad kan du gøre: 1. Erkendelse 2. Bekendelse – bed om at blive tilgivet og fri 3. Byg rigtigt a. Fjern eller minimer muligheden – få filtre på pc og telefon, lille tv-pakke etc. b. Beskriv de sværeste tidspunkter, og vær da her særligt opmærksom. c. Betro dig til en dynamisven eller anden livline. Ring og bed om forbøn og hjælp, når det kniber. d. Glæd dig over hver dag, der går godt e. Falder du, rejs dig hurtigt op igen f. Med en medvandrer eller terapeut få afsløret og dermed øget opmærksomhed på tanker og følelser, før det går galt g. Gennemtænk nye veje at gå, når fristelsen kommer. I kærlighedens miljø omkommer det onde. Fyld dig med Guds kærlighed, Guds ord og Helligånden. Lyt efter ”What Would Jesus Do – WWJD”, derved styrker du din sande identitet. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Beskyldninger om fremmed åndsmagt gør ondt Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. maj. 2021/20 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89358.mp3?cb=1621602445.mp3 Kære Poul Henning, Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke rigtigt ved, hvordan jeg skal forholde mig til og reagere på en situation med en person, som jeg har været venner med i mange år. Jeg har tjent sammen med ham i den lokale menighed. Han har været min præst i flere år. Da jeg for nylig fortalte ham, at jeg skulle flytte, reagerede ham meget voldsomt. Han påstod, at jeg var styret af en fremmed åndsmagt. Han forsøgte at overbevise mig, da han sagde, at mange i menigheden også troede, at jeg tog fejl. Det var meget ubehageligt, og jeg fik ikke sagt ordentligt fra overfor ham, idet det kom så uventet og overrumplende. Faktisk var der mange, jeg i denne periode talte med, som godt kunne forstå min beslutning. Efter at jeg er flyttet, har han ringet. I begyndelsen af samtalen gik det meget godt, men pludselig skiftede stemningen, igen kom det frem, at jeg var influeret af en fremmed ånd. Selvom jeg nu bor i en anden by, er det fortsat ubehageligt, når jeg tænker på det. Det er også en god ven, jeg har mistet. Det påvirker mig. Har du et godt råd, så jeg kan blive afklaret og sat fri fra situationen. Gud har været nådig, men jeg har fortsat følelsen af, at noget er uafklaret. Kærlig hilsen Casper   Kære Casper Jeg forstår din smerte. Det er et tredobbelt tab, når man både mister en ven, en kollega i tjenestefællesskabet og til dels et forbillede. Grundlæggende er alle kristne naturligvis Jesu disciple og ikke andres disciple. Ingen skal holde på folk. Folk flytter til og fra, det er den lokale kirkes virkelighed. Guds rige er større end den lokale kirke. En præst kan have forkerte ambitioner. En præst kan bevidst eller ubevidst komme ind i ”se hvad jeg kan” – ”se min kirke”. Set i det lys er det et stort minus, at du som en betroet og værdsat medarbejder flytter. Der er Guds kirke, ikke din præsts kirke. Han skulle glæde sig over at kunne udsende dig til velsignelse for andre. At tale om indflydelse af fremmede åndsmagter virker i særdeleshed manipulerende og styrende. At tale om indflydelse af fremmede åndsmagter virker i særdeleshed manipulerende og styrende. Vi kristne er fyldt med Helligånden og ikke med fremmede åndsmagter. Vi kan opleve Satans pile, men alle pile kan slukkes med troens skjold. Ikke troen på troen, men troen på Jesus. Jesus træder enhver åndsmagt under fode. Vi mennesker kan være uenige. Alle kan tage fejl. Jeg tænker, at han her ikke er på plads. Han vil på en forkert måde med magt og onde ord holde fast på dig. Han tilfører dig usikkerhed, dårlige følelser og ubehag. Du er i årevis blevet beriget og begejstret i tjenestefællesskabet med ham, derfor slår det også hårdt, når det pludselig går den anden