Hvordan kan jeg som psykolog hjælpe? Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. mar. 2023/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98849.mp3?cb=1679666434.mp3 Kære Poul Henning, Jeg er psykolog og oplever til tider, at ældre mennesker har meget modstand overfor mit erhverv. Det er som om, at de lever i overbevisningen, at alt, hvad der hedder psykisk mistrivsel, blot kan bedes væk. Eller at hvis man oplever mistrivsel, skyldes det mangel på en tæt relation med Gud. Medicinsk behandling til mennesker med psykiske lidelser er de særligt modstander af. Jeg ser dog på mennesket med både ”ånd, sjæl og legeme”, og dermed er behandling med terapi og medicin lige så legalt, når det er psykiske udfordringer, som når det er fysiske/somatiske. Er det forkert at bruge medicinsk behandling til psykiske udfordringer, når man er kristen? Er der nogle eksempler i Bibelen på, at Jesus hjælper mennesker med psykiske udfordringer, her tænker jeg ikke på de besatte, men på mennesker, der kæmpede med et tungt sind. Venlig hilsen Den kristne psykolog   Kære kristne psykolog Tusind tak for dit skriv. Vi er vel alle på en vis måde børn af vores tid. Den ældre generation er flasket op med andre indtryk, end vi er. Det kan komme til udtryk ved, at det psykisk svære skal arbejdes væk, eller at følelser ikke er noget, vi skal tale om eller lade os forstyrre af, når vi tror på Herren. Psykiatrisk afdeling blev tidligere forbundet med dårlige indtryk fra filmen Gøgereden eller med ord som ’Kolbøttefabrikken’, eller det forfærdelige indgreb helt op i 80’erne – ’Det hvide snit’. Tro, helse og videnskab Professor Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet m.fl. udførte for 17 år siden en undersøgelse om tro og helse ud fra 12.000 personligt kristne og 12.000 fra befolkningen i øvrigt. Undersøgelsen viste at: Tro giver: a. Øget velvære, livskvalitet og lykke. b. Nedsat sygdomsrisiko. c. Øget livslængde. d. Fysisk og psykisk bedring e. Bedre mestring af fysisk og psykisk sygdom. Der er således evidens for, at tro på Gud og modtagelse af Guds nåde medfører skønne frugter. Depression og kirkemiljø En depression behandles i dag terapeutisk og medicinsk. Undersøgelsen viste dog også ét felt, hvor det desværre gik væsentligt værre for gruppen med de 12.000 personligt kristne. Det felt var kvinder med depression. Her viste undersøgelsen, at det kirkelige miljø var dårligere til at håndtere denne udfordring. Jeg tænker, at vi i et tabuiseret felt har manglet sprog, lytteevne og medvandring. Folk med depression og særligt kvinder blev derfor ofte ikke mødt med en forståelse, men endte med at føle sig forkerte både som menneske og som troende. Hjælp – der er noget galt med mig og min tro! I dag lægger vi ikke det åg på folk, men tænker blot, at de har fået en sygdom. Et lårbensbrud behandles med en operation og genoptræning. En depression behandles terapeutisk og medicinsk, og i terapien er der ideelt set også åndelig hjælp og forbøn. Svære følelser skal ikke gemmes væk, for de er signalflag, der fortæller, at noget skal bringes på plads. Jesu model til de bedrøvede og skuffede Hver 3. dansker får en psykiatrisk diagnose, og her er epidemien af stressramte ikke talt med, for stress er ikke en diagnose. Vi kan lære af Jesu tilgang til det unikke menneske i den unikke situation. Jesu tilgang var ikke hurtige standard svar og bibelvers til dem, der havde det svært. Lukas kapitel 24 er en uovertruffen undervisning i, hvordan Jesus gjorde. Han så de to bedrøvede og skuffede disciple, vandrede med dem, lyttede på dem og stillede spørgsmål – først derefter kom en naturlig gennemgang af opmuntrende ord fra Skrifterne. Det var ikke ydre styring – ’tag dig sammen’, men tid, medvandring, indre styring og forvandling. ”De sagde til hinanden: ’Brændte vores hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os’. Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: ’Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.’ Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.”(Luk.24:32-35) Vi har alle brug for medvandrere, og når det er særligt svært også kristne psykologer og psykiatere, så fortsæt endelig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Opsøg en kirke og styrk dit netværk mens du kan Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. mar. 2023/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98622.mp3?cb=1678459452.mp3 Spørgsmål: Vi har aftalt, at jeg formulerer teksten ud fra vores times samtale. Jeg kan forstå, at du tidligt i livet blev enke, du fandt din mand siddende i en stol i stuen, han var død. Du kæmper selv med generaliseret angst samt en del fysiske lidelser. Du bliver ind imellem stresset, også fordi du ikke husker så godt længere. Det er dejligt at høre om din tro på Gud og din glæde ved at læse. Din søn bor i egen lejlighed og har fået diagnosen paranoid skizofreni. Perioden, før han blev medicinsk velbehandlet, var en streng tid. Jeg kan forstå, at I hjælper hinanden, og at jeres familie er lille. Du spørger mere generelt om gode råd. Poul Henning, efter aftale med ’Den anonyme’ Svar: Tak