Mine børn forsømmer mine børnebørn Brevkasse Af Poul Henning Krog 30. jun. 2023/26 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-100447.mp3?cb=1688132506.mp3 ”Mine børnebørn lider under mine børns svigt. Hvor meget skal jeg blande mig?”, spørger en fortvivlet bedstemor. Kære Poul Jeg er en fortvivlet kvinde. Jeg kæmper i bøn for min familie, men oplever store følelsesmæssige smerter med både mine børn og børnebørn. Jeg er ikke kun ked af det, jeg er også vred. Hvordan skal jeg håndtere, at mine børn bruger deres penge på fint tøj og lader mine børnebørn mangle mad. Hvordan skal jeg magte, at mine børn drikker, og børnebørnene lider? Jeg har bedt meget til Gud. Mine børn vil ikke det kristne, selvom jeg har prøvet at vise dem vejen til Gud. Hvor meget skal jeg blande mig? Min vrede rammer gammel vrede i mig, og en svær fortid blusser op igen. Hvorfor griber Gud ikke ind, når jeg nu beder? På forhånd tak, at du vil hjælpe. Kærlig hilsen Den fortvivlede Kære ven Tak for samtale og tilladelse til at bringe emnet op. Du er en klippe og et fyrtårn i din familie. Det er sandelig ikke let. Det er naturlige følelser at blive både fortvivlet, ked af det og vred. Du er desværre vidne til meget synd og elendighed i din familie. Det vil for enhver være tungt at bære og se på. Du må overveje at skærme dig for indtryk. At passe børnebørn for at dine børn kan drikke, kan jo ikke være rigtigt, og dog kan man gå langt for at skåne de uskyldige børnebørn. Det, du ser, vækker minder fra din egen opvækst; derfor slår det ekstra hårdt. Mine tanker går til tre begreber: At være ”redder” Heltedyrkelsen i at være ”redder” er knyttet til selv-livet og ikke til Kristus-livet, jeg oplever ikke, at du har en udfordring her. Vi kan gå for kort og for langt i at ville bære hinandens byrder. Er hjertet fyldt med kulde og ligegyldighed, vil frugten være, at vi går for kort. Er hjertet fyldt med kærlighed, kan vi komme til at gå for langt. Dit hjerte er stort, det er Guds værk i dig. Vi skal alle redde og hjælpe hinanden ind imellem, men der er grænser. Vi skal gå en ekstra mil, men ikke jorden rundt. At være ”redder” rummer altså muligheden for at fejltolke og komme på afveje, konsekvensen kan blive overbebyrdelse og tristhed. Ifølge 1.Timothus Brev kap. 4 må vi alle først give agt på os selv og dernæst vores gerning og tjeneste. At være ”krænker” At være ”krænker” er altid forkert. At krænke handler om at overskride andres grænser. Dine børns levevis krænker dine børnebørn. Dine børns forkerte adfærd kan kaste dig ud i at være redderen. Er det grelt, kan du indgive en anonym anmeldelse til de sociale myndigheder. Det er naturligvis svært, men børnebørnenes velbefindende er øverst. At være ”offer” Dine børnebørn er lige nu ofre, men du kan også blive et ”offer”. At blive et offer fører ofte til selvmedlidenhed, den grøft skal du endelig ikke falde i. Vi skal vende den anden kind til, men ikke frivilligt overdynges med slag på hele kroppen. Det er naturligvis urimeligt og uretfærdigt, at du er i den virkelighed, og det kan være en fristelse at få ondt af sig selv. Jeg læste et anonymt citat: ”Selvmedlidenhed er det mest destruktive narkotikum, der kan skaffes uden recept. Det er afhængighedsskabende, giver kortvarigt velvære og ødelægger realitetssansen.” Afsluttende hilsen og hvile Du må finde en bønnepartner, så du ikke står for alene i denne udfordring. Du må opbygges og læges i dit indre, det kan f.eks. ske gennem samtaler, boglæsning, retræte eller kurser i emnet sjælesorg. Du må i bøn kaste din byrde på Herren og lytte til Helligånden, der fra nu til nu vil give dig kærlighed, balance og visdom. Dermed kan du afklares i, hvornår du skal være proaktivt involverende, og hvornår du alene skal bede. Du må hvile i, at Gud aldrig vil bede dig om noget, han ikke selv giver dig kraften til at udføre. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min fars tilstand giver mig stress Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. jun. 2023/24 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-100202.mp3?cb=1686916873.mp3 Kære Poul Henning Tak for samtaler i telefonen. Jeg er som nævnt helt låst fast i håbløshed. Mine tanker om min far fylder konstant, og jeg kæmper med søvnløshed og stresssymptomer. Siden min mor døde, er det gået helt galt. Han sidder hele dagen foran sin skærm og forventer, at jeg dagligt skal gøre rent og lave mad. Jeg er begyndt at sige fra, men det er svært, fordi han da farer op i vrede. Jeg er bange for ham, han er utilregnelig, skifter ofte mening og får mig let til at få selvbebrejdelser. Jeg er vred og dybt frustreret, men har også overvejet, om det var bedre, at jeg tog mit eget liv, så jeg kunne få fred for ham. Jeg er dog nået frem til, at det umuligt kan være den rigtige løsning, men hvordan kommer jeg væk. Der er nogle praktiske udfordringer, som gør, at det er svært at flytte fra den by, hvor vi begge bor. Jeg vil imidlertid gerne flytte væk. Jeg har råbt meget til Gud og stillet mange spørgsmål