vej. Når du bruger udtrykket – ”at blive fri”, får jeg tanken, om du måske er blevet for bundet til ham. I nogle kulturer kan præstens rolle blive for ”ophøjet”. En kultur, hvor mange sidder i råd, er en sund kultur. Din præst kunne have talt med sit lederskab og her fundet hjælp til ikke at fare frem på den måde overfor dig. For at få oplevelsen ud af dit system kunne du overveje at skrive til ham. Skrive, at du naturligvis takker for alt det gode, I har haft sammen, men også at du tilgiver ham for hans aktuelle adfærd. Det lyder let, men er dog sandt, i livet må vi altid ”overgive vores sag til ham, der dømmer retfærdigt”(1. Pet. 2.23). Vi, der er døde og opstået med Kristus, har dermed ingen sager. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Overtænker jeg situationerne? Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. maj. 2021/20 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89357.mp3?cb=1621602464.mp3 I en social situation ender jeg ofte i en overanalyse af situationen og mig selv. Hej, Jeg har i mange år været i tvivl om, hvorfor jeg nogle gange føler mig anderledes. Jo ældre jeg er blevet og har turdet åbne mere op, jo mere har jeg lagt mærke til, hvor forskelligt folk opfatter ting og lægger mærke til ting. Jeg har oplevet, at når jeg snakker med venner om en bestemt social situation, som vi alle har været til, har jeg opfattet og bemærket mange små og detaljerede elementer i forhold til dem. Det er ofte i sociale sammenhænge, at jeg sanser og lægger mærke til ansigtsudtryk, tonefald og kropssprog. Jeg kommer efterfølgende let til at overanalysere. Jeg bliver da ofte i tvivl om, hvorfor jeg overtænker – er det for at beskytte mig selv? Jeg kan komme til at tage menneskers udtryk og stemninger personligt og føle, at det er mig, der er noget galt med. Som om jeg står i deres sko. Det bliver først virkelig problematisk for mig, når jeg i en social situation ender i en overanalyse af situationen og mig selv. Da bliver jeg meget selvbevidst om mit eget kropssprog, ansigtsudtryk og tonefald og føler mig pludseligt låst fast og fanget. Det er især, hvis andre mennesker ser, at jeg føler mig utilpas, at jeg bliver usikker på mig selv. Når jeg giver det scenarie opmærksomhed, oplever jeg, at det kan være en tung byrde, skamfuldt, og min livsglæde forsvinder. Jeg har ofte fået labels såsom: stille, ekstra følsom, overtænker og sensitiv. Så jeg er klar over, at folk har lagt mærke til, at jeg er ”anderledes”. Hvordan finder jeg en balance i mig selv og min interaktion med andre mennesker, når jeg opfatter og tænker så meget over tingene? Hilsen den anonyme   Kære anonyme Tak for fine observationer og erfaringer. Du skal være dig. Du er underfuldt og smukt skabt. Sammenligninger skal droppes. Labels og generaliseringer er altid farligt. Du er enestående og langt mere end blot sensitiv og overtænker. Alligevel kan det være lærerigt at være sammen med andre, der ligner en og måske er kommet længere i personlig livserfaring. Jeg antager, at du tilhører de 15-20% af den danske befolkning, der er mere eller mindre højsensitive. Det er ikke en psykiatrisk diagnose, men et særligt fint karaktertræk og en rig udrustning til empatisk at kunne fornemme og opfange fine nuancer og detaljer. Hjernen opfanger mange flere informationer og har ikke samme filter ned over opmærksomheden. Personer, der er højsensitive på det sociale plan, er meget fintfølende overfor andres følelser og fornemmer flere usagte og flygtige signaler i situationen. Den højsensitive kan have svært ved at skelne andres sindstilstand, herunder følelser, fra sine egne, da andres følelser opleves så stærke af den højsensitive, at de føles som egne. Nogle højsensitive