for samtale. Tillykke med at du kæmper bravt trods lidelser. Jeg kan naturligvis ikke referere det hele. Du har haft et hårdt liv med både traumer, tab og meget sygdom. Sårbarhed kender alle til Som udgangspunkt bliver de fleste lidt mere skrøbelige med alderen, der kan tilstøde kognitiv svækkelse og flere fysiske sygdomme. Energien til at løse livets udfordringer mindskes, og netværket bliver ofte også mindre. Der er måske ikke kørelejlighed eller kræfter til at komme i kirke, besøge venner eller overholde en ambulant tid. Det kan alt sammen medføre en nedadgående spiral. Midt i alt dette, er det dejligt at høre, at du og din søn hjælper hinanden. Erkendelse, indsigt og energi til at handle Jeg vil gerne øge din indsigt og støtte din fremtid. ’Enhver bør se til, hvordan han bygger.’(1. Kor. 3:10) ’Enhver’ er os alle, jo før vi indser det, desto bedre. Vi skal ikke bare lade livet passere, men være årvågne overfor fremtiden. I gode tider skal du derfor styrke dit netværk. Det er uheldigt, hvis du som moden og sårbar bliver ensom, fordi du ikke med rettidig omhu har styrket dit netværk. Du må endelig ikke falde i offerrollen og tænke ’hvorfor besøger menigheden og min familie mig ikke’. Derfor vil jeg foreslå, at du opsøger en kirke og her arbejder på at opbygge personlige relationer. Med diagnosen generaliseret angst har du sikkert svært ved at tage kontakt og komme ud ad døren. Råb til Gud om hjælp! Vi kan være ’fortabte’ på flere måder, men følelsen af ’fortabthed’ kommer lettere, når vi er alene. Måske en ven kan hjælpe dig, eller du kan ringe til præsten i din fremtidige kirke og bede om dennes besøg. Gudslivet ud fra kirken vil styrke din identitet. En styrket Kristusidentitet og et kristent fællesskab er livsafgørende for din fremtid. Vi kan være ’fortabte’ på flere måder, men følelsen af ’fortabthed’ kommer lettere, når vi er alene og har for mange udfordringer. Jesus opsøger det fortabte og vil altid gerne samle sin fåreflok, for risici i livet øges voldsomt, når vi er alene og måske er overbebyrdede. Vi skal bære vores egen byrde, men vi skal også bære hinandens byrde, og Jesus bærer alles byrder. Vores livsdesign er fællesskab. Gud har opfundet menigheden. Paranoid skizofreni I forhold til din søn virker det til, at han er rimeligt fungerende. Han er underfuldt skabt og er ikke sin diagnose, men har et hensyn at tage i livet. Det er flot, at du hjælper ham med rengøring og det praktiske. Han er også sårbar, men på en anden måde. Sygdommen kan for nogen medføre fejltolkninger, lavt energiniveau, rod og følelser af lavt selvværd. Støt ham endelig i at fortsætte den medicinske behandling, for det vil minimere fremtidige indlæggelser. Der findes foreninger både for mennesker med en angstdiagnose og en skizofrenidiagnose; her kan jeres netværk også beriges og styrkes. Med ønsket om alt godt til jer begge to i at finde vej ved ’livets spisebord’. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan får jeg kickstartet mit bønneliv? Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. mar. 2023/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98621.mp3?cb=1678459470.mp3 Kære Lægepræst Jeg har læst din bog. Den var så absolut værd at læse, ja, svær at lægge fra sig. Jeg har et spørgsmål vedrørende de bønner, der indleder hvert kapitel, og så en passage i begyndelsen af bogen, hvor du taler om at modtage billeder fra Gud under bøn. Jeg er begyndt at komme i den lokale Pinsekirke. En ny kollega inviterede mig med til gudstjeneste. Jeg har længe gået mere i folkekirken end gennemsnitsdanskeren, men sådan helt oppe at ringe har jeg ikke været. Det skal jeg så ellers love for, at jeg oplever i pinsekirken. Der er virkelig et ’knald’ på gudstjenesterne, og jeg har også været med til nogle bønnemøder, som har været meget inderlige. Mit problem er, at når jeg så går hjem, kan jeg ikke rigtigt omsætte det til et privat bønneliv. Jeg føler mig akavet, når jeg beder alene. Jeg prøver at genlæse søndagens tekster, måske genkalde nogle passager fra prædikenen eller sidde med et håndkors. Der sker bare ikke noget. Jeg mangler så at sige spirituel forbindelse. For min kollega flyder det let, men jeg kan ikke rigtigt komme i gang, og jeg vil ikke plage hende for meget. Så mit spørgsmål er kort og godt, hvordan får jeg kickstartet mit private bønneliv? Kærlig hilsen Pædagogen   Kære pædagog Tusind tak for din mail. Sig tak til Gud, for det er Helligånden, der virker den længsel i dig. Jeg mindes den virkelighed som 18-årig, du beskriver. Der var nogen, der havde et Gudsliv, jeg ikke havde, det medførte en længsel. Jeg begyndte at komme til gudstjenester og læse bøger om bøn og Helligåndens liv, det vil jeg også opmuntre dig til. Jeg tænker, at du mangler at blive døbt med Helligånden og ild. Gud bringer liv i rammer og udenfor rammer Gud virker sit liv i rammer og strukturer, det kan være at lukke sin dør og bede, at komme efter sædvane til gudstjeneste og bønnemøder, at deltage i nadveren og dele liv to og to eller sidde med et kors i hånden. Livet med Helligånden kan dog ikke sættes på en formel og rummer ofte det uforudsigelige, det ikke planlagte, det, der ikke stod i programmet og var annonceret. ’Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.’