Skal vi opgive vores forhold? Brevkasse Af Poul Henning Krog 15. jan. 2021/02 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87516.mp3?cb=1618474560.mp3 Kære Poul Henning Vi kæmper i vores ægteskab. Vi har været gift i 23 år. Vores følelser er på lavt blus. Når vi tænker tilbage, var vi meget mere hengivne til hinanden. Vi savner begge kærlighed, men har svært ved at give det til hinanden. Det er klart, at vores to børn har fået meget af vores opmærksomhed og tid. Coronatiden, hvor vi er hjemmearbejdende, har afsløret, at vi i ægteskabet ikke har så meget liv sammen. Vi kommer let til at såre hinanden. Vi har også overvejet, om vi skal opgive vores forhold. Vi er jo meget forskellige. Vi plejer begge at være meget på farten. Nu er vi blevet bremset op. Det er ikke så let. Tak for brevkassen og gerne også råd til os. Kærlig hilsen Filip og Lene   Kære Filip og Lene Dejligt at I skriver. Hvis alle lagde den samme energi i deres ægteskab, som der lægges i deres arbejde, ville der være væsentligt færre skilsmisser. Vi kommer let til at tage gode ting for givet. I mødte hinanden med stor hengivenhed og kærlighed. I var hinandens fortrolige. I levede helhjertet med i hinandens liv. Der kom børn og karriere. Det var herligt og hårdt. Nattesøvnen tog på jeres kræfter og relation. Der var ikke meget tid til at pleje jeres kærlighed. Jeg vil proklamere: Gud giver jer et nyt nådeår fyldt med kærlighed. For mange år siden kom en fin lille bog med titlen: De fem kærlighedssprog. Bogen er en hjælp til at finde svar på, hvad der er det største og næststørste kærlighedssprog. Der beskrives 5 meget forskellige sprog: 1 Anerkendende ord 2 Tjenester 3 Tid 4 Sensualitet og seksualitet 5 Gaver Læs gerne denne klassiker. Hvis alle lagde den samme energi i deres ægteskab, som i deres arbejde, ville der være færre skilsmisser. Jeg vil dog også opmuntre til at gå et skridt videre. Vi mennesker er ikke i kasser. Vi ændres over tid. Den aktuelle virkelighed ændres løbende. Et sprog kan være rigtig for 10 år siden, men nu er det et andet sprog. Et sprog kan være rigtigt i dag og et andet sprog i morgen. En bedre model er derfor at leve i så tæt forbindelse med Gud og hinanden, at I finder det rigtige kærlighedssprog i nuet. Hold andagt sammen og bed sammen. Vi skal som bekendt møde hinanden, akkurat hvor vi er. Rejsen er yderst spændende og udfordrende, for menneskesindet er dybt, og gamle traumer kan forkludre sproget i nuet. For at genfinde hinanden kan gode spørgsmål være helt afgørende: 1  Hvad er dit kærlighedssprog nummer 1 og 2? 2  Hvad er dit største ønske og behov i dag og i denne uge? 3  Hvilke handlinger skal vi foretage, for at vores kærlighedsbeholder i 2021 fyldes op igen? Sæt tid af til kun jer to. I kan skiftes til at bestemme et emne, I gerne vil tale om. I kan skiftes til at vælge ugens dybe emne. Det er klogt at sætte en bestemt tid og dag af til at tale om dette emne. Hermed også sagt, at I ikke hele tiden skal tale om det seriøse og måske svære. Planlæg gerne den kommende uge, fx søndag aften. Det er vigtigt at se det samme billede. De øvrige dage og timer skal I på anden vis forkæle hinanden og nyde Guds nåde i nuets dagligdag. I vil snart opleve, at et sådant opmærksomt engagement vil styrke kærlighedslivet, som også er varme følelser. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi er begyndt at gå hinanden på nerverne Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. jan. 2021/53 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87289.mp3?cb=1618476300.mp3 Sæt jer det fælles mål for 2021, at I skal blive dygtige til at kommunikere. Kære Poul Henning Min mand er stoppet som håndværker og er gået på efterløn. Han har altid haft hænderne fulde, både med sit arbejde og igennem de sidste ti år også med at forbedre vores smukke hus. Vi havde tænkt, at når vi fik mere tid, skulle vi rigtig hygge os sammen. Vi fandt ud af, at vi på flere områder var vokset fra hinanden. Vi kunne ikke finde ud af at bruge al den tid sammen. Skuffelsen er indtrådt for os begge. Det er nu endt med, at vi har solgt vores hus og flyttet i en andelsbolig i en anden by. Set i bakspejlet var det nok meget uklogt. Vi har mistet vores vennekreds og gode menighed, og min mand har mistet arbejdet med vores hus. Det var et arbejde, han elskede. Nu går vi hinanden på nerverne og har svært ved at finde vej. Tak for gode råd. Kærlig hilsen Yrsa Kære Yrsa Tak for jeres ærlighed. Det er desværre ikke så ualmindeligt. Skuffelse og krise er forfærdeligt, men også strålende. Det afdækker ofte oversete virkeligheder. Det giver en sund mulighed for vækst, hvis det gribes rigtigt an. Der er masser af håb, men I skal i gang med at arbejde mere på jeres ægteskab. Sæt jer det fælles mål for 2021, at I skal blive dygtige til at kommunikere. Nu er fokus ikke på forbedring af det smukke hus eller job, men jeres fælles trivsel først, og dernæst livet i jeres familie og menighed. To gode råd er: 1. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede. 2. Forkæl og overrask hinanden. I vil overraskes over, at billedet ændres fra at gå hinanden på til en indbyrdes dybere, smukkere og stærkere kærlighed. Vil I styrkes i god og kærlig kommunikation, anbefaler jeg jer et parkursus, det kan være et PREP-kursus eller et par-Alphakursus. Tanken er at gøre gode parfold bedre. Kurser afholdes flere steder i Danmark og ofte også i kirker. Det med tale-lytteteknik lyder så let. De fleste tror, at det kan de sagtens, det er ofte ikke rigtigt. Alle kan altid blive bedre til kommunikation, så et parkursus er en god investering i jer og i fremtiden. Et skridt dybere kunne være, at I læste højt for hinanden og diskuterede min nye bog PsykiaTro. Det, at få inspiration og læse god litteratur sammen, er værdifuldt og opbyggende. Her vil I på en gang give tid og få fokus på hinanden, I vil få en fælles oplevelse, I vil opmuntres fra bogens spørgsmål til at få en dialog i gang om livets store emner, og ikke mindst vil I vokse åndeligt. Et citat fra bogen: ”Min hustru og jeg fejrede to gange 60-års fødselsdag sidste år. Til festmiddagen læste jeg nedenstående digt af Benny Andersen ”Mit hjertes indvandrer” – en tak til både Gud og Susanne. ”Jeg mødte dig som en fremmed, men fandt ud af, at du kendte mig bedre end jeg selv. Du førte mig på opdagelse i mig selv, du kendte genveje til oversete udsigter, undersete koralrev. Hvad der på mit kort stod opført som BLIND VEJ, viste sig at føre til sindets største og kærligste lufthavn. Du tog mål af min daglighorisont, og mens jeg sad som på nåle, så du dit snit til at trække nålene ud og anvende dem i dit snitmønster. Du klippede og øgede og lagde min gamle konfektionssyede horisont ud, med adskillige tusinde kilometer, så den ikke strammede så meget om livet. Først langt ud på natten nikkede du tilfreds: Den vil nok i begyndelsen føles lige rigelig om fortiden. Men den er beregnet til at vokse i. Og den klæder dig virkelig godt! Min livsfordobler Mit hjertes indvandrer med lidt for vide, let slaskende horisonter, omfavner jeg dig i denne fortrolige forårsnat.” Hvor forelskelsen gør blind, gør kærligheden seende.” Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med angstsymptomer Brevkasse Af Poul Henning Krog 1. jan. 2021/53 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87288.mp3?cb=1618476308.mp3 Angsten kan give sig til kende ved, at du netop føler dig som en helt anden. Modelfoto. Kære Poul Henning Mit firma og jeg har længe været belastet af Covid-19. Mit firma er nu lukningstruet. Jeg har haft en del fysiske symptomer. Jeg er blevet undersøgt for den ene og det andet, og man har ikke kunnet finde nogen forklaring. Den sidste måned er der tilkommet en voldsom tørhed i munden og hjertebanken. Jeg er også blevet tiltagende bekymret og trist. Min energi er forsvundet. Jeg har svært ved at falde i søvn, og vågner flere gange om natten, nogle gange badet i sved. Det er blevet en ond cirkel, for den manglende og afbrudte søvn tapper mig for energi. Min læge er kørt træt i mig. Han har i hvert fald svært ved at forstå min situation og hjælpe mig. Jeg har flere gode venner, de beder for mig. Det har hjulpet med forbøn, men jeg er desværre både sygemeldt, trist og bange. Tak, at jeg må skrive til dig. Kærlig hilsen Yvonne Kære Yvonne Vi har jo talt sammen nogle gange. Der er ingen tvivl om, at det er startet med en belastning og endt i en depression med massive angstsymptomer. Du har brug for medicinsk og terapeutisk hjælp. De to eller tre kernesymptomer ved depression skal være til stede i mindst 2 uger. Du har faktisk haft alle tre kernesymptomer i flere uger. Både massiv tristhed, ingen energi og manglende lyst til det, du plejer at have lyst til. Dertil har du et vægttab på 6 kg, svært ved både at falde i søvn og sove igennem, nedsat appetit og svære skyldfølelser samt selvbebrejdelser. Endvidere