personer sanser de underliggende kommunikationsflader og følelser, der ligger i sociale sammenhænge og påvirkes dybt og intenst af disse rørelser, der af ikke-sensitive opfanges som ubetydelige. Jeg tænker, at du helt grundlæggende skal takke Gud for din udrustning. Din udrustning er ikke et problem, men en styrke. Din udrustning medfører dog en risiko for overstimulation, hvorfor der er en stort behov for at minimere mængden af input, få en tydelig struktur, forudsigelighed og ro. Du skal lære og mestre den rette timing i at sige fra i sociale sammenhænge. Du skal undgå, at din hjerne kommer på overarbejde, dermed vil du også minimere risikoen for overanalyse. Du kan lære, hvornår du skal involvere dig i en konversation, og hvornår du blot skal distancere dig og observere. Må Gud velsigne dig på en rigere og mere farverig rejse, end det er de fleste forundt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg har lukket meget af for min omverden Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. maj. 2021/18 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89145.mp3?cb=1620391802.mp3 Kære Poul Henning Jeg har lukket meget af for min omverden. På en måde har Covid-19 situationen passet mig fint. Jeg skal ikke åbne mit hjem, og der forventes heller ikke, at jeg aktivt er med her og der. Nu er foråret kommet, og Covid-19 nedlukningen løsnes op. Jeg holder mig fortsat meget for mig selv. Problemet er, at jeg er blevet fanget så meget i mine tanker, at jeg næsten er gået helt i stå. Jeg kan sidde i timer og tænke over de samme små detaljer fra mit liv. Jeg kæmper med en del skuffelser og uopfyldte drømme. Jeg husker andres og egne fejltagelser ganske godt. Min nærmeste siger, at jeg er blevet mere nærtagende. Jeg beder, men synes ikke rigtig, jeg kommer igennem til Gud. På forhånd tak for gode råd. Kærlig hilsen Bo Kære Bo Tak for dit skriv. Det lyder som om, at du er understimuleret. Når livets indhold i nuet indskrænkes, opstår der en risiko for, at vi kommer til at overdrive gamle minder og uopfyldte drømme. En frisk sø har som bekendt både et tilløb og et afløb. Vi er alle kaldet til at modtage og give videre. Det er meget risikabelt at trække sig fra fællesskabet med andre mennesker. Det kan opleves som at ”tisse i bukserne”. I nuet føles det måske varmere og nemmere, man skal ikke forholde sig til andre mennesker og deres problemer. Man skal ikke lytte og være empatisk interesseret i andre mennesker. Man skal ikke afbrydes i egne tankebaner. Man undgår at blive uenig men nogen, når man ikke møder nogen. Vi er ikke kaldet til døde gerninger; de har sit udgangspunkt i vores ego fremfor Gud. Jeg tænker, at din løsning er mere fællesskab. Problemer er blot, at det bliver koldt, trist, farveløst og kedeligt. Man kan kun fortælle gamle historier. Gud har skabt os til nye historier i fællesskab med Ham og hinanden. En skrøbelighed kan være, at man lytter efter sin indadvendte personlighed og ikke til Helligånden. Apostlenes gerninger i bibelen var ikke fyldt med indadvendte disciple bag lukkede døre. Tværtimod møder vi en menighed fyldt med frimodighed og kraft. Udgangspunktet var ikke personlighed, men Helligåndens fylde og kraft. Den første menighed var præget at et stort samfundsengagement og et udadgående liv så kraftigt, at menigheden voksede og fik ”yndest hos folket”. Det er de tomme kar, der kan fyldes. Helligåndens fylde medfører, at troen fødes, og livet udfolder sig med ny frisk frugt. Alle kristne har igen og igen brug for ny kraft og en ny fylde. En ny sang. Den nye sang opstår lettere i menighedens midte end blot derhjemme. Alle kristne er kaldet til levende og forudberedte gerninger i nuet. Vi er ikke kaldet til døde gerninger; de har sit udgangspunkt i vores ego fremfor Gud. Jeg tænker, at din løsning er mere fællesskab i menigheden, i familien, på arbejdet, på vejen – kort sagt over alt hvor du færdes. ”Var Herren ikke kommet mig til hjælp, havde jeg snart fået bolig i tavshedens land. Når jeg sagde: Min fod vakler, så støttede din trofasthed mig, Herre. Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad.” (Salme 94:17-19) At erkende, at ens liv leves i ”et ensomt overlevelsesgear” fremfor ”et fællesskabets overflodsgear” er strålende. Erkendelse går forud for et råb til Gud. Bønnen – hjælp! – er en udmærket bøn. Jeg vil opmuntre dig til at bede sammen med andre. Tomme kar går forud for en ny fylde. En ny fylde af Helligånden vil sætte dig i bevægelse. Små skridt er også skridt. Du har et stort kald som både lys og salt. Må Gud rigt velsigne dig i fællesskabets midte. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi taler om den svære opvækst Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. maj. 2021/18 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-89144.mp3?cb=1620391812.mp3 Kære Poul Henning Tak for samtale. Vores opvækst har været fyldt af kærlighed, men også af mange svigt. Vores far var ofte ikke nærværende. I dag forstår vi bedre, at det skyldes, at han selv havde mange arbejdspunkter fra sin opvækst. Vi er to drenge, der begge husker en sommer, hvor vi ikke kom i bad. Vi husker madpakker, der ikke blev smurt. Vi tænker tilbage på, hvor ofte vores fællesskab er blevet forstyrret af fars telefon. Vi kunne ikke andet end konkludere, at vi ikke var de vigtigste. Nu er vi selv i et terapiforløb og mange episoder dukker op fra barndommen. Vi arbejder med nogle ”overudviklede følsomme knapper”. Heldigvis har vi alle tre den holdning, at vi taler om de svære emner for at blive klogere. Vi tænker også, at det der er godt, kan blive bedre netop igennem dialogen. Det har ikke været nemt. Vi har grædt meget sammen, men vi har villet hinanden. Vi har den overbevisning, at der fremadrettet ikke skal være emner, vi ikke kan berøre. Vi øver os. Vi har aftalt klare spilleregler i vores kommunikation. Hvad er det, vi gør overfor hinanden, der gør ondt og hvorfor? Vi ser på, at vi vokser, også når vi træder ved siden af. Tak om du vil give dit besyv med. Kærlig hilsen De to sønner Kære jer Tusind tak for en berigende samtale. Hvor er det en flot og modig rejse, I er på. Der er mange, der ikke tør eller formår at begive sig ud på en sådan rejse. Alle forældre har gjort ting overfor deres børn, de efterfølgende fortryder. Det er forbilledligt med jeres nådige, opmuntrende og lærevillige konstruktive tilgang ikke mindst fra jeres far. Alle børn elsker som udgangspunkt deres forældre, så der skal meget til før ’filmen knækker’. Det er indlysende, at gentagne svigt danner grobund for udvikling af følsomme emner. Når jeres far ofte er kommet for sent, eller ladet sig afbryde af en telefon, eller glemmer aftaler, bliver jeres tillid og hengivenhed sat på en stor og urimelig prøve. Jeg har også i andre sammenhænge anbefalet at slukke telefonen i bestemte tidsrum for eksempel kl.17-20. Jeg hører, at I begge er meget forstående overfor det faktum, at jeres far har været meget svært igennem. Jeres fars hjerne har ustandseligt været koblet helt af. De ’interne ram’ har da været brugt til det svære og de øvrige livsudfordringer. Det er forbilledligt med jeres nådige, opmuntrende og lærevillige konstruktive tilgang ikke mindst fra jeres far. Det er rigtigt, at kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder, men der er også rigtigt, at sandheden sætter fri. Balance er et stort ord – tid til egen heling og tid til jer! Alle begår vi