Bed, prioriter ret og tænk nyt Brevkasse Af Poul Henning Krog 5. jan. 2024/01 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-103228.mp3?cb=1704463548.mp3 Kære Poul Henning Her ved årsskiftet tænker jeg tilbage. Jeg har ofte været meget frustreret over flere ting, også at jeg står med for meget i hjemmet. Det er, som om alting falder tilbage på mig. Vi har børnene, og begge har et krævende fuldtidsarbejde. Det hænger ofte ikke sammen i det praktiske liv. Sygdom i familien og os selv kan fylde. Vi når ofte ikke at tale ordentligt sammen, idet de mange behov står i kø. Vores ægteskab er presset og burde jo ikke bare reddes af en ferie. Kirken er højt prioriteret, men det kan være lidt stressende, da vi ofte er for få frivillige. Mit eget daglige andagtsliv er også udfordret, for jeg har brug for søvn og har svært ved at finde det ledige øjeblik særligt om morgenen. Jeg kunne drømme om et mere harmonisk 2024, tak om du vil give mig et råd. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale. Det er desværre et kendt billede, og svaret er ikke enkelt. Samfundet forandres hastigt Historisk set er det kolossale forandringer, der er sket de sidste 25 år. I 90’erne stod telefonen og den stationære pc i huset. Nu har de fleste i kernefamilien en telefon, en bærbar og en ipad. Før spillede vi rundbold på vejen, nu arrangerer forældre legeaftaler. Før fik de særligt heldige ikke en diagnose. Arbejds- og familieliv i Danmark I min lægeverden er hverdagslivet og parsituationen endnu mere presset; er begge læger, viser statistikken, at 80% er skilt. Det taler for, at noget er helt galt. I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen. Det er mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, og er kun overgået af to andre vestlige EU-lande. Det er dog også rigtigt, at de beskæftigede danskere i gennemsnit arbejder 1.372 timer om året, hvilket er den næstlaveste arbejdstid pr. beskæftiget blandt 36 OECD-lande. Billedet er derfor mangesidigt og præges også af tidsbilledet, overarbejde for en del, efteruddannelse og transporttid. Angstniveauet er steget Vi tordner der ud af med speederen i bund, og mange kan ikke følge med. Pyt-knappen er gået i baglås. Sensitiviteten er stor, grænserne nås og mængden af belastninger, stressreaktioner, angst og depressioner er skyhøje. Et forældrepar fortalte mig, at de havde givet deres 8-årige søn lov til at løbe få minutter i forvejen i retningen af et skovområde. Barnet var blevet stoppet af en tilfældig forbipasserende, som efterfølgende havde skældt forældrene ud for at lade deres barn færdes alene. En kollega på sygehuset forklarede mig om GPS tracker ur, som hun har udstyret sine børn med. Den fortæller præcist, hvor barnet er til hver en tid. Samtidig kan man definere, hvor barnet må færdes og blive alarmeret, hvis barnet bevæger sig udenfor det tilladte område. Uret har en SOS-knap, hvorefter uret ringer op til de indstillede SOS-numre, en sikkerhed for både barn og voksne. En del må og bør slukke for Breaking News, når stuerne fyldes med bekymrende nyheder i Danmark samt krige og katastrofer i verden. At følge med og høje krav Der er ikke kun legeaftaler eller at hente og bringe sine børn til alt. Der er også høje forventninger til både forældre, elever og lærere. Aula er som bekendt siden 2019 den fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og elever på landets folkeskoler og i dagtilbud. En god platform, men også en mængde information, kontrol og forventningsafstemning. En far fortalte mig om de 9 beskeder fra Aula, han havde fået på 2 timer. Sindet tæppebombes med vigtig og ikke vigtig viden. Pisachokket i 2001 – at vores børn ikke kan læse – præger fortsat ’veje og målekulturen’ med folkeskolens 4.000 læringsmål. Curlingforældre står på hovedet for deres børn – også med dem, der har en diagnose, for det er faktisk ofte, at børnene sætter dagsordenen i den almindelige hverdag. Forældre kan føle sig afmægtige og med en konstant dårlig samvittighed af ikke at slå til, særligt mellem ’dine, mine og vores børn’. Mere fokus på følelser Børn lærer fra små af, at de skal kunne give udtryk for deres følelser. De samles i rundkreds i institutionen og skal på en skala fra 1-5 fortælle om de følelser, de har lige nu. Børn trænes i at kunne føle og håndtere deres følelser, vi skal mærke meget. Mine kollegaer på sygehuset har forklaret mig, at deres større børn blot siger: ’At de har det fint’, for dermed at undgå mere snak. Tidligere skulle følelser løbes væk. Tidligere flyttede man det ind imellem umulige barn på værelset af hensyn til helheden. Tja, pendulet er i hvert faldt svinget over til et større følelsesmæssigt fokus, og det på både godt og ondt. Mere fokus på diagnoser Vores sundhedsvæsen kan og vil mere, og vores forventninger er dermed naturligt stigende. En tredjedel af befolkningen får en psykiatrisk diagnose. Og særligt unge er blevet deres eget terapeutiske eksperiment midt i en eksplosion af valgmuligheder. Der er fokus på store følelser og usikkerhed, megen tænkning og en usikker identitetsdannelse. Diagnoser kan være hjælpsomme, men må ikke blive vores identitet. Viden og kompleksitet Den menneskelige viden fordobles oftere end hvert femtende år. Er du ingeniør, er halvdelen at din viden forældet om fem år. At holde trit med tiden stiller således ganske store krav til det enkelte menneske. Det er blevet en trend, at vi også på telefonen skal holde os orienteret om de mange nyheder og dagens emner. Fællesskabet er udfordret Jeg’et er blevet forstørret og veludrustet med spil, pc, telefon, sociale medier og diverse udvalgte aftaler. Uvilkårligt går det let ud over relationen opadtil og udadtil. Fællesskabet med Gud og næsten er udfordret i dagens ’globolokale individualiserede familie’. Vi vil det hele og lidt til Vi tordner der ud af med speederen i bund, og mange kan ikke følge med. Pyt-knappen er gået i baglås. Sensitiviteten er stor, grænserne nås og mængden af belastninger, stressreaktioner, angst og depressioner er skyhøje. Vi er