og savner Guds indgreb. På forhånd tak for din støtte og yderligere rådgivning i en svær tid. Kærlig hilsen En anonym   Kære ven Tak for samtaler og dette skriv. Alle dine symptomer tydeliggør, at der er noget helt galt. Du er blevet så belastet, at du ligefrem får tanker om at tage dit eget liv – altså! Hvor er den far, som burde stå på hovedet for dig? Naturligvis skal vi alle ære vores forældre, men vi har også selv et jeg, som må lære at sige ja og nej. Hvis din far var syg, skulle du gå en ekstra mil, men din far er ikke syg og kan fint klare sig selv. Du har gået 100 mil og sidder tilsyneladende fast i et sygeligt samspil, hvor din far udnytter og spiller på dine svage sider. Din far er et ’tungt klaver’ Du har et ’tungt klaver’ i dit sinds og i din virkeligheds stue; det er din far. Man kan og skal ikke smide sin far ud, men det sygelige, ubalancerede og dysfunktionelle må der arbejdes med. Vi har talt om det dybe og svære ord accept, og det at stifte fred med en svær virkelighed. Jeg tænker, at når du ikke kan flytte det ’tunge klaver’ blot en millimeter, skal du lade det stå og finde det liv, hvor din far ikke er omdrejningspunktet. Det er svært, idet der er mange vaner, forkerte tankebaner, bindinger og adfærdsmønstre, som du let falder i. Jesus siger om bekymring, at LIVET er mere end…. i dit tilfælde et ’tungt klaver’. Det er det liv, der skal findes frem og styrkes. Det er en stor beslutning at ’parkere’ sin far, men det kan være nødvendigt i en periode for selv at overleve. En umættelig gøgeunge Det virker nærmest, som om din far er en umættelig gøgeunge. Du oplever, at gøgeægget ligger i din rede, gøgeungen har skubbet de andre, mindre æg ud, og du føler dig forpligtet til at fodre ’ungen’. Du ved, at det, vi giver opmærksomhed, vokser. Det er jo her vendt helt på hovedet. Dine forældre skulle give dig en rede, hvor du kunne trives og vokse op. Jeg vil foreslå, at du holder op med at ”flyve” omkring den aktuelle rede og bevidst forlade det sygelige mønster. De kristne værdier er ikke til stede, du er blevet stresset og følelsesmæssigt bundet. Alle skal bære deres egen byrde, vi skal bære hinandens byrder, og Jesus bærer alles byrder. Nogle gange kan det blive nødvendigt at sige fra, for barmhjertighed kan blive til misforstået barmhjertighed. Charles Wesley skrev Grundlæggeren af Metodistbevægelsen Charles Wesley skrev på sine modne dage, at han ikke ville spilde sin tid på mennesker, der alligevel ikke vil hjælpes, men blot overøse ham med alle deres problemer. Han beskrev, hvordan sådanne møder tappede ham for energi og mod. Han lærte at sige fra, for der er grænser, og barmhjertighed kan blive til misforstået barmhjertighed. Som bekendt løb Jesus ikke efter folk. Alle skal bære deres egen byrde, vi skal bære hinandens byrder, og Jesus bærer alles byrder. Mange hvorfor spørgsmål Vi må naturligvis komme frem for Gud med alle vores ønsker og bønner, Gud hører bøn og vil svare, men ikke nødvendigvis som vi regner med. Lidelser kan have mange ansigter, i dit tilfælde er det din far. Vi undgår ikke lidelser, men det dysfunktionelle i de nærmeste relationer er oftest ganske svære at håndtere. Du må lade ’hvorfor spørgsmål’ om din far ligge. Jesus, og ikke din far, er herre i dit liv. Vi må alle øve os i at lade de svære tanker og følelser leve deres liv. Det er muligt at opleve, at de smuldrer væk! Tag ikke kampen op med dem. Lad dem være, de forstummer og mister deres tag i sindet, når vi insisterer på at leve i Guds nærvær og vilje i nuet. Et nyt kapitel Vi må alle give det ædle, og ikke det uædle, vækst, heri ligger et dagligt valg. Du skal ind i et nyt liv, hvor du bygger med guld, sølv og ædelsten. ’Enhver bør se til, hvordan han bygger på den. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført.”(1Kor.3:10b-13a) Det liv, du beskriver i samspillet med din far, er fyldt med træ, hø og strå. Vi må alle øve os i at lade de svære tanker og følelser leve deres liv. Det er muligt at opleve, at de smuldrer væk! Dit nyt kapitel skal være med guld, sølv og ædelsten, det liv modtages af bare nåde fra Jesus, der ved Helligånden vil give råd og redde dig ud af ufrugtbare samspil. Du kunne overveje at tage på højskole for at få et stort og berigende

Jeg vil så gerne give troen videre Brevkasse Af Poul Henning Krog 2. jun. 2023/22 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-99979.mp3?cb=1685709871.mp3 Jeg vil så gerne give det videre, jeg har fået. Mange valg bliver truffet efter bøn. Jeg er aldrig alene, selv om jeg ikke altid kan mærke det. Kære Poul Henning Jeg tænker meget over at føre mennesker til Jesus og ind i et kristent fællesskab. Jeg møder den store uvidenhed i Danmark også fra min egen opvækst, her kendte vi ikke engang til det at komme i kirke juleaften. Tidligt var jeg søgende, jeg læste bøger om sagn og spøgerier, om genfærd og gengangere og onde herremænd på forskellige danske slotte og herregårde. Jeg søgte alt det alternative fra venner, bibliotek og boghandel. Jeg holdt