(Joh.3:8). Vi har mistet kontrollen, vi har ikke styr på Helligånden, og sådan skal det være. I min sidste bog er der en del sider om livet med Helligånden, dem må du genlæse. Livet med Helligånden kan dog ikke sættes på en formel, og rummer ofte det uforudsigelige og det ikke planlagte. Søg derfor endelig Åndens nye liv! Disciplene før pinsedag var bange og holdt sig bag lukkede døre, men efter Helligåndens dåb på pinsedag fik de kraft til at være vidner og til tjeneste. Når vi ud fra påskens mirakel bliver født på ny, modtager vi Guds ånd i vores indre – den iboende ånd. Når vi ud fra pinsens mirakel bliver døbt med Helligånden, modtager vi den udgydte ånd. At blive fyldt med Helligånden og tale i tunger har pinsekirkerne historisk set haft mere på hjerte. I dag findes det fokus i mange folkekirker og frikirker. Den personlige tungetale bygger dig op, tungetalen, der skal udlægges, bygger andre op. Paulus taler om at bede med sin forstand og bede med sin ånd, også derfor er åndsdåben en afgørende gave og mulighed for alle. At tale i tunger til personlig opbyggelse er begyndelsen til et rigere åndsliv, men det næste skridt er at søge de åndelige nådegaver til menighedens gavn. Det er sjældent, at Jesus råber ”På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: ’Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.” Søg derfor endelig Åndens nye liv! Kærlig hilsen Poul Henning Del

I mørket forstummer sjælskræfterne Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. feb. 2023/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98348.mp3?cb=1677247981.mp3 Kære lægepræst Tak for det, du har skrevet om vores herligheds- og lidelseskald. Jeg kæmper ind imellem med både mørke og lidelse. Jeg søger svar! Tak for mailkorrespondance og din interesse også for sjælens mørke nat, som jo er en særlig ”niece” inden for katolsk mystik, herunder den karmelitiske, som har skænket os mange fine kirkelærere, herunder Johannes af Korset. Jeg har haft glæde af at læse Wilfrid Stinesens gamle bog om sjælens mørke. Den vinkel, som essensen i ”Den mørke nat” peger på, er, at når vi synes, det ser mørkest ud, da kan vi være på rigtig vej. Stinesen skriver, at ”den mørke nat er en uundgåelig etape på vejen til Gud, og at enhver, som tager sin tro alvorligt, må gå igennem natten”. Når det er sværest, ja, så kan vi være mere på den rette vej, end vi kan forstå. Det kan her være vigtigt at have en god vejleder, så man IKKE giver op! Tak om du vil støtte mig i mine kampe. Mvh En anonym Kære ven Tak for inspiration. Jeg deler dit synspunkt. Du er et forbillede i at leve i en dyb overgivelse til Kristus. Der er et Gudsliv, vi kun erfarer alene og i mørke. Min sjæl bliv stille! Frygt for mørke og stilhed kan føre til aktivisme. Så længe vi buldrer derud af med egen formåen, mister vi Guds nærvær. Der er en verden til forskel på Guds idéer og vores idéer. Aktivisme er en fare! Balance er vigtigt, for vi skal heller ikke slå teltet op i dødsskyggens dal, men netop vandre. I mørket forstummer sjælskræfterne Der er et Gudsliv, vi kun erfarer alene og i mørke. Jesus er dagens og nattens hyrde. Han er den gode hyrde både i dødsskyggens dal og på bjergets top. Efter nattens mørke kommer dagens lys. Der er en særlig åbenbaring og læring i mørket, for i mørket forstummer sjælskræfterne. Vi kan ikke se nogen udvej. Vores vilje, erfaring og egen formåen slår ikke til. Vi oplever i dødens mørke at blive magtesløse, hvilket Paulus netop også måtte lære. ”Tre gange bad jeg til Herren om, at den (torn i kødet) måtte blive taget fra mig, men han svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig….For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.”(2Kor.12:8-10) Sjælen må belyses af Gud Johannes af Korset betoner vigtigheden af ikke at lade sig lede af sine sjælskræfter, altså sin egen vilje, følelser, erfaringer og forstand, men derimod af Herren selv, for ”ingen kan tjene to herrer”(Matt.6:24) Han skriver: ”Alle sjælskræfternes sanseligt opfattede hjælpemidler må overgives og bringes til tavshed, for at Gud alene skal kunne skabe denne forening med sjælen. Der findes kun ét middel, som gør dette muligt, nemlig at rydde alle hindringer af vejen og sørge for, at sjælskræfterne indstiller al virksomhed inden for deres naturlige område. Derved skabes der plads for det overnaturlige, som vil komme og opfylde sjælen og belyse den. Thi dens egen formåen er ikke tilstrækkeligt til at kunne løfte den op til en så ophøjet værdighed. Tværtimod, sjælen ville være en hindring for sig selv, hvis den ikke trak sig tilbage.” Egoet dør af mangel på arbejde Vi må leve i totalafhængighed af Gud uanset bjerg- eller daloplevelser, derved bliver vores daglige bøn ”komme dit rige” til virkelighed. Så længe vi selv vil bestemme, fremmer vi vores eget rige. Vores ego dør af mangel på arbejde, når vi overgiver os helt i Guds hånd. Gud vil virke i mit liv uden mig, men dog gennem mig. Den naturlige aktivitet har ikke forstået, hvad der ligger i ordene: ”Skilt fra mig, kan I slet intet gøre.”(Joh.15:5) Heri ligger der en dyb hemmelighed, for Jesus er Herre. Vi er nu inde på den smalle vej, som de færreste finder og forstår. Må Gud give nåde til os alle. Min sjæl bliv stille særligt midt i en fortravlet tid! Kærlig hilsen Poul Henning Del