Fordyb dig i den største gave Brevkasse Af Poul Henning Krog 15. dec. 2023/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102960.mp3?cb=1702651023.mp3 Kære Poul Henning Julen er en svær tid for mig. Mit yngste barn er i familiepleje, men jeg har fået lov at være sammen med ham i nogle dage før juleaften. Juleaften er jeg derimod alene. Det har jeg prøvet én gang før, det gik ikke godt. Min far kan jeg ikke være sammen med, det er der mange årsager til. Jeg er nødt til at passe på mig selv, og samværet sidste gang igangsatte mange gamle, dårlige følelser i mit liv. Jeg tænker på at skrive et brev, for vi har ikke haft kontakt igennem længere tid. Tak for samtale og gerne flere råd. Mvh Den anonyme   Kære ven Ja, tak for samtale. Julen er en dejlig tid, men kan også være en følsom tid, idet vi kan have så mange minder og forventninger. Det glæder mig, at du kan være sammen med din søn i nogle dage før Jesu fødselsdag. Du skal naturligvis ikke være alene juleaften. Vi har talt om de muligheder, der er i din by. Der er heldigvis flere, der gør et stort arbejde her, og ofte kan man være enten frivillig eller bruger. Røde Kors, Blå Kors, Frelsens Hær og Frivillig Huset m.fl. har fine initiativer til en god juleaften. En tredjedel af befolkningen er påvirket af ensomhed Ugeskrift for Læger bragte en artikel om ensomhed i marts 2023. Artiklens vigtigste nye budskaber var: 1. Ensomhed i befolkningen er stigende og forbundet med kroniske helbredsproblemer og tidlig død. 2. Social prescribing (fællesskabsanvisning) kan forebygge ensomhed, nedbringe sundhedsudgifter og være en brobygger. Fællesskabsanvisning handler i bredest forstand om en helhedsorienteret indsats med indsættelse af aktive bindeled (linkworker) mellem sundhedsvæsenet, offentlige instanser og civilsamfundet. Et vellykket eksempel i årtier er mødre der venter et barn. Her har samarbejdet med lægen, jordemoderen, sundhedsplejersken og mødregruppe været afgørende. Kirken og den kristne kan være ’link worker’ Den højeste forekomst af ensomhed baseret på tal fra 2017 er blandt unge i aldersgruppen 18-29 år og blandt ældre mennesker over 80 år. I gennemsnit er 8% af befolkningen ramt af ensomhed i svær grad. Foreningsliv, idrætsliv og kirker har meget at byde ind med, men ofte mangles bindeleddet, idet den ensomme let går i stå. Det er derfor så godt, at du forbereder din december. Som et barn fra vores kirke udtrykte: ’Ingen skal sidde alene juleaften.’ Ensomhed kan være som en ondskabens lænke og føre til følelsen af at være undertrykt, forbigået og misforstået. Esajas fra GT skriver i kap.58:6-9: ’Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte undertrykte i frihed, og bryde hvert år; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!’ Det er stærke vers om en praktisk livsstil, væk fra navlebeskuelse og ud i et liv præget af fællesskab, generøsitet og næstekærlighed. Velsignelsen ved den livsstil er enorm, for nu bliver der både hjælp og lys, hurtig lægedom til egne sår samt et bønneliv med bønnesvar, for Gud står på spring og siger: Her er jeg! ABC En stor undersøgelse fra Australien blev udført i forhold til at forholde sig til psykisk mistrivsel. Her fandt man særligt tre afgørende faktorer: A – Action B – Belong C – Commitment Den største og bedste handling vi kan udføre, er at lukke op for julens budskab. For Jesus er vores frelser i alt og vil forny vores sind, så vi kan åbne op for Jesu tilgivelse og retfærdighed samt Guds nye nåde hver dag. Når de tre faktorer blev opfyldte, faldt den psykiske mistrivsel markant. I juletiden bliver det særligt tydeligt med både psykisk mistrivsel og ensomhed. Det er godt, at du er udfarende i forhold til alternative løsninger, når du nu ikke kan være sammen med din familie juleaften. Det er lige præcis at tage ’action’ – gå i aktion og gøre noget ved det, du kan gøre noget ved. Det er vejen til en bedre liv, for alle bliver kede af at fordybe sig i alt det, man ikke kan gøre noget ved. Det næste ord er – Belong – at høre til. Når flere kirker og organisationer inviterer til fællesskab også juleaften, er det netop et smukt eksempel på ’belong’, for der kommunikeres med en udstrakt arm og siges: ’Her må du gerne høre til.’ Måske blot en juleaften, men endnu bedre også fremadrettet. Det sidste ord er – Commitment – det handler om, at du ikke blot er tilskuer, men selv bliver involveret og engageret. Det kræver mere, men giver også mere. Følger du ABC-modellen, vil du erfare, at dine svære følelser minimeres og fordufter. De svære følelser Du skriver, at du ikke kan være sammen med din far, men overvejer at skrive et brev. I har begge sind fyldt med svære følelser og dårlige oplevelser. Positivt set kan svære tider og følelser afsløre, at her er der noget, der skal gøres noget ved. Svære tanker tiltrækker svære følelser, og det er da let at lande i mismod og handlingslammelse. Tanker er som en radiokanal, der sender signaler 24/7. Problemet er derfor dybest set ikke et skænderi sidste jul med din far, men derimod din reaktion herpå. De mange tanker og følelser har forstørret problemet, så det er kommet helt ud af proportioner. Sindets tovtrækning med svære situationer forløses oftest ved en handling. Handling kræver imidlertid mod og overskud og forsvinder ofte i en cirkulær tankegang om dårlige oplevelser. Find og udfør den lille handling i dag Find den lille handling, du magter i dag. Det kan være: At skrive dagbog, kreative aktiviteter, deltag

Hvorfor er der så meget ulighed i verden? Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. nov. 2023/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102624.mp3?cb=1700833114.mp3 Hvorfor lider nogle børn under krig, klimaændringer og fattigdom, mens andre børn vokser op i fred og i trygge familier, spørger en læser i denne uges brevkasse. Kære Poul Henning Jeg tænker meget over livet og har altid gjort det, lige siden jeg var teenager. Hvorfor er der så meget ulighed i verden? Hvorfor har mine børn det godt, mens andre børn rundt om i verden dør af sult og sygdom uden nogen form for hjælp? Det siges, at Gud prøver os. Men hvad er det, der skal prøves ved små børn? Jeg ved godt, at alt har en mening, men hvad er meningen? Den er svær at få øje på. I øjeblikket er der tusindvis af børn, som er døde i Gaza, Palæstina og Israel. Hvorfor skal børn betale med deres liv? De er trods alt helt uskyldige og har fortjent bedre. Krige er menneskeskabte og udførte. Hvorfor er der skabt både noget godt og ”dårligt”? Jeg tænker, at alle mennesker er født lige, uanset hvor vi er født. Hvorfor bliver nogle børn så mærket af den miljømæssige og sociale arv og andre ikke? Jeg ved godt, at alle mennesker har en historie, så det ikke er nemt at være et ordentligt menneske for nogle. De skal naturligvis tilgives, men der er megen forvirring i livet. For mig at se bliver det kun værre og værre. Hvad er det, der sker også i forhold til religionen. Hvad tænker du så? Mvh Den anonyme   Kære ven Jeg har været så glad for vores samtaler og nu også dine eksistentielle spørgsmål. Du er et intelligent, tænksomt og betænksomt menneske. Vi kan hurtigt blive enige om, at livet er uretfærdigt. Nogle børn vokser op i fattighed og krig, og andre børn vokser op i en god familie og i et land uden krig. Du har derfor ret i, at meget kan virke meningsløst, og hvor er Gud i alt det her. Robotter eller en fri vilje Som jeg skriver i min sidste bog PsykiaTro, er det et voveligt eksperiment fra Guds side, at vi har fået en fri vilje. Vi kan få den tanke, at det var bedre, hvis Gud bare ville styre os og andre, så vi helt kunne undgå dårlige beslutninger og negativ adfærd. Men da Gud er kærlighed, er den frie vilje nødt til at være fri, for kærligheden kan ikke tvinge og styre, men kun vejlede, forvandle og opmuntre. Vi er ikke robotter, men mennesker, der kan vælge. Vores valg kan have både positive og negative konsekvenser. Krige og klimaproblemer er menneskeskabte. Mure mellem mennesker er menneskeskabte, uanset om det er i familien eller Berlinmuren. Det er ikke Jesus, det er galt med, men os mennesker. Paulus i NT forsøger at være god, men må opgive, for det gode, han vil, det gør han ikke, og det onde, han ikke vil, det gør han. Menneskehedens historie viser, at vi har brug for hjælp. Hvad er menneskets livsvilkår? Vi er alle en del af en falden verden. Verden er ikke et paradis med ufejlbarlige mennesker, men tværtimod en verden, hvor der også begås mange fejl. Vi fejler, vi rammer ved siden af, Bibelen kalder de begreber for synd. Det grundvilkår har ganske forfærdelige konsekvenser, som du også beskriver. Vi er skabt såre godt i Guds billede, men er desværre også syndere, der har mistet Guds herlighed. Da Gud ikke længere kunne holde jordens virkelighed ud, sendte han sin egen søn Jesus for at udslette synden og genoprette den faldne verden. Den genoprettelse og revolution sker i menneskets inderste, for når Jesus ved troen på ham flytter ind, bæres synd, skyld og skam ud og op korset. Det mirakel kalder Bibelen, at vi bliver retfærdiggjorte, og det sker ikke ved gode gerninger, men ved at vi tror og tager imod Guds redning og plan for vores liv. Den plan handler om, at vi ikke går vores egen vej, men vender om og går den vej, som Gud fra evighed af har beredt for den enkelte. Når tiden kommer, vil Gud fuldt ud også genoprette den faldne verden og skabe en ny jord. Hvordan finder vi selv vej i en falden verden? Det er et fint udgangspunkt at være frustreret og søgende, for den længsel vil Gud møde. Alle kulturer igennem historien har vist, at vi er religiøse i vores søgen. Min hund er ikke religiøs, men vi er søgende, for Gud har selv lagt den længsel ned i vores hjerte. Vi bliver modløse og trætte, hvis vi vil ændre noget, vi ikke kan ændre. Gud kan alt, det kan vi ikke. Mange kender den gode bøn: Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke, kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Menneskehedens frelser er født i Betlehem for 2.000 år siden ’De fattige hyrder blev forskrækket, da de blev mødt af Herrens engel og budbringer, der sagde: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.’ (Luk.2:10-14) Guds redningsplan er, at Jesus ved troen kommer ind i vores hjerte med sin tilgivelse, visdom, styrke, glæde og fred. Det kan være svært at forstå også dengang, for jøderne ville gøre Jesus til konge, der kunne smide besættelsesmagten, romerne, på porten. Jesu tilgang er imidlertid ikke at gribe til sværd og ej heller at blive en jordisk konge, men at forvandle mennesker indefra og ud. Guds revolution kommer indefra. Jesus gjorde, det vi ikke kunne, den frelse og verdens bedste venskab

Hvorfor er mit selvbillede så negativt? Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. nov. 2023/46 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102502.mp3?cb=1700231125.mp3 Kære Poul Henning Jeg har i årevis kæmpet med manglende selvtillid og et negativt selvbillede. Jeg føler ikke, at jeg er god nok. Når jeg kommer ind i de tanker, trækker jeg mig ofte fra fællesskabet, fordi jeg føler, at de andre er meget bedre end jeg. Desværre er det noget, jeg dagligt kæmper med. Dem, jeg møder, siger ofte noget andet og mere positivt om mig end det, jeg selv synes. Jeg kan godt lide at tegne, male og synge. Jeg elsker Gud, hvorfor kan jeg ikke komme fri? Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for samtale og svære spørgsmål som mange også kristne kan kæmpe med. Måske du skal se dit liv i et nyt lys, for fokus og spørgsmål kan let blive forkerte. Selvtillid og selvfølelse Selvværdet rummer to forskellige størrelser, nemlig selvtillid og selvfølelse. Hvis selvfølelsen er sund, er selvtilliden sjældent et problem, men hvis selvfølelsen er usund, er selvtilliden ofte et problem. At føle selvværd afhænger af, hvordan vi ser på os selv. Vi påvirkes alle af opvækst og samfundets kultur. Vi får mange indtryk fra skolegang, uddannelse, job, film og de sociale medier. Vi påvirkes af gode og mindre gode kammerater og familiemedlemmer. Vi udsættes for både meningsfyldte og dårlige oplevelser og erfaringer. Det er kort sagt ikke let af finde vej midt i et overstimuleret samfund med en kolossal veludviklet sammenligningskultur, for hvem er jeg? Vores DNA springer rammerne At vi er smukt og unikt skabt i Guds billede kan kun afføde taknemlighed, selvrespekt og selvaccept. Vi skal ikke opfinde os selv, for Gud har opfundet os. Vi skal ikke udforme os selv, for Gud har formet os og vil forvandle os fra dag til dag, så vi kommer til at ligne Kristus. Formes vi af Guds billede? Når selvværd afhænger af, hvordan vi ser på os selv, må det naturlige