kommer ganske mange angstsymptomer, som sved, hjertebanken, massiv mundtørhed, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet og en uvirkelighedsfølelse. Vi har talt om din frygt for at blive sindssyg. Du er ikke sindssyg, men angsten kan give sig til kende ved, at du netop føler dig som en helt anden. Heldigvis har du ingen selvmordstanker. Du har naturligt nok trukket dig fra mange sammenhænge. Din behandling er sertralin først 25mg og dernæst i stigende doser. Jeg vil anbefale 150mg, da dine angstsymptomer er ret fremtrædende. Her og nu er det på sin plads at bruge et benzodiazepin med lang halveringstid, fx. diazepam 5mg x 2. Det skal bruges, idet du da mærker en effekt her og nu. Det har du brug for. Efter 2-3uger skal du trappes ud af diazepam, men da vil sertralin også så småt begynde at tage over. Du kan medicineres med seroquel mod tankemylder og søvnproblemer. Typisk vil man give 25mg x 4 efter behov. Til den terapeutiske indsats vil jeg anbefale www.Agapeforeningen.dk i Silkeborg. De har gode kristne psykologer. Alternativt må det blive et psykologforløb med en fra din egen by. Din egen læge skal naturligvis på banen. Han må være tovholder og den, der følger op. Han kan skrive en henvisning til et psykologforløb med 10 samtaler. Du skal nok komme op igen. Det føles uoverskueligt og mørkt, men behandlingen er ganske effektiv. Når du får overskud, vil jeg anbefale dig at læse min sidste bog med titlen PsykiaTro – her citeres en af bogens 16 bønner: Min Gud, hvor er jeg rig, når jeg har din kærlighed! Din kærlighed er min himmel, som omgiver mig overalt, min sol, som oplyser mig, min kilde, som forfrisker mig, mit hjem, hvor jeg bor, mit skjold, bag hvilket jeg strider, min krone, der stråler, mit liv, hvori jeg lever. Hvad kan jeg mangle, hvad kan gøre mig fortræd, hvad kan vække uro, så længe jeg har din kærlighed! Lovet være du, Gud! Amen. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand vil ikke tale om uløste konflikter Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. dec. 2020/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87065.mp3?cb=1618476809.mp3 Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi min mand og jeg er uenige. Vi har et godt ægteskab, men at berøre dybe og følsomme temaer er svært for os. Min mand bliver helt træt, når jeg tager gamle til dels uløste konflikter op. Når jeg afspiller ”film” af den kategori, udløser det ofte problemer. Desværre er min hukommelse ganske god, og svigt står lysende klart. Han siger, at det har vi glemt, nu må vi gå videre. Han citerer Bibelen med ord som ”Guds nåde er ny hver morgen” og ”lad ikke solen gå ned over vores vrede”. Han er tydeligvis gået videre, hvilket jeg ikke er. Jeg har tænkt, at jeg vil skåne ham og blive bedre til ikke at tage dårlige oplevelser op. Det virker imidlertid ikke. Det ender med, at jeg får det dårligt, og så får han det også dårligt. Hjælp! Kærlig hilsen De frustrerede Lone og Ebbe Kære jer Tak for jeres ærlighed. I skubber ikke noget ind under gulvtæppet – tak. Vi har alle brug for nåde over nåde og al sandhed serveret i en nådig sandwich. Bøffen er sandheden og brødet over og under bøffen er nåden. Lige her går I jo desværre ikke i takt. Tiden læger ikke alle sår Det er imidlertid vidunderligt med kriser, idet de danner grobund for vækst. Det første der står klart er, at når gamle konflikter dukker op igen og igen, er det fordi, de ikke er blevet ordentlig løst. Et sår med løbende pus skal ikke løses med et plaster og en glad fløjtetone på melodien – ”den gang jeg drog afsted, min pige ville med”. Du, Ebbe, må konstatere: Din pige vil ikke være med til det her. Du skal lytte, ikke fløjte og ikke gå videre, før I sammen kan gå videre. Det tager tid. Længere tid end de fleste – ofte mænd – forestiller sig. Først når hjertet er tømt, holdninger er kommet frem, følelserne er udtrykt, og alt gensidigt er modtaget og forstået, kan heling finde sted. Tiden er en hjælper, men tiden læger ikke alle sår. Et sår skal renses. Det heler fra bunden. Arret er ok, men løbende pus år efter år skal der tages hånd om. Selvopfyldende profetier Det er vigtigt at skelne mellem de små smuttere, som omkommer i kærlighedens miljø og så de dybe, svære temaer. Grundlæggende tænker jeg, at I må skelne mellem dybe svære temaer og de små smuttere, vi i det daglige alle kender til. De små smuttere omkommer i kærlighedens miljø. De danner