Poul Henning Krog

poul_logo_200

Overtænker jeg situationerne?

I en social situation ender jeg ofte i en overanalyse af situationen og mig selv.

Hej,

Jeg har i mange år været i tvivl om, hvorfor jeg nogle gange føler mig anderledes.

Jo ældre jeg er blevet og har turdet åbne mere op, jo mere har jeg lagt mærke til, hvor forskelligt folk opfatter ting og lægger mærke til ting.

Jeg har oplevet, at når jeg snakker med venner om en bestemt social situation, som vi alle har været til, har jeg opfattet og bemærket mange små og detaljerede elementer i forhold til dem.

Det er ofte i sociale sammenhænge, at jeg sanser og lægger mærke til ansigtsudtryk, tonefald og kropssprog. Jeg kommer efterfølgende let til at overanalysere. Jeg bliver da ofte i tvivl om, hvorfor jeg overtænker – er det for at beskytte mig selv?

Jeg kan komme til at tage menneskers udtryk og stemninger personligt og føle, at det er mig, der er noget galt med. Som om jeg står i deres sko.

Det bliver først virkelig problematisk for mig, når jeg i en social situation ender i en overanalyse af situationen og mig selv. Da bliver jeg meget selvbevidst om mit eget kropssprog, ansigtsudtryk og tonefald og føler mig pludseligt låst fast og fanget.

Det er især, hvis andre mennesker ser, at jeg føler mig utilpas, at jeg bliver usikker på mig selv.


Når jeg giver det scenarie opmærksomhed, oplever jeg, at det kan være en tung byrde, skamfuldt, og min livsglæde forsvinder.

Jeg har ofte fået labels såsom: stille, ekstra følsom, overtænker og sensitiv. Så jeg er klar over, at folk har lagt mærke til, at jeg er ”anderledes”.

Hvordan finder jeg en balance i mig selv og min interaktion med andre mennesker, når jeg opfatter og tænker så meget over tingene?


Hilsen den anonyme

 

Kære anonyme

Tak for fine observationer og erfaringer. Du skal være dig. Du er underfuldt og smukt skabt.


Sammenligninger skal droppes. Labels og generaliseringer er altid farligt. Du er enestående og langt mere end blot sensitiv og overtænker. Alligevel kan det være lærerigt at være sammen med andre, der ligner en og måske er kommet længere i personlig livserfaring.

Jeg antager, at du tilhører de 15-20% af den danske befolkning, der er mere eller mindre højsensitive. Det er ikke en psykiatrisk diagnose, men et særligt fint karaktertræk og en rig udrustning til empatisk at kunne fornemme og opfange fine nuancer og detaljer.

Hjernen opfanger mange flere informationer og har ikke samme filter ned over opmærksomheden. Personer, der er højsensitive på det sociale plan, er meget fintfølende overfor andres følelser og fornemmer flere usagte og flygtige signaler i situationen.

Den højsensitive kan have svært ved at skelne andres sindstilstand, herunder følelser, fra sine egne, da andres følelser opleves så stærke af den højsensitive, at de føles som egne.

Nogle højsensitive personer sanser de underliggende kommunikationsflader og følelser, der ligger i sociale sammenhænge og påvirkes dybt og intenst af disse rørelser, der af ikke-sensitive opfanges som ubetydelige.

Jeg tænker, at du helt grundlæggende skal takke Gud for din udrustning. Din udrustning er ikke et problem, men en styrke. Din udrustning medfører dog en risiko for overstimulation, hvorfor der er en stort behov for at minimere mængden af input, få en tydelig struktur, forudsigelighed og ro.

Du skal lære og mestre den rette timing i at sige fra i sociale sammenhænge. Du skal undgå, at din hjerne kommer på overarbejde, dermed vil du også minimere risikoen for overanalyse.

Du kan lære, hvornår du skal involvere dig i en konversation, og hvornår du blot skal distancere dig og observere. Må Gud velsigne dig på en rigere og mere farverig rejse, end det er de fleste forundt.

Kærlig hilsen Poul Henning

Scroll to Top