tidsskrifter om ufoer og troede på reinkarnation. Jeg tog alt muligt ned fra hylderne og fik en ’supermarkedstro’, men en dag mødte jeg en kristen kvinde. Til sammenligning syntes jeg på det tidspunkt, at det med Jesus, der levede for 2.000 år siden, virkede fjernt og knastørt, når det drejede sig om det daglige liv. Hvad tænker du om min søgen og åndelige oplevelser samt Guds opgave og vores opgave? Måske kan min troshistorie give inspiration. Jeg talte med hende næsten hver eftermiddag – en halv time over en kop kaffe. Der var mange ting, jeg ikke forstod og ikke helt troede på, men jeg fik svar på de store eksistentielle spørgsmål, som hvem jeg er, og hvad der sker, når vi skal dø. Hun gav mig flere kristne bøger, som jeg blev meget inspireret af, og hun fulgte således min åndelige rejse med stor interesse. På et tidspunkt blev jeg nødt til at spørge hende om, hvordan man gav sit liv til Jesus. Det forklarede hun mig. Efterfølgende kom en dag, hvor jeg lagde mig på knæ i min bruseniche, foldede mine hænder og bad Jesus om tilgivelse for de mange synder, jeg havde begået i hele mit liv. Jeg remsede alle dem op, jeg kunne komme i tanke om. Jeg bad Jesus komme ind i mit hjerte og blive herre i mit liv. Jeg var ikke sikker på, om der var sket noget, men da jeg efterfølgende kom ud af huset, havde jeg denne sære fornemmelse af, at græsset pludselig var blevet grønnere, og jeg havde en skøn følelse af lys indeni. Jeg smed straks alle de bøger og hæfter på forbrændingen, som handlede om ufoer, okkulte fænomener, og hvad jeg havde af pornografi. Da vi ugen efter mødtes igen, smilede og lo hun af glæde, idet hun kunne se forandringen i mine øjne. Troen på reinkarnation var blevet skiftet ud med en levende tro på Jesus. Efter den forvandling var det, som om jeg fuldstændigt mistede lysten til at bande. Når nogen bandede, var det, som om bandeordet stod og blinkede rødt som et neonlys midt i sætningen, som om det slet ikke skulle være der. Det er en følelse, jeg stadig har. Jeg mistede enhver lyst til at lyve. I den periode fik jeg en vidunderlig oplevelse, da det pludselig gik op for mig, at korset slet ikke betyder død, men liv. Indtil da havde jeg altid anset korset som noget dystert, man kun brugte ved begravelser. Vi fortsatte vores samtaler, og siden har der også været mange andre trosfæller. På et tidspunkt blev jeg skilt og var meget alene i 4 år og kom væk fra Jesus, men fandt heldigvis tilbage, takket være Guds nåde, gode kristne og menigheden. Det at tro på Jesus betyder meget for de valg, som jeg træffer i hverdagen. Jeg vil så gerne give det videre, jeg har fået. Mange valg bliver truffet efter bøn. Jeg er aldrig alene, selv om jeg ikke altid kan mærke det. Jeg ved, hvor jeg skal tilbringe evigheden. Det er rart at kunne bede til sin far i Himmelen, hvis man har brug for hjælp. Gud hører enhver bøn. Vi må forstå vores tid og vores modtager Kære ven Tak for samtale og dit lange skriv, som jeg har kortet ned. Det har bestemt givet mig både inspiration og opmuntring. Efter dit skriv reflekterer jeg over følgende: 1. Du var totalt uvidende om det kristne liv og budskab. 2. Du havde brug for, at det åndelige blev personligt, spændende og hverdagsagtigt og ikke knastørt. 3. Du havde helt afgørende løbende brug for andre kristnes vejledning og menigheden. 4. Du fik stor inspiration fra kristne bøger skrevet også til søgende mennesker 5. Din omvendelse var radikal, og du fik virkelig ryddet ud og op, men de tilskyndelser kom indefra og ikke fra andre mennesker. Det er en stort spørgsmål, du stiller, og dit liv giver jo faktisk også mange gode svar herpå. Tidligere sagde vi i kirkerne: Belong – Believe – Behave I dag er vi mere i retningen af: Touch – Taugth – Transformed Som kristne er vi kaldet: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Rækkefølgen er intimitet med Kristus, og ud af det fællesskab gør Han os til menneskefiskere. Jeg forsøger at svare på dit spørgsmål: 1. Gud har lagt en længsel efter Ham i alle mennesker, og hver trosrejse er unik. 2. Vi må forstå vores tid og vores modtager. Hjertekommunikation er ikke kun at sige noget, det skal også lande rigtigt i vores næste. Opfølgning er guld værd, og her var du meget velsignet. 3. Vi skal som kristne arbejde derfra, hvor Helligånden allerede er i gang. ’Og bor der et fredens barn dér’(Luk.10.6) 4. Vi skal vide, at der oftest skal mange ’åndelige dryp’ til, før et menneske omvender sig. Vi må slappe af, når det gælder ønsket om at ville se høsten nu, Gud har tid, og vi skal hver især blot give det dryp, Gud vil til den enkelte lige nu. De første skridt er måske et måltid mad, en samtale og et smil. 5. Som kristne er vi kaldet: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Rækkefølgen er intimitet med Kristus, og ud af det

Ubearbejdet vrede kan få os ud af Guds kurs med vores liv Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. apr. 2023/16 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-99236.mp3?cb=1682082393.mp3 Kære Poul Henning Jeg lever som en kristen, men blev formentlig udsat for et dæmonisk angreb i en presset situation. Det har jeg ikke prøvet før på den måde. Jeg var frustreret, overbebyrdet og vred over forskellige hændelser og kunne derfor ikke falde i søvn. Til sidst faldt jeg i søvn, men vågnede med et skrig, idet jeg oplevede at kaste mig til siden i sengen, for at undgå en slange, der angreb mig med sit bid. Jeg blev ikke ramt, men var helt rundtosset af oplevelsen og fortsat vred. Jeg havde lyst til at lade al min harme og frustration gå ud over andre, men hørte ordet i mit indre: ’Bliv blot vrede, men synd ikke.’ Jeg tænkte, at det var Helligånden, der stoppede mig i at forstærke en konflikt. Jeg har nu fået talt ud med mine nærmeste, vi har også fundet løsninger, og vreden har lagt sig. Jeg er dog ked af, at jeg ikke formåede at håndtere min livssituation og blev så vred. Jeg reflekterer nu over overbebyrdelsen, vreden og slangen, tak om du vil rådgive mig, så jeg forhåbentlig ikke kommer i en sådan situation igen. Mvh Den anonyme   Kære ven Tak for dit dramatiske skriv. Vrede er en normal følelse, når vi udsættes for noget, som er urimeligt eller frustrerende. En del kan måske genkende, at der i vredeskulturen kan opstå onde ord, men ligefrem dæmonisk indflydelse er ikke så almindeligt. Helligånden kom dig til hjælp, så det i situationen skrøbelige ikke blev forværret, for der var meget på spil. Det er godt, at du reflekterer og spørger, for at du og vi andre kan lære af din voldsomme oplevelse. Overbebyrdelse og forebyggelse Det er indlysende, at bliver vi overbebyrdese og pressede, er lunten kortere. Overskuddet er væk, og vi bevæger os på kanten af vores formåen. Vi er alle i læring til at sige ja og nej. Mit råd til dig er, at du skal prioritere i livet, så der er plads til det uforudsete. Det sker som bekendt i vores dagligdag, at omstændigheder eller andre menneskers adfærd presser vores dag. Da det uventede er et livsvilkår, må der som udgangspunkt være en elastik i vores planlægning af dagens gøren og væren. Det lyder som om, at din elastik i den aktuelle situation var trukket helt ud og sprang. Når elastikken springer, er vi i et højrisikofelt, hvor det onde let forværres. Vrede Du reagerede med vrede, men følte ikke, at du kunne komme af med din vrede. Det er naturligvis bedst, hvis du på en god måde i situationen kan komme af med din vrede, men der er situationer, hvor det er bedst at tælle til 10 eller måske 1000 eller trække sig. Du skal vende den anden kind til og gå en ekstra mil, men vi har som bekendt kun to kinder, og Jesus siger ikke, at vi skal jorden rundt. Gud har givet os dejlige og også svære følelser, de svære følelser er signalflag, der fortæller, at der er noget galt, som må bringes på plads. Jesus blev vred, da handelsfolk havde forandret templet fra et bedehus til en markedsplads. Vrede er ikke en forkert følelse, så det at blive vred skal ikke medføre, at du tænker, at du er forkert. Vrede er imidlertid en stærk følelse, og i vrede kommer vi let til at sige noget, vi bagefter fortryder. Derfor var det skønt, at du hørte Helligåndens tale og det korte bibelcitat om vrede fra et vigtigt afsnit i Bibelen: ’Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen….Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men ,vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.’ (Ef.4:25-32)’ Skrøbeligheder fx ubearbejdet vrede, kan få os ud af Guds kurs med vores liv. Guds opdragelse bevirker derimod, at det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt. ’Læg løgnen bort’, kan formentlig i din situation tolkes på den måde, at du vil mere, end du kan holde til. Det er fint, at du er ivrig og ikke tøvende, men ivrigheden skal omfavnes af Helligånden, så du bliver brændende. ’Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.’ (Rom12:11) Vi skal ikke være sløve, ligegyldige og dovne, men vi skal heller ikke gå foran Herren, for kaldet handler om efterfølgelse af troens banebryder. Inden din overbebyrdelse skulle du have sagt nej og ikke ja til ekstra opgaver. Vreden har sin plads, inden solen går ned. Det kan være klogt at tælle til 1000 eller trække sig, så konflikter ikke optrappes; for synden og de rådne ord kommer let i vredens kølvand. Tillykke med, at du blev stoppet, så konflikten ikke blev forstærket. Solen gik dog ned, for jeg læser i dit skriv, at du gik i seng med en vrede så stor, at du ikke kunne sove. Det har de fleste nok prøvet, men du og vi må dog alle øve os i og bede om at få implementeret, hvad Skriften siger. Lige her er der en uhyggelig og forfærdelig konsekvens af ulydighed; vi giver plads for Djævelen. Dæmonisk indflydelse Chokerende oplevede du en slange, der ville overfalde dig, mens du sov. Det er også ganske skræmmende, at du til dels ubevidst havde givet Djævelen råderum og lov til at blande sig. Når vi giver plads hertil, er resultatet udenfor vores styreevne. Den onde vil altid ramme os, hvor vi er svagest. Vi

Jeg små-irriteres over mine børns generation Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. mar. 2023/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98850.mp3?cb=1679666428.mp3 Kære Poul Henning, Jeg har over længere tid opdaget, at jeg til stadighed går og bliver lidt små-irriteret på min børns generation. Den generation, der er i slut 20’erne og 30’erne og ofte har små børn. Jeg oplever, at de selv synes, at de har meget travlt og derfor ikke har overskud til familiesammenkomster og involvering i frivilligt arbejde i kirken, som jeg selv har gjort hele livet. De virker bare til at være så trætte og til tider at have ondt af sig selv. De er ind imellem både sygemeldte eller stressede. Jeg mærker, at jeg bliver frustreret og får lyst til at ruske op i dem, fordi det er mig en gåde, hvorfor de oplever sig så trætte. Jeg ved godt, at det at have små børn er trættende, men jeg mindes ikke selv at være så træt. Kan du hjælpe mig med at forstå dem bedre? Og hvad kan jeg gøre, som ikke blot lyder som ham den gamle, der siger, at de skal tage sig sammen? Venlig hilsen Den gamle bedstefar   Kære gamle bedstefar Dejligt at du skriver, jeg tror bestemt ikke, at du er den eneste, der har haft den tanke og følelse. Enhver situation er noget særligt, men tidsbilleder og kultur har også stor indflydelse. Tidsbilledet er forandret Måske var din hustru hjemmegående eller kun delvist på arbejdsmarkedet? Vi selv havde ung pige i de 8 år, hvor vores børn var små, det var en vidunderlig gave. Der er faktisk ofte brug for et ekstra menneske, når børnene er små og her særligt også de syv gange pr år, hvor de i gennemsnit er syge. Værdier og prioriteringer var enklere, da du var ung kristen med familie. Her var kirke og gudstjeneste ikke til diskussion. Du var og er afklaret i, at du har to familier – kirken og din biologiske familie. I dag er større selvrealisering, ønsket om og mulighed for mange oplevelser, højere tempo, store krav til efteruddannelse og forandring, fritid og børns mange individuelle ønsker på dagsordenen. Når dine børn er færdige med to job, to efteruddannelser, egne fritidsinteresser, hente og bringe dine børnebørn til institutioner og engagement i børnenes legeaftaler samt mange køreture til sportstræning og kampe også om søndagen, så begynder kræfterne at ebbe ud. Kirken og storfamilien bliver et valg, og i praksis, som du skriver, desværre nogle gange et fravalg. Prioriteringer Alle børnefamilier spejder efter bedsteforældre, fordi deres egen tallerken ofte er for fuld. Du må være et forbillede og bede for din families prioriteringer. Alle børnefamilier spejder efter bedsteforældre, fordi deres egen tallerken ofte er for fuld. Stress og mistrivsel er blevet en epidemi i vores land. Vi kan alle blive syge og overbebyrdede, men helt grundlæggende må det handle om et sundt og bibelsk værdigrundlag og prioritering. Vi er et tempel for Helligånden, der ikke er stresset. Uanset hvor vi færdes, kan alle livsingredienser blive værdifulde. Vi må spørge os selv, hvem der sidder på tronen fra nu til nu i livets daglige valg? Er det Gud eller os selv? Jeg tænker, at den sunde bibelske prioritering er: 1. En treenig Gud 2. Ægtefælle og her også et fælles bønne- og andagtsliv 3. Børn 4. Kirke 5. Uddannelse og arbejde 6. Fritid Fadervor begynder i himlen Vi kan ikke alt og skal ikke alt. Når vi beder Fadervor, begynder vi vel og mærke med det himmelske perspektiv. ’Fadervor, du som er i himlen’. Guds ønske er, at vi ikke begynder med det jordiske, men det himmelske. Vi begynder ofte dagen med bøn om hjælp til alle vores gøremål. Det er som en cardigantrøje, der knappes forkert, vi fortsætter, og det bliver ved med at være forkert hele dagen. Vi må derimod begynde i Himlen. Gud siger: ’Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske’ (Åb.4:1) Dagen begynder med, at vi i Fadervor kommer op i himlen, og her viser Gud os hans tanker, planer og værdier. Vi er nye skabninger i ham, vi er i ordet, vi forvandles efter det billede, vi skuer, og er ovenikøbet allerede i Kristus sat i det himmelske (Ef.2.6). Først derfra kommer vi ned på jorden og beder videre om dagligt brød og gøremål. Det er ikke let at være bedstefar, men du må være et forbillede og bede for din familie, at Gud vil give dig gunstige øjeblikke med tid til dybere samtaler om værdier og prioriteringer. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan kan jeg som psykolog hjælpe? Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. mar. 2023/12 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98849.mp3?cb=1679666434.mp3 Kære Poul Henning, Jeg er psykolog og oplever til tider, at ældre mennesker har meget modstand overfor mit erhverv. Det er som om, at de lever i overbevisningen, at alt, hvad der hedder psykisk mistrivsel, blot kan bedes væk. Eller at hvis man oplever mistrivsel, skyldes det mangel på en tæt relation med Gud. Medicinsk behandling til mennesker med psykiske lidelser er de særligt modstander af. Jeg ser dog på mennesket med både ”ånd, sjæl og legeme”, og dermed er behandling med terapi og medicin lige så legalt, når det er psykiske udfordringer, som når det er fysiske/somatiske. Er det forkert at bruge medicinsk behandling til psykiske udfordringer, når man er kristen? Er der nogle eksempler i Bibelen på, at Jesus hjælper mennesker med psykiske udfordringer, her tænker jeg ikke på de besatte, men på mennesker, der kæmpede med et tungt sind. Venlig hilsen Den kristne psykolog   Kære kristne psykolog Tusind tak for dit skriv. Vi er vel alle på en vis måde børn af vores tid. Den ældre generation er flasket op med andre indtryk, end vi er. Det kan komme til udtryk ved, at det psykisk svære skal arbejdes væk, eller at følelser ikke er noget, vi skal tale om eller lade os forstyrre af, når vi tror på Herren. Psykiatrisk afdeling blev tidligere forbundet med dårlige indtryk fra filmen Gøgereden eller med ord som ’Kolbøttefabrikken’, eller det forfærdelige indgreb helt op i 80’erne – ’Det hvide snit’. Tro, helse og videnskab Professor Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet m.fl. udførte for 17 år siden en undersøgelse om tro og helse ud fra 12.000 personligt kristne og 12.000 fra befolkningen i øvrigt. Undersøgelsen viste at: Tro giver: a. Øget velvære, livskvalitet og lykke. b. Nedsat sygdomsrisiko. c. Øget livslængde. d. Fysisk og psykisk bedring e. Bedre mestring af fysisk og psykisk sygdom. Der er således evidens for, at tro på Gud og modtagelse af Guds nåde medfører skønne frugter. Depression og kirkemiljø En depression behandles i dag terapeutisk og medicinsk. Undersøgelsen viste dog også ét felt, hvor det desværre gik væsentligt værre for gruppen med de 12.000 personligt kristne. Det felt var kvinder med depression. Her viste undersøgelsen, at det kirkelige miljø var dårligere til at håndtere denne udfordring. Jeg tænker, at vi i et tabuiseret felt har manglet sprog, lytteevne og medvandring. Folk med depression og særligt kvinder blev derfor ofte ikke mødt med en forståelse, men endte med at føle sig forkerte både som menneske og som troende. Hjælp – der er noget galt med mig og min tro! I dag lægger vi ikke det åg på folk, men tænker blot, at de har fået en sygdom. Et lårbensbrud behandles med en operation og genoptræning. En depression behandles terapeutisk og medicinsk, og i terapien er der ideelt set også åndelig hjælp og forbøn. Svære følelser skal ikke gemmes væk, for de er signalflag, der fortæller, at noget skal bringes på plads. Jesu model til de bedrøvede og skuffede Hver 3. dansker får en psykiatrisk diagnose, og her er epidemien af stressramte ikke talt med, for stress er ikke en diagnose. Vi kan lære af Jesu tilgang til det unikke menneske i den unikke situation. Jesu tilgang var ikke hurtige standard svar og bibelvers til dem, der havde det svært. Lukas kapitel 24 er en uovertruffen undervisning i, hvordan Jesus gjorde. Han så de to bedrøvede og skuffede disciple, vandrede med dem, lyttede på dem og stillede spørgsmål – først derefter kom en naturlig gennemgang af opmuntrende ord fra Skrifterne. Det var ikke ydre styring – ’tag dig sammen’, men tid, medvandring, indre styring og forvandling. ”De sagde til hinanden: ’Brændte vores hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os’. Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: ’Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.’ Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.”(Luk.24:32-35) Vi har alle brug for medvandrere, og når det er særligt svært også kristne psykologer og psykiatere, så fortsæt endelig. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Opsøg en kirke og styrk dit netværk mens du kan Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. mar. 2023/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98622.mp3?cb=1678459452.mp3 Spørgsmål: Vi har aftalt, at jeg formulerer teksten ud fra vores times samtale. Jeg kan forstå, at du tidligt i livet blev enke, du fandt din mand siddende i en stol i stuen, han var død. Du kæmper selv med generaliseret angst samt en del fysiske lidelser. Du bliver ind imellem stresset, også fordi du ikke husker så godt længere. Det er dejligt at høre om din tro på Gud og din glæde ved at læse. Din søn bor i egen lejlighed og har fået diagnosen paranoid skizofreni. Perioden, før han blev medicinsk velbehandlet, var en streng tid. Jeg kan forstå, at I hjælper hinanden, og at jeres familie er lille. Du spørger mere generelt om gode råd. Poul Henning, efter aftale med ’Den anonyme’ Svar: Tak for samtale. Tillykke med at du kæmper bravt trods lidelser. Jeg kan naturligvis ikke referere det hele. Du har haft et hårdt liv med både traumer, tab og meget sygdom. Sårbarhed kender alle til Som udgangspunkt bliver de fleste lidt mere skrøbelige med alderen, der kan tilstøde kognitiv svækkelse og flere fysiske sygdomme. Energien til at løse livets udfordringer mindskes, og netværket bliver ofte også mindre. Der er måske ikke kørelejlighed eller kræfter til at komme i kirke, besøge venner eller overholde en ambulant tid. Det kan alt sammen medføre en nedadgående spiral. Midt i alt dette, er det dejligt at høre, at du og din søn hjælper hinanden. Erkendelse, indsigt og energi til at handle Jeg vil gerne øge din indsigt og støtte din fremtid. ’Enhver bør se til, hvordan han bygger.’