Poul Henning Krog

Min fars tilstand giver mig stress

Kære Poul Henning

Tak for samtaler i telefonen. Jeg er som nævnt helt låst fast i håbløshed. Mine tanker om min far fylder konstant, og jeg kæmper med søvnløshed og stresssymptomer. Siden min mor døde, er det gået helt galt. Han sidder hele dagen foran sin skærm og forventer, at jeg dagligt skal gøre rent og lave mad. Jeg er begyndt at sige fra, men det er svært, fordi han da farer op i vrede.

Jeg er bange for ham, han er utilregnelig, skifter ofte mening og får mig let til at få selvbebrejdelser. Jeg er vred og dybt frustreret, men har også overvejet, om det var bedre, at jeg tog mit eget liv, så jeg kunne få fred for ham. Jeg er dog nået frem til, at det umuligt kan være den rigtige løsning, men hvordan kommer jeg væk. Der er nogle praktiske udfordringer, som gør, at det er svært at flytte fra den by, hvor vi begge bor.

Jeg vil imidlertid gerne flytte væk. Jeg har råbt meget til Gud og stillet mange spørgsmål og savner Guds indgreb. På forhånd tak for din støtte og yderligere rådgivning i en svær tid.

Kærlig hilsen
En anonym

 

Kære ven

Tak for samtaler og dette skriv. Alle dine symptomer tydeliggør, at der er noget helt galt. Du er blevet så belastet, at du ligefrem får tanker om at tage dit eget liv – altså! Hvor er den far, som burde stå på hovedet for dig? Naturligvis skal vi alle ære vores forældre, men vi har også selv et jeg, som må lære at sige ja og nej. Hvis din far var syg, skulle du gå en ekstra mil, men din far er ikke syg og kan fint klare sig selv.


Du har gået 100 mil og sidder tilsyneladende fast i et sygeligt samspil, hvor din far udnytter og spiller på dine svage sider.

Din far er et ’tungt klaver’

Du har et ’tungt klaver’ i dit sinds og i din virkeligheds stue; det er din far. Man kan og skal ikke smide sin far ud, men det sygelige, ubalancerede og dysfunktionelle må der arbejdes med. Vi har talt om det dybe og svære ord accept, og det at stifte fred med en svær virkelighed. Jeg tænker, at når du ikke kan flytte det ’tunge klaver’ blot en millimeter, skal du lade det stå og finde det liv, hvor din far ikke er omdrejningspunktet.

Det er svært, idet der er mange vaner, forkerte tankebaner, bindinger og adfærdsmønstre, som du let falder i. Jesus siger om bekymring, at LIVET er mere end…. i dit tilfælde et ’tungt klaver’. Det er det liv, der skal findes frem og styrkes. Det er en stor beslutning at ’parkere’ sin far, men det kan være nødvendigt i en periode for selv at overleve.


En umættelig gøgeunge

Det virker nærmest, som om din far er en umættelig gøgeunge. Du oplever, at gøgeægget ligger i din rede, gøgeungen har skubbet de andre, mindre æg ud, og du føler dig forpligtet til at fodre ’ungen’. Du ved, at det, vi giver opmærksomhed, vokser. Det er jo her vendt helt på hovedet. Dine forældre skulle give dig en rede, hvor du kunne trives og vokse op.

Jeg vil foreslå, at du holder op med at ”flyve” omkring den aktuelle rede og bevidst forlade det sygelige mønster. De kristne værdier er ikke til stede, du er blevet stresset og følelsesmæssigt bundet.

Alle skal bære deres egen byrde, vi skal bære hinandens byrder, og Jesus bærer alles byrder. Nogle gange kan det blive nødvendigt at sige fra, for barmhjertighed kan blive til misforstået barmhjertighed.

Charles Wesley skrev

Grundlæggeren af Metodistbevægelsen Charles Wesley skrev på sine modne dage, at han ikke ville spilde sin tid på mennesker, der alligevel ikke vil hjælpes, men blot overøse ham med alle deres problemer. Han beskrev, hvordan sådanne møder tappede ham for energi og mod. Han lærte at sige fra, for der er grænser, og barmhjertighed kan blive til misforstået barmhjertighed. Som bekendt løb Jesus ikke efter folk. Alle skal bære deres egen byrde, vi skal bære hinandens byrder, og Jesus bærer alles byrder.

Mange hvorfor spørgsmål

Vi må naturligvis komme frem for Gud med alle vores ønsker og bønner, Gud hører bøn og vil svare, men ikke nødvendigvis som vi regner med. Lidelser kan have mange ansigter, i dit tilfælde er det din far. Vi undgår ikke lidelser, men det dysfunktionelle i de nærmeste relationer er oftest ganske svære at håndtere. Du må lade ’hvorfor spørgsmål’ om din far ligge.


Jesus, og ikke din far, er herre i dit liv. Vi må alle øve os i at lade de svære tanker og følelser leve deres liv. Det er muligt at opleve, at de smuldrer væk! Tag ikke kampen op med dem. Lad dem være, de forstummer og mister deres tag i sindet, når vi insisterer på at leve i Guds nærvær og vilje i nuet.

Et nyt kapitel

Vi må alle give det ædle, og ikke det uædle, vækst, heri ligger et dagligt valg. Du skal ind i et nyt liv, hvor du bygger med guld, sølv og ædelsten. ’Enhver bør se til, hvordan han bygger på den. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført.”(1Kor.3:10b-13a) Det liv, du beskriver i samspillet med din far, er fyldt med træ, hø og strå.

Vi må alle øve os i at lade de svære tanker og følelser leve deres liv. Det er muligt at opleve, at de smuldrer væk!

Dit nyt kapitel skal være med guld, sølv og ædelsten, det liv modtages af bare nåde fra Jesus, der ved Helligånden vil give råd og redde dig ud af ufrugtbare samspil. Du kunne overveje at tage på højskole for at få et stort og berigende miljøskift. En bøn af forfatter og præst Thomas a Kempis (år 1380-1471) Velsignet være dit navn i evighed, o Gud, som har ladet denne prøvelse og bedrøvelse kommer over mig.

Jeg kan ikke flygte fra den og må derfor flygte til dig for at bede om at hjælpe mig at vende alt til det gode igen. Herre, nu er jeg i nød, jeg har det svært og er dybt bekymret. Kærlighedsrige Fader, hvad skal jeg sige til dig? Min sjæl er fyldt af angst, red mig fra denne stund! ”Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time.”(Joh.12:27). For jeg var dybt fornedret, og du gjorde mig fri.

Herre, jeg beder til dig, gør mig fri. For jeg er svag og kan ingenting gøre uden dig og ved ikke hvilken vej, jeg skal gå. Giv mig tålmodighed, Herre, også denne gang. Hjælp mig, du min Gud, så har jeg intet at frygte, hvor undertrykt jeg end er. Herre, ske din vilje. For visselig har jeg fortjent at blive prøvet og vejet, og derfor må jeg med tålmodighed holde ud til stormen er drevet over, og der bliver stille.

Men din almægtige hånd formår at redde mig ud af prøvelsen og lindre min plage, så jeg ikke går under. Sådan har du før gjort for mig, barmhjertige Gud. For det, som er svært for mig, er let for din stærke hånd.

Afsluttende hilsen

Du er landet i en ekstrem situation, men Gud har en udvej midt i prøvelsen. Der er et velsignet, sundt og godt kapitel for dig. Prøvelsen vil ikke blive ved, for det, som er svært for os, det er let for Guds stærke hånd.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top