– Min kone døde inden for et døgn Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. okt. 2019/42   Kære Poul Henning Jeg sidder mange gange fast i mine tanker og følelser. Min hustru fik meningitis for fire år siden, hun døde inden for et døgn. Det var frygteligt. Fire måneder senere tog min eneste onkel sit eget liv. Min hustru var født i 1958, og min onkel var født i 1945. De to tal 58 og 45 kører rundt i mit sind. Når jeg ser de tal, får jeg en masse reaktioner i mit sind og min krop. Det kan ske både om dagen og om natten. Jeg sveder, ryster og bliver bange. Mit hjerte slår hurtigt. Jeg får nogle gange også kvalme og ondt i maven. Der sker også, at det snurrer og prikker i mine arme og ben. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen Karl Kære Karl Det er voldsomme tab og traumer, du har været udsat for. Den ene ulykke er kommet oven i den anden. De to tal er endt med at udløse et alarmberedskab og en angstreaktion. Vores bevidsthed (ubevidsthed, ikke?) fortæller historier uden ophør. Det er som en radiostation, der sender uafbrudt. Historier kan også handle om traumer og lidelser fra fortiden. Din historie er virkelig, der kan ikke laves om på disse frygtelige hændelser. Du har længe været i en sorgproces, det er naturligt. Jeg vil bede til Gud om, at du må få nåde til at acceptere, at disse to historier er en del af din livsfortælling. Problemet i dag opstår, når du går med historien, og giver den fuld opmærksomhed i en grad så dit daglige liv hæmmes. En vigtig pointe i livets forhold er, at mennesket ofte ikke kan ikke styre sine følelser og tanker men derimod sine handlinger. Et eksempel: I Canadas skove møder du en bjørn. Du bliver panisk angst. Du tænker, at nu skal du dø. Dit hjerte hamrer afsted. Du kampsveder. Du ryster over hele kroppen. Fælles for din reaktion er, at du ikke kan kontrollere dine følelser og tanker. Du kan derimod kontrollere dine handlinger. Vælger du, langsomt og stille at gå baglæns mens du holder øje med bjørnen, vil du redde dit liv. Vælger du at løbe i panik, vil bjørnens kampinstinkt bliver udløst. Den vil hurtigt indhente dig, og påføre dig sår og lidelser. Din bjørn er de to historier. Tallene kickstarter en forfærdelig fortælling, som skete for fire år siden. Din krop, tanker og følelser reagerer momentant. Vælger du at handle, reddes du. Giver du dig til Jesus og hans forudberedte gerninger til dig i dag forandres og forvandles dit liv langsomt men sikkert. Er historien der stadigvæk: Ja Er din panikreaktion, der stadigvæk: Ja Vælger du at handle, ved ikke at fodre ”45 og 58 historien” men at se på Jesus og lade ham lede dine skridt ud i en meningsfyldt hverdag, bliver din fire år gamle historie ikke styrende i fremtiden. Målet er ikke at fjerne historien eller panikreaktionen. Målet i dag er at leve i Jesu kærlighed i en hverdag, hvor du rækker ud til ham og din næste. Som et biprodukt vil din historie langsomt nedtones, så den ikke fylder hele dit livsmaleri. Et biprodukt vil også være, at dine panikreaktioner vil blive mindre. Kærlig hilsen Poul Henning Del

– Holdt for nar i 5 år Brevkasse Af Poul Henning Krog 18. okt. 2019/42 Kære Poul Henning For 4 år siden opdagede jeg ved en tilfældighed, at min mand var mig utro. Han indrømmede, at han i 5 af vores i alt 10 år lange ægteskab, har elsket en anden kvinde. Min verden styrtede i grus. Jeg fornemmede jo, at noget ikke var som det skulle være og måske det var derfor, jeg begyndte at drikke. Da jeg opdagede hans svigt flyttede han for sig selv, men fortsatte med at have et forhold til den anden kvinde. Selv stoppede jeg med at drikke fra den ene dag til den anden, og jeg forsøger nu på alle måder at komme videre med mit liv. Hans svigt har bare gjort noget ved mig, som jeg ikke kan overvinde. Jeg er bange for at blive bitter og oplever, at han har snydt mig for 5 gode år af mit liv. Jeg både elsker og hader ham og er fortvivlet over, at jeg trods ihærdige forsøg sidder fast i det jeg har oplevet. Kærlig hilsen Anne Kære Anne Det tillidsbrud du har oplevet er voldsomt og det kan næppe undre nogen, at du har svært ved at finde fodfæste igen. At få smadret hele sit grundlag og som du – langsomt få eroderet hele fundamentet under dig uden at vide hvorfor, bringer de fleste ud af kurs. Smertefuldt, men vidner også om, hvad vi er skabt til: nemlig tryghed, ærlig- og kærlighed. Nu har jeg forkortet dit brev, men for mig lyder du som om du har et stort netværk omkring dig af både familie og venner – brug det flittigt. Fortæl om det du har oplevet igen og igen, lad også det slippe, der vil og kan slippe, og sørg for altid at have noget at glæde dig til. Småt som stort. Du udviser en kolossal styrke, anerkender du dig selv for det? Du stopper med at drikke fra den ene dag til den anden, skriver til mig og gør dig umage med en nødvendig nyorientering. Noget af det næste du skal tage fat på er den forløsende tilgivelse. Hvor svært det end lyder er tilgivelse nødvendig, og du skal tilgive din svigefulde ægtemand for din egen skyld. Tilgive At tilgive betyder ikke, at du accepterer eller glemmer det fortræd du har oplevet – det betyder, at du agter dig selv, erkender at ”kødet er skrøbeligt” og at ånden er stærkere. På den måde hæver du dig over tid og med øvelse kommer du op i et fugleperspektiv, hvor du kan betragte en omstændighed, men ikke længere gør den til din hårde og ufremkommelig byld, bestående af det utilgivelige. At tilgive har et kæmpe potentiale og bringer fordele med sig – og du vil langt nemmere undgå den bitterhed du selv omtaler. At opleve frygtelige (og utilgivelige) ting er et livsvilkår for os mennesker og det er også en af grundene til, at vi skal holde os nær Gud. For nogle år siden læste jeg et interview med en nonne, der mistede hele sin familie til Holocaust. Hun tilgav forbrydelserne – hvor svært og umuligt det end kan lyde – men hun forstod tilgivelsens væsen. Ondskab og egoisme kan ikke gøres ugjort, men vi kan ”blødgøre” den hårdhed i os selv, der binder os til ugerninger og fortræd. Måske du med tiden kan høste en sød frugt, og ikke en bitter frugt af den hårde lektie du har fået. Du må ikke opgive, men arbejde dig frem mod den forløsning tilgivelsen giver dig; ”Vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.” Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min hustru blev manisk! Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. okt. 2019/40 Under en tur til Bangkok blev min hustru meget rastløs og urolig og tog pludselig afsted alene ned i byen. Her købte hun en diamantring. Nu har hun fået diagnosen bipolær lidelse, skriver en læser. Kære Poul Henning Jeg har af min ægtefælle fået lov at skrive. I sommers gik det helt galt på vores tur til Bangkok. Det startede med, at hun var vældig opløftet og overoptimistisk. Hun ville opleve det hele på kort tid. Hun sov ikke i tre dage og blev ind imellem meget vred over, at jeg ikke kunne følge hendes mange tanker og planer. Hun var meget rastløs og urolig og tog pludselig afsted alene ned i byen. Her købte hun en diamantring, vi på ingen måde havde råd til. Det var ikke nemt at skulle levere den tilbage. Sidst på ugen blev hun helt mærkelig, og i denne tilstand gik hun ud foran en tuk-tuk, heldigvis nåede føreren at bremse. Hun fortalte mig, at hun følte sig forfulgt. Hun husker kun delvist disse dage. Hun blev hasteindlagt på et lokalt sygehus, og vi fløj ret hurtigt hjem for at blive indlagt i Danmark. Hun har nu fået diagnosen en bipolær lidelse og er sat i medicinsk behandling. Hun er udskrevet, og svingningerne er mindre, nogle dage føles det som om, det er to skridt frem og et tilbage. Hun har haft sin første konsultation i lokalpsykiatrien. Har du nogle gode råd, det er stadigvæk helt uvirkeligt for os. Kærlig hilsen Lene og Peter Søvnmangel kan udløse mani Kære Lene og Peter Hvilken voldsom historie. Tak til Gud, at I nu er i gode hænder. Efter en sådan sygdomsepisode har man behov for at få det bedre i sit eget tempo. I må være nådige over for jer selv og hinanden og give tid til sammen at finde vej. Det er normalt, at der kommer dage med store udsving. Man kan let have kognitivt besvær og problemer med træthed, hukommelse, overblik, initiativ og opmærksomhed. Præcise aftaler og en ajourført kalender er vigtigt. Stemningsregistrering er et centralt redskab. Dagligt er det klogt at notere antal timers søvn, stressende begivenheder, stemningsleje og angstniveau. Ofte kan en hurtig indsats i form af medicinjustering og regulering af aktivitetsniveau forhindre udviklingen af en ny sygdomsepisode. Naturligvis skal I læse meget om denne sygdom, og modtage al den hjælp, I kan få, fra lokalpsykiatrien. Her har man ofte flere pårørende-samtaler, individuelle og gruppesamtaler. Man kan lære meget fra andre i lignende situationer. Samtidig skal I ikke overdrevent sygeliggøre jeres tilværelse. At opleve en ferie på denne måde kommer ikke til at gentage sig for jer. Sygdomsepisoder starter ofte med nedsat søvn, vredladen hurtig og springende tankegang. En mani kan ligefrem udløses, hvis søvn udelades. Det ses også, meget apropos, at rejse gennem tidszoner kan udløse en sygdomsepisode. Du som ægtefælle er en uvurderlig støtte. I må arbejde på at få den samme indsigt og se det samme billede. Din ægtefælle skal helst give dig lov til at foreslå en indlæggelse i tide, særligt i den situation, hvor hun ikke selv kan se behovet herfor. I skal på ingen måde have pinlige, skamfulde eller skyldfulde følelser. Denne lidelse er en lidelse ligesom diabetes. Lærer man at acceptere virkeligheden, får man det bedste liv. Når alt det lægelige er sagt, så har vi den største læge af alle – Jesus. Han kan og vil læge, lindre og lede jer. Jeg vil bede om, at forløbet fremover vil blive et mildt forløb. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Mor kritiserer alt det, som jeg er og gør Brevkasse Af Poul Henning Krog 4. okt. 2019/40 Vi ærer ikke vore forældre ved at blive, som de vil have os. Vi skal derimod stå ved os selv som selvstændige og ansvarlige mennesker og sige fra, når de overskrider vore grænser. Kære Poul Henning Jeg er en 32-årig kvinde, gift og mor til 2. Min mor fik mig sent, og jeg er efternøleren. Mine ældre søskende oplever vores mor som lyttende og anerkendende, det gør jeg ikke. Min oplevelse er, at hun ikke accepterer, at hendes lille pige er blevet voksen. Hun korrigerer måden jeg opdrager mine børn på, hun kritiserer mit tøj, mit hjem, mit ægteskab, mine veninder osv. Hun kalder mig også grimme ting, når der ikke er andre til stede end hende og mig. Jeg kan ikke slappe af, når min mor er der. Får ondt i maven og præstationsangst. Har du et godt råd til mig? Hilsner fra Ninna Du kan ære din mor ved at sige fra på en god måde Kære Ninna Din analyse af relationen til din mor er meget præcis. Tit og ofte er mor-datter bindingen dobbelt, men dit brev vidner om, at du står stabilt i dig selv og har klare holdninger og værdier. Din mor sidder fast i et mønster og bryder det ikke. Du er den, der må skabe den nødvendige forandring. Hvordan gør du det? Hvordan ville du selv vejlede et medmenneske i en lignende situation? Du ville med stor sandsynlighed anbefale den pågældende at få sagt fra og sætte grænser. At sætte sine grænser forekommer svært, fordi ingen ønsker at såre. Et af de ti bud lyder: Du skal ære din far og mor. Vi er vokset op med ordlyden og ser dette bud som en hjørnesten i relationen til vores forældre. Hvordan ærer vi dem? Er det ved at adlyde vores forældre i stort og småt og blive, som de vil have os? Nej vel? – vi ærer ved at blive selvstændige og ansvarlige mennesker. Derfor handler det også om at sige fra på en sober måde. Vi må ikke lade stå til i en barnlig illusion om, at mor og far ved bedst. KUN Gud ved bedst, og det er i Hans billede, vi er skabt. Vi kan undskylde din mor med, at hun har svært ved at forlade forældrerollen. Derfor, mød hende med mildhed, men ikke på bekostning af din grænse. Din mor har ingen ret til at blande sig i dit liv. Hånlige bemærkninger og indgreb i din autoritet er helt uacceptabelt og her skal du stå fast. Start med at fortælle eller skrive til din mor, hvordan du har det. Du skal fortælle hende, at det gør dig ked af det, når hun taler ned til dig og behandler dig som et barn. Du kan ikke tvinge hende til at forstå, men du må ikke ignorere din egen grænse. Du skal stå fast og om nødvendigt lægge afstand en periode. Jeg håber for jer, at jeres fællesskab lykkes, for generationerne imellem har så meget at tilbyde hinanden. Hold dig konstant nær Guds helende kraft og find styrke i Ham. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hun er tabt i systemet Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. sep. 2019/38 Man ved, at alkohol forværrer angstlidelsen. Alkohol medfører dårlig søvnkvalitet. Mange selvmord sker under påvirkning af alkohol. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der opløser hjerner, indre organer, ægteskaber, relationer, økonomier og samfund. Kære Poul Henning Vi skriver, fordi vores datter er blevet tabt i systemet. Hun har fået en psykiatrisk diagnose, men er ved at gå til i alkohol. Vi er bekymrede for hendes helbred og liv. Vi beder for hende. Hun fortsætter med at drikke. Det virker som om, at ingen kan hjælpe hende. Vi forstår godt, at hun også selv skal ville, men det er svært at se på. Tak om du har et råd. Kærlig hilsen Lone og Birger   Kære Lone og Birger. Tak, at I skriver. Det er desværre ikke første gang, jeg hører om dette. I psykiatrien taler vi om dobbeltdiagnoser. For jeres datters vedkommende er der således både en socialangst-diagnose og et alkoholafhængigheds-syndrom. Psykiatrien forventer, at jeres datter skal være villig til afholdenhed, helst antabus og indskrivning i alkoholbehandling, for at de også vil gå i gang med yderligere psykiatrisk udredning og behandling. En indlæggelse sætter nogle gange skub i denne proces. Der arbejdes seriøst fra psykiatriens side med efterbehandlingsaftaler med diverse instanser, så vi netop undgår, at folk falder imellem stolene. Man ved, at alkohol forværrer angstlidelsen. Alkohol medfører dårlig søvnkvalitet. Mange selvmord sker under påvirkning af alkohol. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der opløser hjerner, indre organer, ægteskaber, relationer, økonomier og samfund. Så ja – alkohol – fuldt STOP! I skriver, at det har stået på i flere år. Jeg tænker derfor, at det muligvis ikke er tilstrækkeligt med en indlæggelse og et ambulant tilbud. Et døgntilbud kan være en mulighed. Her vil jeg varmt anbefale Kildegården Rehabiliteringscenter i Ryslinge og Betesda Rehabilitering i Blåhøj. Den onde cirkel skal brydes. Jeres datter er angst og drikker for at dulme angsten, styrke sit mod og for at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Det er den forkerte vej rundt. Det er dejligt at høre, at I midt i denne udfordring har et tæt netværk og en kirke, der står sammen med jer med samtaler, nærvær og forbøn. Mange har også fået hjælp gennem AA – Anonyme Alkoholikere. En fra vores kirke har været igennem det kendte AA12-trinsprogram for folk med misbrugsbaggrund eller dysfunktionelle mønstre forårsaget af vanskelige opvækstbetingelser. I en samtale refererede personen til den såkaldte sindsrobøn. Jeg citerer fra side 64 i min første bog – Kære Hr. tyv. Der er mest evidens for, at det er Reinhold Niebuhr – tysk/amerikansk præst og teolog – der er ophavsmanden, så jeg bringer her den oprindelige version fra 1932: Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Så jeg lever en dag ad gangen, nyder et øjeblik ad gangen og tager imod de svære tider, som er vejen til fred. Så jeg, som Jesus gjorde, tager denne syndige verden som den er, ikke som jeg vil have den til at være. Så jeg stoler på, at han vil bringe alle ting i orden, hvis jeg overgiver mig til hans vilje. Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv og uendeligt lykkelig med ham i det næste liv i al evighed. Må Gud give jer visdom   Del

Hvorfor vil min familie ikke besøge os mere? Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. sep. 2019/38 Som den kærlige mor føler du ikke helt, at du kan give dem det, de fortjener, eller det de ser, kammeraterne har. Hej Poul Henning Hvad vil du råde mig til? Min familie bor på en mindre dansk ø, mens jeg er flyttet med min mand og vores 2 børn til den anden ende af landet. Jeg er opvokset i et lille ø-samfund, hvor familien mingler på kryds og tværs – jeg savner fællesskabet, men har også forståelse for, at jeg ikke længere er en del af det. Mit dilemma er, at selv til højtider og fødselsdage er vi på fastlandet ”udenfor”. Vi bliver inviteret hjem, men når vi inviterer til jul og fødselsdage er der masser af undskyldninger for ikke at komme. Resultatet er, at vi og vores 2 børn på nu 5 og 8 år aldrig får besøg af familien. Jeg er klar over, at det for familien handler om praktik, men for mig handler det også om følelser. Vi ønsker deres besøg. Af flere omgange har jeg forsøgt at indlede en snak om det, men der mangler lydhørhed. Min bror forklarer det med, at de ældre i familien ikke orker at køre så langt. Transporten tager ca 5 ½ time. Stiller jeg urimelige krav? Hilsner fra øboen   Forsøg at se problemet på en ny måde Kære øboen. Dit dilemma er forståeligt nok, for fællesskab og gæstebud giver glæde. Du beder mig om at råde dig, men min oplevelse er, at du selv allerede har svaret. Samtale er vejen, men vel at mærke den rigtige af slagsen. Jeg henter visdom til dig i Kol. Kap.3 v 12, der står: Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Hverken du eller jeg ved præcis, hvad det er, der afholder din familie fra at rejse de 5 ½ time det kræver, men I vil hinanden. Mit bedste råd til dig er, at du ruster dig med tålmodighed og lader dem kende til jeres behov. Se samtalen som en proces bestående af mange små samtaler over tid. Bed over dilemmaet og brug Jesu liv som et godt eksempel for en kærlig, ærlig og tålmodig livsstil. Ofte forløses dilemmaer, når de anskues og gribes an på nye måder. Min oplevelse er, at det især er på vegne af dine børn, du føler, familien svigter. Jeres børn på henholdsvis 5 og 8 år glæder sig selvfølgelig som alle andre børn til deres fødselsdage, og som den kærlige mor, du er, føler du ikke helt, at du kan give dem det, de fortjener, eller det de ser, kammeraterne har. Vores børn fortjener altid det bedste, og du giver dine børn det bedste, når du udramatisk og roligt forklarer dem nogle omstændigheder, du ikke er herre over. En anden måde at frisætte din følelse af svigt på kunne være, at I pakkede bilen med lækkerier og inviterede familien på fødselsdag i deres velkendte omgivelser. En fødselsdagsudflugt til øen. Jeg ønsker for dig, at du får nyt mod og en fornyet stærk tro på, at tingene nok skal løse sig. Uanset hvilken model du vælger, så glem ikke at gøre det af et oprigtigt hjerte og med Jesus som omdrejningspunkt. Del

”Jeg kan ikke sove!” Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. sep. 2019/36 Hver nat ligger jeg og stirrer ud i luften. Mine tanker kører i ring. Hvad skal jeg gøre? Hej Poul Henning Jeg blev fyret i foråret efter 15 år på den samme arbejdsplads. Mine tidligere gode kollegaer er stadig på arbejdspladsen, og de var i starten søde til at ringe mig op, og spørge til hvordan jeg havde det – men de sidste mange uger har jeg ikke hørt fra dem. Jeg er single og har ikke nær kontakt til min familie. Mine kollegaer var mit netværk, og jeg føler tit, at jeg er ved at blive vanvittig. Jeg har mistet lysten til alting. Jeg har ikke energi til at søge et nyt job. Hver nat ligger jeg og stirrer ud i luften. Mine tanker kører i ring. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen Maiken T Hej Maiken T Guds fred. Tak at du skriver om din erkendelse. Du er havnet i en magtesløshed, som du har svært ved at gøre dig fri af. Din situation er dog bedre, end du tror. Et CV med 15 år på samme arbejdsplads og gode kollegaer fortæller meget om dig og din gode karakter. Vær fortrøstningsfuld. Gud har et nyt job til dig. Du havde gode kollegaer. En overvejelse kunne være, at du ringede til dem, fremfor at vente på at de ringer til dig. Du kunne jo starte med at ringe til din bedste ven. At ændre sine tanker og mønstre er også at ændre sine omstændigheder. For at forstå, hvor menneskelig din reaktion er, vil jeg henvise til Kejser Marcus Aurelius, der for næsten 2000 år sagde: “Vores liv bliver, hvad vores tanker gør det til.” De ord var for længst gået i glemmebogen, hvis ikke de var alment menneskelige. Frygt ikke – søvnløshed Bibelen og Jesus fortæller os igen og igen: “Frygt ikke.” Opfordringen får vi, fordi vi tiltrækker det, vi tænker. Jesus sagde, at det, vi tror, kommer til at ske. I begge udsagn findes en stor åndelige sandhed. Forventninger kan have en næsten skræmmende kraft. At vi på denne måde og i vid udstrækning tiltrækker det, vi tænker, kan også ses i et andet lys, nemlig at gode og opbyggelige tanker skaber lys, liv og luft. Vækst betyder forandring, og forandring indebærer risici, når man bevæger sig fra det ukendte til det kendte. Du fortæller mig ikke i dit brev, om du kommer i en kirke – men gør du det, vil jeg på det varmeste anbefale dig at få en samtale med din præst. Jeg opfordrer dig til at søge en kirke i dit lokalområde – en fri- eller folkekirke. God døgnrytme I forhold til din døgnrytme bør du være opmærksom på nogle faktuelle “hjælpere”. Jeg anbefaler dig at dyrke noget motion; løb, badminton, dans eller havearbejde – når du motionerer, forbrænder du de negative stress-hormoner. Find et hold, som dyrker samme motion eller sport, som du har interesse i. Dermed får du både et fællesskab og en støtte, når du mangler energi. I tillæg hertil får du også motionens gode frugt. Motion og aktivitet vil få dig til at falde hurtigere og mere naturligt i søvn. Husk også, at soveværelset bør være et støjfrit, køligt og trygt sted, hvor du trækker dig tilbage efter en lang dag. Du kan google de kendte 10 søvnråd. Find en andagtsform, som passer dig, skriv dit tankermylder ned i en dagbog, bed og læg din søvnløshed og alle dine bekymringer i Jesu hænder. Husk, at kriser giver mulighed for et dybere og stærkere Gudsliv. Han vil tage vare på dig i alt. Hver lille sejr i livet giver brændstof til større sejre og fornyet mod. Afslutningsvis vil jeg give dig et bibelcitat, du skal holde godt fast i, der står: “I skal ikke bekymre jer for dagen i morgen.” Ordene siges af Jesus i Matt. 6.34. Bekymring er den største af alle stressfaktorer, og den vil os intet godt. Vi stresser os selv med unødvendige bekymringer, og tankerne løber løbsk, især når vi er i underskud. Jesus kalder os til at være nærværende i dag med de udfordringer, der hører til dagen i dag – vi skal i tillid stole på, at med Jesu hjælp klarer vi også dagen i morgen. Må Gud velsigne dig. Kærlig hilsen, Poul Henning. Del

”Jeg har mistet min mand…” Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. sep. 2019/36 Billederne af min afkræftede kræftramte mand kører rundt i mit sind dag og nat. Kære Lægepræsten Jeg mistede min ægtefælle for 4 år siden. Vi var meget nært forbundet i de 40 år, vi fik sammen. Han fik konstateret kræft og døde få måneder efter. Jeg passede ham dag og nat. Billederne af min afkræftede, kræftramte mand kører rundt i mit sind dag og nat. Han sagde før sin død, at jeg skulle finde en ny livsledsager. Jeg kan ikke komme over min sorg. Jeg kan ikke komme videre. Tak, om du har et godt råd. Kærlig hilsen Elisabeth Kære Elisabeth Sorg er den største ære, kærligheden kan få. Som moderne mennesker er vi så vant til, at sorg er noget ubehageligt og derfor noget, vi skal have væk fra vores liv. Vi skal for alt i verden videre, men skal vi det for enhver pris? Og hvem kan sætte et estimat på, hvor lang tid sorgen tager? KORA, som er kommunernes og regionernes analyseinstitut, har undersøgt belastningen ved at blive alene op til 5 år efter tabet af ægtefællen. De konkluderer, at enkers psykiske mistrivsel bliver mindre efter 3-4 år, men husk, at dette er et gennemsnit med store variationer. Sorg kan føre til depression, men jeg tænker nu ikke, at det er der, du er. I 2009 mistede Marianne Kjær Nielsen sin mand, Laurits. De var forstanderpar på Rønshoved Højskole en årrække og havde kendt hinanden siden ungdommen. Jeg fremhæver Mariannes tab i håb om at du kan hente inspiration i hendes måde at anskue sorgen på. Erindring kan gi’ livsmod Hun fortæller bl.a. i et interview fra 2014, at kærligheden gør sorgen lettere, og efterfølgende, at det giver livsmod at erindre. Mariannes måde at ræsonnere på forekommer måske i første omgang overfladisk, men lad os alligevel prøve at følge hendes tankegang. Du skal bemærke, at i begge Mariannes læresætninger er formålet ikke at bekæmpe sorgen eller glemme det, som var – tværtimod. Hun fortæller videre: Laurits er så meget en del af mig og mit liv, og det vi stod for, det står jeg fortsat for. Præmissen for dig og Marianne er den samme. I har begge mistet en elsket ægtefælle, og intet kan ændre det faktum. Som du nok også ved, er det alt det, vi giver opmærksomhed, der vokser, så hverken sorgen eller smerten aftager i kraft af viljen. Begge følelser er livsvilkår, men husk samtidig på, at det er kærligheden også. Marianne afslutter interviewet med ordene: Det er Laurits, der er min mand, og det bliver det ved med at være. Dette er også et faktum. Et faktum, der også gælder i forhold til din højt elskede mand. Kom ud af rillen Når det er sagt, er sorg også en mur mellem to haver. Din hjerne kører i samme selvforstærkende rille, og det er ikke sundt i det lange løb. Din ægtefælle ønskede for dig, at du skulle finde en ny livsledsager. Din nye have kan rumme endda en ny livsledsager – jeg vil opmuntre dig til at søge Gud i dette store spørgsmål. Jeg ønsker for dig, at du opsøger et kristent fællesskab, hvor der er plads til tanker og følelser af alle slags. I flere kirker har du mulighed for forbøn, som er en stærk og næstekærlig håndsrækning, når livet gør ondt. Ingen af os er egnede til at bære sorg og smerte helt alene, og vi har alle brug for både social og følelsesmæssig støtte, når vi eksempelvis mister. Alle har brug for at blive lyttet til og forstået, for det er, når vi sætter ord på følelserne, at ensomheden langsomt kan opløses. Glem ikke det evige håb I den smerte du gennemlever, glem da aldrig evighedshåbet: Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og Han, der sidder på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt. Åb 21, 4-5. Må Gud velsigne dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del