Poul Henning Krog

poul_logo_200

Familiesammenkomster ødelægges af diskussioner

Kære Poul Henning

Jeg har læst din brevkasse, og synes, at du har mange gode svar. Jeg skriver, fordi vi som familie har et tilbagevendende problem i forhold til samvær med et familiemedlem. Det vil sige, at det nok mest er mig, der har problemet. Min svigermors ”nye” mand er ikke kristen. Jeg vil nok kalde ham ateist, han er meget kritisk overfor vores tro.

Det har gennem årene givet nogle anstrengte timer for os og mig, når vi jo skal være sammen til fødselsdage, jul og så videre. Hvis vi taler om tro, giver det konflikter, og når vi beder bordbøn, kan jeg mærke hans modstand. Jeg er ked af, at jeg ikke kan være mig selv og nyde samværet, men det er utrolig svært, da jeg samtidig er meget følsom og hader konflikter. Jeg er heller ikke god til at diskutere, ja hader det faktisk, men han er meget påståelig og diskussionslysten.

Derfor undgår jeg helst at snakke om tro og andet, der kan give anledning til diskussion. Det påvirker mig i flere dage. Jeg føler mig ofte ked af det, ja næsten deprimeret og nogle gange vred efter sådan en aften, fordi jeg helst vil have fred og fordragelighed og ville ønske, at vi blot kunne nyde at være sammen som familie.

Hilsen den konfliktsky

Kære ven

Tak for dit åbenhjertige skriv. Der er sikkert mange, der kan nikke genkendende til den udfordring du beskriver. Lys og mørke støder sammen. Tro og vantro støder sammen. Kød og Ånd støder sammen. Bibelens og verdens karaktertræk støder sammen. Du fortjener stor ros, idet du har fulgt Bibelens værdigrundlag omkring familie til trods for svære følelser. Du kunne have valgt at stoppe samværet med denne mand, det har du ikke gjort.

Dine følelser vidner dog om, at manden overskrider dine grænser igen og igen. Du får karakteren 12 i tro og udholdenhed, men betaler personligt en høj pris. Jesus taler om, at vi skal gå en ekstra mil, men jeg tænker ikke, at Jesus ønsker, at vi skal gå jorden rundt. Jesus lod sig fx ikke tromle af de bedrevidende farisæere. Der er nu gået en del år på denne måde. Der er fremkommet nogle mønstre. Det gode spørgsmål er: Hvad gør du fremadrettet?


Du underskriver med ”den konfliktsky”, hvilket jeg indtænker i mit svar. Var det muligt i samarbejde med din hustru at skrive et brev?
Indholdet kunne handle om, at I nu har kendt hinanden i mange år. Du kan sige ham tak for det gode fællesskab, I har haft. Da du imidlertid også har erfaring for, at visse emner og her særligt tro ender i endeløs diskussion, skriver du dette brev.

Måske kan du i samarbejde med din hustru skrive og fortælle din svigermors nye mand, hvordan du har det med disse endeløse diskussioner.

Du kan beskrive de følelser, du oplever, når han bliver diskussionslysten. Du kan forklare, at du faktisk er nærmest syg, vred, deprimeret flere dage efter en sådan aften. Du har derfor taget den beslutning, at det ikke er rimeligt at blive ved med at byde sig selv dette scenarie. Du vil gerne fællesskab og familie, men ikke på en grænseoverskridende facon. En model kunne derfor være: hellere få end mange timer.

Begynder han på sin grænseoverskridende adfærd, har du besluttet at gå fra festen. Herved bliver de nye rammer tydelige. Du fastholder dine værdier om fællesskab og familie, men passer også på dig selv.


Skulle han efter brevet afbryde forbindelsen, har du taget det med i beregningen. Det er i så fald hans beslutning og ikke din.
Du vil formentlig opleve frygt og konfliktskyhed ved dette brev. Sandhed, nåde, sundhed og balance og ikke hans grænseoverskridende adfærd skal imidlertid gerne styre fremadrettet. Jeg vil bede om, at Gud vil give dig visdom og mod.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top