Poul Henning Krog

poul_logo_200

Vi taler om den svære opvækst

Kære Poul Henning

Tak for samtale. Vores opvækst har været fyldt af kærlighed, men også af mange svigt. Vores far var ofte ikke nærværende.

I dag forstår vi bedre, at det skyldes, at han selv havde mange arbejdspunkter fra sin opvækst. Vi er to drenge, der begge husker en sommer, hvor vi ikke kom i bad. Vi husker madpakker, der ikke blev smurt. Vi tænker tilbage på, hvor ofte vores fællesskab er blevet forstyrret af fars telefon.

Vi kunne ikke andet end konkludere, at vi ikke var de vigtigste.

Nu er vi selv i et terapiforløb og mange episoder dukker op fra barndommen. Vi arbejder med nogle ”overudviklede følsomme knapper”. Heldigvis har vi alle tre den holdning, at vi taler om de svære emner for at blive klogere.

Vi tænker også, at det der er godt, kan blive bedre netop igennem dialogen. Det har ikke været nemt. Vi har grædt meget sammen, men vi har villet hinanden. Vi har den overbevisning, at der fremadrettet ikke skal være emner, vi ikke kan berøre.

Vi øver os. Vi har aftalt klare spilleregler i vores kommunikation. Hvad er det, vi gør overfor hinanden, der gør ondt og hvorfor? Vi ser på, at vi vokser, også når vi træder ved siden af. Tak om du vil give dit besyv med.

Kærlig hilsen
De to sønner



Kære jer

Tusind tak for en berigende samtale. Hvor er det en flot og modig rejse, I er på. Der er mange, der ikke tør eller formår at begive sig ud på en sådan rejse.

Alle forældre har gjort ting overfor deres børn, de efterfølgende fortryder. Det er forbilledligt med jeres nådige, opmuntrende og lærevillige konstruktive tilgang ikke mindst fra jeres far.


Alle børn elsker som udgangspunkt deres forældre, så der skal meget til før ’filmen knækker’. Det er indlysende, at gentagne svigt danner grobund for udvikling af følsomme emner. Når jeres far ofte er kommet for sent, eller ladet sig afbryde af en telefon, eller glemmer aftaler, bliver jeres tillid og hengivenhed sat på en stor og urimelig prøve.

Jeg har også i andre sammenhænge anbefalet at slukke telefonen i bestemte tidsrum for eksempel kl.17-20.

Jeg hører, at I begge er meget forstående overfor det faktum, at jeres far har været meget svært igennem. Jeres fars hjerne har ustandseligt været koblet helt af. De ’interne ram’ har da været brugt til det svære og de øvrige livsudfordringer.

Det er forbilledligt med jeres nådige, opmuntrende og lærevillige konstruktive tilgang ikke mindst fra jeres far.

Det er rigtigt, at kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder, men der er også rigtigt, at sandheden sætter fri. Balance er et stort ord – tid til egen heling og tid til jer!


Alle begår vi fejl, men massive dårlige mønstre og vaner bør ideelt set brydes igennem bøn, dialog og viljen til forandring. Helt åbenlyst har der været flere basale behov, hvor I har været udsat for svigt.

Set i det lys, er det smukt, at I kan mødes og tale. Det er stort, at jeres far klarer den svære feedback. Frugten vil ikke udeblive. ”Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.” (Heb.12:11-13)

Det er vidunderligt, at det lamme kan reddes, så det ikke vrides af led. Gensidig merforståelse, accept, undskyldning og tilgivelse giver plads for nye og bedre kapitler i det fælles fortsatte følgeskab. Jeg ønsker jer en fortsat god rejse, og takker Gud for det forbillede I er.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top