basis for en undskyldning her og nu, vi løfter hatten og går glade videre. De passer fortrinligt til de to bibelvers, I citerer. De dybe svære temaer er noget andet. De er blevet dybe og svære, fordi livet også kan være svært. Temaerne er ofte fyldt med tillægshistorier, som desværre til fulde passer til alle forudindtagne negative antagelser. Du, Lone, finder det, du søger. Temaer kan blive til selvopfyldende dårlige profetier: ”Ja, jeg tænkte det nok…”. Her må du, Lone, også passe på, for negative antagelser er ikke godt. At temaerne er dybe og gamle fortæller, at det ikke lige kan klares med en undskyldning. Det kan virke for let, som om undskyldningen giver lov til at gå videre uden læring og ønske om forandring. Det er stort, at I arbejder med det her. Mange undgår nemlig disse minefelter, dermed bliver livet og relationen formindsket. Fællesmængden i ægteskabet bliver for lille, hvis vi bare passer os selv og undgår det svære. Vi har en frelser Det dybe forbinder os på en forunderlig og afgørende vis. Sig derfor Gud tak. Tænk, at noget svært er afsløret i en sådan grad, at I vil forandring. Jesus – lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, lod sig føde. Hvilken glæde, at vi har brug for en frelser, også i de dybe temaer og dybe relationer. Glædelig jul. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg længes efter at lyse som kristen Brevkasse Af Poul Henning Krog 11. dec. 2020/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-87064.mp3?cb=1618476818.mp3 Mit overskud drukner i trælse tanker. Jeg burde vel kunne udrette mere efter alle de prædikener, jeg har hørt? Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi jeg let overvældes og fastlåses af tanker. Jeg vil gerne leve og lyse i mit kristenliv, men kommer ofte til kort. Det er, som om mit overskud drukner i trælse tanker. Derfor får jeg ofte ikke gjort det, jeg egentlig gerne ville gøre. Jeg burde vide bedre, og skulle – efter alle de prædikener jeg har modtaget – være i stand til at udrette noget. Ærligt sagt bliver det ikke til meget. Ikke at jeg lever i fordømmelse, men måske en tristhed over mig selv og min formåen. Kan du hjælpe, lytter jeg gerne. På forhånd tak, også for gode brevkasser. Kærlig hilsen Kaj   Kære Kaj Vi lever i ”nåde-landet” og ikke i ”burde-landet”. At tage sig sammen virker ofte kun kortvarigt. At falde sammen er bedre, så kan Kristus komme til. Magtesløshed får os til at søge Gud, hvorfra al vores hjælp kommer. Vi må alle fra nu til nu være i kontakt med Gud og Guds værdier. Vi kan stille os spørgsmålet: Hvad vil folk sige til vores begravelse? Hvad er vores værdier? Et godt udgangspunkt er Gal.5:22-23: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” Når vi er forbundet med Kristus og Ånden, flyder denne flod gennem vores sind. Den møder vores tanker, og det ofte ikke fornyede sind. Det er ikke dine tanker i sig selv, der skaber mørke. Mørket opstår, når du holder fast i tankerne og ikke slipper lyset til. Sindet er som en radiostation, der sender signaler og tanker 24/7. Nogle af de tanker er gode og konstruktive og helt nødvendige for at agere i vores aktuelle verden. Andre tanker er forstyrrende, livshæmmende og ind imellem ligefrem destruktive. Det er desværre muligt kun at leve en halvt liv, fordi vi sidder fast i vores formørkede tanker. Livet passerer forbi. Vi bliver tilskuere. Vi taler kun om, hvad de andre gør. Vi er selv gået i stå. Vi har mistet gnisten og livet. Guds livseventyr for os er gået helt i glemmebogen. Vi søger over i surrogater i form af film, sociale medier, misbrug og spil for at dulme kedsomheden og dårlige tanker. Minimer dårlige tanker Der er tre nøgler til at minimere disse dårlige tanker. Den første er, at vi løbende og altid i nuet er forbundet med Kristus, Helligånden og vores bibelske værdier. Den anden er at bearbejde de forstyrrende tanker og tankebygninger. Her kan det være nødvendigt med fx Salme 23 og ACT-terapi, som min tredje bog PsykiaTro handler om. Den tredje nøgle er handling. Handling er ikke en overspringshandling, en sammenligning med andre handling, en ”dopaminflugt” eller en afledning, men en handling født ud af foreningen med Kristus. En handling, som med bibelske ord er en levende og ikke død gerning. Døde gerninger brænder op, når vi en dag møder Kristus, som han er. Livet er for kort til døde gerninger. Levende gerninger, der er født at Ånden, er det, der skal til. Kristus iklædte sig menneskeskikkelse. Han kender alt til menneskelivet. Han kommer os til hjælp, netop for også at redde os ud af vores forvildede tanker – ”I har fået Kristi sind”. Kristus kom med liv i overflod. Det har vi alle brug for lige nu. Glædelig jul og et velsignet nytår 2021 med Guds tanker, som er højere end vores tanker. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Svære følelser kan bringe noget godt frem Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. nov. 2020/48 Kære Poul Henning Jeg glæder mig til julen, men jeg er også bange for den. De store følelser kommer ofte i spil i vores familie, når vi mødes i julen. Nogle gange er juledagene endt med både brag og for meget indtag af vin. Det kan være ganske smertefuldt og pinligt. Ja, det burde ikke være sådan. Vi mødes ikke så tit, og vores store, lidt dysfunktionelle familie består af mange halvsøskende og børnebørn. Jeg vil gerne, at vi bare kunne mødes og hygge os, julen er jo hjerternes fest. På forhånd tak for et godt råd. Kærlig hilsen Bo Kære Bo Jeg forstår din bekymring. Julen er fyldt med forventninger. De fleste er i julen mere følsomme og sentimentale. Generelt, men måske særligt i sammenbragte familier, kan alene det at få logistikken, særlige ønsker og aftaler på plads, være en stor udfordring. Vores forventninger bliver nemt for høje, og der løbes ofte for hurtigt for at gøre alle tilfredse. Er mange småstressede, kan julen let blive et følelsesmæssigt virvar. De svære følelser er ikke så forfærdelige, pinlige og negative, som du antager. De kan netop hjælpe til at sætte ord på nogle sandheder. Udfordringen med de svære følelser skal nok lige præcis ikke løses i de sidste to uger i december, men positivt set kan der ske noget, der åbner vores øjne op for noget, vi i rette tid må tage hånd om. Jeg bringer et citat fra min bog PsykiaTro, der udkommer den 10. december: ACT-terapi kommer os også til hjælp. Joshua J. Knabb har i sin bog en fin metaforisk beskrivelse af ”to byer”: ”Når du oplever smerte, er der to veje at gå. Den første vej leder til accept – og til at man forfølger sine værdier. Naturligvis leder denne vej til en by fyldt med potentiale for vanskeligheder og nød. Fordi indbyggerne er villige til at leve deres værdier ud, vil de uundgåeligt komme til kort ind imellem, og det vil lede til tristhed, smerte, frygt og angst. Disse følelser, set fra byens perspektiv, er på ingen måde problematiske isoleret set, idet de også kan berige hverdagen. For disse indbyggere handler sorgen om, at de er gået glip af noget vigtigt, og hjælper dem til igen at blive forbundet med deres værdier og forfølge det, som virkelig betyder noget. Angst er en vigtig følelse, der gør opmærksom på behovet for at handle og foregribe, at noget går galt i fremtiden. Vrede hjælper dem med at forstå, at der er sket en uretfærdighed, som det er nødvendigt at afhjælpe. Skyld minder dem om, at der er brug for, at noget skal gøres godt igen. I denne by har ubehagelige følelser et formål, så de undgås og afværges ikke nødvendigvis. Byboeren rummer generelt set hele spektret af følelser på grund af den indstilling, at i det indre liv tilbydes muligheden for at opleve hele livet i stedet for kun de positive følelser i hverdagen. Den anden vej leder til et liv i en by, hvor man lever i forskellige former for misbrug og bedøvelse. I denne by er der øjeblikke med glæder, især når tristhed, angst, frygt og vrede undertrykkes. Da de ubehagelige følelser ikke bruges som signaler, kæmper byens indbyggere med at forbinde sig til deres værdier og går glip af et liv tilegnet en dybere fornemmelse af mening, vitalitet og ildhu.” Jeg vil med dette citat give dig ro. Du skal acceptere virkeligheden og ikke være bange. De svære følelser er ikke så forfærdelige, pinlige og negative, som du antager. De kan netop være hjælpsomme til at sætte ord på nogle sandheder, der i Guds timing skal mødes med stor nåde. Jeg vil derfor tilskynde til, at du beder meget for din familie og de kommende juledage, for Jesus kom vidunderligt ind i vores verden med den rette dosering i alle situationer af både nåde og sandhed. En genial opskrift, vi kan lære meget af. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan skal vi blive enige om julefejringen? Brevkasse Af Poul Henning Krog 27. nov. 2020/48 Kære Poul Henning Juleinvitationer og antal er blevet temmelig kompliceret i vores familie. Normalt skulle vi være 17 juleaften, men formentlig fastholdes regeringens ønske om, at vi kun kan samles 10. De 17 er alle aldre, og nogle er også særlig sårbare på grund af sygdom. Det har affødt mange holdninger og lidt heftige diskussioner. Nogle i familien siger, at vi blot skal bede til Gud. Han passer på os, så de 17 er ikke noget problem. Dermed bliver det et åndeligt problem, som handler om manglende tro og dette at gå imod al den frygt, som vælter ind over samfundet. Hertil svarer andre, at den personlige tro er personlig, men andre skal ikke udsættes for en unødvendig risiko. Flere henviser til Bibelen og fastholder, at vi naturligvis skal underordne os myndighederne. Endelig er der dem, der foreslår en pragmatisk løsning med opdeling af gæster på forskellige dage. Dette synspunkt bliver så igen anfægtet, for grundtanken er, vi skal begrænse os til færrest muligt og netop kun udvælge en lille tæt fast familie eller vennegruppe på 9, vi løbende mødes med. Dertil kommer dem, der synes, at vi skal udskyde festen, idet vaccinen er på trapperne. Der er dog enighed om, at vi alle har et hensyn til os selv og vores næste. Tak om du vil hjælpe os til at få en fredelig jul uden for meget forvirring. Kærlig hilsen Jette   Kære Jette I mange familier er der forskellige holdninger til corona-anbefalingerne, når det kommer til fejring af julen. Skal de store familier dele sig op, eller er det sikkert nok at samles? Ja, det er vist genkendeligt for de fleste. Der er mange holdninger og tilgange til Covid-19 i praksis. Jeg vil tilskynde til taknemlighed, vores land takler krisen bedre end de fleste andre lande. Overordnet vil jeg opmuntre til stor rummelighed og personlig frihed. Det er helt ok, at vi i dette spørgsmål har mange vinkler og tilgange. Alle skal naturligvis selv vurdere og personligt finde vej i de konkrete handlinger, det må vi respektere 100%. Vi skal ikke dømme hinanden. Alle kan finde eksempler, der bekræfter, at de har ret. I forsigtighed kan der strammes op, og i afslappethed kan der løsnes op. Diskussionen udløser flere underliggende temaer om etik, moral, tro og næstekærlighed. Fagligt set er problemet, at Covid-19 har en lang inkubationstid på optil 2 uger, og at vi kan smitte uden at vide det. Selvom vi følger alle de anviste regler, kan ingen af os altså være helt sikre. Vi kan og skal alle hele tiden arbejde på drastisk at nedsætte risikoen for smitte, men vi kan ikke fjerne den. Nogle vælger en virtuel løsning og opdeling i mindre grupper. Jeres 17 skulle i så fald vælge to fester på to forskellige steder plus en virtuel løsning. Højdepunkterne kunne da følges virtuelt en fest ad gangen. Jeg har tillid til, at I finder den løsning, der er bedst for jer. Ja, vi må midt i Covid-19-overvejelser ikke glemme julens herlige budskab. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” (Luk 2:10-11) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand bliver ofte vred efter sin mors død Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. nov. 2020/46 Kære Poul Henning Krog Min mand har over få måneder udviklet en utrolig vrede og aggression. Optakten til hans stærke følelser kom efter, at han mistede sin mor. I forbindelse med dødsfaldet slog han hånden af sin far. Ting jeg ikke anede om min mands barndom væltede ud som skeletter fra et skab. Min store bekymring skyldes den vrede, der nærmest har besat min mand. Fra det ene øjeblik til det andet kan han hidse sig op over Covid-19 krisen, klimaopvarmning og abortlovgivning i fjerne lande. Jeg kan ikke berolige ham eller få ham på andre tanker. Ofte går han i vrede ud i garagen efterladende mig med underlige følelser. Har du erfaring med, hvad der afføder så pludselig og stærk en vrede? Med venlig hilsen Ditte   Kære Ditte Alt tyder på, at din mand har en masse undertrykte følelser, der aldrig er blevet bearbejdet. At vreden bryder ud efter moderens dødsfald, ser jeg umiddelbart som et tegn på, at han endelig kan lade alle de indestængte følelser komme ud. Har han oplevet sin far så problematisk, at han ikke har villet udfordre sin mor yderligere med en modreaktion? I tilpas mængde er vrede en naturlig følelse, men også en følelse, vi mange gange forsøger at undgå. Vi lægger låg på følelsen og får berøringsangst. I mange tilfælde burde vi gå mere ind i vreden sammen, for vreden kan også forløse og forandre. Synden får plads, hvis vi ikke tilgiver vores næste eller blot lader vreden gnave løs i