spørgsmål blive: Hvordan får vi det sande og sunde selvbillede? Det billede kommer ikke fra samfundet, medier og vores eget tankemylder. Det billede kommer fra Gud selv. Vi er underfuldt skabt til at være gode forvaltere af vores unikke personlighed, livets udfordringer og muligheder. Kristus har på korset fjernet vores synd, skyld og skam. Vi har i frelsen modtaget en ny Kristusidentitet, hvor det dårlige er båret væk, og Kristus selv er flyttet ind. I Kristus er vi erklæret hellige, fejlfrie, uangribelige. Vi var syndere, men er nu sønner og døtre. Kan vi fortsat synde – ja, men det vil straks mærkes unaturligt og forkert, idet vi lever et helt nyt liv, og fra nu til nu stiller os til rådighed for ham. Det er ham, der er interessant og ikke, hvor smukke, kloge og stærke vi er. ’Dette siger Herren: Den vise skal ikke være stolt af sin visdom, den stærke skal ikke være stolt af sin styrke, den rige skal ikke være stolt af sin rigdom. Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig.’ (Jer.9:22-23) Gudstillid eller selvtillid? Du er blevet fri i Kristus, så du med en sund selvfølelse og selvtillid kan bruge også dine kreative Gudgivne evner i Guds plan. Guds rige handler ikke om selvrealisering og egne ambitioner, men derimod om Guds vilje for os. Fokus på og spørgsmål om egen selvtillid og styrke kan derfor blive forkerte, for vi løftes ind og op i en anden dimension, hvor det centrale er Guds vej, Gudstillid og Kristusidentitet. Her kommer Jesu forbøn og Guds forarbejde os til hjælp, for vi er fra evighed af udvalgte, og gode gerninger er planlagt for os at vandre ind i. Da vi kan have svært ved at finde ud af det, er Kristuslivet, Guds ord, bønnen, Helligåndens vejledning og menigheden vores redning. Jesus vil aldrig bede os om noget, han ikke selv giver os kraften til. Vores forvalterskab og rejse sker med Gudstillid og den selvfølelse og selvtillid, der kommer af at gå i åg med Kristus. Du er blevet fri i Kristus, så du med en sund selvfølelse og selvtillid kan bruge også dine kreative Gudgivne evner i Guds plan. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi skal inspireres af andre – ikke sammenligne Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. nov. 2023/46 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102501.mp3?cb=1700231135.mp3 Kære Poul Jeg er psykisk syg med en mildere grad af paranoid skizofreni. Jeg har desværre lidt overlast fra forskellige kristne i løbet af mit kristenliv, men det er ikke det, jeg vil spørge om. Mit spørgsmål handler om, hvorfor jeg ikke kan rumme så meget åndeligt føde, som jeg kunne engang? Min nabo er to år ældre end jeg og har været samme ting igennem, men kan rumme mere, jo ældre han bliver, så hvad er der galt med mig? Mvh Den anonyme   Kære ven Tak for dit ærlige skriv og betragtninger. Der er ikke noget galt med dig, du er en tapper kristen, der finder vej midt i den lidelse og besvær, som sygdom kan medføre. Paranoid skizofreni Sygdommen paranoid skizofreni rummer et bredt spektrum fra mild til svær grad. Du har heldigvis sygdommen i mild grad og har måske kun haft en enkelt psykotisk episode. Der er 20%, der kun har en enkelt episode. Du har formentlig som de fleste fået diagnosen i alderen 15 til 35 år. Jeg går ud fra, at din behandling er optimeret medicinsk og med den støtte, du har behov for. Du beskriver ikke umiddelbart problemer med det, vi kalder de ’positive’ symptomer. De omfatter bl.a. hallucinationer, vrangforestillinger, styrings- og påvirkningsoplevelser samt tankeforstyrrelser. Ordet ’positiv’ refererer til, at der er ’lagt noget til’ normal tænkning og adfærd. Måske du i let grad kæmper med de ’negative’ symptomer, der handler om elementer, der er ’trukket fra’ normal tænkning og adfærd. De negative symptomer omfatter kontaktforstyrrelser, passivitet, initiativløshed, manglende interesse og fremdrift, social tilbagetrækning og isolationstendens. Noget af det svære med sygdommen kan således være ensomhed. Det er usundt at leve alene, og når det er værst i en psykotisk uvirkelighedsverden. De daglige behov, gode vaner og strukturer kan let smuldre. Det er derfor godt at høre, at du har en god relation til din nabo, det er nemlig slet ikke altid tilfældet. At acceptere at blive ældre Du skriver, at du ikke kan forstå, hvorfor du ikke kan rumme så meget åndelig føde som tidligere. Hjernens toppunkt i udvikling og evne vender ved 20-25års alderen, derfra går det langsomt nedad. De fleste oppe i årene kender til, at de har lidt sværere ved at huske og lære nyt. Hjernen skal trænes og holdes i gang hele livet. Det er naturligvis frustrerende at opleve kognitive tab. Tidligere kunne du måske rumme en hel konferencedag, men i dag er du mæt og fyldt op efter en søndag formiddag. Før kunne du formentlig læse mange kapitler i bibelen, men nu er det blevet sværere. Det største ord i det at blive ældre er accept. Jo før jo bedre. Du skal ikke gå og dyrke din mindre evne, men derimod acceptere, at det er en del af livet. Det lyder let, men kan være svært. Sammenligning er forkert Vi er ikke kaldet til at sammenligne os, idet vi hver især er helt enestående skabt af Gud. Nyd nu dagen og nuet og glæd dig over, at du er dig. Vi er ikke kaldet til at sammenligne os, idet vi hver især er helt enestående skabt af Gud. At sammenligne og konkurrere er i sin grundtanke forkert, for resultatet bliver, at vi let føler os bedre eller dårligere end vores – i dit tilfælde – nabo. Der er så mange forudsætninger mellem jer to, som ikke er ens, selvom det måske groft set ser ud, som om I har samme opvækst og situation. Vi kan derimod lade os inspirere, og det er noget helt andet. Du kan jo med uddybende spørgsmål tale med din nabo om emnet. Hvis han kan rumme mere og mere jo ældre han bliver, så må ordet ’rumme’ defineres. Sygdomme kan have en fluktuerende forløb med gode og mindre gode perioder, det kan måske også spille ind, når din nabo udtaler sig, som han gør. Det kan også være, at han aktuelt har nogle bedre redskaber i brug end tidligere. Nyd nu dagen og nuet og glæd dig over, at du er dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Psykisk sygdom påvirker hele familien Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. nov. 