fejl, men massive dårlige mønstre og vaner bør ideelt set brydes igennem bøn, dialog og viljen til forandring. Helt åbenlyst har der været flere basale behov, hvor I har været udsat for svigt. Set i det lys, er det smukt, at I kan mødes og tale. Det er stort, at jeres far klarer den svære feedback. Frugten vil ikke udeblive. ”Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.” (Heb.12:11-13) Det er vidunderligt, at det lamme kan reddes, så det ikke vrides af led. Gensidig merforståelse, accept, undskyldning og tilgivelse giver plads for nye og bedre kapitler i det fælles fortsatte følgeskab. Jeg ønsker jer en fortsat god rejse, og takker Gud for det forbillede I er. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min gamle far vil ikke forsones med mig Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. maj. 2020/22 Kære Poul Henning Min far er nu en gammel og meget syg mand. Vi har ikke været sammen i 50 år. Han forlangte, at jeg som ung skulle følge hans råd. Det ville jeg ikke. Det endte med et skænderi, hvor han til sidst sagde, at jeg i så fald ikke skulle vise mig mere i hans hjem. Der har været mange andre ubehagelige situationer i min opvækst, men dette var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Jeg har forsøgt i løbet af årene bl.a. ved at ringe, men han tager ikke telefonen. Det er ikke lykkedes mig at blive forsonet. Det har gjort ondt i mit hjerte og formentlig også i hans. Synes du, at jeg skal gøre et sidste forsøg, inden han dør? Kærlig hilsen Åge Kære Åge Tak at du skriver om noget så svært. Ja, det er en længere historie, end vi kan bringe her, men jeg forsøger at svare. Jeg forstår, at du er en kristen, og at din far er en klar modstander af kristendom. Det er sørgeligt, at det er gået, som du beskriver. Du har gjort mange forsøg på at få og give fred samt tilgivelse, men har blot mødt en mur af modstand. Det er ikke nemt. Enhver må tage ansvar Der er ingen tvivl om, at din far har lidt meget i sit hjerte, men skridtene mod forsoning er blevet ødelagt, formentlig af hans stædighed og bitterhed. Alle mennesker må tage deres eget ansvar. Du har taget dit ansvar og gjort mange forsøg. Paulus opmuntrer til, at vi om muligt skal holde fred med alle, og at vi særligt skal tage os af vores familie. Jesus taler om, at vi skal være som børn. Børn bærer ikke nag. Børn er spontane og bedre end voksne til at få ”tømt rygsækken” løbende. Er et barn ked af det, løber det til mor eller far og får trøst; vi må dagligt udøse vores hjerte for Gud. Vores rygsæk skal tømmes hver dag. Solen skal ikke gå ned over vores vrede, og vi skal ikke gå og ruge over forkerte ord, som vi selv eller andre har sagt. Tøm rygsækken hver dag Vores rygsæk skal tømmes hver dag. Solen skal ikke gå ned over vores vrede. Vi voksne kan gå og ruge over forkerte ord, som vi selv eller andre har sagt, det gør børn ikke. Vi kan lære meget af Jesu ord: ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”(Matt.18:3) Der er et dagligt Himmerige af Guds velsignelser, som vi kan miste, fordi vi sidder fast i vores tanker eller følelser. Jesu ord fra bjergprædiken taler tydeligt om forsoning. Følger vi ikke dette princip om forsoning, vil vi komme til at betale med store kvaler i vores hjerte. ”Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Der er et dagligt Himmerige af Guds velsignelser, som vi kan miste, fordi vi sidder fast i vores tanker eller følelser. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”(Matt.5:25-26) Mest din far og i mindre grad dig selv kender sikkert til ovennævnte hjertekvaler. ”Den sidste øre” er tankevækkende ord. Du må søge Gud. Gud kan give en åbning også i en mur af modstand. Du må mærke efter. Selvom du har fred, vil det være en gave af dimensioner, om din far fandt fred med Gud og mennesker. Kærlig hilsen Poul H Del

