Vi har alle et lidelseskald og et herlighedskald Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. dec. 2021/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92042.mp3?cb=1638544609.mp3 Kære Poul Henning Jeg tænker tit tilbage på et tungt kapitel i mit liv. Jeg blev presset af andre og mistede fodfæste. Jeg sagde ja til en stor opgave i menigheden. Det påvirkede efterfølgende min fysik og psyke. Når det var værst, fik jeg stresssymptomer. Jeg har haft andre oplevelser, hvor jeg følte Guds hånd og ledelse på en stærk måde, men i denne periode var det vanskeligt for mig. Jeg kæmper ofte med selvbebrejdelser. Der sker også, at jeg kan tænke bebrejdende tanker, om dem der var omkring mig. Hvorfor kunne jeg ikke sig nej? Hvorfor skulle jeg udsættes for så mange konfliktfyldte oplevelser? Kærlig hilsen Den anonyme Kære ven Vi har talt sammen. Det er ikke let. Jeg forstår godt dine minder, tanker og følelser – de er reelle. Hvordan mon ser Gud på dette? Bibelen er tydelig i, at vi ikke skal bedømme noget før tid, og at vi skal se på frugten. På den lange bane kom der masser af varig frugt ud af din indsats. Gud bar dig igennem en svær tid, og midt i denne lidelse bragte du velsignelse til Kristi legeme. Jeg vil derfor opmuntre dig til at anskue det tunge kapitel fra en ny vinkel. ”Guds første prioritet er at forme os til at ligne Kristus. Kristus gav sig selv for kirken i lidelse og herlighed.” Du må ikke sammenligne eller forlange, at det tunge og det lette er ens. Vi har alle fået et lidelseskald og et herlighedskald. Vi vil helst tale om det herlige, de tydelige eksempler på Guds ledelse og velsignelse. Vi har sværere ved at acceptere og se rigtigt, når det gælder vores lidelseskald. Paulus løfter os op på et helt andet niveau. Lidelsesperspektivet handler ikke om ”jeg´et”, men om ”vi – Guds menighed”. ”Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken.” (Kol.1.24) Hvis lidelse giver mening og har en forståelsesramme, er den nemmere at bære. Meningsløs lidelse er svær at håndtere. Paulus led for Kristi skyld – og for menighedens skyld. Derfor var dét, han personligt gik igennem af vanskeligheder ikke så interessant. Paulus ligefrem glædede sig over sin lidelse, fordi den skete for en højere tjenestes skyld. Den dybe individualisering, som vi ofte lever i, bliver her helt ophævet. Vi som legeme er forenet i lidelse og herlighed. Paulus siger: ”Hvad der mangler af Kristi trængsler….” Der fremstår her den tanke, at Gud tilfører legemet og dermed den enkelte kristne en vis mængde herlighed og lidelse for at forme os og legemet til lighed med Kristus. Der er derfor lidelser, som den enkelte del af legemet lider for helhedens skyld. Det er i vores individualiserede samfund en svimlende ny tanke. Paulus har således ikke fordømt sig selv, når han kom ud for lidelser i sin tjeneste. Tanker som: ”Det kunne jeg have undgået”, eller ”Det var uretfærdigt”, er forkerte betragtninger. Det centrale er ikke menneskelige vurderinger af herlighed eller lidelse, det centrale er, at Gud er med både i herlighed og lidelse. Gud er med, både når vores indre regnestykker går op, og når de ikke går op. Guds første prioritet er at forme os til at ligne Kristus. Kristus gav sig selv for kirken i lidelse og herlighed. Du gav dig selv hen i denne svære opgave og bedømmer nu dig selv og andre hårdt. Guds perspektiv er dog ikke som menneskers perspektiv. Så vær ved godt mod, slå ikke dig selv i hovedet. Stop med at fortryde dette og hint. Gud tillod dette i dit liv, for at du også skulle helliggøres og udleve dit lidelseskald til gavn for Guds menighed. ”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”(Luk.6.37). Vi skal altså hverken dømme eller fordømme os selv eller andre, men netop være nådige mod os selv og andre og leve i takt med Guds menighedsperspektiv. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vanskelig opvækst styrer mit voksenliv Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. dec. 2021/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92041.mp3?cb=1638544617.mp3 Kære Poul Henning Vi har talt om, hvordan grundlæggende antagelser – ”statements” – forenklede sort/hvide overskrifter fra barndommen, kan præge og styre vores voksne liv. Jeg har efterfølgende skrevet oplevelser og antagelser ned, men måtte til sidst stoppe, da jeg endte med at stortude. Jeg er indoktrineret hjemmefra. Jeg kan derfor ikke slippe nogle dybe antagelser: 1. Jeg var uønsket fra fødslen af, min mor ville ikke have børn. 2. Min far har flere gang sagt, at jeg var grim og fed. 3. De sagde, at mit hoved var for stort, og jeg lignede en elefant. 4. De hånede mig, og jeg var angst hver dag. 5. Som barn fik jeg ofte migræne eller mavekramper, de gjorde intet for at hjælpe mig. 6. Min mor bestemte mit udseende, hun farvede mit hår og ønskede, at jeg var tynd med meget langt lyst hår. 7. Min mor styrede min fødeindtagelse med hård hånd, jeg kunne aldrig få en mellemmad, hvis jeg var sulten. 