2023/44 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102273.mp3?cb=1699021986.mp3 Kære Poul Henning Tak for dine livgivende og opmuntrende bøger, som jeg er i god gang med at læse. Der er noget, som fylder her, som jeg ikke kan tale om, uden at jeg bryder sammen, men skrive kan jeg, håber du vil svare, hvis det er dig muligt. Jeg er ved at indtale min journal fra min indespærring på den lukkede, for at få gjort omverden opmærksom på, hvor svært livet kan være. Men jeg har et kæmpe dilemma. Jeg blev dømt manisk, på baggrund af et pengeforbrug på 200.000 inden for kort tid, ordene blev fremført af min yngste datter, som ikke er den, der egentlig har villet, ja mig gjort tavs, men trods mine protester blev ordene taget alvorligt. Skal jeg anklage min yngste, for at jeg kan få en retfærdig behandling? Og dermed lade min bror og min ældste datter, der forledte min yngste datter, gå fri. Jeg vil jo under ingen omstændigheder skade den yngste, der blot blev brugt som budbringer. Jeg er vist ikke den eneste, der havner på psykiatrisk afdeling, når ens såkaldte kære skal kæmpe om arven. Men skal jeg ofre min yngste? Jeg har i tre år bedt Gud råde mig, da min familie ikke vil tale med mig. Det er godt nok noget af et dilemma at stå med. Mvh Den anonyme   Kære ven Tak, at du skriver. Jeg forstår din frustration og dit dilemma. Det er sandelig meget belastende at tumle med så store problemer og samtidig være afskåret fra familien. Det er godt, at du kommer ud med dine frustrationer. Det ligger dybt i os mennesker at forstå og blive forstået. Jeg tænker, at du har et stort behov for samtaler. Vi har alle et behov for at retfærdigheden må ske fyldest. Det store billede Føler du dig uretfærdig behandlet af sygehuset, har du naturligvis ret til at klage. At blive indlagt på den lukkede afdeling og formentlig tvangstilbageholdt er naturligvis svært. Ingen læger kan dog gøre det, uden at psykiatriloven er opfyldt. Du har været meget syg, når du kommer på den lukkede afdeling. Beslutningen om det, tænker jeg, kan have haft to årsager. Den første kan være, at du har været til fare for dig selv eller andre. Den anden årsag kan være, at du har været så syg, at du ikke har kunnet tage vare på dig selv, og afdelingen af behandlingsmæssige og helbredsmæssige årsager har tilbageholdt dig på tvang. Er man manisk, kan man personligt være ganske overbevist om forhold, som alle omkring en opfatter på en anden måde. Der er derfor altid indbygget et dilemma med mani og psykoser. Jeg vil opmuntre til forsigtighed, idet alle syge som raske kan have svært ved at huske hele forløbet klart og tydeligt. Du må ikke tro, at lægerne har truffet beslutninger blot ud fra dit meget store pengeforbrug. Sygdommen er langt mere kompliceret end den detalje. Du kunne måske vende tankerne i retningen af taknemlighed og accept, for du var syg og fik hjælp. På psykiatrisk afdeling ser vi ofte, at folk med mani stærkt fortryder deres adfærd, når de kommer ud af manien. Var du ikke blevet indlagt, kunne sygdommens konsekvenser, adfærd og dårlige beslutninger være blevet langt værre. Ofte er der efterfølgende med støtte fra diverse et oprydningsarbejde. Familien og de nærmeste Det er svært som pårørende at være tæt på psykisk sygdom. Der kan meget let opstå store uoverensstemmelser. Jeg kan forstå, at du ikke har haft nogen relation til din familie i tre år. Mit bedste råd er, at du placerer hele forløbet i en ’kasse’, der hedder bipolar lidelse. Det er nemmere at finde fred i et svært hændelsesforløb, når der ikke er udtalte domme, anklager af andre eller selvbebrejdelser. Når sindet er fyldt med mange spændinger, vil det enten komme ud i selvbebrejdelser eller bebrejdelse af andre eller systemet. Det er ikke dig eller andre, der er problemet, men sygdommen. At nå derhen opnås ved at acceptere sætningen: ’Jeg var manisk og ikke mig selv.’ Normalt er du ikke så syg, at du skal indlægges, men det var du på det tidspunkt. Du må prøve at se det store livsperspektiv og ikke tovtrække i sindet med enkelte detaljer i hændelsesforløbet. Det lyder let, men er svært. Problemet med psykisk lidelse er hjernens forvrængning af sandheden. Den syge kan være helt overbevist om, hvad der er rigtigt, men de pårørende og behandlingssystemet ser et helt andet billede. Gode relationer til din familie er langt vigtigere end at få ret. Du har faktisk et alibi, for du var meget syg. Kunne I mødes og give sygdommen skylden, vil det være befriende. Gode relationer eller at få ret Vi må alle om muligt holde fred med alle. Gør vi ikke det, overgives vi til sindets dommer, sindets fangevogter og sindets fængsel. Og vi slipper ikke ud derfra, før der er ryddet helt op. Jeg vil opmuntre dig til at læse og bede over Mattæus evangeliet kapitel 5-7 – Bjergprædiken. Her belyser Jesus tydeligt emner som saligprisningerne, vredes håndtering, gengældelse, fjendekærlighed og om at dømme. Det er en stor mundfuld, men Helligånden vil trøste, vejlede og hjælpe dig. Vi har alle brug for at blive hørt og forstået. Kommunikation er svært, og ofte lander ord forkert. I kommunikation ser vi de 10% af isbjergets overflade, men de 90% under vandoverfladen ser vi ikke. Det faktum opmuntrer til stor ydmyghed, for intet er helt, som vi opfatter det. Vores oplevelse er rigtig, men billedet og dermed sandheden er større end vores opfattelse. Vi må alle om muligt holde fred med alle. Gør vi ikke det, overgives vi til sindets dommer, sindets fangevogter og sindets fængsel. Og vi slipper ikke ud derfra, før der er ryddet helt op. De fleste mennesker har erfaret, at et uforløst skænderi fylder i sindet. Jesus gør det klart, at den uforløste ’krig’ mellem mennesker fører til en nedadgående og negativ spiral i det

