Psykose eller påvirkning af en dæmon? Brevkasse Af Poul Henning Krog 14. jan. 2022/02 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92576.mp3?cb=1642167977.mp3 Kære Poul Henning Vi har talt sammen nogle gange. Jeg var overbevist om, at mine fysiske og psykiske symptomer skyldes dæmonbesættelse. En præst bad for mig, men det ændrede ikke på mine symptomer. Jeg ringede, og du gav mig en ny forståelse. Jeg forklarede, at dæmoner kom ned i gennem taget og ind i mig. Jeg oplevede, at dæmoner bragte uorden og kørte rundt i mine tarme og min mundhule. Jeg fik skrækkelige oplevelser; dæmoner gav mig synkebesvær og ubehag i min mundhule. De filede mine tænder ned. Der var mærkelig lyde, hallucinationer og underlige oplevelser. I maven mærkede jeg voldsomme smerter. Jeg var sikker på, at jeg ville dø og blive hentet hjem af Jesus den nat. Du forklarede mig, at jeg havde fået en akut psykose og skulle indlægges. Således var det nyt for mig, at årsagen til de fysiske symptomer hverken var djævelen eller en fysisk lidelse, men en psykose. Jeg blev frivilligt indlagt og fik antipsykotisk medicin. Derefter forsvandt de fysiske og psykiske symptomer. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du tager emnet op, for måske er der andre, der ikke har den viden og derfor fejlbedømmer situationen. Kære ven Ja, det var voldsomt. Vi fik både bedt og talt sammen. Du fortalte, hvordan det var blevet forværret dagene op til indlæggelsen. Det er så godt, når indlæggelsen er frivillig. Nogle gange går det ikke så nemt. Vi læger skal altid gøre alt for, at indlæggelser af mennesker med psykoser sker frivilligt. Alternativt tager vi psykiatrilovens paragraf 5 i brug, den lyder således: 1. Patienten skal være sindssyg eller befinde sig i en tilstand, der ganske må sidestilles hermed. 2. Det vil være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge den pågældende med henblik på behandling. 3. Den tredje betingelse omfatter to kriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt: A. Behandlingsindikationen (”gule papirer”): Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden vil ellers blive væsentligt forringet. B. Farlighedsindikationen (”røde papirer”): Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Begrebet sindssygdom (eller psykose) refererer til psykosebegrebet i danske psykiatri. Hvis en person, der antages at være sindssyg, ikke selv søger behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge (§6, stk.1). Vi mennesker beskriver de fysiske og psykiske symptomer med det sprog, vi typisk bruger. Derfor er det almindeligt, at kristne blander dæmoner, det åndelige og religiøse ind i beskrivelsen af deres psykose. Generelt kan man sige, at vi mennesker beskriver de fysiske og psykiske symptomer med det sprog, vi typisk bruger. Derfor er det almindeligt, at kristne og kulturkristne blander dæmoner, det åndelige og religiøse ind i beskrivelsen af deres psykose. Det medfører, at de selv og andre kristne let fejlbedømmer en psykose. Da vi talte sammen, kunne du jo bekræfte, at du ikke havde åbnet dig for det okkulte. Derimod elskede og vandrede du dagligt med Jesus i bøn, Guds ord og menighed. Jeg kunne derfor i telefonen befri dig fra din forkerte forestilling. Du var ikke besat eller under indflydelse af dæmoner. Det var endvidere overraskende for dig, at psykosen kunne give fysiske symptomer. Det ser jeg ofte i mit arbejde på psykiatrisk afdeling. Psykosen ville formentlig være blevet værre og værre. Heldigvis er den medicinske behandling ganske effektiv. Tænk på tiden før medicin. De fleste kender til gamle film med skrigende mennesker i spændetrøje. Det billede har radikalt ændret sig. Frivillig og tidlig medicinsk hjælp er afgørende. Du har med glæde fortalt, hvor skønt det er at blive fri for disse martrende oplevelser og vrangforestillinger. Nu er du blevet dig selv igen. Gud bruger også læger. Du er i Guds hånd. Dejligt at du er omgivet af familie, menighed og lokalpsykiatrien, der støtter op om dig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Flere års sygdom slider på glæden Brevkasse Af Poul Henning Krog 14. jan. 2022/02 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92578.mp3?cb=1642167969.mp3 Kære Poul Henning Jeg er normalt glad af natur. Og jeg kender ’glæden i Herren’. Men det sidste år har jeg kæmpet. Jeg er begrænset på mange måder; men jeg har haft det godt. Min kroniske diagnose igennem mange år (en udgave af sklerose) har Gud hjulpet mig i. Jeg har fx en pragtfuld familie, der er rigtig gode pårørende. Men det sidste år har det stået klart for mig, at jeg ikke kan ’hænge’ på mine