os. Vrede kan udvikle sig til en bitter rod. Vi kan tale om en god vrede og en ond vrede. Den gør os nogle gange i stand til at gå nye veje. Bliver vreden derimod stor og dominerende, skaber den ødelæggelse og afstand mellem mennesker. Det bliver en destruktiv følelse, der påvirker både vores immunforsvar og sociale samspil. Der er en tæt forbindelse mellem vrede, tristhed og angst. De tre følelser kan i mange tilfælde forstærke hinanden, og vrede dækker ofte over flere smertefulde følelser. Indestængt vrede kan være med til at udløse en depression. Måske skal I sammen med jeres egen læge få et overblik. Jeg vil anbefale et forløb med en psykolog. I Paulus brev til Efeserne kap 4, vers 25-27 står der: ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.” Synden får plads, hvis vi ikke tilgiver vores næste, eller blot lader vreden gnave løs i os. Vrede kan udvikle sig til en bitter rod. Vi kan tale om en god vrede og en ond vrede. En god vrede er i en slags balance. Den tager en konflikt og fejer ikke det grimme ind under gulvtæppet. Den er konstruktiv og rammer kun, hvor den skal. Den rigtige vrede skaber et sundt alternativ til konfliktskyhed, halve sandheder og hykleri. Den tager de nødvendige konflikter, så sind og samvær iltes og fornyes. Tendensen til vrede eller konfliktskyhed skal frem i lyset, for at det kan blive sundt og sandt. Fremadrettet opfordrer jeg dig til at møde din mands vrede med accept og glæde. Det er godt, at der kommer hul på bylden. I jeres situation er det ikke pytknappen, der skal bruges. I må finde de underliggende temaer, der udløser vreden. Sammen kan I gå på opdagelse i de fortrædeligheder, der sidder så fast i din mand. Det kan med lidt øvelse binde jer endnu tættere sammen. Der ligger en stor visdom gemt her. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med værdier og livsretning Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. nov. 2020/46 Kære Poul Henning Jeg er i en 40 års krise. Jeg kæmper med mine værdier og livsretning. Jeg er opvokset i en familie uden meget opmuntring og anerkendelse. Vi fik kun opmærksomhed, hvis vi arbejdede hårdt og fulgte vores forældres ordre. Ofte var der ikke penge. De penge der var, blev brugt til at alt udadtil skulle se pænt ud. Vi skulle med i kirke og sidde pænt og velklædt på første række. Som ung forlod jeg troen på Gud. Jeg besluttede mig for et andet liv. Jeg arbejdede hårdt og klarede mig faktisk godt i min karriere. Jeg nød, at mine kollegaer så op til mig. I dag er jeg ret velstående. Nu har jeg fundet tilbage til troen og kommer i en kirke. Der er dog stadigvæk mange store spørgsmål, der rumsterer i mit indre. Kærlig hilsen Erik   Kære Erik Ja, du er ikke den eneste, der kæmper med anerkendelse og livsværdier. Det er en afgørende og vigtig rejse, du er på. Gud elsker, favner og accepterer alle mennesker, som de er. Jesus er vores livskompas. Han er vejen, sandheden og livet. Helligånden er Talsmanden. Det er fint med gudstjenesterne, men den forvandling Gud vil udføre skal suppleres med flere tiltag. Jeg vil foreslå, at du finder en moden kristen at tale med, bede sammen med og vandre med. En netværksgruppe er også afgørende for din åndelige vækst. Jeg vil endvidere opmuntre dig til at læse opbyggelige kristne bøger samt søge Gud i bøn og stilhed. Gud ønsker, at vi skal leve i Kristus ud fra det sande og ikke falske jeg. Jeg bringer her et dybdegående og relevant citat fra min kommende bog: ”Vi læser om Jesu bønneliv og også om, at han af Ånden blev ført ud i ørkenen i 40 dage og her blev fristet af djævelen. Alle tre fristelser blev besvaret med Guds ord: ”Da sagde Djævelen til ham: ”Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.” Men Jesus svarede ham: ”Der står skrevet: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene.” ”Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal alt dette være dit.” Men Jesus svarede ham: ”Der står skrevet: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” …”Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. Gud ønsker, at vi skal leve i Kristus ud fra hvem vi er i Ham, og ikke ud fra vores egne præsentationer eller andres forventninger og meninger. For der står skrevet: ”Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig og: De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.” Men Jesus svarede ham: ”Der er sagt: ´Du må ikke udæske Herren din Gud.” Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.” I hvert af disse tilfælde forblev Jesus fast forbundet med sit sande jeg, udelukkende funderet i Gud, snarere end at stole på et falsk selv, der var overdrevet beskæftiget med det, han udførte, hvad andre mennesker tænkte om ham, eller hvad han besad (Pennington, 2000). Det falske selv er organiseret omkring det, vi udfører, vores omdømme blandt andre og materielle ejendele. Det sande jeg er skjult i Gud og stoler på Gud fra øjeblik til øjeblik.” Hvordan er mit inderste jeg? Hvornår lever jeg ud fra mine præstationer? Hvornår lever jeg ud fra, hvad andre tænker, siger og mener? Hvornår lever jeg ud fra en tryghed i mine materielle goder? Eller: Hvornår lever jeg ud fra, at Kristus i livets nu vil skænke mig det liv, den kraft og de evner, jeg har brug for lige nu? Hyrden er min redning. Han er med mig i livets små detaljer. Han vil give mig alt, hvad jeg har brug for. Søg først Gud. Hav dernæst tillid til Ham i nuets og livets dagligdag. Jeg tænker, at du midt i krisen skal være ved godt mod, det er Gud, der virker i dig en lyst til at leve et sandt og sundt liv. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand er syg – hvordan skal jeg klare det? Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. okt. 2020/44 Kære Poul Henning Jeg kan slet ikke få øje på Gud i øjeblikket. Min mand blev for et år siden erklæret rask efter et langt og opslidende forløb med testikelkræft. Endelig blev han rask, vores søn på nu tre år fik sin far tilbage og jeg min kærlige mand. Til vores store glæde ødelagde sygdommen ikke vores mulighed for at få flere børn, vi venter nu tvillinger. For få uger siden begyndte min mand at få slemme rygsmerter, ligesom hans ben hæver op. Det værst tænkelige sker. Der er en spredning til lymfeknuderne, og han skal starte på kemoterapi igen. Jeg har ingen ro og intet overskud, og tanken om snart at have to spædbørn, en søn på knap fire år og en dødssyg mand giver mig panikangst. Hvor er Gud? Og hvordan skal jeg overkomme det, jeg ikke kan overkomme? Kærlig hilsen Mette   Kære Mette Ja, jeg mangler ord. Hvor er Gud, når vi oplever personlige tragedier og sorger som den, du beskriver? Spørger vi, hvorfor du og din familie skal igennem denne ulykkelighed – ja, så bliver alt stille. Vi låser os selv, for svaret udebliver, og vi er afmægtige. Vi må i stedet bruge andre spørgeord: Hvordan kan du hjælpes og aflastes? Hvordan kan jeres børn støttes bedst muligt? Hvordan kan I som familie bevæge jer ind i fremtiden, med den nye virkelighed I har og får? Hvem er dit nærmeste netværk, og hvad kan de byde ind med af praktisk og følelsesmæssig hjælp? Hvem kan tage børnene nogle timer, når du skal koble af? Kræftens bekæmpelse har udviklet en app, der hedder: Sammenholdet. Her kan du oprette et lukket netværk, hvortil du inviterer jeres mulige hjælpere. I appen opretter du løbende de behov, I måtte have, og netværket kan nemmere byde ind med hjælp. Link: https://relabee.com/. Heldigvis er du og din mand troende, og uanset hvor svært det er for os mennesker at forstå Guds plan og meningen med det meningsløse – ja, så er Gud barmhjertighedens og al trøsts Gud. Selv Guds søn råbte afmægtig til himlen: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”(Matt.27.46). Uanset hvad vi oplever af sorger og smerter, stiller Gud sig altid mellem os og fjenden. Han er barmhjertighedens og al trøsts Gud . Giv plads og tid til, at også du får råbt til himlen. Du går netop nu gennem dit livs langfredag, og med al den smerte det indebærer, er det på det dybe plan livsforvandlende. I Matt.6.6 står der: ”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”. Jesus opfordrer til alenetid med Gud. Luk døren og bed. Udtryk al din frustration og sorg, og tak samtidig for alt det, du stadig har at takke for. Som en barmhjertig fader lønner Gud dig. Tro på og hold fast i, at der midt i sorg og kaos findes både lys og luft. Må du, Mette – hvor paradoksalt det end kan forekomme – hente styrke i, at Gud altid stiller sig mellem os og vores fjender. Citat fra min kommende bog PsykiaTro: ”Han bryder ind i vores sind, situation og forestillingsevne. Han dækker stille og roligt bord lige foran os. Vi får lov til at tage plads. Det unikke er, at det sker for øjnene af vores fjender. De fjender, som vi før kiggede i øjnene, flygtede fra eller gøs over, ser nu et bord fyldt med skønne retter. Serveringen er ikke til dem. Serveringen er til os. Del