Hvordan bedømmer jeg profetiske ord? Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. okt. 2023/42 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-102028.mp3?cb=1697807322.mp3 ”Profetierne har fyldt utroligt meget i mine tanker”. Kære Poul Henning. Jeg har gennem årene fået flere personlige profetier, og det har været til stor opmuntring, men i nogle tilfælde også ført til tvivl og frustration, når opfyldelsen af profetien har ladet vente på sig. Jeg oplevede som ung at få en profetisk hilsen af en, som bad for mig, da jeg ønskede forbøn i en meget svær tid efter et problematisk ægteskab og skilsmisse. Vedkommende fik et skriftsted som en profetisk hilsen, og jeg har lige siden hundredvis af gange klamret mig til det ord og søgt trøst og opmuntring i det. Det har i den grad hjulpet mig til at holde modet oppe livet igennem. Jeg oplevede, at det ramte plet i min situation dengang, og at det gav mig et håb og en tro på, at Gud havde noget godt til mig i fremtiden. Og jeg er ikke blevet skuffet, Gud har holdt sit ord. Siden har jeg oplevet at få flere profetiske hilsener, som har været til stor hjælp og velsignelse i de situationer, som jeg stod i. For tolv år siden følte jeg stor afmagt på vej til et kristent stævne og råbte i mit indre til Gud om hjælp. En prædikant fra Californien, som jeg ikke kendte, kaldte under mødet hele min familie frem og kom med en så overvældende profeti, at jeg faktisk blev bange og tænkte, at han var en falsk profet, da jeg syntes, at det lød for stort og for godt til at være sandt. Efterfølgende fik jeg dog bekræftet af andre, at han var pålidelig og troværdig, så det skabte en stor forventning i mig og tro på Guds gode planer for mig og min familie. De profetiske ord til min hustru gik også ret hurtigt i opfyldelse, men jeg oplevede til stor frustration, at det nærmest gik modsat i mit liv, og de følgende år var en meget svær tid. Og selv om jeg fik bekræftende profetier, gik der næsten 10 år, før jeg oplevede, at profetien begyndte at gå i opfyldelse. Det samstemmer også med drømme, jeg har båret på i mange år og med ord fra Bibelen, der har talt meget til mig, og de begynder nu til Guds ære og min taknemlighed at gå i opfyldelse. Men profetierne har fyldt utrolig meget i mine tanker i de år, der er gået, og jeg har desværre brugt meget energi på at spekulere på, hvordan og hvornår det skulle gå i opfyldelse. Var det nu også fra Gud, eller var det blot falske profetier? Var det min egen skyld, at det ikke gik i opfyldelse, og skulle jeg selv gøre noget for at få det til at ske? Der må jo være et formål med, at Gud på forhånd fortæller os om noget, der måske ligger mange år ude i fremtiden. Så hvordan kan man glæde og forberede sig på opfyldelsen uden at blive for optaget af profetien, og af hvornår og hvordan det skal ske? Kærlig hilsen Den eftertænksomme Guds ord, Guds fred og Guds omstændighed Kære ven Tak for dit lange og gode skriv. Det er da dejligt, at du har levet og lever i kirkesammenhænge, hvor det profetiske har været og er virksomt. Bibelen er fyldt med det profetiske, og ja, er en profetisk bog. På det personlige plan og i opbyggelsen af menigheden får vi i 1. Korintherbrev kapitel 12-14 en flot og balanceret beskrivelse, hvor alt er til fælles gavn. Kærligheden skal vi jage efter, åndsgaverne skal vi stræbe efter, og her særligt det at tale profetisk, lyder det indledende fra 1. Kor. 14. Videre forstår vi, at den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. Tak, at du deler den store trøst, du fik, med et opmuntrende og trøstende ord fra bibelen, da du var i en svær krise. At være i en menighed, hvor kærligheden blomstrer, er en kæmpevelsignelse. En menighed og det enkelte menneske opbygges som bekendt både af input fra det apostoliske, profetiske, evangelistiske og lærer- og hyrdemæssige (Ef. 4.11) Sådan forsøger jeg at leve, for heri ligger en sand og sund balance, idet alt kan under- og overdrives. Vi er i Det Nye Testamente Profetiske ord eller profeter kan aldrig blive styrende ’guder’, og vi skal ikke jagte oplevelser på ’bjerget’, for det meste liv er i ’dalen’. Gud har givet den enkelte kristne Helligånden som en vejleder, trøster og talsmand. Vi må selv søge Gud og leve profetisk. Vi skal ikke som i GT søge en Moses eller en anden profet for svar. Set i det lys kunne vi vel undvære det profetiske fra andre mennesker, men alligevel har Gud forordnet det sådan, at der er et tydeligt mønster i NT, hvor det profetiske har sin plads. Vi er umådelig privilegerede, idet Gud har lagt forudberedte gerninger til rette for os, vi har modtaget en ny Kristus identitet, vi har modtaget Helligånden, vi har en menighed og oveni det så også en profetisk hilsen ind i mellem. Den profetiske hilsen skal bedømmes, og her svigter menigheden ofte, hvilket kan give folk med profetiske ord for frie tøjler. De får måske ikke den feedback, som de også har brug for. Profetiske ord skal altid underlægge sig Guds ord, er det imod Guds ord, skal det afvises. Det profetiske har noget ’forstyrrende’ i sig Det profetiske er opbyggende og trøstende, men det gennem opmuntring formanende og retningsgivende kan vi have svært ved at modtage. Du blev i tvivl omkring et profetisk ord til din familie fra en mand fra Californien. Ganske rigtigt og klogt spurgte du efterfølgende ind til den mands karakter, omdømme og liv. Det afgørende spørgsmål er, om det er positivt ’forstyrrende’ eller negativt ’forstyrrende’. For lige så vel som Bibelen har det profetiske som noget smukt og opbyggende, advarer Bibelen også om falske profeter. Det profetiske kan, som du har oplevet, være opmuntrende, men også ind

Jeg føler mig udfordret af at være single Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. okt. 2023/40 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101805.mp3?cb=1696597354.mp3 Kære Poul Henning Jeg føler mig udfordret af at være single. Jeg længes efter at dele liv og tro med en partner, men har endnu ikke formået at møde nogen. Der er noget, jeg kæmper med i den venteposition. For det første frustrerer det mig, at jeg oplever en tavshed fra Gud, selvom jeg igennem en årrække har bedt om at få en partner. For det andet har jeg i min utålmodighed søgt ikke kristne muligheder, som er endt galt. For det tredje er ventetiden svær, da jeg som alle andre mennesker, har en længsel efter den fysiske kontakt, samtalen og nærheden. Hvordan kan jeg komme igennem mine udfordringer uden at gå på kompromis med mig selv og min tro Kærlig hilsen Den utålmodige   Kære ven Tak for dit ærlige skriv. Nogle har det jo ok med at være single, men det er ikke din situation. Du må bevæge dig fra håbet om en ægtefælle til et dybere liv i tro, håb og kærlighed. Du