Poul Henning Krog

poul_logo_200

I mørket forstummer sjælskræfterne

Kære lægepræst

Tak for det, du har skrevet om vores herligheds- og lidelseskald. Jeg kæmper ind imellem med både mørke og lidelse. Jeg søger svar! Tak for mailkorrespondance og din interesse også for sjælens mørke nat, som jo er en særlig ”niece” inden for katolsk mystik, herunder den karmelitiske, som har skænket os mange fine kirkelærere, herunder Johannes af Korset.

Jeg har haft glæde af at læse Wilfrid Stinesens gamle bog om sjælens mørke. Den vinkel, som essensen i ”Den mørke nat” peger på, er, at når vi synes, det ser mørkest ud, da kan vi være på rigtig vej. Stinesen skriver, at ”den mørke nat er en uundgåelig etape på vejen til Gud, og at enhver, som tager sin tro alvorligt, må gå igennem natten”.

Når det er sværest, ja, så kan vi være mere på den rette vej, end vi kan forstå. Det kan her være vigtigt at have en god vejleder, så man IKKE giver op! Tak om du vil støtte mig i mine kampe.

Mvh En anonym

Kære ven

Tak for inspiration. Jeg deler dit synspunkt. Du er et forbillede i at leve i en dyb overgivelse til Kristus. Der er et Gudsliv, vi kun erfarer alene og i mørke. Min sjæl bliv stille! Frygt for mørke og stilhed kan føre til aktivisme. Så længe vi buldrer derud af med egen formåen, mister vi Guds nærvær.

Der er en verden til forskel på Guds idéer og vores idéer. Aktivisme er en fare! Balance er vigtigt, for vi skal heller ikke slå teltet op i dødsskyggens dal, men netop vandre.


I mørket forstummer sjælskræfterne

Der er et Gudsliv, vi kun erfarer alene og i mørke.

Jesus er dagens og nattens hyrde. Han er den gode hyrde både i dødsskyggens dal og på bjergets top. Efter nattens mørke kommer dagens lys. Der er en særlig åbenbaring og læring i mørket, for i mørket forstummer sjælskræfterne. Vi kan ikke se nogen udvej. Vores vilje, erfaring og egen formåen slår ikke til.

Vi oplever i dødens mørke at blive magtesløse, hvilket Paulus netop også måtte lære. ”Tre gange bad jeg til Herren om, at den (torn i kødet) måtte blive taget fra mig, men han svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig….For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.”(2Kor.12:8-10)

Sjælen må belyses af Gud

Johannes af Korset betoner vigtigheden af ikke at lade sig lede af sine sjælskræfter, altså sin egen vilje, følelser, erfaringer og forstand, men derimod af Herren selv, for ”ingen kan tjene to herrer”(Matt.6:24) Han skriver: ”Alle sjælskræfternes sanseligt opfattede hjælpemidler må overgives og bringes til tavshed, for at Gud alene skal kunne skabe denne forening med sjælen.


Der findes kun ét middel, som gør dette muligt, nemlig at rydde alle hindringer af vejen og sørge for, at sjælskræfterne indstiller al virksomhed inden for deres naturlige område. Derved skabes der plads for det overnaturlige, som vil komme og opfylde sjælen og belyse den. Thi dens egen formåen er ikke tilstrækkeligt til at kunne løfte den op til en så ophøjet værdighed. Tværtimod, sjælen ville være en hindring for sig selv, hvis den ikke trak sig tilbage.”

Egoet dør af mangel på arbejde

Vi må leve i totalafhængighed af Gud uanset bjerg- eller daloplevelser, derved bliver vores daglige bøn ”komme dit rige” til virkelighed. Så længe vi selv vil bestemme, fremmer vi vores eget rige. Vores ego dør af mangel på arbejde, når vi overgiver os helt i Guds hånd. Gud vil virke i mit liv uden mig, men dog gennem mig.

Den naturlige aktivitet har ikke forstået, hvad der ligger i ordene: ”Skilt fra mig, kan I slet intet gøre.”(Joh.15:5) Heri ligger der en dyb hemmelighed, for Jesus er Herre. Vi er nu inde på den smalle vej, som de færreste finder og forstår. Må Gud give nåde til os alle. Min sjæl bliv stille særligt midt i en fortravlet tid!

Kærlig hilsen
Poul Henning


Scroll to Top