Triggertanker og tankebygninger – hvordan kommer vi dem til livs? Brevkasse Af Poul Henning Krog 16. maj. 2025/20 Hvorfor tænker jeg i timevis over det samme problem? Hvorfor kan jeg ikke slippe en bestemt tankebane? Hvordan får jeg det godt? Hvorfor er jeg trist? Hvorfor er jeg bekymret, jeg har det jo på mange måder godt? Hvor er dem, der skal hjælpe mig? Hvorfor har jeg en indre uro i min krop? Hvorfor virker min antidepressive medicin ikke bedre? Hvorfor orker jeg ikke familiesammenkomster? Ja, spørgsmålene kan være mange, også i mine samtaler og terapi med mennesker. Vi må være nådige mod os selv, for livet er ikke altid så let. En kvinde delte en oplevelse med mig: For nogle år siden kæmpede hun ofte med svære og lammende vedvarende tanker. Tanker om episoder i barndomshjemmet; tanker, der bragte næsten fysisk smerte, når de dukkede op. En nat sad hun igen og græd og bad. Der var ingen, hun kunne dele dem med, og på den tid var brug af terapi ikke så almindeligt. Hun fik en tanke og tror selv, den kom fra Gud. Grædende skrev hun én smertelig episode ned på papir. I detaljer. Indtil hun ikke kunne huske flere detaljer. Så lagde hun grædende sin hånd på ordene på papiret, bad og gav dem til Gud. En ny episode dukkede op, og hun gentog proceduren. Sådan fortsatte det to nætter, indtil 5 episoder var behandlet – på DENNE måde. Hverdagens travle liv med småbørn og fuldtidsjob gik videre. En måned senere kom hun i tanke om tankerne og opdagede, at hun kunne tænke, men smerterne var totalt væk! Senere opdagede hun, at hun skulle lede efter episoderne for at huske dem. I dag kan hun efter dyb tænkning genkalde de to af episoderne. Hvad er triggertanker? De indledende sætninger kan være konkrete triggertanker, og for kvinden var triggertankerne oplevelser fra barndomshjemmet. Triggertanker, som ofte er ubehagelige eller påtrængende tanker, kan opstå af tidligere oplevelser eller dybe bekymringer. Triggertanker er udløsende tanker, der medfører mange andre tanker. Triggertanker er som et lokomotiv, der sætter i gang. Efter lokomotivet følger mange vogne, der er fyldte med tankegods. Triggertanker er derfor et tegn – et signalflag. Et opkald fra himlen – hallo – omsorgsfuldt skal der tages hånd om disse lokomotiver og vogne, for de kan forstyrre og minimere det gode liv, humør og de forudberedte gerninger, Gud har lagt til rette. Det første skridt er derfor at finde og sætte ord på de personlige triggertanker. Bygger ’fuglen rede’? Martin Luther sagde for knap 500 år siden: ’Du kan ikke hindre fuglene i at flyve hen over dit hoved, men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår.’ Flyver en dårlig tanke hen over vores hoved, er kunsten at lade den passere fremfor at trække den ned og lade den udløse flere og flere tanker, indtil der er bygget en hel ’rede’ af tanker. Det er en kunst at lade tanken passere, fordi vi søger efter et svar. Det her må kunne tænkes igennem, så vi får det bedre! Vi må finde ud af, hvad der er galt med os selv eller andre. I bestræbelserne på at forstå kan vi ofte ubevidst komme til at fastholde os selv i et opmærksomhedssyndrom. Der findes mange øvelser, der hjælper med at bringe opmærksomheden væk fra tankemylderet og tilbage til kroppen og øjeblikket. Et eksempel er at øve sig i at bemærke fem ting, du kan se, fire ting, du kan røre, tre ting, du kan høre, to ting, du kan lugte, og én ting, du kan smage. Ganske rigtigt er hovedet ikke kun til pynt, vi skal tænke, men ikke tænke os ’træt til døde’, som vi synger i en gammel sang. Den halve times refleksion kan være på sin plads, men de daglige 5 timers refleksion og tankearbejde kaldes overtænkning eller rumination. Det er som koen, der står og tygger drøv på det samme græs, det er godt for koen, men ikke for mennesker. Store mængder tid i analyse suger os ind i en spiral af