skal lære at bede i tro, visualisere og være proaktiv Du skriver, at Gud er tavs, det tror jeg ikke, han er. Troen på Gud giver løsninger og ser ikke på problemerne. Gud længes med nidkærhed efter dig og dernæst efter at give dig den arv, du skal modtage. Måske du skal lære at bede i tro og visualisere. En kendt kirkeleder i Sydkorea, Yongi Cho, fik engang samme spørgsmål. Hans svar var, at hun bad alt for ukonkret. Før det sker ’derude’, må det ske det i vores indre. Hun skulle i tro bede og lytte samt for sit indre blik visualisere den mand, hun gerne ville giftes med. Hun modtog fra Gud billeder, som gik i opfyldelse. I tro begyndte hun at takke Gud for den mand, hun så for sit indre blik, men endnu ikke havde mødt. Det er TRO, og alt i Guds rige sker igennem tro. En dag så hun ham og var i sit indre overbevist: Der er han! De fik hinanden. Du må have tillid til, at Gud i sin timing vil give dig en kristen ægtefælle Nogle har det jo ok med at være single, men det er ikke din situation. Du må bevæge dig fra håbet om en ægtefælle til et dybere liv i tro, håb og kærlighed. Nogle har forsøgt at bede til Gud om, at forskellige detaljer skal lægge sig til rette. Hvis han nu glemmer at lukke døren, og hvis han så kommer hen og sætter sig ved siden af mig og hvis. Vi skal dog passe på ikke at tillægge små hændelser for meget værdi, hjerteforholdet til Gud og din kommende er totalt afgørende. Bundlinjen er, at Gud har lagt gode gerninger til rette for os at vandre. I Guds rige vandrer vi som retfærdiggjorte i tro. Du har længe bedt, og du har også på en uheldig måde selv forsøgt med ikke kristne. Bibelen anbefaler klart, at de kristne skal søge en kristen ægtefælle. Den trosstilling må være udgangspunktet, uanset hvad du føler, tænker og mener. Gud kan frelse en ikke kristen partner, men den vej er tvivlsom. Du må kunne de fem kærlighedssprog på rygraden Bogen om de fem kærlighedssprog er en MUST læsning. Her vil du lære at tænke og se rigtigt. De fleste har et af de fem sprog, som det langt mest fremtrædende kærlighedssprog. For der er stor forskel på at ’give gaver’, ’give tjenester’, ’give tid og samtale’, ’give nærvær og intimitet’ og ’give anerkendelse’. Hvis din kommende ægtefælle f.eks. længes efter anerkendelse, og du tror, at du når vedkommende med gaver, har du meget at lære om kærlighedens sprog. Du kan også supplere med andre kristne bøger i det emne eller lytte på kristne pars livshistorier. Du må med fornyede øjne se praktisk på det Du må søge Gud for, hvordan du bringer dig selv i situationer, hvor du møder en af det andet køn. Er det i kirken, blandt venner, på arbejde, på studiet eller på en kristen skole. Du er kørt fast, så omstændighederne kan meget vel fortælle dig, at du skal gøre noget andet end det, du gør lige nu. Måske du har for travlt med alt muligt andet, for du må også i tid prioritere og investere. Din tilkomne fortjener din fulde opmærksomhed og ikke blot 5% af dig og din tid. At opbygge venskaber og mulige relationer, hvor en af dem fører til et ægteskab, er muligt. Du må bede dine venner om hjælp Måske du har venner, der med dig vil bede og på dine vegne holde ’udkig’. De samme venner kan måske også give dig nogle gode råd. Det kan være praktiske råd knyttet til det ydre. Du kan også med dem træne situationer, hvor du kort og godt bliver bedre i stand til at kommunikere og agere med det andet køn. God kommunikation er en gave videre i ægteskabet. Den troende handler og kommunikerer Måske du er for passiv. Du tænker, at din tilkomne nok må kunne forstå dine små hints. Jeg anbefaler at tale ud af posen og få afstemt forventningerne. Jeg har til mange unge givet det råd, at man kan aftale en periode på 1-3 måneder, hvor man bare er sammen uden at være kærester og uden at vide, om man bliver kærester. Gud kan bruge den tid til i begges hjerter at give afklaring, en tydeliggørelse, som er guld værd på den lange bane. Troen er smittende og bærer en arv med sig Din tro smitter af på din tilkomne. Det mærkes, at du ikke er ligeglad. Din tilkomne er ikke luft for dig, men med tro og det rigtige kærlighedssprog sætter du noget ind på ’kontoen’. Troen smitter af på jer begge to. Den troende ser og tænker anderledes, ’for Gud er rig nok for enhver, som påkalder ham’ og ’Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke

Min opvækst lærte mig ikke at tale om følelser Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. sep. 2023/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101569.mp3?cb=1695385754.mp3 Kære Poul Henning Jeg er begyndt at blive mere og mere trist. For år tilbage havde jeg en depression, der minder om min nuværende tilstand. Jeg er frustreret over, at jeg kæmper med at kunne leve op til de krav, der er på min arbejdsplads og i min familie. Jeg har haft en opvækst, hvor vi ikke talte om følelser. De skulle gemmes væk. Desværre udviklede min mor i den forbindelse et misbrug. Jeg kæmper ofte med et lavt selvværd og kan slet ikke håndtere, når min ægtefælle i tilspidsede situationer skælder mig ud. Jeg går helt i sort. Han har også svært ved at være i den dialog, som da går i stå, fordi jeg trækker mig og påtager al skyld og ansvar. Vi kæmper begge to. Tak om du vi vil give et råd med på vejen. Kærlig hilsen Den mindreværdige   Kære ven Tak for samtale. I kæmper godt begge to, men livet er ikke nemt, og der er heldigvis en fremtid for jer. Du skriver om en tiltagende tristhed og overdreven skyldfølelse og har før haft en depression. Du bør søge læge, for måske er du ved at udvikle en depression. De tre kernesymptomer i depression er, at man inden for de sidste to uger har været nedtrykt, har nedsat energi og nedsat lyst til livets normale interesser. Følgesymptomerne er ændret selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, vredesudbrud eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- og vægtændring. Diagnostisk behøver alt ikke at være til stede. Manglende træning Jeg tænker, at du skal være barmhjertig overfor dig selv. Du er utrænet i god kommunikation og krisehåndtering. I din opvækst er du oplært i at placere det svære under gulvtæppet. Fortielse og skyld er dårlige vækstbetingelser. Alle kan alle blive bedre til den livskunst, som