Stoleterapi hjalp mig af med vrede Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. feb. 2023/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98347.mp3?cb=1677247987.mp3 ”Jeg har nu fulgt dit råd om stoleterapi. Jeg visualiserer, at min far sidder i en stol overfor mig. Jeg begynder da at forklare ham, hvad jeg oplevede dengang.” Kære Poul Henning Tak for hjælp. Jeg har i mange år båret på vrede imod min far. Det var nogle slag og verbale overgreb, der udløste det. Min far er også en god far, men knus og empati var der ikke meget af i min opvækst. Jeg udviklede en depression og kom i behandling herfor. Medicinen har virket godt. Fortsat bærer jeg dog på en stor vrede. Den har bevirket, at jeg i årevis har haft mareridt næsten dagligt og også en næsten konstant anspændthed i min krop. Den mindste berøring kan udløse ekstra anspændthed. Erfaringsmæssigt nytter det ikke at tale med min far. Jeg har nu fulgt dit råd om stoleterapi. Jeg visualiserer, at min far sidder i en stol overfor mig. Jeg begynder da at forklare ham, hvad jeg oplevede dengang. På et tidspunkt kommer mine indestængte følelser ud. Jeg græder og råber højt og længe. Jeg skælder min far ud. Jeg forklarer ham også, at jeg har tilgivet ham. Efterfølgende har jeg oplevet en stor forløsning. Jeg har nu gjort det flere gange i mange uger. Jeg må sige, at jeg er meget forundret over den virkning, det har haft. Mine mareridt er næsten væk. Min anspændthed er blevet langt mindre. Jeg skriver nu, for at spørge, hvor længe du tænker, at jeg skal blive ved. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale og villighed til seriøst at arbejde med dine udfordringer. Stoleterapi er frugtbart Det glæder mig, at du har haft så stor glæde af stoleterapien. Skønt er det også, at du har tilgivet din far ved at bruge Guds ord og din vilje. Dine følelser vil følge efter, så vær tålmodig her. Jeg kan forstå, at du ikke løbende har kunnet komme af med din vrede. Du har set på familiemønstre og søskendes forsøg og konkluderet, at den vej ikke er mulig. Ulve og girafsprog Din far brugte det ikke lyttende ulvesprog, det sprog, der med vrede bjæffer og bider. Girafsprog er vejen frem, men det tager tid at lære. Giraffens hjerte vejer 45 kilogram. Girafsprog opmuntrer, elsker, rummer og favner. Må Gud give os alle store hjerter! I tidligere tider var det som bekendt ikke så normalt at give udtryk for sine følelser. Følelser skulle bare gemmes væk. Problemet med den adfærd er, at uforløste følelser kan sætte sig i både vores sind og krop. Uforløst vrede kan medføre tristhed og endda medvirke til en depression. Din far har selv temaer, han kæmper med, kan jeg forstå. Ja, gid vi alle kunne blive endnu bedre til løbende og daglig god kommunikation, det er let sagt, dog må vi alle kæmpe for det, der er sandt. ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke, lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.”(Ef.4.25-27) Følelser skal ud, men på den rigtige måde Alle følelser er derfor helt ok og normalt. Jesus rummede alle følelser. Vreden skal ikke gemmes væk. Vreden fortæller blot, at det er noget galt. Ens grænse kan være overskredet, eller man er vidne til noget uretfærdigt. Vreden må ud, men på den rigtige måde, for vrede er en voldsom følelse, som med ulvesprog kan gøre meget skade. Derfor står der så smukt – ”bliv blot vrede, men synd ikke”. Stoleterapien har her været det rigtige svar for dig. Det er stort, at dine mareridt og anspændte krop i høj grad nu er minimeret. Jeg tænker, at du skal blive ved, så længe du kan mærke en forløsning. Det er fint, som du har nævnt, at sætte det lidt i system med to gange om ugen. Du er et forbillede, det er aldrig for sent at arbejde med det, der spænder ben for det rige, daglige liv i Kristus. Jeg ønsker dig et nådeår fra Herren. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min far i sorg nedgør mig og skælder ud Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. feb. 2023/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98103.mp3?cb=1676037450.mp3 Hej Poul Henning Tak for samtale. Som beskrevet i telefonen er jeg i et stort dilemma. Jeg er begyndt at få søvnproblemer, mareridt og stresssymptomer. Jeg er igennem en sorg, idet jeg sidste år mistede min mor. Det var hårdt at passe hende i den sidste tid. Min far er naturligvis også i sorg. Jeg hjælper ham med at gøre rent og lave mad, idet han ikke er vant til det. Desværre nedgør han mig og skælder mig ud. Jeg er meget ked af det og vred. Det tager hårdt på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for han er jo også en god far. Han lever desværre et dobbeltliv. I kirken ved de ikke noget om hans afhængighed af pornografi. Det er svært for mig at påtale det. Jeg overvejer at flytte. Hvad synes du, at jeg skal gøre? Mvh Den anonyme   Kære ven Tak for samtale. Det er sandelig mange udfordringer på en gang. Vi har alle vores grænse. Din krop og psyke begynder tydeligvis at sige fra. Det er svært at sætte grænser overfor sin far, men det lyder som om, det er nødvendigt. Hvis du bliver på egen banehalvdel, kan al kommunikation i princippet lade sig gøre. Det sunde og ædle skal have vækst ikke det usunde og uædle. ”Vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den.”