8. Mine forældre vidste ingen omsorg eller varme.   Kære ven Det er sørgeligt og voldsomt at læse. Tak at du så åbenhjertigt deler din barndom med os. Jeg ved, at du er en personlig kristen. Det er skønt, at du er døbt med Helligånden og læser i din bibel. At du græder, fortæller mig, at der er mange områder i dit sind, der har brug for lægedom, nåde og sandhed fra Gud. ”Du skal ud på en rejse, hvor dine forældres løgne om dig, skal skiftes ud med sandheden”. Helt grundlæggende tænker jeg, at du skal ud på en rejse, hvor dine forældres løgne om dig skal skiftes ud med sandheden fra Guds ord. At få Guds sandhed ind i sindet, kræver både kendskab til Guds ord og Guds nådige tilgang og lægedom. Det tager tid at få skiftet løgne ud med sandhed, men det er sandheden, der sætter fri. Dine oplevelser er virkelige. Acceptprocessen kan fx beskrives som en rejse igennem fem overskrifter: 1. At læne sig op ad oplevelsen 2. At åbne sig for oplevelsen 3. At give plads til oplevelsen 4. At slutte fred med oplevelsen 5. At vokse på grund af oplevelsen I tårer har du været igennem punkt 1 og 2, du er på vej ind i punkt 3, 4 og 5. 3. At give plads til oplevelsen: Ja, mine forældre sagde, at jeg var grim, fed og lignede en elefant med et stort hoved, men det er ikke sandt, for jeg er smuk, underfuldt skabt, unik i Guds øjne, enestående og perfekt. Det falske udsagn må nu konfronteres med Guds ords sandhed. 4. At slutte fred med oplevelsen: Nuvel, jeg vil ikke bære på nag eller være vred på dem. Jeg vil tilgive dem. De overfusede mig med mange dårlige ord, men det blev en del af mit lidelseskald. Jeg kan ikke ændre det. Jeg må lade det ligge. Det blev en del af min livsbagage, men LIVET er mere end det svære, og Gud kan forvandle minus til plus. ”Vi ved, at alt samvirker til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”(Rom.8:28) 5. At vokse på grund af oplevelsen: Du gentager denne 5 punkts rejse i bøn til Gud, der vil læge, trøste og forløse. Du vil da opleve, at livet er som en spiral, der bevæger sig opad. Når dine tanker om nogle måneder kommer forbi dette punkt på ”livsspiralen”, kan du stadigvæk huske det, men det gør ikke så ondt mere. Du er blevet lægt, men skal fortsat storspise og implementere Guds nådefulde ord, og med forsigtighed leve med det ar og den skrøbelighed, som i uheldige omstændigheder kan blusse op igen. Du er i Guds favn. Du har meget brug for Guds menighed og kristne venner. Må Gud midt i din dybe og svære personlige rejse også give dig perspektiv: ”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.”(Matt.28:20b) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Find indre fred og ro i julens budskab Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. nov. 2021/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91871.mp3?cb=1637934259.mp3 Kære Poul Henning Tak for din tidligere besvarelse af mit læserbrev ”har jeg en dæmon eller psykose”. I forhold til dit indlæg tænker jeg, at vandringen med Jesus kompliceres af det faktum, at jeg har diagnosen paranoid psykose. Som mennesker søger vi jo svar, og jeg søger svar, som kan forklare min vandring med kaos. Så hvis det ikke er dæmonisk – som du skriver – tænker jeg så langt så godt. Ligeledes kan jeg nu konkludere, at jeg ikke altid kan lytte til den stemme, jeg hører. Måske du derfor også kunne svare på, hvad jeg bedst gør fremover for at undgå at komme i et kaos igen? Jeg savner at kunne gøre noget, INDEN kaos opstår, INDEN en relation ødelægges. Det har været nedslidende, og diskussionen om hønen eller ægget er også opstået: Har alt mit kaos forårsaget diagnosen, eller har diagnosen forårsaget alt mit kaos? Kærlig hilsen En anonym Kære ven Tak for mail igen. Jeg tænker, at kaos plus et hvilende genetisk sårbarhedspunkt er brudt ud i en diagnose. Efterfølgende har sygdommen forværret kaos. Det er vigtigt af få brudt den onde cirkel, forebygge og få mere ro i dit indre. Jeg har flere gange oplevet, at Gud har fjernet psykoser, når kristne har bedt til Gud. Guds indgreb med helbredelser er heldigvis fortsat et mysterium. Vi kan ikke blot putte bøn i ”automaten” og trække et bønnesvar ud. Vi skal blive ved med i tro at bede for dig, men samtidig er det også godt, at du har accepteret at få den hjælp, du har brug for, når du i denne tid ikke er rask. De kaotiske, devaluerende og forstyrrende stemmer skal dæmpes. Medicin, terapi og Kristuslivet er alle tre vejen frem. Når der er tale om en paranoid psykose, er medicin lægeligt set nødvendig som et bundniveau. At medicin kan dæmpe eller fjerne stemmer, er også et argument for, at der ikke er tale om dæmoner. Dine stemmer har været så invaliderende, at terapi og et normalt kristenliv har været ganske svært. Medicinering, bivirkningsprofil, den menneskelige psyke og livets aktuelle omstændigheder er helt individuelle. Jesus blev sendt til jorden for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge. Han ønsker at lede os ind på fredens vej. Min aktuelle rådgivning kunne derfor være: 1. Vi fortsætter med at bede til Gud for dig og indtage den åndelige føde, der kommer fra Guds ord. I Lukasevangeliet læser vi i første kapitel vers 76-79 en profeti om Jesus: ”Og du, mit barn, skal kaldes den højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.” Du må dagligt bade dig i Guds inderlige barmhjertighed. Gud giver dig syndernes forladelse, lys, fred, glæde og vejledning til vejen i dag. 2. Accept af lidelsen samt struktur og ro på økonomi, bolig, relationer, dagligdagens gøremål og etablering af sunde kost og motionsvaner, kan ofte mindske medicinering. 3. Måske skal du for en tid øges i din antipsykotiske medicin fra 10 til 15mg abilify. Stemmer skal ideelt set trænges så meget i baggrunden, at de ikke forstyrrer og bremser dit dagligliv. Det gode ved den rigtige medicinering er, at det øger muligheden for at få terapien, menighedslivet og dagligdagen til at lykkes. 4. Troen på Gud er enormt befordrende for et sundt liv. Sunde og sande værdier, bøn og forbøn, gode relationer og fællesskab, søndagsgudstjenesten, den ugentlige undervisning, daglig vejledning fra Guds ord og Helligånden. Når du er meget usikker på dine valg, idet du har en erfaring for at tage fejl af vejen, vil jeg råde til at have en dynamispartner af samme køn. I kan hver uge bede, tale og læse Guds ord sammen. En moden kristen, der kan støtte og hjælpe dig med at træffe sunde valg, er guld værd. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med arvelig psykisk sygdom Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. nov. 2021/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91870.mp3?cb=1637934267.mp3 ”Mine egne børn er heldigvis sunde og raske, og jeg har forsøgt af alle kræfter at give dem bedre forudsætninger; det er lykkedes.” Kære Poul Henning Jeg har været i det psykiatriske system, siden jeg fyldte 18 år. I dag er jeg midt i livet. Jeg har altid været troende. I det psykiatriske system har jeg haft mange diagnoser: depression, angst, belastningsreaktion, personlighedsforstyrrelse, eksistentiel krise og PTSD. Jeg har været medicineret siden 20-års alderen. I en periode på syv år også med benzodiazepiner. Jeg har forsøgt at tale med min mor om, hvad det dog er i min person, der lider sådan. Hun har sagt, det er arveligt fra min fars side. Min oldemor var indlagt, på det der dengang hed et sindssyghospital. Min farmor forsøgte at begå selvmord, min faster kaldte sig selv for manio-depressiv. Siden jeg var barn har jeg været ængstelig og forsigtig. Jeg brød mig hverken om børnehave, skole, gymnasium eller voksenliv. Jeg har haft det svært på arbejdspladser; jeg ville ikke spise sammen med andre, deltage i kurser eller fester. Jeg følte mig altid utilpas både fysisk og psykisk. Mine egne børn er heldigvis sunde og raske, og jeg har forsøgt af alle kræfter at give dem bedre forudsætninger; det er lykkedes. Jeg har haft mislykkede ægteskaber og parforhold, da jeg i den relation er for tyndhudet. Jeg har haft svært ved at finde tryghed og fodfæste i livet. Kan du hjælpe mig til at forstå, hvorfor jeg aldrig har været fuldt funktionsdygtig? Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Dejligt at høre med dine børn – tillykke. I nogle familier har mange eksem. I andre astma. I andre gigt. Du tilhører åbenbart en familie, hvor mange har en svaghed i ét eller andet sted i stemningslejet. Når det kan føre til så mange diagnoser, er det, fordi alle disse belastende følelser … angst, uro, mindreværd, skyld, depression … formentlig har et fælles udspring og derfor let optræder sammen. Det kaldes komorbiditet. Det er som med eksem, astma og gigt … den lille indre uregelmæssighed kan man lægeligt set ikke fjerne. Men man kan forebygge og behandle dens følger. Desværre får man ikke gjort det optimale fra begyndelsen og heller ikke senere, og derfor bliver det betydeligt værre, end det behøvede at blive. Tænk på eksem. Når de gode regler med ingen vand, hudpleje, ingen irriterende stoffer på huden, ingen kradsning mv. overholdes, falder den lille fejl i huden i søvn. De gode råd skal fortsat praktiseres, også når det går godt. Det sensitive sind reagerer let med frygt, tåler ikke for mange belastninger, forstyrrelser, utryghed, uregelmæssighed og sociale forventninger, men vil så gerne det hele, når man har det godt. Når Bibelen flere hundrede gange taler om ”frygt ikke”, skyldes det, at Gud som skaberen kender os mennesker. ”Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”(Luk.2:10-11) Vi har brug for mere, end hvad genetik og miljø kan give svar på. Billedligt talt er det enkelte menneskes genetik som et flodlejes bund: der er givet nogle bundforhold, dybde, længde og breddeforhold – en biologisk variation, som dog kan ændres og komme mere til syne. I dag tænker vi ikke for firkantet i diagnoser – enten eller, men mere i en variation som kan ændres over tid og fylde mere eller mindre, også afhængig af livsinput. Livets omstændigheder kan være som affald, der kastes ud i floden – en gammel støvle, en plasticpose, en blikdåse. Når flodlejet er tømt for vand, kommer genetikken og de svære omstændigheder mere til syne. Angsten, sensitiviteten og tomheden mærkes, samtidig med at livets svære omstændigheder tårner sig på. Et flodleje er designet til at være fyldt med vand. Livets vand og fylde er for mennesker livet i Kristus. Han fylder flodlejet op og bringer frelse, helse, liv, glæde, renhed og retning. Vær ved godt mod, Gud vil give dig meget mere – ”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.”(Esajas12.3) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Har jeg en dæmon eller en psykose? Brevkasse Af Poul Henning Krog 5. nov. 2021/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91661.mp3?cb=1636122946.mp3 Kære Poul Henning Jeg har nu i seks år været personlig kristen. Jeg fik for to år siden stillet diagnosen paranoid psykose. Jeg har sideløbende med, at jeg blev kristen, ikke følt, at jeg havde svært ved at vurdere, om jeg hørte fra Helligånden eller anden åndelig side, lige indtil for nylig. Når jeg tænker tilbage på mit liv som kristen, kan jeg desværre konstatere meget kaos. Kaos hvor relationer, økonomi, jobmuligheder etc. er blevet ødelagt, fordi jeg har lyttet til en ånd i mig. Desværre ser jeg et mønster, hvor jeg IKKE fik noget positivt ud af at have lyttet til, hvad jeg troede var Helligånden. Så har det været Helligånden, jeg har hørt? Da jeg har fået en diagnose, tænker jeg, mon der er dæmoner i mig, som jeg kan høre? Er diagnosen faktisk forklaringen på, at jeg hører dæmoner i stedet for Helligånden? Jeg tænker naturligvis fremad og fremtid: Hvad kan man i mit tilfælde gøre for at undgå at lytte til den forkerte ånd? Er der overhovedet noget, jeg kan gøre? Jeg er ked af det, nervøs, føler afmagt og føler mig meget udsat på grund af min diagnose, og det at skulle vandre som kristen i et åndeligt felt. Kærlig hilsen Den anonyme Kære ven Tak for dit skriv og samtale. Det er naturligvis en opgave for alle kristne at høre rigtigt. Lytter jeg til mit kødelige jeg? Lytter jeg til Helligånden? Lytter jeg til noget fra den onde side? Har man fået diagnosen paranoid psykose, kan det blive ekstra svært, fordi sygdommen medfører stemmehøring. Normalt er de psykotiske stemmer negative og devaluerende. De nedgør personen, med stemmer som fx udtaler: ”Du duer ikke til noget!” eller ”Du er håbløs!” eller ”Det er en fejltagelse, at du blev født!” Psykose er ikke lig med dæmoni, men ja, de negative psykotiske stemmer kommer ofte for at røve, slagte og ødelægge personen, så indholdet kan godt være meget lig det dæmoniske. En hjerne, som udsættes for et kæmpe pres, kan slå ud i en psykose. En hjerne som udsættes for et kæmpe pres, kan slå ud i en psykose. Her er der ikke dæmoner involveret. Her er der ikke dæmoner involveret. Der er ikke dæmoner i dig. Det er en psykisk sygdom, der slår ud, muligvis på grund af et tidligere voldsomt pres. Dæmoner har brug for en indgangsport. Har man åbnet sig for den dæmoniske verden, kan der komme dæmonisk indflydelse. Det kan fx være en påvirkning igennem okkulte bøger, kontakt med åndemanere eller folk der spår, tarokkort, pendulering etc. Du har, som jeg forstår, ikke været involveret i dette. Havde du været involveret, kunne der være brug for en udfrielse og hjælp fra modne kristne. Den bedste medicin for en personlig kristen er at leve i lyset. Jesus er lyset; når han i frelsen flytter ind, opsluges mørket. ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.”(1Joh.1:7) Sagt på en anden måde, når vi er frelst og evt. udfriet, plejer jeg at sige følgende: Hvor der er bevidst affald, kan der være rotter(dæmoner). Er der ingen affald(synd), har dæmonerne ikke et angrebspunkt i os. Når Jesus på korset fjerner affaldet – synden fra vores liv, fjernes muligheden for rotter(dæmoner) i os. Der kan godt være udefra kommende onde pile og brølende løver, men disse angreb nedkæmpes alle iført den fulde rustning, vi har modtaget i Kristus – se Efeserbrevet kap.6.10-20. Hvad gør du for at lytte til Helligåndens stemme? Jesus siger altid, at vi skal se på frugten. Det er det, du er begyndt på. Du konstaterer, at da du lyttede til de nævnte stemmer, medførte det kaos i dit liv. Derfor er de stemmer, der medførte kaos, ikke Helligåndens stemme. Helligåndens stemme er fyldt af Åndens frugt: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.”(Gal.5.22-23) Om to uger fortsætter jeg emnet, da det er stort. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Skift fokus til din gudgivne krop Brevkasse Af Poul Henning Krog 5. nov. 2021/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91660.mp3?cb=1636122965.mp3 Kære Poul Henning Jeg har haft et liv præget af megen turbulens, som jeg skrev om i brevkassen for to uger siden. Jeg har med glæde læst dit første svar, og jeg ser frem til fortsættelsen. Jeg sluttede mit brev med spørgsmålet, hvordan bærer jeg mig ad med at undgå at åbne dørene, så jeg får et mere roligt liv, uden at bebrejde mig selv for min fortid og de dårlige beslutninger jeg har taget. Med venlig hilsen – en brevkasseven   Kære ven Tak for dialog. For nye læsere er det nødvendigt at læse brevkassen for to uger siden, idet den aktuelle brevkasse er en fortsættelse. Vi består som bekendt at ånd, sjæl og legeme. Sjælen består af tanker, følelser og vilje. Du er i dine tanker, og de hertil knyttede dårlige følelser og bebrejdelser. Du har derfor brug for et skift, det kan være til nye tanker, men det kan også være til din ånd eller din krop. Guds ånd længes efter den ånd, som han har givet bolig i os. Du er fyldt med Helligånden, du taler i tunger. Du kan derfor bede både med din forstand og med din ånd. Gør du det, når de nævnte tanker tager over, føres du ind til Guds hjerte og verden. Der anvises her en vej til guddommelig assistance. Forstanden ved ikke, hvordan vi skal bede. Helligånden ved det, derfor taler vi i tunger. Der er således en internetforbindelse til Gud på et hemmeligt sprog begge veje ved Helligånden, der går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Tungetale og sund fokus på vores Gud givne krop hjælper os til at lukke af for selvbebrejdelser og negative tanker. Tungetalen afkobler elegant forstanden og tilliden til egen formåen. I en hovedtung tid er det genialt. Tungetalen giver energi, ro, guddommelig opbakning og stabilitet. Tungetalen kobler sig til den sejr, Kristus har vundet. Vi taler hemmeligheder med Gud, vi forstår det ikke, men vi forundres og mærker, at Gud bygger det indre menneske op. Tungetalen er ubegribelig for det jordiske, men helt på linje med det himmelske. Vi får en forsmag på det himmelske, hvor tid, rum og sted er en anden dimension. Tungetalen forløser en strøm af fred, glæde og dyb indre tilfredsstillelse. Du kan også skifte fokus til din gudgivne krop: 1. Ørerne: Lyt til god musik, højtlæsning fra bøger, opmuntrende ord, profetiske hilsner. Venners støtte. 2. Øjnene: Visualiser noget smukt, få en naturoplevelse, se en god film, se på Jesus. Eller græd din frustration ud. 3. Munden: Sig til dig selv: Det går over. Jeg vælger selv. Jeg vælger at leve i balance. Jeg vil ikke kostes rundt af flyvske tanker og følelser. 4. Smagssansen: Spis sundt, og noget du er glad for. Forkæl dig selv. 5. Lugtesansen: Find de dufte, der virker beroligende for dig. 6. Følesansen: Kram fra dyr og mennesker er værdifuldt. Nogle har brug for at holde noget i hånden. Nogen bruger en kuglevest eller en kugledyne. 7. Hænder: Vær kreativ og kunstnerisk – mal, strik, bag, fotografer, spil m.v. Giv andre en hjælpende hånd. 8. Ben og fødder: Gå en tur. Dyrk motion. 9. Lunger: Vejrtrækningsøvelser. 10. Hele kroppen: Kropsscanning. Få massage, tag et varmt bad. Vinterbadning. Akut hjælp i form af ”kortslutning” ved at holde hovedet nede i isvand, så længe man kan. Uanset tilgang vil du opleve, at alene dette at skifte fokus vil føre dig fremad på vejen med de forudberedte gerninger, for livet er langt mere end traumatiske fortidsoplevelser og dårlige beslutninger. Du kan i bøn helt grundlæggende fordybe dig i ordene: ”Jesus sagde til ham: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”(Joh.15.6) og ”Den, der har Sønnen, har livet”(1Joh.5:12) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi behøver ikke bosætte os i livets ’problematiske rum’ Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. okt. 2021/42 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91448.mp3?cb=1634916253.mp3 Jeg åbner ofte dørene til de ’problematiske rum’ eller hændelser fra fortiden. Hvordan kan jeg undgå at gøre det? spørger en brevkasseven. Kære Poul Henning Jeg har haft et liv præget af megen turbulens. Både fra min barndom, men også gennem ungdommen med både misbrug og dårlige beslutninger, selvom dele af ungdommen står som et fantastisk nu, hvor jeg virkelig trivedes, både med det jeg beskæftigede mig med, og de mennesker jeg var sammen med. Senere i livet gik livet i stykker for mig, og jeg var i en behandling i 10 år. Jeg fik en uddannelse, så jeg kunne blive mere klog på mig selv. Det var i hvert fald det, min behandler sagde. Ved et Guds under, endte jeg med at blive dirigeret til en frikirke af en ateist, fordi, som han sagde det: ”Du har behov for at være sammen med mennesker, der elsker dig, og i den kirke elsker de alle mennesker, selv sådan en som dig.” Det blev min redning til et bedre liv. Nu er jeg næsten færdig med at læse din bog Psykiatro. Jeg blev optaget af at betragte mine problematiske hændelser i livet som nogle rum, hvor dørene var lukkede. Det hjalp mig til at få lidt system i mine tanker, da jeg jo indimellem får lyst til at dvæle ved nogle episoder, der