kommunikation er. Ord afsendes og modtages, men hvordan lander ordene. Hvad siges, og hvad høres! I dit parforhold er der sket en ophobning af problemer, idet du/I ikke formår at tale om det svære. Han skælder måske ud, og du trækker dig. Der har udviklet sig et mønster, hvor I undgår det problematiske, hvilket er meget usundt. Det vanskelige rummer nemlig et vækstpotentiale for en dybere og vigtig relation. Du føler dig skyldig I oplever begge skyld. Du får skyld over ikke at kunne leve op til egne eller hans forventninger. Han får skyld over ikke konstruktivt at kunne rumme situationen og hjælpe dig. Vi er ikke designet til at bære på skyld, skam og synd. Jesus bærer alt det på sine skuldre på korset. Det mirakel må vi dagligt tilegne os og leve i. Bliver vi i livets hverdag viklet ind i en følelse af skyld og skam, må vi straks søge genoprettelse. For skyld producerer en vis mængde vrede og ubehag. Som skyldige kan vi let få følelsen af svaghed og uduelighed. Det kan afstedkomme, at vi forsøger at projicere skylden på andre eller kæmpe for ikke at blive afsløret. Du føler dig mindreværdig Vi kan føle os værdiløse, mindreværdige, håbløse eller forladte. Der kan komme symptomer i retningen af depression og angst, og en stressreaktion sættes i gang. Skyld kan føre til skam, og ofte knyttes skam til tidligere smertefulde minder om afvisning. I feltet med skyld og skam skabes en lang række af negative tanker. Vi kan miste vores frihed og påvirkes følelsesmæssigt, fysisk og relationelt. Du har formentlig brug for et terapeutisk forløb. Alle kan blive bedre til den livskunst, som kommunikation er. Træning i kommunikation er nøglen. Et parkursus kan hjælpe godt på vej. Parkurser Der er håb for jer. Når du har fået det bedre, vil jeg varmt anbefale jer et parkursus. Det kan fx være et Alpha-parkursus eller et parkursus i Prep.dk regi. Træning i kommunikation er nøglen, her kan vi alle livet igennem øve os. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan lægger jeg de falske anklager bag mig? Brevkasse Af Poul Henning Krog 22. sep. 2023/38 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-101568.mp3?cb=1695385766.mp3 Kære Poul Henning! Efter mange års arbejde med rådgivning og coaching blev jeg udsat for falske anklager om at have været min hustru utro med et antal navngivne kvinder, som jeg havde haft samtaler med. Jeg blev anklaget for uacceptabel opførsel på baggrund af meget fantasifulde forestillinger, da anklageren hverken havde set noget konkret eller havde beviser. Jeg er taknemmelig for, at vores bestyrelse behandlede sagen hurtigt og åbent med deltagelse af alle involverede parter. Alle kunne konkludere, at det var det pure opspind. Den nærmeste forklaring, vi kunne komme frem til, var at personen var jaloux på de navngivne kvinder, som jeg havde haft møder og samtaler med. Jeg synes, det er svært at komme over mine følelser af afmagt, uretfærdighed og frustration. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Tak for din åbenhed og dette skriv. Enhver kan forstå, hvor forfærdeligt det har været. Ingen skal stå alene i tjenesten, så hvor var det godt, at du havde en handlekraftig og dygtig bestyrelse. Du har været udsat for noget meget ekstremt. Det lyder så sygeligt, at det kunne være en enkeltparanoia – en psykose. Jalousiforrykthed – en psykose De områder, som enkeltparanoiaen omfatter, kan variere, men er hyppigt jalousi, hypokondri eller kværulans. Alle forklaringer og observationer tolkes af den jalousiforrykte som bevis for, at han eller hun har ret i sin mistanke. Den psykotiske er altså overbevist om, hvordan det forholder sig, og finder alle argumenter og selvopfundne beviser for, at sagen er, som hun eller han påstår. Det kaldes modsat bevisførelse. Du beskriver så fin en proces, hvor alle implicerede parter blev indkaldt og alle samstemmende kunne sige, at alt var det pure opspind. Paranoide psykoser udvikler sig oftest hos ældre, enlige og isolerede mennesker og hos mennesker med sansedefekte f.eks. høretab. En patient med den lidelse har svært ved at acceptere behovet for behandling. En sådan accept ville jo være det samme som at give afkald på sin inderste overbevisning. Inddragelse af de involverede er vigtig i behandlingen. Endvidere er medicin og terapi vejen frem, men det er ikke let. Måske I kan vende situationen rundt og med lægelig bistand hjælpe kvinden. Livet er uretfærdigt, men Gud er god Det var overskriften på en del tv-programmer med Robert Schuller, der var præst i Crystal Cathedral i Californien. Sætningen kunne være inspireret af Joh.16.33. ’I verden har i trængsler; men vær frimodige, for jeg har overvundet verden.’ Vores livsvilkår rummer altså en vis mængde trængsler. Du blev helt uretfærdigt ramt af den aktuelle trængsel og mærker afmagten og frustrationen. Trængsler er et ubehageligt vilkår, men styrken ligger i, at Kristus har overvundet alt. Og du er i ham. Jeg synes, at du skal tænke på, at du var og er i Guds hånd. Du blev reddet, og din bestyrelse var netop ikke afmægtige, men fik hurtig og flot afsløret de falske anklager. Du må acceptere, at du ikke kunne forhindre dette. Trængsler er et ubehageligt vilkår, men styrken ligger i, at Kristus har overvundet alt. Og du er i ham. Du er et forbillede Kirkehistorien indeholder jo desværre eksempler, som ikke er forbilledlige, når det gælder det seksuelle område. Du har levet rent, men skriver også om din afmagt og frustration. Måske du fremadrettet i en forvirret tid skal passe endnu mere på dig selv. Susanne og jeg har, fra vi var helt unge, været yderst forsigtige i dette felt. Da jeg var lærer og forstander på efterskolen i Mariager, hentede jeg fx ikke en kvindelige elev ved toget i Hobro. Som præster har vi sjældent alene taget samtaler med en af det modsatte køn i et hjem eller et kontor. I psykiatrien har jeg heller ikke alene en samtale med en kvindelig patient. Med den tilgang har vi mindsket risikoen for falske anklager og egentlig også beskyttet vores næste. En ganske usandsynlig anklage ja, men området er ikke ufarligt. Lad det ligge og gå videre Jeg vil opmuntre dig med ordet fra Joh.12.35: ’I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer.’ Kærlig hilsen Poul Henning Del