(2Kor.13:8) De svære følelser er signalflag De svære følelser er som signalflag. Et signalflag hejses op i masten for at fortælle, at noget er galt og skal tages hånd om. Gud har givet os følelser. Du mærker, at du er ked af det og vred. Begge følelser er særligt knyttet til dit samvær med din far. De svære følelser er som signalflag. Et signalflag hejses op i masten for at fortælle, at noget er galt og skal tages hånd om. Du kan samtale med din far og inden da være i bøn til Gud. Du kan indledningsvis sige, at du ikke vil afbrydes. Du kan fortælle, du naturligvis elsker ham, men at du som noget nyt kan mærke en stærk vrede imod ham. Du har tænkt over – What Would Jesus Do. Du kan mærke, at du ikke kan holde til hans nedgørende tale og alle hans forventninger om, at du skal være kok og tjenestepige. Du kan fortælle ham om dine oplevelser i krop og psyke, og også at du har forståelse for, at I begge er i sorg over tabet af hustru og mor. Du kan sige, at du er nødt til at sætte grænser. Det kan ikke fortsætte. Du kan spørge ham om, hvilke følelser og tanker han har. Han kan meget vel blive truende og skræmmende. Uoverlagte ord kan blive sagt. Han kan sidde fast i selvmedlidenhed. Han er tilsyneladende gået i stå foran en skærm med et forfærdeligt dårligt indhold. Tøm hjerterne først Når I begge har tømt jeres hjerte, kan I sammen se på løsninger. Han skulle også blive stille for WWJD. Til trods for kirkegang er hans dobbeltliv et tegn på, at han er kommet på afstand af den daglige vandring med Jesus. ”Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så meget større nåde”. Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.”(Jak.4.5-6) Han skulle bekende sin synd og tale med præsten i kirken om sit misbrug. Han skulle tage ansvar for sit eget liv og ikke reddes af sin datter. Jeg tænker, at du skal give ham en tid, hvor han må finde vej. Du kunne overveje at sige, at du ikke besøger eller kontakter ham den næste måned, men vil bede for ham. Du er midt i en åndelig kamp for Guds sunde værdier. ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men kraft, kærligheds og besindigheds ånd.” Må Gud give dig stor nåde i en svær situation. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Efter møde med Jesus forsvandt angsten Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. feb. 2023/06 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98102.mp3?cb=1676037457.mp3 Kære Poul Henning Jeg har mødt Jesus efter flere års søgen. Han har nu hjulpet mig ud af et femårigt næsten dagligt hashmisbrug. Tidligere har jeg forsøgt at stoppe, men det er først nu, at det er lykkedes. Jeg vågnede en morgen og bad til Gud, her oplevede jeg et klart ja, det er nu. Jeg var kun abstinent i en til to dage, og siden har jeg været helt fri fra hashmisbrug. Tidligere har jeg døjet meget med angst og isolation. Jeg har også været indlagt på psykiatrisk afdeling og fået medicin. Efter mit møde med Jesus forsvandt angsten, men for nylig fik jeg et angstanfald. Det føles dog på en anden måde, og heldigvis har der ikke været flere anfald. Jeg læser rigtig meget i Bibelen og beder meget. Jeg har overvundet min angst og isolationstendens og er begyndt at komme fast i en kirke. De har taget rigtig godt imod mig. Jeg hjælper til på forskellige måder. Det er gået op for mig, at jeg mangler fællesskab. Jeg har fået mod til at sige ja til invitationer i private hjem, det er helt nyt for mig. Jeg kan stadigvæk kæmpe med overtænkning og isolationstendens. Tak for samtaler og et godt råd ind i min situation. Mvh den anonyme   Kære ven Tak for samtaler. Jeg er så glad på dine vegne. Det er sket rigtig meget det sidste år. Vi vil ære Jesus, der har velsignet dig med frelse og nyt mod. Tænk, at du er stoffri. Tænk, at du nu bryder isolationen og bevæger dig ud i livet. Det er dejligt at høre, at du har fundet en kirke, du er glad for at komme i. En kirke, der favner dig. Hashmisbrug og angst er en dårlig sammenblanding. De forstærker begge tendensen til at trække sig og komme på afstand af andre mennesker og det daglige liv. En ny undersøgelse fra Australien Jeg har netop været til et foredrag om en stor undersøgelse af kultur og trivsel i Australien. Her fandt man tre ting – A B C, som var afgørende for, at mennesker ikke forsvandt i ensomhed, isolation, mistrivsel, angst og depression. De tre bogstaver er forkortelse for: A – Act – tag handling B – Belong – vi har behov for at høre til et fællesskab C – Commitment – vi har behov for at blive ansvarlige og fast at tage del i noget. Det er interessant, at der nu er evidensbaseret videnskab, der viser, hvad Bibelen har sagt hele tiden. A – ”I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer”(Joh.12.35) B og C – ”De holdt fast ved apostlenes lære, fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne.”