grublerier. Bekymring er som en gyngestol Det er et livsvilkår, at vi som mennesker kan fejle og blive bekymret. Det er et livsvilkår, at der er trængsler i livet. Det er et livsvilkår, at vi indimellem kan føle angst, tristhed eller mindreværdighed. Udfordringen er at komme videre og ikke blive hængende i tankemylder og i triggertanker med mange efterfølgende ’vogne’. For bekymring er som en gyngestol, den holder os beskæftiget, men vi kommer ingen vegne. Vi kan risikere, at al vores indadvendte tankebearbejdning, håndtering og følelsesmæssige mærken efter – ’hvordan har jeg det’ – kan sætte os i stå på et mørkt sted. Vi skal ifølge Bibelen ikke campere i dødsskyggens dal, men netop vandre. ’Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig.’(Sal.23:4) Gud – ’du er hos mig’ – kommer springende til hjælp med sit eget nærvær. Hvordan lader jeg ’fuglen’ flyve forbi? I menneskesindet flyver op imod 70.000 tanker (fugle) forbi hver dag. Næsten alle flyver forbi, men enkelte tanker griber vi fat i og trækker ned. ’Jeg skal huske at tage en kylling op af fryseren’, det er ikke en triggertanke. En typisk triggertanke er derimod, ’hvorfor er jeg trist’. WHO anslår, at de tre største folkesygdomme i 2030 er depression, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Stress, angst og depression er blevet en epidemi. Tanker er bare tanker, det er ikke sandheden, men blot tanker. ’Jeg er tyk’, er ikke det samme som at sige, ’jeg tænker, at jeg er tyk’. Det første er identitetsdannende, hvilket det næste ikke er. ’Jeg er trist’ eller ’jeg tænker, at jeg er trist’, det er to forskellige verdener. Det lyder let, men det er svært, det er en træning og en øvelse, hvor der ofte er brug for terapi og en del konkrete redskaber. Man kan vænne sig af med rygning, alkohol og overspisning, men man kan også få nye vaner, når det gælder at

Mindreværd og bedreværd eller Gudsværd? Brevkasse Af Poul Henning Krog 8. maj. 2026/19 De fleste kender til en kamp med både mindreværd, bedreværd eller konkurrence om ligeværd. Ordet Guds-værd begynder rigtigt. ”Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” (Jak.4,6) Retningen på vores spørgsmål skal være rigtig, og den retning begynder opad. Illustration: Bigstock.com Når vi rammes af mindreværd eller bedreværd, vil Kristus elske os ind i et Gudsværd, et værd, der ikke bygger på det menneskelige, men på ham. Det menneskelige fokus bliver usundt og overdrevent, når Gud tabes af syne. Gudsværd er et nyt ord; det findes ikke i retskrivningsordbogen. Favnet i Gudsværd rummes et sundt selvværd. Ordet Gudsværd tydeliggør, at når vi sætter Gud først, er frugten et Guds nærvær og i ham også et sundt selvværd. Gud giver os værdi og alt, vi har brug for dag efter dag. Den, ikke dryppende, men strømmende flod af velsignelse, kommer gennem et forenet og ydmygt samfund med Gud, Kristus og Helligånden. Er retningen indad, udad eller opad? Da jeg var 16 år gammel, havde jeg på min cykels bagskærm et klistermærke, hvor der stod: Undskyld mig! Altså undskyld jeg er til, og undskyld at jeg kludrer i det. Retningen var her indad og præget af mindreværd. I matematiktimerne kunne retningen være udad, jeg var hurtigere til at regne end de fleste, her var retningen udad, konkurrerende og bedrevidende. Nuvel har de fleste teenagere identitetsudfordringer, men alligevel var det noget af et statement at cykle rundt med, og den bedrevidende og stolte regnemester var også usundt. Min retning var indad og udad, men ikke opad. I arbejdet med mig selv og samtaler med mange, kommer det tydeligt frem, at de fleste kender til en kamp med både mindreværd, bedreværd eller konkurrence om ligeværd. I det arbejde og i bøn opstod der i april 2026 et nyt ord for mig: Guds-værd! Vi må fuldt og helt modtage, at alle mennesker er underfuldt skabte originaler. Der findes ingen