pårørende. De er ved at være ’trætte’, og vi har en del udfordringer i vores ægteskab. Udfordringer, som vi tidligere har kunnet løse. Min kone har gjort det rigtig godt, men er tydeligt træt – og det er jeg også. Vi har det svært. Jeg må selv tage ansvar og hente hjælp fra Gud. Men hvordan? Har du et godt råd? Kærlig hilsen fra den triste Kære ven Tak at du skriver. Jeg har tilladt mig at forkorte dit brev. Der er mange vinkler og faktorer i det her. Hvis vi skal tage det kronologisk, rammes du, som er glad af natur og i Herren, af en kronisk sygdom. Du har igennem en årrække brugt din egen styrke og styrken i Herren til at håndtere de mange nye udfordringer, som en kronisk sygdom medfører. Når du bruger udtrykket at ’hænge på mine pårørende´, lyder det som om, at de måske også er godt brugte i selve det at være pårørende. Udfordringer, som du eller du sammen med dine pårørende tidligere har kunnet løse, er nu blevet et problem. Det lyder som om, der er sket noget nyt. Enten har dine pårørende sagt fra, eller også har du selv oplevet, at nu må du tage et større ansvar end hidtil. Når du, som er kronisk syg og udtrættet, pludselig skal tage et større ansvar, passer opgaven og kræfterne ikke sammen. Magtesløsheden får dig til at råbe til Gud. Det er jo godt, men samtidig må du også erkende størrelsen af det tårn, du bygger. Dit sind og din krop siger fra. Dit sind slår ud med tristhed og måske ligefrem en depression. Din krop slår ud med træthed. Dertil skal lægges, at der aktuelt er udfordringer i dit ægteskab, som I plejer at kunne løse, men lige nu ikke rigtigt magter. Jeg vil derfor først opmuntre dig og sige: Godt gået! Tak til Gud og dig! Livet er gået godt midt i en kronisk sygdom – tillykke! Dernæst vil jeg prøve at få dig til indse og acceptere, at det alt sammen er meget forståeligt. Der er ikke noget galt, det er velbeskrevet og en naturlig situation, der opstår. Diagnostisk findes diagnosen: F.43.21 Depressiv reaktion, længerevarende. Den er karakteriseret ved en lettere depressiv tilstand, som opstår i forbindelse med langvarig udsættelse for belastning. Jeg tænker, at vi her er tættest på virkeligheden. Der er altså ikke tale om en egentlig depression, men der kan godt være lettere depressive symptomer. Årsagen er en langvarig udsættelse for belastning. Når man kæmper i lang tid, bliver modet og optimismen også påvirket. Livet opleves igennem mørke briller. Du er trist og frustreret, også fordi kendte belastninger og udfordringer aktuelt overstiger din og omgivelsernes evne til at løse dem. Når det indre regnestykke ikke går op, afstedkommer det skuffelser. Jeg vil opmuntre til at meditere over Salme 121 …hvorfra kommer min hjælp….Salmen har netop fokus på Herrens beskyttelse af dig i nuet. Hvis dine belastningerne det sidste år har været mere, end sind og krop kan holde til, skal det næste års ”byggeri” være forsigtigt. Livet og mennesker kan skuffe, men Herren skuffer ingen. Dertil kommer beretningen om ”hvis en jer vil bygge et tårn…:”(Luk.14.28). Hvis dine belastningerne det sidste år, har været mere end sind og krop kan holde til, skal det næste års ”byggeri” være forsigtigt. Der skal dagligt mere ind på ”kontoen”, end der trækkes ud. Ovenstående må du også tale med dine pårørende om, søg læge, hvis det forværres. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg er for meget i dødskyggens dal Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. dec. 2021/52 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92360.mp3?cb=1641196740.mp3 Accept er her at forstå, at trængsler og prøvelser er et livsvilkår. Pointen er imidlertid, at vi hviler i Gud. Kære Poul Henning Jeg kæmper, det bedste jeg kan. Jeg læser din bog PsykiaTro og bruger indholdet. Jeg føler, at jeg er for meget i dødskyggens dal. De mange svigt i mit liv lammer mig delvis. Jeg vil gerne blive glad igen. Jeg ved også, at man bedst kan være glad med andre, når man har det godt med sig selv. Jeg beder Jesus sende Helligåndens fred. Kære ven Tak for dit skriv. Det gør mig ondt, at du kæmper med af finde glæden. Svigt sker i samspillet med andre mennesker. Svigt, forventninger og skuffelse er tæt forbundet. Du havde regnet med…. Dit indre regnestykke gik ikke op…. Du følte, at du blev urimelig behandlet…. Vi kan se i 5 retninger – indad, fremad, tilbage, til siden og opad. Retningen er helt afgørende for et godt liv. Du er bekendt med Salme 23, hvor det i linje 7 lyder: Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal! Vi er enige om, at ordet ”end” betyder, at det er lidelser og vanskeligheder, men heldigvis ikke hele tiden. Du indhentes af dine tanker omhandlende svigt fra fortiden. De nævnte svigt er reelle og kan ikke ændres. Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan håndteres fortidens svigt i nutidens nu? Vores hukommelse er ikke helt pålidelig. Særligt i kriser er hjerne selektiv, den frasorterer visse input, hvilket kan forvrænge billedet. Du må derfor være nådig over for dig selv og de mennesker, der har svigtet dig. Du husker de nævnte svigt på en bestemt måde, men midt i det var der også andre nuancer og farver. Desværre husker vores hjerne ofte det dårlige bedst. Man siger, at der skal 16 gode input til at ophæve 1 dårligt. Det er nemmere at acceptere et svigt, når man ser og forstår hele billedet. Et oplevet svigt kan da flyttes fra, at man opfatter et andet menneske som ondt, til at man nu oplever, at et andet menneske svigtede på et bestemt tidspunkt og i en bestemt situation på grund af en forudgående vanskelig virkelighed. Et oplevet svigt kan også nuanceres ved, at man måske selv var med til at optrappe og fastholde konflikten. Uanset, så skal fortidens tanker ikke forstyrre nuet. Alle har en rygsæk af oplevelser, man helst ville have været foruden. Jesus er inde på emnet i Johannes-evangeliet: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16:33) Accept er her at forstå, at trængsler og prøvelser er et livsvilkår. Pointen er imidlertid, at vi hviler i Gud, for i Ham er der fred, og ud fra Ham er der frihed, modighed og dermed frimodighed. Det er helt klart en proces og en læring. Paulus, der kendte til svigt, skriver i Filipperbrevet: ”jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har”. Vi må lære at være glade også for lidt. Måske vi har mistet nogle venskaber, midler og muligheder, men glæde og tilfredshed hænger også sammen. Vi må øve os i at vandre og ikke campere i dødskyggens dal. Jeg vil bede om, at du ikke skal lammes og miste glæden. Lad os dybt og inderligt modtage juleevangeliet: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” Godt nytår til dig og dine! Kærlig hilsen Poul Henning Del

Placér din barndomsmappe i Guds kartotek Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. dec. 2021/52 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92361.mp3?cb=1641196734.mp3 Desværre er livet og verden ikke retfærdig, du har mødt en skyggeside i livet fra dine allernærmeste. Det er stærkt, at du bringer det frem i lyset, det er en del af din lægedom. Kære Poul Henning Jeg skriver til dig om minder, der dukker op fra samværet med mine forældre. Jeg har svært ved at holde tårerne tilbage. – Da jeg var lille, lukkede de mig ofte inde på mit værelse, hvis jeg ikke gjorde, som de ville. – De sagde, at andre menneskers godhed mod mig var forkert. – Mine forældre brugte den tanke, at ingen andre end dem var til at stole på. Det gjorde et dybt indtryk på mig, fordi jeg jo ikke oplevede, at jeg kunne stole på dem. – Hvad andre mennesker tog alvorligt, fejede de ind under gulvtæppet, her også en ufrivillig abort på et tidspunkt. Tak om du vil hjælpe mig. Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Mange tak for din fortrolige mail. Det er sørgeligt at læse! Du har været i et slags fangenskab midt i dine forældres ord og handlinger. Du har været udsat for magtmisbrug, fortielse og fordrejelse af sandheden. Desværre er livet og verden ikke retfærdig, du har mødt en skyggeside i livet fra dine allernærmeste. Det er stærkt, at du bringer det frem i lyset, det er en del af din lægedom – tak. Vrede har her været helt berettiget, men bitterhed kan ødelægge et menneske. Det er stort, at din naturlige vrede imod det uretfærdige ikke er endt i bitterhed. Jesus har igennem sit liv vist en vej også i det her spørgsmål. Lad os sammen læse og grunde over 1. Pet. 2, 20-25: ”Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor. Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.” Det er befriende at overgive sin sag til ham, der dømmer retfærdigt. Det er forløsende at blive helbredt af vore sjæles hyrde og tilsynsmand. Tilsynsmanden har netop bragt denne uretfærdighed frem i dit sind, så langt frem, at du har kunnet formulere din smerte. Det har hyrden gjort, fordi han vil læge og trøste dig. Du er uforskyldt blevet påført sår og synd. En del af lægedommen er derfra, at du nu ”død fra synden, skal leve for retfærdigheden”. Du er retfærdiggjort af Kristus. Hyrden vil på grund af det fuldbragte værk på Golgata føre dig frem som hellig, fejlfri og uangribelig for sit ansigt – se Kol.1:22. Det er din nye identitet. Min fars bedste bibelvers var Jesu ord på korset: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. Den måde at anskue dine forældres ondskab på, kan også være en befriende vej at gå. Må Gud i denne juletid fylde dit hjerte med kærlighed, glæde og fred, også når du næste gang skal mødes med dine forældre. Det er forbilledligt, hvad du gør. Du har overgivet din sag. Du har kastet din byrde på Herren. Kærligheden vil sejre. Du har placeret din barndomsmappe i Guds kartotek og finder derfor mere og mere helbredelse ved Jesu sår. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Grimme spor i sindet fra barndommen Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. dec. 2021/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92271.mp3?cb=1639754380.mp3 Kære Poul Henning Vi har tidligere talt sammen flere gange – tak for det. Jeg kæmper fortsat med dybe grimme spor afsat af mine forældre. Jeg har skrevet det ned, men endte med ikke at kunne holde ud at skrive mere. Følgende minder og udtalelser dukkede op: 1. Jeg er intet værd og har ingen berettigelse, når jeg ikke kan arbejde og dermed forsørge mig selv. 2. Jeg er ikke en god mor for mine børn, når jeg har en psykiatrisk diagnose. 3. Jeg er ikke syg, men doven. 4. Jeg påtalte deres hårdhed, hvortil de svarede: ”Vi gør dig parat til livet, for det er barskt”. Kærlig hilsen ’Den anonyme’   Kære ven Tak for både samtale og mail. Ja, altså – det er da forfærdeligt, hvad forældre kan byde deres børn. Den slags udtalelser giver en utryg og usikker identitetsdannelse. Gad vide, hvad de selv har været udsat for i deres opvækst? Naturligvis, er vi alle højt elsket af Gud. Det har ikke med vores arbejdsevne, udseende eller formåen i øvrigt at gøre. Vi kan alle rammes af både fysisk og psykisk sygdom. Halvdelen af Danmarks befolkning er på overførselsindkomst. Årsagen hertil er primært sygdom og alder. Det ville da være skrækkeligt, hvis de ældre skulle føle sig som en ”ældrebyrde”, og de syge skulle føle sig forkerte, fordi de ikke kan klare et job og dermed producere. Vi har historisk set et meget overdrevent fokus på produktion. Desværre er det ikke kun hos dine forældre, man kan møde denne tanke. Tænk blot på vores typiske første spørgsmål til dem vi ikke kender så godt: ”Hvad laver du”? På Bibelens tid var man ofte defineret ud fra ens slægt. Det kan man også møde særligt i ø-samfund i dag, her kan man være ”tilflytter”, så længe der ikke har boet fire generationer på øen. Vi defineres imidlertid ikke primært ud fra et arbejdsforhold eller et slægtsforhold, men et faderforhold. Beretningen fra Lukas kapitel 15 om de to fortabte sønner – den fortabte søn og den fortabte søns storebror lærer os herom. Storebrorens identitet var at pukle. Hans faderforhold var snarere et arbejdsgiverforhold. Da den mindste bror vendte hjem efter at have levet et udsvævende liv, kunne broderen ikke håndtere faderens generøsitet. Han blev vred og sagde: ”Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner.” Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.” Et sammenstød af dimensioner. To verdener. To tankesæt. Man kunne ønske, at dine forældre også fik lov at smage og tilegne sig Guds nåde, for vi maler ofte i vores eget billede. Med Jesus bryder Guds rige igennem – et andet rige. ”Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.”(Joh.10:10-11) ”Løgne skal konfronteres med sandheden fra Guds ord. Akkurat som mørket skal konfronteres med lyset. ” Konkret skal du have demonteret alle de løgne, der er landet i dit sind og fylder i nuet. Det er fuldt ud forståeligt, at de er landet der, men det ændrer ikke ved det faktum, at det er løgne. Løgnens far vil altid stjæle, slagte og ødelægge. Løgne skal ikke behandles med dansk rundbords pædagogik, hvor alle kan have en mening om alt. Løgne skal konfronteres med sandheden fra Guds ord. Akkurat som mørket skal konfronteres med lyset. Guds rige er sandhedens og lysets rige. Guds søn blev åbenbaret for at ”tilintetgøre Djævelens gerninger”(1Joh.3.8) Må Gud give dig stor nåde og også hjælp i terapi. Du er ikke skabt til at lade dig definere af fortidens løgne og dårligdom påført fra andre mennesker. Lev i Guds faderhus – ”Alt mit er dit!”. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vores sande jeg er skjult i Gud Brevkasse Af Poul Henning Krog 17. dec. 2021/50 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92272.mp3?cb=1639754372.mp3 ”Min ægtefælle synes, at jeg har ændret mig. Han synes, at jeg er blevet mere sur og irritabel. Måske du kan hjælpe mig videre, nu hvor medicineringen snart er slut.” Kære Poul Henning Vi har talt sammen nogle gange. Tak for hjælp med medicinering. Jeg er nu i gang med udtrapning efter 1års behandling af angst, depression og paranoide forestillinger. Jeg kom heldigvis i gang med mit arbejde efter nogle måneders sygemelding, det er gået godt. Under udtrapningen oplevede jeg dog en enkelt gang, at noget af det paranoide vendte tilbage, da jeg skulle hjælpe andre med konflikter. Jeg oplever også, at min ægtefælle synes, at jeg har ændret mig. Han synes, at jeg er blevet mere sur og irritabel. Måske du kan hjælpe mig videre, nu hvor medicineringen snart er slut. På forhånd tak. Kærlig hilsen ’Den anonyme’ Kære ven Tak for samtaler. Ja, du var meget syg, og er nu blevet rask. Det er tydeligt, at dine angstsymptomer er forsvundet, din energi er kommet tilbage, og det paranoide er næsten væk. Det er godt, at du trapper helt ud af din medicin. Det er jo første gang i dit liv, du prøver det her. Det er efter bogen, at du forsøger en langsom udtrapning i samråd med læge efter 10-12 måneder. Jeg hører, at du nu er klar til et dybere arbejde med din identitet og dit samspil i ægteskabet. Det er altid væsentligt at lytte til de nærmeste. De bemærker ændringer. Jeg hører, at du på nogle områder i dit arbejdsliv er kommet til den erkendelse, at der er områder, du ikke kan klare længere. Tab kan medføre surhed og irritabilitet, indtil du accepterer din nye virkelighed. Vi har talt en del om ordet accept, identitet i Kristus og dette sammen i parforholdet at finde vejen videre frem. Vi har også talt om en vis forsigtighed i at hjælpe andre i konfliktstof. Jeg har anbefalet dig og din ægtefælle at læse bogen PsykiaTro sammen. Det vil forene jer på en dybere måde. Jeg har i samtale bl.a. trukket følgende frem fra kapitel 6: Da Jesus blev fristet i ørkenen, forblev han fast forbundet med sit sande jeg, udelukkende funderet i Gud, snarere end at stole på et falsk selv, der var overdrevet beskæftiget med det, han udførte, hvad andre mennesker tænkte om ham, eller hvad han besad. Det falske selv er organiseret omkring det, vi udfører, vores omdømme blandt andre og materielle ejendele. Det sande jeg er skjult i Gud og stoler på Gud fra øjeblik til øjeblik. Hvordan er mit inderste jeg? Hvornår lever jeg ud fra mine præstationer? Hvornår lever jeg ud fra, hvad andre tænker, siger og mener? Hvornår lever jeg ud fra en tryghed i mine materielle goder? Eller: Hvornår lever jeg ud fra, at Kristus i livets nu vil skænke mig det liv, den kraft og de evner, jeg har brug for lige nu? Hyrden er min redning. Han er med mig i livets små detaljer, og vil give mig alt, hvad jeg har brug for. Jeg tænker, at det er en livgivende, spændende og vigtig rejse, I er gået i gang med. Der lyder i juleevangeliet et – ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”. ”Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først.”(1Joh.4:17-18) Må Guds kærlighed omfavne og gennemtrænge jer, så det sure, irritable og tabsfokuserede omkommer, og glæden, freden og kærligheden blomstrer op. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vanskelig opvækst styrer mit voksenliv Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. dec. 2021/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92041.mp3?cb=1638544617.mp3 Kære Poul Henning Vi har talt om, hvordan grundlæggende antagelser – ”statements” – forenklede sort/hvide overskrifter fra barndommen, kan præge og styre vores voksne liv. Jeg har efterfølgende skrevet oplevelser og antagelser ned, men måtte til sidst stoppe, da jeg endte med at stortude. Jeg er indoktrineret hjemmefra. Jeg kan derfor ikke slippe nogle dybe antagelser: 1. Jeg var uønsket fra fødslen af, min mor ville ikke have børn. 2. Min far har flere gang sagt, at jeg var grim og fed. 3. De sagde, at mit hoved var for stort, og jeg lignede en elefant. 4. De hånede mig, og jeg var angst hver dag. 5. Som barn fik jeg ofte migræne eller mavekramper, de gjorde intet for at hjælpe mig. 6. Min mor bestemte mit udseende, hun farvede mit hår og ønskede, at jeg var tynd med meget langt lyst hår. 7. Min mor styrede min fødeindtagelse med hård hånd, jeg kunne aldrig få en mellemmad, hvis jeg var sulten. 8. Mine forældre vidste ingen omsorg eller varme.   Kære ven Det er sørgeligt og voldsomt at læse. Tak at du så åbenhjertigt deler din barndom med os. Jeg ved, at du er en personlig kristen. Det er skønt, at du er døbt med Helligånden og læser i din bibel. At du græder, fortæller mig, at der er mange områder i dit sind, der har brug for lægedom, nåde og sandhed fra Gud. ”Du skal ud på en rejse, hvor dine forældres løgne om dig, skal skiftes ud med sandheden”. Helt grundlæggende tænker jeg, at du skal ud på en rejse, hvor dine forældres løgne om dig skal skiftes ud med sandheden fra Guds ord. At få Guds sandhed ind i sindet, kræver både kendskab til Guds ord og Guds nådige tilgang og lægedom. Det tager tid at få skiftet løgne ud med sandhed, men det er sandheden, der sætter fri. Dine oplevelser er virkelige. Acceptprocessen kan fx beskrives som en rejse igennem fem overskrifter: 1. At læne sig op ad oplevelsen 2. At åbne sig for oplevelsen 3. At give plads til oplevelsen 4. At slutte fred med oplevelsen 5. At vokse på grund af oplevelsen I tårer har du været igennem punkt 1 og 2, du er på vej ind i punkt 3, 4 og 5. 3. At give plads til oplevelsen: Ja, mine forældre sagde, at jeg var grim, fed og lignede en elefant med et stort hoved, men det er ikke sandt, for jeg er smuk, underfuldt skabt, unik i Guds øjne, enestående og perfekt. Det falske udsagn må nu konfronteres med Guds ords sandhed. 4. At slutte fred med oplevelsen: Nuvel, jeg vil ikke bære på nag eller være vred på dem. Jeg vil tilgive dem. De overfusede mig med mange dårlige ord, men det blev en del af mit lidelseskald. Jeg kan ikke ændre det. Jeg må lade det ligge. Det blev en del af min livsbagage, men LIVET er mere end det svære, og Gud kan forvandle minus til plus. ”Vi ved, at alt samvirker til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”(Rom.8:28) 5. At vokse på grund af oplevelsen: Du gentager denne 5 punkts rejse i bøn til Gud, der vil læge, trøste og forløse. Du vil da opleve, at livet er som en spiral, der bevæger sig opad. Når dine tanker om nogle måneder kommer forbi dette punkt på ”livsspiralen”, kan du stadigvæk huske det, men det gør ikke så ondt mere. Du er blevet lægt, men skal fortsat storspise og implementere Guds nådefulde ord, og med forsigtighed leve med det ar og den skrøbelighed, som i uheldige omstændigheder kan blusse op igen. Du er i Guds favn. Du har meget brug for Guds menighed og kristne venner. Må Gud midt i din dybe og svære personlige rejse også give dig perspektiv: ”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.”(Matt.28:20b) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vi har alle et lidelseskald og et herlighedskald Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. dec. 2021/48 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-92042.mp3?cb=1638544609.mp3 Kære Poul Henning Jeg tænker tit tilbage på et tungt kapitel i mit liv. Jeg blev presset af andre og mistede fodfæste. Jeg sagde ja til en stor opgave i menigheden. Det påvirkede efterfølgende min fysik og psyke. Når det var værst, fik jeg stresssymptomer. Jeg har haft andre oplevelser, hvor jeg følte Guds hånd og ledelse på en stærk måde, men i denne periode var det vanskeligt for mig. Jeg kæmper ofte med selvbebrejdelser. Der sker også, at jeg kan tænke bebrejdende tanker, om dem der var omkring mig. Hvorfor kunne jeg ikke sig nej? Hvorfor skulle jeg udsættes for så mange konfliktfyldte oplevelser? Kærlig hilsen Den anonyme Kære ven Vi har talt sammen. Det er ikke let. Jeg forstår godt dine minder, tanker og følelser – de er reelle. Hvordan mon ser Gud på dette? Bibelen er tydelig i, at vi ikke skal bedømme noget før tid, og at vi skal se på frugten. På den lange bane kom der masser af varig frugt ud af din indsats. Gud bar dig igennem en svær tid, og midt i denne lidelse bragte du velsignelse til Kristi legeme. Jeg vil derfor opmuntre dig til at anskue det tunge kapitel fra en ny vinkel. ”Guds første prioritet er at forme os til at ligne Kristus. Kristus gav sig selv for kirken i lidelse og herlighed.” Du må ikke sammenligne eller forlange, at det tunge og det lette er ens. Vi har alle fået et lidelseskald og et herlighedskald. Vi vil helst tale om det herlige, de tydelige eksempler på Guds ledelse og velsignelse. Vi har sværere ved at acceptere og se rigtigt, når det gælder vores lidelseskald. Paulus løfter os op på et helt andet niveau. Lidelsesperspektivet handler ikke om ”jeg´et”, men om ”vi – Guds menighed”. ”Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken.” (Kol.1.24) Hvis lidelse giver mening og har en forståelsesramme, er den nemmere at bære. Meningsløs lidelse er svær at håndtere. Paulus led for Kristi skyld – og for menighedens skyld. Derfor var dét, han personligt gik igennem af vanskeligheder ikke så interessant. Paulus ligefrem glædede sig over sin lidelse, fordi den skete for en højere tjenestes skyld. Den dybe individualisering, som vi ofte lever i, bliver her helt ophævet. Vi som legeme er forenet i lidelse og herlighed. Paulus siger: ”Hvad der mangler af Kristi trængsler….” Der fremstår her den tanke, at Gud tilfører legemet og dermed den enkelte kristne en vis mængde herlighed og lidelse for at forme os og legemet til lighed med Kristus. Der er derfor lidelser, som den enkelte del af legemet lider for helhedens skyld. Det er i vores individualiserede samfund en svimlende ny tanke. Paulus har således ikke fordømt sig selv, når han kom ud for lidelser i sin tjeneste. Tanker som: ”Det kunne jeg have undgået”, eller ”Det var uretfærdigt”, er forkerte betragtninger. Det centrale er ikke menneskelige vurderinger af herlighed eller lidelse, det centrale er, at Gud er med både i herlighed og lidelse. Gud er med, både når vores indre regnestykker går op, og når de ikke går op. Guds første prioritet er at forme os til at ligne Kristus. Kristus gav sig selv for kirken i lidelse og herlighed. Du gav dig selv hen i denne svære opgave og bedømmer nu dig selv og andre hårdt. Guds perspektiv er dog ikke som menneskers perspektiv. Så vær ved godt mod, slå ikke dig selv i hovedet. Stop med at fortryde dette og hint. Gud tillod dette i dit liv, for at du også skulle helliggøres og udleve dit lidelseskald til gavn for Guds menighed. ”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”(Luk.6.37). Vi skal altså hverken dømme eller fordømme os selv eller andre, men netop være nådige mod os selv og andre og leve i takt med Guds menighedsperspektiv. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med arvelig psykisk sygdom Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. nov. 2021/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91870.mp3?cb=1637934267.mp3 ”Mine egne børn er heldigvis sunde og raske, og jeg har forsøgt af alle kræfter at give dem bedre forudsætninger; det er lykkedes.” Kære Poul Henning Jeg har været i det psykiatriske system, siden jeg fyldte 18 år. I dag er jeg midt i livet. Jeg har altid været troende. I det psykiatriske system har jeg haft mange diagnoser: depression, angst, belastningsreaktion, personlighedsforstyrrelse, eksistentiel krise og PTSD. Jeg har været medicineret siden 20-års alderen. I en periode på syv år også med benzodiazepiner. Jeg har forsøgt at tale med min mor om, hvad det dog er i min person, der lider sådan. Hun har sagt, det er arveligt fra min fars side. Min oldemor var indlagt, på det der dengang hed et sindssyghospital. Min farmor forsøgte at begå selvmord, min faster kaldte sig selv for manio-depressiv. Siden jeg var barn har jeg været ængstelig og forsigtig. Jeg brød mig hverken om børnehave, skole, gymnasium eller voksenliv. Jeg har haft det svært på arbejdspladser; jeg ville ikke spise sammen med andre, deltage i kurser eller fester. Jeg følte mig altid utilpas både fysisk og psykisk. Mine egne børn er heldigvis sunde og raske, og jeg har forsøgt af alle kræfter at give dem bedre forudsætninger; det er lykkedes. Jeg har haft mislykkede ægteskaber og parforhold, da jeg i den relation er for tyndhudet. Jeg har haft svært ved at finde tryghed og fodfæste i livet. Kan du hjælpe mig til at forstå, hvorfor jeg aldrig har været fuldt funktionsdygtig? Kærlig hilsen Den anonyme   Kære ven Dejligt at høre med dine børn – tillykke. I nogle familier har mange eksem. I andre astma. I andre gigt. Du tilhører åbenbart en familie, hvor mange har en svaghed i ét eller andet sted i stemningslejet. Når det kan føre til så mange diagnoser, er det, fordi alle disse belastende følelser … angst, uro, mindreværd, skyld, depression … formentlig har et fælles udspring og derfor let optræder sammen. Det kaldes komorbiditet. Det er som med eksem, astma og gigt … den lille indre uregelmæssighed kan man lægeligt set ikke fjerne. Men man kan forebygge og behandle dens følger. Desværre får man ikke gjort det optimale fra begyndelsen og heller ikke senere, og derfor bliver det betydeligt værre, end det behøvede at blive. Tænk på eksem. Når de gode regler med ingen vand, hudpleje, ingen irriterende stoffer på huden, ingen kradsning mv. overholdes, falder den lille fejl i huden i søvn. De gode råd skal fortsat praktiseres, også når det går godt. Det sensitive sind reagerer let med frygt, tåler ikke for mange belastninger, forstyrrelser, utryghed, uregelmæssighed og sociale forventninger, men vil så gerne det hele, når man har det godt. Når Bibelen flere hundrede gange taler om ”frygt ikke”, skyldes det, at Gud som skaberen kender os mennesker. ”Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”(Luk.2:10-11) Vi har brug for mere, end hvad genetik og miljø kan give svar på. Billedligt talt er det enkelte menneskes genetik som et flodlejes bund: der er givet nogle bundforhold, dybde, længde og breddeforhold – en biologisk variation, som dog kan ændres og komme mere til