(Apg.2:42) Den bibelske udgave er naturligvis langt bedre end den ny ABC-undersøgelse. Eksponering er genialt Fortsæt med kirke og fællesskab. Vi er skabt til fællesskab, det gavner både dig, din næste og Guds rige. Du skal derfor endelig fortsætte med kirke, fællesskab og dagligliv. Du tænker meget og nogle gange også for meget. Andre handler overilet. Sådan kan vi være forskellige. Du er i fuld gang med eksponering, idet du er sammen med folk, du ikke kender. Tak Gud for hver eneste gang, det lykkes. Vi er skabt til fællesskab, det gavner både dig, din næste og Guds rige. Din hjerne er i gang med at skabe nye baner. Din hjerne oplever, at det går godt, det giver mod på mere. Langsomt og sikkert bliver der skabt nye baner i hjernen. Derved bliver det gradvist nemmere ikke at falde tilbage på den gamle bane med isolation og angst. Den nye motorvej bliver eftertragtet fremfor den gamle bivej. Vær barmhjertig overfor dig selv. En tur på bivejen kan ske – et panikangstanfald, isolationstendens eller en manglende lyst til at være sammen med andre mennesker, men det vil mere og mere blive undtagelsen, for Jesus har givet dig et helt nyt liv også til fællesskab med mennesker. ”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.”(2Kor.5.17) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Fysisk og psykisk lidelse spænder ben for det gode liv Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. jan. 2023/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97787.mp3?cb=1674824731.mp3 Kære Poul Henning Jeg er en ivrig læser af dine gode og grundige svar. Jeg læste din nytårsbrevkasse om at bruge sine gaver og være en god forvalter. Jeg synes, at det er så rigtigt, men hvad gør jeg og alle dem, som ikke kan få livet til at spille i dur. Selv kæmper jeg med både fysisk og psykisk lidelse. Mine venner beder for mig. Ofte synes jeg dog, at det liv, du taler om, ikke rigtigt bliver mit liv. Jeg er glad for det, du skriver om lidelseskald, og her også, at vi lider for Kristi legemes skyld. Jeg tænker, om du har noget at sige til alle os, som tit føler, at der er så mange faktorer, der spænder ben for det gode liv. På forhånd tak Kærlig hilsen   Kære ven Tak for dit skriv. Jeg tænker, at uanset omstændigheder, andre mennesker, sygdomme og overskud, så er vi alle underfuldt skabt med et kald til at være i Kristus og derudaf en tjeneste, der passer til vores gavelægning. Tankemæssige ”fængsler” Vi har dog alle vores grænser, lidelser, bristepunkter og historik. Vi kan alle gå i stå og føle os forladt, hvis livet bliver uoverskueligt og tungt. Det er så godt, at du beder og er i tæt kontakt med Gud, for Gud er vores frelser fra ”fængsler”. Ørkenvandring, lidelse og urimelige hændelser er svære at forstå. Det, der ikke kan forandres, skal vi lade ligge og acceptere. Jeg kan umuligt dække hele billedet, men vil dog bringe en vinkel, de fleste kender til. Er vi over lang tid i konstant modvind og stormvejr, kan vi komme til at danne et forkert stigma i vores indre menneske. Et stigma er et negativt karakteriserende kendetegn. Det kan fx være: ”Livet virker og blomstrer for de andre, men ikke for mig”, ”Hvorfor den krise?” eller ”Hvorfor den sygdom?” Livet kan da begynde at spille mere i mol end i dur. Salmerne er en stor trøst, for til trods for store følelsesmæssige udsving, ydre og indre fjender formåede David at hvile i og hente kraft fra Gud. Gud ser mere positivt på os, end vi selv gør ”Vær derfor ved godt mod og se ikke bagud, men opad og fremad. Kristus vort liv lever i os og vil åbne nye døre i 2023.” Gud er mere nådig overfor os, end vi selv er. David fik af Gud overskriften for sit liv: ”Han tjente Gud i sit slægtsled”. Vores kulturelle kontekst med en veludviklet evne, godt støttet af journalister, ville formentlig først tænke på og beskrive Davids fald med Batseba og det heraf foranledigede drab af Urias. Vi er selv en del af den fejlfindende suppedas og negative forudindtagelser, så det kan være svært at løfte sig ud af vores egen kultur og se, som Gud ser. Kaldet lyder dog: ”Kom herop.”(Åb.4.1) Josef gennemgik mange lidelser, påført af hans brødre, men bar ikke nag og siger: ”Gud har ladet mig glemme”. Vi er ikke kaldet til at falde ud af nåden Vi falder ud af nåden, når negative stigma bliver styrende. Det er et tankemæssigt fængsel. Den negative fortælling om os selv eller et problem fører ind i tankemylder og en fusion. Vi er fængslet. Tankerne er som mange biler i en stor rundkørsel uden frakørsler. Det medfører ofte træthed, modløshed og søvnproblemer. David var forfulgt og låst i et fysisk fængsel (hule) omgivet af fjender: ”Jeg råber højt til Herren, jeg beder Herren om nåde. Jeg udøser min klage for ham, fortæller ham om min nød. Når mit mod svigter, så kender du min sti……Jeg ser til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig. Jeg har ingen steder at flygte hen, ingen bekymrer sig om mig…. Lyt til min klage, for jeg er helt hjælpeløs, red mig fra dem, der forfølger mig, for de er stærkere end jeg. Før mig ud af fængslet, så jeg kan takke dit navn.”