enten bragte stor glæde eller en voldsom hovedrysten over mine egne beslutninger. Jeg oplever, at jeg ikke kan blive færdig med at åbne dørene ind til de problematiske hændelser. Derfor vil jeg gerne spørge, hvordan jeg bærer mig ad med at undgå at åbne dørene, så jeg får et mere roligt liv, uden at bebrejde mig selv for min fortid og de dårlige beslutninger, jeg har taget. Med venlig hilsen – en brevkasseven Kære ven Tak for mail. Der er faktisk mange, der har spurgt ind til dette med de problematiske rum og vores livsvandring. For at alle kan følge med i denne udvidede brevkasse i dag og næste gang bringes her et glimt fra bogen PsykiaTro: ”At vandre igennem en gang med mange døre er en metafor fra metakognitiv terapi. Målet er at vandre ned til den glasdør, der afslutter gangen. Der strømmer lys ind ad glasdøren. Vandringen mod lyset kan forstyrres af de døre, der sidder til venstre og til højre. Dørene er de svære tanker, følelser eller traumer. Vi mennesker vælger ofte at gå ind af en eller flere af disse døre og ender med at blive fanget af bekymringer, flashbacks og lidelser. ”Accept i praksis involverer dette at relatere til tanker, følelser og fornemmelser med mere åbenhed, nysgerrighed, fleksibilitet, særligt for at forfølge et sæt værdier, der er dybt vigtige og meningsfyldte. Sagt på en anden måde må indre begivenheder og skiftende emotionelle tilstande og indre verbal snakken ikke komme i vejen for det, som betyder mest, og få en primær rolle i at navigere på livets veje.” Jeg kan vælge at gå forbi de gamle døre I metakognitiv terapi og for så vidt også i Accept Commitment Therapi – ACT er tanken, at nuet ikke behøver at have med ”de gamle døre” at gøre. Jeg vælger selv, om jeg vil fortsætte med nuets vandring imod udgangen. At gå ind ad døren til ”det svære” og blive og bosætte mig der, kalder ACT for fusion. Det kan føre til fire dårlige begivenheder: – Jeg bliver trist, angst, bekymret og opslugt af det dårlige – Jeg tappes for energi til engageret handling – Jeg mister det gode i nuet – Jeg glemmer min livsvision – ”vandringen mod døren” og ud i lyset” Acceptér livsvilkår Det er fundamentalt afgørende, at vi accepterer menneskets livsvilkår, det er både herlighed og lidelse. Der er den lidelse, som vi selv er primær årsag til, og der er den lidelse, som livets arv, miljø, omstændigheder eller andre mennesker forvolder. Et livsvilkår kan vi ikke komme uden om. Livsvilkår skal accepteres. Når du, som alle andre, kan komme til at bebrejde dig selv for hovedrystende beslutninger, er svaret – ja, sådan er livet. Velkommen i klubben! Vi har alle livet igennem forsøgt at leve så godt vi kunne med den fortid, de livsbetingelser og den visdom vi havde på det pågældende tidspunkt. Derfor giver det pr automatik et forvrænget billede, når vi med nuets ”kloge” briller, tænker tilbage på fortidens forkerte beslutninger og handlinger. Det kan selvfølgelig kun føre til skuffelser og selvbebrejdelser. Livet skal ikke leves ud fra ”hvis nu bare….” Tal ikke ondt til dig selv ”Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse. Den, som vil elske livet og se lykkelige dage, han skal vogte sin tunge for ondskab og sine læber for at tale svig; han skal holde sig fra det onde og gøre det gode, søge freden og stræbe efter den.”(1Pet.3:9-11) Læs disse ord igen, og lyt til hvordan du tiltaler dig selv i din indre verbale snakken. Taler du ondt om dig selv? Skælder du dig selv ud? Taler dine læber med svig og fortæller om et bedrag, en vildledning, et fejlbillede af dig selv og din fortid, fordi du ikke ser din fortid, som Gud ser den. Gud har ved Jesu Kristi blod fjernet det anklagende skyldbrev og vasket din tavle ren. Guds syn er derfor radikalt anderledes end vores. Vi må give vores sjæles hyrde og tilsynsmand fuldt råderum i sindet, for at fare vild sker netop ved at gå ind i problemværelserne. Vi må acceptere Guds syn på os og vores livsvilkår. Ingen fordømmelse Det kommer ikke bag på Gud, at du tog forkerte beslutninger, naturligvis gjorde du det. For det første, fordi vi alle er syndere og har mistet Guds herlighed. For det andet, fordi at vi her i livet også som kristne blot er mennesker, der gør fejl, men heldigvis helliges fra dag til dag i kraft af