syne. I dag tænker vi ikke for firkantet i diagnoser – enten eller, men mere i en variation som kan ændres over tid og fylde mere eller mindre, også afhængig af livsinput. Livets omstændigheder kan være som affald, der kastes ud i floden – en gammel støvle, en plasticpose, en blikdåse. Når flodlejet er tømt for vand, kommer genetikken og de svære omstændigheder mere til syne. Angsten, sensitiviteten og tomheden mærkes, samtidig med at livets svære omstændigheder tårner sig på. Et flodleje er designet til at være fyldt med vand. Livets vand og fylde er for mennesker livet i Kristus. Han fylder flodlejet op og bringer frelse, helse, liv, glæde, renhed og retning. Vær ved godt mod, Gud vil give dig meget mere – ”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.”(Esajas12.3) Kærlig hilsen Poul Henning Del

Find indre fred og ro i julens budskab Brevkasse Af Poul Henning Krog 26. nov. 2021/47 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-91871.mp3?cb=1637934259.mp3 Kære Poul Henning Tak for din tidligere besvarelse af mit læserbrev ”har jeg en dæmon eller psykose”. I forhold til dit indlæg tænker jeg, at vandringen med Jesus kompliceres af det faktum, at jeg har diagnosen paranoid psykose. Som mennesker søger vi jo svar, og jeg søger svar, som kan forklare min vandring med kaos. Så hvis det ikke er dæmonisk – som du skriver – tænker jeg så langt så godt. Ligeledes kan jeg nu konkludere, at jeg ikke altid kan lytte til den stemme, jeg hører. Måske du derfor også kunne svare på, hvad jeg bedst gør fremover for at undgå at komme i et kaos igen? Jeg savner at kunne gøre noget, INDEN kaos opstår, INDEN en relation ødelægges. Det har været nedslidende, og diskussionen om hønen eller ægget er også opstået: Har alt mit kaos forårsaget diagnosen, eller har diagnosen forårsaget alt mit kaos? Kærlig hilsen En anonym Kære ven Tak for mail igen. Jeg tænker, at kaos plus et hvilende genetisk sårbarhedspunkt er brudt ud i en diagnose. Efterfølgende har sygdommen forværret kaos. Det er vigtigt af få brudt den onde cirkel, forebygge og få mere ro i dit indre. Jeg har flere gange oplevet, at Gud har fjernet psykoser, når kristne har bedt til Gud. Guds indgreb med helbredelser er heldigvis fortsat et mysterium. Vi kan ikke blot putte bøn i ”automaten” og trække et bønnesvar ud. Vi skal blive ved med i tro at bede for dig, men samtidig er det også godt, at du har accepteret at få den hjælp, du har brug for, når du i denne tid ikke er rask. De kaotiske, devaluerende og forstyrrende stemmer skal dæmpes. Medicin, terapi og Kristuslivet er alle tre vejen frem. Når der er tale om en paranoid psykose, er medicin lægeligt set nødvendig som et bundniveau. At medicin kan dæmpe eller fjerne stemmer, er også et argument for, at der ikke er tale om dæmoner. Dine stemmer har været så invaliderende, at terapi og et normalt kristenliv har været ganske svært. Medicinering, bivirkningsprofil, den menneskelige psyke og livets aktuelle omstændigheder er helt individuelle. Jesus blev sendt til jorden for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge. Han ønsker at lede os ind på fredens vej. Min aktuelle rådgivning kunne derfor være: 1. Vi fortsætter med at bede til Gud for dig og indtage den åndelige føde, der kommer fra Guds ord. I Lukasevangeliet læser vi i første kapitel vers 76-79 en profeti om Jesus: ”Og du, mit barn, skal kaldes den højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.” Du må dagligt bade dig i Guds inderlige barmhjertighed. Gud giver dig syndernes forladelse, lys, fred, glæde og vejledning til vejen i dag. 2. Accept af lidelsen samt struktur og ro på økonomi, bolig, relationer, dagligdagens gøremål og etablering af sunde kost og motionsvaner, kan ofte mindske medicinering. 3. Måske skal du for en tid øges i din antipsykotiske medicin fra 10 til 15mg abilify. Stemmer skal ideelt set trænges så meget i baggrunden, at de ikke forstyrrer og bremser dit dagligliv. Det gode ved den rigtige medicinering er, at det øger muligheden for at få terapien, menighedslivet og dagligdagen til at lykkes. 4. Troen på Gud er enormt befordrende for et sundt liv. Sunde og sande værdier, bøn og forbøn, gode relationer og fællesskab, søndagsgudstjenesten, den ugentlige undervisning, daglig vejledning fra Guds ord og Helligånden. Når du er meget usikker på dine valg, idet du har en erfaring for at tage fejl af vejen, vil jeg råde til at have en dynamispartner af samme køn. I kan hver uge bede, tale og læse Guds ord sammen. En moden kristen, der kan støtte og hjælpe dig med at træffe sunde valg, er guld værd. Kærlig hilsen Poul Henning Del