(1. Kor. 3:10) ’Enhver’ er os alle, jo før vi indser det, desto bedre. Vi skal ikke bare lade livet passere, men være årvågne overfor fremtiden. I gode tider skal du derfor styrke dit netværk. Det er uheldigt, hvis du som moden og sårbar bliver ensom, fordi du ikke med rettidig omhu har styrket dit netværk. Du må endelig ikke falde i offerrollen og tænke ’hvorfor besøger menigheden og min familie mig ikke’. Derfor vil jeg foreslå, at du opsøger en kirke og her arbejder på at opbygge personlige relationer. Med diagnosen generaliseret angst har du sikkert svært ved at tage kontakt og komme ud ad døren. Råb til Gud om hjælp! Vi kan være ’fortabte’ på flere måder, men følelsen af ’fortabthed’ kommer lettere, når vi er alene. Måske en ven kan hjælpe dig, eller du kan ringe til præsten i din fremtidige kirke og bede om dennes besøg. Gudslivet ud fra kirken vil styrke din identitet. En styrket Kristusidentitet og et kristent fællesskab er livsafgørende for din fremtid. Vi kan være ’fortabte’ på flere måder, men følelsen af ’fortabthed’ kommer lettere, når vi er alene og har for mange udfordringer. Jesus opsøger det fortabte og vil altid gerne samle sin fåreflok, for risici i livet øges voldsomt, når vi er alene og måske er overbebyrdede. Vi skal bære vores egen byrde, men vi skal også bære hinandens byrde, og Jesus bærer alles byrder. Vores livsdesign er fællesskab. Gud har opfundet menigheden. Paranoid skizofreni I forhold til din søn virker det til, at han er rimeligt fungerende. Han er underfuldt skabt og er ikke sin diagnose, men har et hensyn at tage i livet. Det er flot, at du hjælper ham med rengøring og det praktiske. Han er også sårbar, men på en anden måde. Sygdommen kan for nogen medføre fejltolkninger, lavt energiniveau, rod og følelser af lavt selvværd. Støt ham endelig i at fortsætte den medicinske behandling, for det vil minimere fremtidige indlæggelser. Der findes foreninger både for mennesker med en angstdiagnose og en skizofrenidiagnose; her kan jeres netværk også beriges og styrkes. Med ønsket om alt godt til jer begge to i at finde vej ved ’livets spisebord’. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan får jeg kickstartet mit bønneliv? Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. mar. 2023/10 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98621.mp3?cb=1678459470.mp3 Kære Lægepræst Jeg har læst din bog. Den var så absolut værd at læse, ja, svær at lægge fra sig. Jeg har et spørgsmål vedrørende de bønner, der indleder hvert kapitel, og så en passage i begyndelsen af bogen, hvor du taler om at modtage billeder fra Gud under bøn. Jeg er begyndt at komme i den lokale Pinsekirke. En ny kollega inviterede mig med til gudstjeneste. Jeg har længe gået mere i folkekirken end gennemsnitsdanskeren, men sådan helt oppe at ringe har jeg ikke været. Det skal jeg så ellers love for, at jeg oplever i pinsekirken. Der er virkelig et ’knald’ på gudstjenesterne, og jeg har også været med til nogle bønnemøder, som har været meget inderlige. Mit problem er, at når jeg så går hjem, kan jeg ikke rigtigt omsætte det til et privat bønneliv. Jeg føler mig akavet, når jeg beder alene. Jeg prøver at genlæse søndagens tekster, måske genkalde nogle passager fra prædikenen eller sidde med et håndkors. Der sker bare ikke noget. Jeg mangler så at sige spirituel forbindelse. For min kollega flyder det let, men jeg kan ikke rigtigt komme i gang, og jeg vil ikke plage hende for meget. Så mit spørgsmål er kort og godt, hvordan får jeg kickstartet mit private bønneliv? Kærlig hilsen Pædagogen   Kære pædagog Tusind tak for din mail. Sig tak til Gud, for det er Helligånden, der virker den længsel i dig. Jeg mindes den virkelighed som 18-årig, du beskriver. Der var nogen, der havde et Gudsliv, jeg ikke havde, det medførte en længsel. Jeg begyndte at komme til gudstjenester og læse bøger om bøn og Helligåndens liv, det vil jeg også opmuntre dig til. Jeg tænker, at du mangler at blive døbt med Helligånden og ild. Gud bringer liv i rammer og udenfor rammer Gud virker sit liv i rammer og strukturer, det kan være at lukke sin dør og bede, at komme efter sædvane til gudstjeneste og bønnemøder, at deltage i nadveren og dele liv to og to eller sidde med et kors i hånden. Livet med Helligånden kan dog ikke sættes på en formel og rummer ofte det uforudsigelige, det ikke planlagte, det, der ikke stod i programmet og var annonceret. ’Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.’