kopier, vi er alle unikke. Vi er højt elsket, og Kristus tilintetgør vores synd på korset. Vi lever opadvendt fra nu til nu i den tro og bekendelse, at i Kristus har vi fået en ny identitet. Vi bevæger os ind i Guds forudberedte gerninger, for Gud velsigner Guds idéer og planer, ikke vores. En Guds-centreret identitet er sund, og en menneske-centreret identitet er usund. Grundtvigs fædreland Grundtvig har gjort umådelig meget godt for vores land, kultur og kristendom. I mit hjem hørte jeg ofte det kendte citat: ”Menneske først og kristen så.” Det er sandt, at vi fødes og senere må tage stilling til at blive en kristen, men medfører sætningen, at mennesket bliver det første og dermed på tronen, går det galt. Gud er først, og han er på tronen. De gerninger, han har lagt til rette for os, opnås kun, når han er på tronen. Jesus sagde: ”for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh.15,6b). ”Processen fra identitetsudfordringer til magtesløshed er et centralt tema i kristen erfaring. Jeget skal ned fra tronen.” Ikke bedreværd, mindreværd og konkurrerende ligeværd, men Gudsværd. Og i Gudsværdet findes det sunde selvværd. Processen fra identitetsudfordringer til magtesløshed er et centralt tema i kristen erfaring. Jeget skal ned fra tronen. Ofte begynder vi med en tro på egne evner eller et ønske om andres anerkendelse, men gennem bibelske eksempler ser vi, hvordan Gud leder mennesker ind i en magtesløshed, der ikke er passiv, men motiverende for at søge Gud først. Moses’ rejse fra prins til fårehyrde til Guds leder Moses’ rejse begyndte med hovmod – bedreværd – han voksede op som prins i Egypten og troede, at han kunne befri sit folk ved egen kraft. Men efter at have slået en egypter ihjel og flygtet, blev han ramt af mindreværd. I løbet af 40 år som fårehyrde i ørkenens brændende sol og nattens isnende kulde blev Moses brudt. I mødet med Gud ved den brændende busk udtrykte Moses tvivl: “Hvem er jeg, at jeg skal gå til Farao?” (2. Mos. 3,11). Bibelen bruger her to kapitler på at beskrive Moses mindreværd; Guds mirakler preller af på ham. Han sidder helt fast i mindreværd, tvivl og vantro, for han kan hverken tro, tale eller gå. Han er fyldt af usikkerhed, stagnation og opgivenhed, men Gud beder ham stole på Guds styrke frem for sin egen. Da Aron og Mirjam nogle år senere talte imod Moses på grund af hans nubiske kone, læser vi, ”og de sagde: ”Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?” Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden” (4. Mos.4,2-3). Gud blev vred, og Mirjam blev spedalsk over hele kroppen. Moses gik i forbøn for hende, men Mirjam blev sendt uden for lejren, og hele menigheden måtte vente syv dage på hende. Hun blev rask igen formentlig den syvende dag. Vi ser en rejse i Moses indre fra hovmodigt bedreværd, til mindreværd til Gudsværd. Et Gudsværd totalt gennemsyret af en enestående sagtmodighed. Bedreværd eller mindreværd De to ord har det tilfælles, at mennesket er udgangspunktet. For den kristne er mennesket ikke udgangspunktet, det er Gud derimod. At stille spørgsmål om vores kamp med bedreværd eller mindreværd er forkert, for begge begreber har mennesket selv og dets mange evner og mangler i fokus. ”Se, hvad jeg kan” eller ”Se, jeg kan ingenting.” Ligeværd Ordet ligeværd har fokus på os selv i forhold til andre. I Guds øjne er alle højt elsket og lige meget værd, Gud har ingen favoritter. Meget tid kan spildes på konkurrence og sammenligning, for her er udgangspunktet: mon jeg er bedre eller mere værd end de andre? Igen er spørgsmålet forkert, for vi skal ikke på den måde tabe eller vinde over andre, men følge Jesus med det kald, vi har fået. Apostlen Peter er nysgerrig, men Jesus sætter ham i rette, når han vil vide, hvordan det skal gå Johannes. Peter får ordene: ”Følg du mig!” (Joh.21,23a). Koncentrer dig med andre ord