Min søster lider under mønsteret hjemmefra Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. maj. 2020/22 Kære Poul Henning Jeg føler, at min fortid indhenter både min søster og mig. Vi har haft en svær barndom. Særligt havde min mor mange vredesudbrud. Det var i høj grad med til at præge atmosfæren i hjemmet. Begge vores forældre er døde nu. I vores barndom skulle vi altid hjælpe til på gården og måtte ikke have kammerater med hjem. Der blev rettet på os, hvis ikke alt var perfekt. Udadtil kunne og skulle det se pænt ud, men indadtil var min mor både doven og utilregnelig. Min søster blev i særdeleshed præget af denne opvækst. Hun har selv i dag meget svært ved at slappe af i sit arbejde og hjem. Aktuelt er hun belastet af en chef, som på flere måder minder om vores mor. Min søster kan ikke sige nej og bliver ofte overbelastet og udnyttet. Vi har aftalt, at jeg skriver, så på forhånd tak for et godt råd. Kærlig hilsen Ove Kære Ove Tak at du skriver. Ja, det er en stor kunst at kunne sige ja og nej. Det er ikke nemt, når svære temaer fra fortid og nutid ligner hinanden. Hjernen husker, genkender og signalerer prompte et signal om, at der er en ”orkan” på vej. Det er nemt at blive væltet af en sådan orkan, særligt hvis man er uforberedt herpå. Alarmberedskabet går i gang og medfører en vagtsomhed, overforsigtighed samt en meget stort behov for kontrol. Det er en naturlig og forståelig reaktion, som desværre er meget energikrævende og belastende. Du beskriver, at din søster har svært ved at slappe af. Hendes hjerne har igen og igen i barndommen lært, at gør hun sit ypperste, kan hun måske undgå jeres mors vredesudbrud og utallige irettesættelser. Din søster falder nok let ind i rollen som ”pleaser” og ”redder”, også på sin arbejdsplads, hvor chefen i sin krænkende adfærd minder om jeres mor. Det er godt at lære mere om disse mønstre. Pleaser, redder og krænker Din søster falder nok let ind i begrebet en ”pleaser” og en ”redder”. En ”pleaser” vil gerne gøre alle tilfredse, tjekker følsomt og opmærksomt, at alle har det ok. En ”redder” vil stå på hovedet, om det kan hjælpe, så situationer og mennesker reddes. Din mor var ”krænkeren”. Hun overtrådte alt for mange gange jeres grænser. Alle tre begreber er usunde. Vi kan desværre alle en gang imellem og i lettere grad falde ind i disse tre roller. Din søster har en chef, som også er ”krænker”. Han krænker hendes tid og udnytter hendes manglende evne til at sige fra. Din søster må tilegne sig viden om disse tre mønstre, så hun i tide genkender dem og siger fra. Heldigvis kan der i hjernen dannes nye mønstre. Alle har en fortid, men vores fortid skal ikke styre vores nu og fremtid. Hun må lære at sige fra At elske sig selv handler også om at kunne sige fra. Vi skal elske Gud af hele vores hjerte og styrke og vores næste som os selv; det handler også om at elske sig selv. Din søster er for hård ved sig selv. Hun har brug for en ”pyt”-knap på arbejde og derhjemme. Naturligvis skal vi tro det bedste om alle. Der findes dog undtagelser. Bibelen taler i Judas’ brev om, at der er nogen, man skal holde sig fra. I kan med fordel læse hele kapitlet, her bringe jeg blot et enkelt citat: ”Der er dem, som mukker og klager over deres skæbne, alt imens de følger deres egne lyster, og de taler brovtende ord, når de smigrer folk for egen fordels skyld.”(Jud.16). I må begge passe på jer selv. Måske skulle din søster vælge et job, hvor chefen ikke har et ”krænkende” mønster. Vi må bede om lægedom og visdom. Psykologsamtaler kan også være en del af løsningen. Kærlig hilsen Poul Henning Del