(Joh.3:8). Vi har mistet kontrollen, vi har ikke styr på Helligånden, og sådan skal det være. I min sidste bog er der en del sider om livet med Helligånden, dem må du genlæse. Livet med Helligånden kan dog ikke sættes på en formel, og rummer ofte det uforudsigelige og det ikke planlagte. Søg derfor endelig Åndens nye liv! Disciplene før pinsedag var bange og holdt sig bag lukkede døre, men efter Helligåndens dåb på pinsedag fik de kraft til at være vidner og til tjeneste. Når vi ud fra påskens mirakel bliver født på ny, modtager vi Guds ånd i vores indre – den iboende ånd. Når vi ud fra pinsens mirakel bliver døbt med Helligånden, modtager vi den udgydte ånd. At blive fyldt med Helligånden og tale i tunger har pinsekirkerne historisk set haft mere på hjerte. I dag findes det fokus i mange folkekirker og frikirker. Den personlige tungetale bygger dig op, tungetalen, der skal udlægges, bygger andre op. Paulus taler om at bede med sin forstand og bede med sin ånd, også derfor er åndsdåben en afgørende gave og mulighed for alle. At tale i tunger til personlig opbyggelse er begyndelsen til et rigere åndsliv, men det næste skridt er at søge de åndelige nådegaver til menighedens gavn. Det er sjældent, at Jesus råber ”På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: ’Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.” Søg derfor endelig Åndens nye liv! Kærlig hilsen Poul Henning Del

I mørket forstummer sjælskræfterne Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. feb. 2023/08 https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/speaker/post-98348.mp3?cb=1677247981.mp3 Kære lægepræst Tak for det, du har skrevet om vores herligheds- og lidelseskald. Jeg kæmper ind imellem med både mørke og lidelse. Jeg søger svar! Tak for mailkorrespondance og din interesse også for sjælens mørke nat, som jo er en særlig ”niece” inden for katolsk mystik, herunder den karmelitiske, som har skænket os mange fine kirkelærere, herunder Johannes af Korset. Jeg har haft glæde af at læse Wilfrid Stinesens gamle bog om sjælens mørke. Den vinkel, som essensen i ”Den mørke nat” peger på, er, at når vi synes, det ser mørkest ud, da kan vi være på rigtig vej. Stinesen skriver, at ”den mørke nat er en uundgåelig etape på vejen til Gud, og at enhver, som tager sin tro alvorligt, må gå igennem natten”. Når det er sværest, ja, så kan vi være mere på den rette vej, end vi kan forstå. Det kan her være vigtigt at have en god vejleder, så man IKKE giver op! Tak om du vil støtte mig i mine kampe. Mvh En anonym Kære ven Tak for inspiration. Jeg deler dit synspunkt. Du er et forbillede i at leve i en dyb overgivelse til Kristus. Der er et Gudsliv, vi kun erfarer alene og i mørke. Min sjæl bliv stille! Frygt for mørke og stilhed kan føre til aktivisme. Så længe vi buldrer derud af med egen formåen, mister vi Guds nærvær. Der er en verden til forskel på Guds idéer og vores idéer. Aktivisme er en fare! Balance er vigtigt, for vi skal heller ikke slå teltet op i dødsskyggens dal, men netop vandre. I mørket forstummer sjælskræfterne Der er et Gudsliv, vi kun erfarer alene og i mørke. Jesus er dagens og nattens hyrde. Han er den gode hyrde både i dødsskyggens dal og på bjergets top. Efter nattens mørke kommer dagens lys. Der er en særlig åbenbaring og læring i mørket, for i mørket forstummer sjælskræfterne. Vi kan ikke se nogen udvej. Vores vilje, erfaring og egen formåen slår ikke til. Vi oplever i dødens mørke at blive magtesløse, hvilket Paulus netop også måtte lære. ”Tre gange bad jeg til Herren om, at den (torn i kødet) måtte blive taget fra mig, men han svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig….For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.”(2Kor.12:8-10) Sjælen må belyses af Gud Johannes af Korset betoner vigtigheden af ikke at lade sig lede af sine sjælskræfter, altså sin egen vilje, følelser, erfaringer og forstand, men derimod af Herren selv, for ”ingen kan tjene to herrer”(Matt.6:24) Han skriver: ”Alle sjælskræfternes sanseligt opfattede hjælpemidler må overgives og bringes til tavshed, for at Gud alene skal kunne skabe denne forening med sjælen. Der findes kun ét middel, som gør dette muligt, nemlig at rydde alle hindringer af vejen og sørge for, at sjælskræfterne indstiller al virksomhed inden for deres naturlige område. Derved skabes der plads for det overnaturlige, som vil komme og opfylde sjælen og belyse den. Thi dens egen formåen er ikke tilstrækkeligt til at kunne løfte den op til en så ophøjet værdighed. Tværtimod, sjælen ville være en hindring for sig selv, hvis den ikke trak sig tilbage.” Egoet dør af mangel på arbejde Vi må leve i totalafhængighed af Gud uanset bjerg- eller daloplevelser, derved bliver vores daglige bøn ”komme dit rige” til virkelighed. Så længe vi selv vil bestemme, fremmer vi vores eget rige. Vores ego dør af mangel på arbejde, når vi overgiver os helt i Guds hånd. Gud vil virke i mit liv uden mig, men dog gennem mig. Den naturlige aktivitet har ikke forstået, hvad der ligger i ordene: ”Skilt fra mig, kan I slet intet gøre.”(Joh.15:5) Heri ligger der en dyb hemmelighed, for Jesus er Herre. Vi er nu inde på den smalle vej, som de færreste finder og forstår. Må Gud give nåde til os alle. Min sjæl bliv stille særligt midt i en fortravlet tid! Kærlig hilsen Poul Henning Del