Manglende selvværd læges hos Gud Brevkasse Af Poul Henning Krog 8. okt. 2021/40 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91243.mp3?cb=1634561097.mp3 ”Gradvist har Guds kærlighed erstattet mit manglende selvværd. Dagligt skal jeg holde mig det for øje.” Kære Poul Henning Når jeg tænker på det liv, jeg er blevet budt, kommer spørgsmålet: Hvorfor blev jeg født, når jeg slet ikke var ønsket? Jeg tror ikke dårligt selvværd er medfødt, men mit selvværd blev ødelagt, da jeg ikke blev elsket. Jeg var ikke ønsket. Hele tiden gjorde jeg noget forkert. Jeg skulle leve op til væremåde, som var udsprunget af mine forældre. Min personlighed blev ødelagt, jeg blev misbrugt på ånd, sjæl og legeme. Tidligt i mit liv blev jeg seksuelt misbrugt. Jeg var aldrig god nok. Jeg skulle betale med min krop og mit værd for at få en følelse af værdi, men desværre opnåede jeg det aldrig. Jeg vidste og blev fortalt, at jeg ikke havde værdi. Hvordan kan jeg så overbevise mig selv om det modsatte? Hvor henter jeg styrken til at komme igennem det manglende selvværd, når ingen har lært mig det? Med tiden har jeg arbejdet med den del af mig, og igennem 10 års terapi ledte jeg efter værdi. I bund og grund var det med et håb og et forsøg på at tilpasse mig denne verden. Heldigvis har Gud fået en plads i mit liv, og jeg har der fundet en vej ind til at være elsket, bare fordi jeg er. Jeg skal ikke længere leve op til noget eller gøre noget for at opnå kærlighed. Troen herpå har taget mere og mere plads i mit liv. Gradvist har Guds kærlighed erstattet mit manglende selvværd. Dagligt skal jeg holde mig det for øje. Jeg er elsket betingelsesløst. Jeg skal holde fokus på Jesus, der sætter mig fri fra al dårligdom. Jeg er stadig på vej.   Kære ven Tak at du i fortrolighed deler dit livs dybder. Hvor er livet uretfærdigt! Du er et mirakel og et vidunderligt vidnesbyrd om Guds kærlighed. Vi er skabt i Guds billede og fødes derfor med et selvværd, men opvækst og miljø kan nedbryde eller opbygge vores selvværd. Du har været udsat for utallige slag mod dit sind og din krop. Psykiatrifonden har foretaget en undersøgelse, der viser, at hver femte dansker har lavt selvværd. Betingelsesløs kærlighed og accept er fundamentalt afgørende for vores færden i verden. Guds agapekærlighed smelter sindets isbjerge, læger dybe sår og giver det rigtige fokus. Jeg glæder mig over, at du kigger opad og fremad. Der kunne være nok at blive hængende i, hvis du kiggede bagud. At boltre sig i Guds agapekærlighed gør os nådige overfor både os selv og andre. I den videre rejse er det altid godt at spørge sig selv, om vores tankemønstre arbejder for eller imod os. Hjælper denne tanke mig, eller gør den det sværere for mig? Læg mærke til, hvordan du taler til dig selv. Undgå selvbebrejdelser og nedladende tale om dig selv. Husk at du har ret til at sige fra, når nogen overskrider dine grænser. Vi er underfuldt skabt, og Gud giver os værdi. Selvværd skabes i det indre og handler om at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler. Selvtillid handler om at være tilfreds, med det man gør. At leve i Guds nærvær og bruge sine Guds givne gaver vil altid øge både ens Gudstillid, selvtillid og selvværd. Bøn af præst Christian Scriver: Min Gud, hvor er jeg rig, når jeg har din kærlighed! Din kærlighed er min himmel, som omgiver mig overalt, min sol, som oplyser mig, min kilde, som forfrisker mig, mit hjem, hvor jeg bor, mit skjold, bag hvilket jeg strider, min krone, der stråler, mit liv, hvori jeg lever. Hvad kan jeg mangle, hvad kan gøre mig fortræd, hvad kan vække uro, så længe jeg har din kærlighed! Lovet være du, Gud! Amen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand gennem 57 år er depressiv Brevkasse Af Poul Henning Krog 8. okt. 2021/40 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91242.mp3?cb=1634561105.mp3 Kære Poul Henning Jeg har været gift i 57 år. I mange år har jeg ikke vist, at min mand har været depressiv. Det er jeg først blevet klar over de sidste 15 år. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle takle min mand. Efterhånden så jeg meget negativt på min mand, og de gode følelser forsvandt. Jeg bad derfor Gud om at lave mig om. Der står jo i bibelen om fejl, at vi først må tage bjælken ud af vores eget øje, før vi kan tage splinten ud af vores broders øje. Så gik Gud i gang med mig og viste mig mine sider. Det har været meget hårdt for mig, men pludselig vendte det hele sig sådan, at jeg så min mand igen, som han var, da vi mødtes for 57 år siden. Jeg kunne igen sige: Jeg elsker dig! På ny begyndte vi at holde om hinanden og give godnat kys, det havde vi ikke kunnet i mange år. Det er aldrig for sent. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har sådan en dejlig mand. I bakspejlets klare lys kan jeg se, at der var bygget en mur op imellem min mand og mig igennem mange år, og det tror jeg, kan ske i mange ægteskaber. Min mand og jeg fortsætter vores rejse sammen, og om et par måneder begynder han et kursus, hvor en psykolog forhåbentligt vil give ham et par redskaber, så han bedre kan takle hverdagen og hans tankegang. På forhånd tak om du også har noget at bringe ind i vores situation. Med venlig hilsen Hustruen i gode og i svære tider   Kære tapre hustru Tak for dialogen og nu denne voldsomme mail. Tak for din åbenhed, opmuntring og kærlighed til Gud og din mand. Det er glædeligt at se, hvordan Gud har givet dig en trofasthed og udholdenhed i svære livssituationer. Det er udfordrende at være pårørende til en ægtefælle med en depression. Den depressive oplever, at det meste bliver sort og trist. Livets hændelser ses igennem briller med mørke glas. Der er ingen energi. Depression kan vise sig med vrede og agitation, men den kan også vise sig med tavshed. Vrede kan medføre forkerte udtalelser, og tavshed kan medføre forkerte tolkninger fra omgivelserne. ”Var Herren ikke kommet mig til hjælp, havde jeg snart fået bolig i tavshedens land. Når jeg sagde: Min fod vakler, så støttede din trofasthed mig, Herre. Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad.” (Salme 94:17) ”I bakspejlets klare lys, kan jeg se, at der var bygget en mur op imellem min mand og mig igennem mange år, og det tror jeg, kan ske i mange ægteskaber.” De svære måneder med depression trak desværre dybe og meget langvarige spor ind i jeres ægteskab og samliv. I har været for alene. Vi skal alle bære vores egen byrde og hinandens byrde. Jeg tænker, at vi hver især må gøre alt for selv at tage vare på vores liv. Vi skal ikke reddes af andre i årevis. Vi skal reddes og hjælpes, når vi er syge. Jesus siger: ”De syge har brug for læge!” Hvornår har du båret for meget eller for lidt? Hvornår har det været en splint i dig, men en bjælke i din mand eller omvendt? Det samspil, der kan blive i et ægteskab under sygdom, er som du skriver ganske udfordrende. Bjælke og splint virkeligheden medfører, at begge gør fejl. Husk på, at splint og træ er samme materiale! Begge hører, ser, husker og forstørrer udtalelser og hændelser, som derved bliver ubalanceret og ude af trit med det faktiske nu. Vi modtager heldigvis Guds fornyende daglige nåde, erkender stykkevis og hviler i: ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, os som efter hans beslutning er kaldet.”(Rom.8:28) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Behov for dialog for at slippe tankemylder Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. sep. 2021/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91039.mp3?cb=1632485171.mp3 Kære Poul Henning Jeg er nu i gang med at læse din bog PsykiaTro for anden gang. Brugen af din bog har medført en forvandling af mit liv. Jeg synes, at det er den mest berigende bog efter Bibelen. Jeg vil gerne, om du kan anbefale en overskuelig plan for, hvordan jeg endnu mere får de mange anbefalinger til at komme ind under huden. Dette er ikke mindst fordi, at jeg kan opleve, at de mange råd forstærker mit tankemylder. I forvejen tænker jeg meget og nogle gange for meget. Jeg har tænkt på en Facebook-side, hvor man kan sparre med andre, der er glade for bogen. Jeg er helt overbevist om, at bogen er et stort løft i forhold til almindelig viden inden for rådgivning af mennesker i sjælenød. Bogen styrker kristne til at rådgive ud fra en kristent livssyn og overbevisning. På forhånd tak for dit svar. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Det glæder mig meget, at du er blevet velsignet af boglæsningen. Jeg forstår så godt din udfordring. Når vi får aha-oplevelser i vores liv, vil vi gerne hurtigt, at de bliver en del af os. Jeg anerkender fuldt ud, at bogen kræver fordybelse og er en stor mundfuld af få omsat. De der vil leve et hurtigt og overfladisk liv, skal ikke læse bogen. Jeg har personligt arbejdet med Salme 23 og ACT-terapi i 5 år, jeg er kun lige begyndt. Implementering og ejerskab er ofte en langsommelig proces. Menneskesindet er dybt. Vi forstår ikke altid vores egne tanker, følelser og handlinger. Ønsker du fordybelse med ACT, er der boghenvisninger i min bog. En overskuelig plan kunne være at ”skynde sig langsomt”. Rejsen er målet – nyd den. Bryd gerne tankemylder med handling – gerne motion eller fokus på at hjælpe andre. Vi lever i en tid, hvor alt skal fixes hurtigt. Når jeg i bogen fremhæver ordet fra Joh.12.35: ”I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe(opsluge) jer”, tænker jeg, at Jesu liv i NT oftest er handlinger fremfor tanker. Tankemylder og mørke opløses som regel, når vi ledt af Helligånden sætter os i bevægelse. Det er ikke uden grund, at Paulus bøjer knæ og beder om, at vi må styrkes i det indre menneske. ”Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at erkende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.” (Ef. 3:14-19) En bog læst alene mangler medvandrere og dialog. Vi har brug for at sparre med andre. En bog læst alene mangler medvandrere og dialog. Noget med facebook og sparring lyder særdeles spændende. Egne spørgsmål og mine spørgsmål til hvert kapitel bagerst i bogen kan sagtens danne udgangspunkt for en sparring, studie- og læsegrupper. Faktisk begynder den første læsegruppe ud fra PsykiaTro bogen den 26. oktober på Svendborg Bibliotek. Læsegruppen bliver for alle uanset baggrund. Enhver af os har en livshistorie og nogle gange en svær bagage. Hver tredje dansker har en psykiatrisk diagnose. Foreningen Sind gør en stor gerning her. De har bedt mig om at holde foredrag på Sindets Dag i Randers den 5. oktober. Lad os nyde rejsen sammen med andre. Kærlig hilsen Poul Henning Del