(Sal.142:1-8). Vær derfor ved godt mod og se ikke bagud, men opad og fremad, for ”Solen Kristus” er stået op fra de døde, Kristus vort liv lever i os og vil åbne nye døre i 2023. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan lukker jeg op for mit sårbare jeg? Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. jan. 2023/04 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97786.mp3?cb=1674824739.mp3 ”Terapeuten siger til mig, at han ikke kan mærke mig i samtalerne. Men hvor meget jeg end gerne vil, kan jeg ikke overgive mig til terapien.” Kære Lægepræst Jeg er en mand på 38, gift og far til to piger på 10 og 13. Jeg er diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. Jeg er klar over, at jeg i mange situationer reagerer uhensigtsmæssigt, og jeg er også klar over, at jeg er nødt til at ændre mine handlemønstre, hvis ikke jeg skal ødelægge både familie og jobmuligheder. Det var ikke en let erkendelse, men det var alligevel en lettelse at få sat en diagnose på. Jeg ved godt, at jeg har brug for terapi. Jeg har nu haft seks sessioner i lokalpsykiatrien, men det går ikke fremad. Det er min egen skyld. Jeg har en meget forstående terapeut, og jeg prøver virkelig at lukke op for, hvordan mit inderste selv fungerer. Terapeuten siger til mig, at han ikke kan mærke mig i samtalerne. Jeg smiler og snakker ham efter munden. Jeg kan ovenikøbet høre det selv, men hvor meget jeg end gerne vil, kan jeg ikke overgive mig til terapien. Det føles (næsten bogstaveligt) som om, jeg er ved at drukne. Hvordan bærer jeg mig ad med at få lukket op for mit inderste, mest sårbare selv? Venlig hilsen Karl M   Kære Karl Tak for dialog og mail. Tillykke med, at du arbejder med dig selv, det vil blive til gavn for både dig selv og dine omgivelser. Du er bestemt ikke alene Studier fra flere lande har vist, at mellem 7-13% af den generelle befolkning har en personlighedsforstyrrelse. Der findes 10 personlighedsforstyrrelser, jeg kan forstå, at du har diagnosen F.60.5 – Tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Billedet er her ofte præget af rigiditet, ængstelig samvittighedsfuldhed, overdreven perfektionisme og kontrol. Du beskriver fint udfordringen med en personlighedsforstyrrelse. Generelt er adfærden nemlig kendetegnet ved at være uhensigtsmæssig, unuanceret og utilpasset i svær grad. Det går ud over personen selv og ofte også omgivelserne. Personligheden er en kombination af karaktertræk, følelser, holdninger, selvopfattelse, værdinormer, mønstre for behovstilfredsstillelse og den måde, hvorpå man forholder sig til andre mennesker. Personligheden er ”den, man er”, og det, som giver det enkelte menneske dets individuelle særpræg. Gud vil forme dig efter sin søns billede (Rom. kap. 8, v. 29). Du må være tålmodig, det tager tid at ændre de dårlige mønstre. Følelser er bag mure Du beskriver, at din terapeut ikke kan mærke dig, med venlighed glider du af og forbliver på afstand bag dine sikre og kendte forsvarsmure, præget af stereotyp adfærd. At lukke op for det inderste og mest sårbare selv er megasvært. Generelt kan man sige, at den tvangsprægede personlighed er emotionelt ”tør”. Det følelsesmæssige er fraværende. Det er det saglige og forstandsmæssige, som dominerer. Meninger kan fastholdes rigidt og stædigt, men bag denne holdning er der følelser af tvivl og usikkerhed. Det forsvarsværk har været dit problem, men også din ”redning”. Din ”redning” for at undgå at miste kontrol og føle afmagt, tvivl og usikkerhed. Murene giver en umiddelbar tryghed, men koster meget indre energi at fastholde. Hvis du skal blive hel, må murene gradvist falde. Ofte kan baggrunden for disse mure være svære følelsesmæssige oplevelser tidligere i livet. Tænk derfor tilbage på det sværeste i dit liv og skriv dine tanker og følelser ned, tag det med til næste samtale og fortæl. Instinktivt vil du tænke, at det er bedre med mure end følelser, men mon ikke det netop er den manglende træning i at kunne mærke sig selv og andre i situationer, der er årsag til problemerne? Det vil gøre ondt at komme i kontakt med de dybe følelser, men det vil løsne op for det rigide reaktionsmønster. Der er håb Når du åbner op, vil du gradvist blive mere empatisk overfor dig selv, din familie og kollegaer. Se det som et mål, og tilegn dig Guds løfter – ”og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”(Fil.1.6). Slap af og bed til Gud, du er højt elsket og i gang med at blive forvandlet. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvorfor mistede jeg min boblende glæde? Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. jan. 2023/02 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-97557.mp3?cb=1673618292.mp3 ”Generelt har vi alle både en herligheds- og et lidelseskald, og de to kald har Gud tilpasset helt unikt til hver af os. Livsmaleriet indeholder også de mørke farver, ellers ville billedet mangle dybde.” Kære Poul Henning Af natur er jeg glad. Og dertil har jeg i mange år levet i, at “glæden i Herren er min styrke”(Neh.8:10b) For nogle år siden hørte jeg en stemme sige: Nu tager jeg min glæde fra dig. Stemmen var så virkelig; jeg ved præcis, hvor i stuen jeg stod, da den lød. På vej igennem stuen mærkede jeg en tung sky omslutte mig. De næste måneder var glæden VÆK! Senere kom den gradvist tilbage og er nu i mig i en ny og dybere vision. Jeg savner stadig den boblende glæde, jeg havde, men er ved at vænne mig til den nye udgave af glæde. Samtidig er jeg blevet udfordret på mange personlige områder bl.a. i forhold til mit selvværd. Hvad tror du, der skete? Tror du, at jeg kan bede Gud om ny glæde? Kærlig hilsen fra “den halvglade”   Kære ven Tak for dit alvorlige skriv. Jeg har ikke mødt det scenarie og spørgsmål før. Normalt vil vi have fokus på det vigtige i det, du allerede har tilegnet dig, nemlig at glæden i Herren er din styrke. Du har jo netop ikke har haft din primære glæde i omstændighederne, velsignelserne og alt det, der lykkes. Vi har efterfølgende talt sammen, om jeg dog kunne blive lidt klogere. Guds ord styrer Guds ord vil naturligvis altid trumfe enhver stemme eller profetisk hilsen, ethvert englebesøg, enhver oplevelse og tolkninger heraf. Alt må underlægge sig og samstemmes med Guds ord, som aldrig skal forgå. Min første overvejelse går derfor på, om det var Guds stemme, din egen stemme eller djævelens stemme. Du er en seriøs kristen. Jeg kan forstå, at du ikke er kendt for at tage fejl af dine sanseindtryk. Djævelens stemme kan vi udelukke, for du hører ordene, nu tager jeg “min glæde” fra dig. Da den onde ikke kender til Guds glæde, er det ikke den ondes stemme. Kunne det være din egen stemme? Modargumentet herfor er, at du indenfor et minut oplevede, at det rent faktisk blev din nye virkelighed. En tung sky ramte dig i stuen, og glæden forsvandt. Ubalance En anden overvejelse er ubalance. Menneskesindet har svært ved balance og mange fortællinger og nuancer. Din fortælling har i mange år været – “glæde i Herren er min styrke”. Det er skønt, at det er skriften, der er i din fortælling og ikke traumatiske oplevelser. Andre fortællinger i menneskesindet med skriftord kan være: “Alt er muligt for den, der tror”, “Herren er mit banner og min læge”, “Søg først Guds rige…”, “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer…”, “Der er ingen fordømmelse for den…”, “Det er fuldbragt”…. Blot for at fortælle, at Guds ord er uendeligt rigt, og ubalance kan opstå ved overfokus på ét skriftsted. Alt kan over- og underbetones. Som bekendt er “Summen af dine ord er sandhed”(Sal. 119, v. 160a) En depression? Kunne det være en depression? I psykiatrien beskrives fænomener i den retning med pludselige forandringer fx “jeg oplevede, at mørket i mit sind forsvandt en særlig morgen, akkurat som man ruller et gardin op, og solen igen skinner og lyser.” Vi har talt det emne igennem, jeg er afklaret i, at du ikke fik en depression på det tidspunkt. Guds stemme og lidelse Hvis vi så antager, at det var Guds stemme, må vi spørge os selv, hvorfor skulle Gud gøre det. Det er svært at finde et lignende eksempel i bibelen. Vi kan fx møde sætningen – “Gud tier i sin kærlighed” eller “et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage.” Paulus fik en torn i kødet, som han tre gange forsøgte at bede sig fri af, men Gud svarede, at Hans nåde var ham nok. Hvad tornen var, er der skrevet bøger om. Generelt har vi alle både et herligheds- og et lidelseskald, og de to kald har Gud tilpasset helt unikt til hver af os. Livsmaleriet indeholder også de mørke farver, ellers ville billedet mangle dybde. Vanskelige omstændigheder er slemt, men det er indre mørke sandelig også. Vi lider også for legemet skyld, det er et overset emne, som dog er tydeligt i Paulus’ liv og undervisning. Jeg tænker, at du her ved Guds nåde har givet dit bidrag til os andre, vi kan let komme til at leve for overfladisk og bliver humørspillere. Særlig tjenesteudfordring Det var en hjælp for mig at høre, at du et år senere var i en tjenesteudfordring af en helt anden kaliber, end det man normalt udsættes for. Du ville formentlig være knækket, hvis du kun havde et niveau af den lyse, lettere, lidt overfladiske og glade følelse af “Herren er min glæde”. Jeg tænker, at Gud i sin nåde advarede dig et minut før, det skete. Gud har efterfølgende brugt året til at lade ordet glæde betyde noget mere og dybere for dig end glade følelser. Gud har også givet dig flere nuancer i sindet ud fra Guds ord og et rigere bønneliv. Hvad rummer ordet glæde? Glæde er relativ og svær at definere. Glæden er en slags lystfølelse, der er fremkaldt af belønningsstoffer i hjernen. Glæde er jo boblende og dejlige følelser, men glæde er så meget mere. Glæde er også en åndens frugt og værdi, en dyb indre udrustning, et håb, samfund og tillid til Herren. Man kunne spørge os andre! Har vi kun tillid til glæden i Herren, eller har vi også tillid til Herren, selvom følelserne er dæmpet ned? Gud Herren er mere end glæde, men har glæde. Gud Herren er mere end velsignelser, men har velsignelser. Gud Herren er ordet, der er så mangfoldigt. “Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus