Skal jeg trodse angsten og hjælpe andre under krisen? Brevkasse Af Poul Henning Krog 3. apr. 2020/14 Kære Poul Henning Min opvækst har været meget problematisk. Jeg har haft en angstlidelse i flere år, jeg får medicin og er på førtidspension. Jeg har også været igennem flere terapeutiske forløb. Jeg oplever, at den enorme information om coronavirus forstærker min angst. Lige nu er jeg ekstra rystet. Tre i min omgangskreds, som ikke formår at købe ind og hente apotekervarer, har ringet og spurgt mig om hjælp. De er ensomme og uden netværk. Spørgsmålene er kommet på tværs i mit indre, for dem der har spurgt ved godt, at jeg på grund af min angst i årevis sjældent har været ude at handle. Jeg har bedt til Gud. Jeg har trodset min angst og sagt ja til at hjælpe de tre i næste uge og fremadrettet. Jeg mærker angsten, men også et mod, der stiger op i mit hjerte og sind. Skal jeg melde fra? Er det helt skørt, hvad jeg er på vej ud i? Kan jeg få et tilbageslag i min angstlidelse? Tak om du vil give et godt råd. Kærlig hilsen Ebba Dit bønneliv, din næste og din indre tilstand får et mægtigt skub fremad, når du vover at række ud til andre. Stol på Gud. Kære Ebba Du er en kristen og ønsker at elske Gud og din næste. Dine planer er helt i top. Undersøgelser tyder på at 4 ud at 10 danskere bliver psykisk påvirket af Covid-19 krisen med både stress, angst og tristhedssymptomer. Vores folk og land råber om hjælp på mange niveauer. Krisen afslører, hvor skrøbelig vores verden og liv er. Der skal blot et lille virus til at vælte sygdom og økonomisk krise ind over land efter land. Dit fokus er ændret Du har i forvejen en angstdiagnose. Du er psykisk sårbar. Alligevel fortæller du om noget nyt, der sker i dit indre. Dit fokus er ændret fra din egen situation til andres situation. Du er en del af en voksende skare som får øje på ”næsten”. Gud kalder os til at elske Ham mere end alt andet og vores næste som os selv. Vores næste er den næste, vi møder. Vi kan ikke vælge vores næste. En næste ringede op til dig og to mere kom til. Det er i samspillet med Gud og hinanden, at vi bliver dem, vi er skabt til at være. Handlingen gør, at vi kommer ud af vores ”huler”, det er genialt. Du fremstår som et eksempel på, at Covid-19 krisen kan vække noget meget smukt og sandt dybt i hjerte og sind. Det er en glæde at elske Gud og give sig i tjeneste for andre. Naturligvis er det ekstra imponerende, at netop du rækker ud. Du bliver måske angst for angsten. Jeg vil opmuntre dig til bede til Gud og stole på Ham. Du får muligvis hjertebanken og svedige hænder, inden du er gået ud ad døren, men gå alligevel. Du lærer din hjerne, at det her kan du godt. Gud hører din bøn Dit bønneliv, din næste og din indre tilstand får et mægtigt skub fremad. Esajas fra GT siger det så flot: ”ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne, og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg.”(Esa.58:7-9) Du får ikke et tilbagefald, tværtimod er du på vej til et sundere liv. Tillykke, gå med Guds fred. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Hvordan kan vi hjælpe incestoffer videre? Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. mar. 2020/12 Kære Poul Henning Min søn har en god veninde, der har betroet sig til ham. Efterfølgende kom min søn til mig og spurgte mig til råds. Veninden til min søn, vi kan kalde hende Pia – er blevet seksuelt misbrugt, siden hun var en lille pige. Både af faren og af en storebror. I teenageårene blev Pia også solgt af faren til tilfældige mænd, der betalte ham for seksuelle ydelser. Først da Pia er næsten voksen, bliver faren anholdt, og han får en langvarig dom. Hendes dilemma handler om, at faren snart har afsonet sin dom, og om, hvordan hun skal forholde sig til faren, når han kommer ud af fængslet? Hvordan skal hun nogensinde kunne tilgive ham? Vi er en kristen familie og kender til tilgivelsens lægende kraft, men oplever også, at vi kommer til kort i en situation som Pias. Hvordan råder vi en ung pige, der har oplevet sådan en kynisme og brutalitet? Jeg vil være taknemmelig for dine betragtninger, for jeg aner ikke, hvordan jeg skal råde og skabe nyt håb. Den anonyme I kan som kristen familie tilbyde Pia at slå følge med hende. Være bisiddere og medvandrere. Bede for hende, trøste og lindre så vidt det er muligt, og støtte hende i de valg, hun træffer. Kære anonyme Det er et vanskeligt emne, du berører, og ingen er her uberørte. Når Pia kommer til jer, med de betroelser hun gør, er det et stærkt vidnesbyrd om, at hun ønsker og har viljen til at skabe en forandring og fremdrift for sig selv. Naturligvis er det nemmere sagt end gjort, og det er derfor, hun tillidsfuldt kommer til jer. I har den kristne ballast, der skal til for, at hun ikke blot forsvinder i et mørke uden håb. I en situation som denne skal der et mirakel til – et Guds virke. Det er ikke umuligt, men vil kræve både terapi og forbøn over lang tid. Sagen er den, at selv om vi mennesker gerne vil tilgive på en eftermiddag, er det ikke altid muligt – hjertet skal med. Vi skal træne og lære om den fortræd, der martrer os, og vi skal lære at være med det på et andet plan end det umiddelbare, som er styret af vores retfærdighedssans. Tilgivelse, der ”rækker til”, i det omfang Pia behøver det, er en langstrakt proces, hvor dybe traumer bliver som tunge vægte, der kun kan løftes ved en personlig oplevelse af Jesu nærvær og kærlighed. Ord alene rækker ikke til i så rå en ondskab som den, du beskriver. Terapeutisk har Pia en lang vej foran sig, og hun skal sammen med en behandler bl.a. se på farens opvækst, sociale arv og sygdom. Principielt er det nemmere for os at tilgive, hvis det onde kan forklares gennem en slags kassetænkning a la: Derfor. Det ændrer naturligvis ikke ved det faktum, at faren er voldsomt skyldig. I Pias vilje til tilgivelse må hun ikke glemme sig selv. Ved hun, hvorfor hun skal tilgive? Det er også for hendes egen skyld. Bitterheden kommer alt for let til at overrumple os mennesker, hvis ikke vi kender vores værd, og sætter det i perspektiv. Perspektivet kan eksempelvis findes i Heb.12.1-3: Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod … I kan som kristen familie tilbyde Pia at slå følge med hende. Være bisiddere og medvandrere. Bede for hende, trøste og lindre så vidt det er muligt, og støtte hende i de valg, hun træffer. I kan være den kærlige familie, hun ikke har haft som barn. I kan byde hende ind i et kristent fællesskab, der kan støtte både hende og jer. Tak for din eftersendte besked om, at Pia har fået en henvisning til en kristen psykiater. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand hører ikke efter Brevkasse Af Poul Henning Krog 20. mar. 2020/12 Kære Poul Henning Vi har egentlig et godt ægteskab, men jeg bliver alligevel ofte frustreret og ked af det, når jeg ikke synes, at min mand hører efter. Jeg har en del gange oplevet, at han ikke kan huske, hvad jeg har sagt. Ofte kommer han hjem fra sit arbejde og fortæller løs. Jeg har vænnet mig til, at han skal tale først, om end jeg synes, at det er urimeligt. Når det bliver min tur, virker han hurtigt ukoncentreret. Han blinker med øjnene og kigger væk. Han giver mig et ikke empatisk råd og rejser sig. Jeg bærer over med ham, da jeg ved, at han har meget at se til. Når det er værst, afbrydes vores samtale med, at hans telefon ringer. Jeg har sagt, at han bare skal lade den ringe, men det gør han ikke. Vores eftermiddag efter arbejdet starter ofte skævt. De praktiske opgaver, som jeg beder ham om, glemmer han. Det opleves som om, at han bare tager mig for givet og prioriterer andre højere end mig. Kan du hjælpe os. Han har lovet også at læse, hvad du skriver. Den frustrerede hustru God kommunikation er kærlighedens eliksir, som er det vigtige redskab, der skal løse jeres udfordringer. Kære jer Jamen altså, mit hjerter bløder, det lyder desværre meget klassisk. Tak, at I skriver. Mænd er ofte ikke verdensmestre i det med at lytte og samtale i længere tid. Du er ikke den første, der undrer dig over både koncentrationsevnen, beslutningerne og hullerne i hukommelsen. Hvis der blev lagt den samme energi i parforholdet som på arbejdspladsen, hvilke ægteskaber kunne vi da ikke få! På arbejdspladsen er det helt naturligt at tale om det psykiske arbejdsmiljø, være nærværende og lytte. Her skal man tale om visioner, mål, strategier, planer, implementering og evaluering. Tænk hvilket fokus, der lægges og skal til for at holde en forretning, en virksomhed, en skole eller en afdeling i luften! I har to dejlige børn og begge et krævende arbejde. Det følsomme tidspunkt, hvor I mødes om eftermiddagen alle fire eller blot jer to, skal der værnes om. De fire og to tandhjul skal passe sammen. Alle har behov for at fortælle om deres verden. Jeg tænker, at du og din mand bevidst skal runde arbejdsverdenen af i jeres sind, inden I ankommer til jeres hjem. Naturligvis skal I skiftes til at tale først. Naturligvis skal I have lige meget taletid. Gud har ikke uden grund givet os to ører og en mund. Det kræver træning at blive god til nærværende og lyttende kommunikation. At fylde mest, tale først og være en dårlig lytter med hukommelsestab efterfølgende er ikke ok. Din mand skal indse, forstå og acceptere, at han er dumpet. Det er ganske enkelt for ringe og skal ikke reddes af din overbærenhed. Din overbærenhed synes jeg er for stor, du kommer let til at medvirke til at fastholde ham i et forkert mønster. En ny vane kan først etableres, når man ser behovet herfor. I forhold til at høre efter og huske rigtigt, må I begge være nådige over for jer selv og hinanden. Ingen husker alt 100% korrekt, vi husker både selektivt og subjektivt. I får her tre råd: 1. Gud er vigtigst – så bed sammen og praktiser så vidt muligt dagligt en fælles andagt. 2. God kommunikation er kærlighedens eliksir, som er det vigtige redskab, der skal løse jeres udfordringer. Find derfor et tidspunkt hver dag, hvor I taler sammen uden afbrydelser af telefoner, tv og børn. 3. Se det samme billede på dags-, uge- og årsplan. Planlæg og skriv lister over to-do ting. At samle praktiske opgaver til en fri lørdag og koordinere kalendere søndag aften kan være en god model. At planlægge alene-tid, og tid kun for jer to turtelduer, er vigtigt. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Svigermor er slyngveninde med min mands ekskone Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. mar. 2020/10 Kære Poul Henning Min mand og jeg har været gift i 5 år. Vi har en datter på 2 år. Mit problem er min svigermor, fordi hendes opførsel er sårende. Sagen er den, at min mand har været gift før, men blev skilt fra sin daværende kone for 9 år siden. De har 2 børn sammen. Min svigermor er nærmest blevet slyngveninde med ekskonen, efter jeg mødte min mand, og jeg oplever, at jeg på det nærmeste er blevet deres fælles fjende. Min svigermor har meget demonstrativt valgt kun at have bryllupsfotografiet af min mand og hans tidligere hustru hængende og kun fotos af deres fælles børn. Min mand har påtalt det flere gange overfor sin mor, for det rammer også ham. Min svigermor fejer ham af og understreger, at hun selv bestemmer, hvordan hun gør i sit hjem. Når vi besøger hans mor, er det også fællesskabet med ekskonen og børnene, vi hører om. Jeg har svært ved at skjule, at jeg er såret, og jeg bliver stille og indadvendt i hendes selskab. Har du et godt råd til os? Kærlig hilsen Ida-Marie Besøg svigermor, men glem ikke jer selv og jeres ægteskab i hensynet og pligten pligt overfor hende. Kære Ida-Marie Dine følelser er forståelige. Vi mennesker spiller tit fallit, når det kommer til følelser som dem, du beskriver – for alt tyder på, at din svigermor ikke er parat til den åbne og ærlige dialog med jer, der åbenlyst er nødvendig. Vær taknemmelig over, at din mand og dig ser det samme billede – det er ingen selvfølge. Stå sammen som I gør, og støt hinanden i, at det I ikke kan gøre noget ved, lader I ligge. Undgå samtidig at ”drøvtygge” på det, I ikke kan ændre her og nu, for det I fokuserer på, vil vokse. Pyt, Pause, Påskønnelse I min essaysamling fra 2018; ’Du er den bedste til at være dig’ er der en letlæst historie, der omhandler 3 ord, I kan drage nytte af. De 3 ord er: pyt, pause og påskønnelse. PYT: er et lille, men meget vigtigt ord – for dvæl ikke ved det, du ikke kan ændre. PAUSE: Besøg nok svigermor, men glem ikke jer selv i hensynet og pligten. PÅSKØNNELSE: I skal fokusere på alt det, I har at være glade for. Som du selv skriver, har I et dejligt liv sammen og en skøn datter på 2 år. Større rigdom findes ikke. Sindsro-bønnen Kender du Sindsro-bønnen? Hvis ikke, så prøv at søge hele teksten på nettet. Print den ud og mind hinanden om bønnens stærke budskab. Bønnen starter sådan her: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan – og visdom til at se forskellen …”. Det er så afgørende, at vi aldrig slipper Gud af syne, men holder os til ham i tryg forvisning om, at han ved bedst. Du vil næppe nå din svigermor med en enkel afklarende snak, men omslut hende med al den agape kærlighed, du har i dig. Se dig ikke vred på hende, men kom hende nærmere med små tålmodige skridt. Uden at forholde dig til hendes relation med den tidligere svigerdatter, så tænk stort. Hvad gør din svigermor glad? Hvordan kan du bedst give hende en hjælpende hånd? Hvis problemerne fortsætter, så prøv at foreslå din mand, at de to som mor og søn får noget professionel hjælp. Det vil være oplagt, at de får en snak med præst eller psykolog. Det er usandsynligt, at problemerne har med dig at gøre, men derimod noget med dysfunktionelle mønstre i familien. En terapeut kan muligvis få din svigermor til at åbne sig op, for mon ikke der ligger noget helt andet under de primitive reaktioner? Hvad er det i virkeligheden, din svigermor vil opnå? Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vores søn ryger hash Brevkasse Af Poul Henning Krog 6. mar. 2020/10 Kære Poul Henning Vi har fundet ud af, at vores søn på 15 år har mange venner, der ryger hash. Han fortæller os ikke alt. Vi har lige nu også fundet hash på hans værelse. Han har efterfølgende indrømmet, at han har røget hash på næsten daglig basis i nogle måneder. Vi har prøvet at tale med ham, det gik ikke så godt. Vi er meget bekymret for ham. Vi har hørt om en, der udviklede en hashpsykose. Hvad tænker du i forhold til vores situation. Kærlig hilsen De bekymrede forældre Tal med jeres dreng om farerne ved hashmisbrug. Overvej også et skoleskift til en god, kristen efterskole. Kære jer Jeg er glad for, at I skriver. Naturligvis er I bekymrede. Naturligvis kan jeres søn blive helt fri. Det man typisk oplever med de unge er, at de holder op med at lave lektier, pjækker fra skolen, bliver meget glemsomme, virker sløve, opgivende og ind mellem irritable. Isolation og pengemangel er også karakteristisk. Det er bare så vigtigt at få stoppet misbrug i tide. Ofte kan alkohol lede til hash, og hash lede til andre stoffer. I må sætte alt ind på at vinde jeres drengs tillid. I må favne og elske. I må med respekt lytte på hans tanker, men også være tydelige i jeres holdninger. Hvorfor ryger han? Hvad mangler i hans liv? Hvorfor vælger han en så farlig vej? Måske kan I sammen studere emnet. I har jo meget at have jeres holdninger i. Det er ikke Guds hjerte, ønske og vilje, at mennesker skal være afhængige af noget. Jesus kom jo netop for at sætte os fri og give os et liv i overflod. Farer ved brug af hash Jeres drengs holdning kan formentlig også formes af evidens baseret forskning: Langvarigt hashmisbrug nedsætter intelligensen. Et misbrug leder ofte til et andet misbrug. Misbrug medfører, at livet langsomt krakelerer. Ingen ved, hvem der har en følsom hjerne og lav psykosetærskel, så hash her kan udløse en psykose. Risikoen for ulykker og lovovertrædelser stiger. Gæld og et dårligt miljø kommer til. Listen er lang, men har det til fælles, at sundheden og det gode liv sættes over styr. Skoleskift Jeres udfordring er, at venner ofte betyder mere for teenagere end de voksne. Jeg bemærker, at han har mange venner, der ryger hash. Jeg vil i jeres situation absolut overveje et skoleskift til en god kristen efterskole. I må selv finde støtte i jeres vennekreds og kirken. Gud hører bøn. Han vil give jer visdom. Han vil høre jeres råb. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Vores datter er særligt sensitiv Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. feb. 2020/08 Sensitive mennesker kan ”tygge drøv” på deres bekymringer, så de får fysiske symptomer af det. Prøv at ”lege en leg”, hvor I sammen med jeres datter bliver detektiver, der skal finde ud af, hvad kroppen fortæller. Kære PH Vores datter på ni år lider af kvalme. Hun siger, at hun skal kaste op og sidder klar med en spand i flere timer. Det startede for to år siden. Dengang søgte vi læge og fik hende undersøgt grundigt. Hun var fysisk set sund og rask. ”Hun tænker ekstra meget,” forklarede lægen. Efter undersøgelserne kom der en god periode med kun få klager over kvalme. Nu er den imidlertid gal igen, og det har stået på et par måneder. Hun har dage, hvor hun er urolig for at komme i skole, ikke orker legekammerater og hænger på os konstant. Min mand er syg og skal opereres om nogle uger. Vi taler med vores datter om det, og hun virker tryg nok – men min tanke er alligevel, at psykiske omstændigheder udløser kvalmen. Som mor føler jeg mig magtesløs, for hvordan skal jeg hjælpe vores barn? Kærlig hilsen den desperate mor   Kære desperate mor Jeg forstår godt din magtesløshed, for hvad stiller vi op, når kroppen ”larmer”. Hvad er der i vejen? Min formodning er, at jeres datter er særligt sensitiv. Mange særligt sensitive mennesker havner let i rumination. Egentlig betyder det drøvtygning og hentyder til køers måde at fordøje mad på. En ko den tygger, synker, gylper maden op igen, tygger igen, synker osv. I psykologien bruges ordet rumination for ”drøvtygning af tanker”. Sensitive mennesker ruger tit fx over døden eller angsten for at miste. I perioder kan det være så dominerende, at det udløser forsinkede kropslige reaktioner. Hvor svært det end lyder, så prøv at være mere nysgerrige end bekymrede. Find på afledninger sammen med barnet, når de tanker og følelser kommer, som erfaringsmæssigt medfører kropslige symptomer. Over tid vil I sikkert finde nogle mønstre. Er det kammeraternes bemærkninger? Fars forestående operation eller noget helt tredje? Det kan være mange tanker og følelser, hun tumler med, men I vil opdage, at det formentlig primært er nogle få ”tankerejser”, der gør hende så fortumlet, at kvalmen blusser op. Med lidt øvelse kan I gøre kvalmen til en ”slags leg”. I skal sammen være detektiver og finde ud af, hvad kroppen fortæller. I skal ikke forsøge at ”kurere” de sensitive reaktioner, så prøv i stedet at finde frem til barnets styrkesider. Undlad også at underkende følsomheden, men anerkend den i stedet. Tal med hende om det, der virker svært, og støt hende i, hvordan hun håndterer sine tanker og finder løsninger. På den måde får jeres datter et bedre udgangspunkt; hvor hun lærer at acceptere og mestre sit væsen. I kan gøre meget for at afhjælpe i tide og forhindre den onde cirkel, der ender i kropslige symptomer. Musik har en stor lindrende effekt. På nettet findes musik til sensitive børn. I kan finde lydeksempler online. Sensitive børn er tit kunstneriske børn, så prøv gerne de såkaldte mandala malebøger. Det er cirkelformede geometriske figurer, som egner sig fortrinligt til afslapning i en hektisk hverdag. Vejrtrækningsøvelser er også gavnlige. Min formodning er, at jeres datter vil vokse fra kvalmen, men det kan være en prøvelse at være vidne til som forældre. Gå i forbøn sammen med andre og find ro og styrke i Guds ord. ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer”.(Matt.7:7) Kærlig hilsen PH Del

Min mand snorker Brevkasse Af Poul Henning Krog 21. feb. 2020/08 Det er vigtigt at sove godt, fordi en god nats søvn gør rent i ”hjernens køkken”. Men mange mænd og kvinder i alderen 40-60 år sover dårligt på grund af søvnapnø. En Øre-Næse-Halslæge kan stille diagnosen og fx. foreslå behandling med en CPAP-maske. Kære Poul Henning Vi har nu været gift i 12 år. Vi sover i samme soveværelse. Desværre er min mands snorken blevet værre det sidste år. Hvis han falder først i søvn, har jeg et problem. I den situation vælger jeg at sove på gæsteværelset. Min mand er nu også begyndt at tale om, at jeg snorker. Har du et godt råd. Kærlig hilsen Solveig Kære Solveig Det lyder velkendt. I begge mine bøger skriver jeg muntre historier om både snorken og søvnapnø. Søvnapnø er en hyppig og desværre ofte overset diagnose. I danske befolkningsundersøgelser er fundet, at ca. 10-15% mænd og 5-8% kvinder i alderen 40-60 år har obstruktiv søvnapnø. En del af disse patienter udviser ikke symptomer, idet symptomgivende søvnapnø kun findes hos ca. 4% af voksne mænd, og ca. 2% voksne kvinder. Særligt enlige får ikke stillet diagnosen, idet de ikke har nogen, der registrerer deres søvnmønster. Har din mand nogle af disse symptomer – snorkebrøl (snapper efter vejret), ny træthed, mundtørhed, let morgenhovedpine, forhøjet blodtryk, diabetes, lungelidelser, blodpropper og flere toiletbesøg om natten, var det en god idé at registrere, om han trækker vejret normalt, når han sover. Ofte tror mænd, at toiletbesøg skyldes forstørret prostata, og det kan også være årsagen. Nyt for mange er det imidlertid, at årsagen kan være søvnapnø. Hvis iltmætningen i blodet falder fra 100% til 90% pga. pauser i vejrtrækningen på f.eks. 20-40 sekunder, er søvnen let afbrudt, og kroppen er i en vis form for stress. Dette bevirker at alle kropsfunktioner er i fuld gang inklusiv begge nyrer, derfor opstår en urinproduktion og dermed en vandladningstrang om natten op til flere gange. En ØNH-læge kan let stille denne diagnose. Der kan med alderen være en ændring i de anatomiske forhold i svælget, de kan løses ved en operation. Overvægt disponerer til denne lidelse, og alkohol og visse former for medicin forværrer tilstanden. Et særligt apparat monteres på ens overkrop en enkelt nat og registrerer alle vejrtrækninger. Der er forskellige grader af søvnapnø. Er de anatomiske forhold normale, er behandlingen et CPAP-apparat. Denne behandling er faktisk først indført i Danmark i 1981, hvilket også forklarer forsinkelsen i at få alle diagnosticeret. Et CPAP-apparat akkumulerer et overtryk, så vejrtrækningen normaliseres og alle symptomer inkl. snorken forsvinder. Der er ofte lidt indkøringsvanskeligheder, idet den rigtige maske skal findes. De fleste finder sig tilpas i den nye situation og lærer at give et godnatkys, før masken monteres. Dermed sikres en varig forbedring af livskvalitet og nedsat sygelighed. Naturligvis kan det også være, at din mand ikke har denne diagnose. I så fald kan jeg varmt anbefale specielt designede ørepropper, som kan købes på centre, der sælger høreapparater. Metaforisk talt udvirker en god nats søvn følgende. ”Hjernens køkken” er beskidt og alt roder efter en lang dag. En god nats søvn får gjort ”hjernens køkken” rent, og alle ting bliver stillet på deres rette plads. Alle affaldsstoffer bliver transporteret væk, og en ny dag starter, hvor du er frisk og veludhvilet. Bibelen har en fin kommentar på Guds kærlighed, slid og søvn: ”Det er forgæves, at I fra tidlig morgen til sent om aftenen slider for det daglige brød; for den, Herren elsker, får det, mens han sover.” (Sal.127:2) Så kære Solveig hermed en opmuntring til at være en god forvalter, også af både din og din mands søvn og helbred. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min mand er ledig – det går ud over intimiteten Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. feb. 2020/06 Kære Poul Henning Min mand og jeg har været gift i snart 20 år. Vores ægteskab har altid været godt, og vi har 3 børn sammen. Jeg har over det sidste års tid oplevet, at lysten til intimitet med min mand på det nærmeste er forsvundet. Vi har altid været meget nære og fysiske, og jeg ved, at min mand undrer sig over den forandring, der er sket. Jeg elsker min mand og det liv, vi har sammen. Han er en god og kærlig mand, og vi har sammenfaldende værdier. Imidlertid er jeg kommet frem til, at en fortrængt side af min egen opdragelse er kommet op til overfladen, efter min mand mistede sit job sidste år. I mit barndomshjem var det at arbejde og være selvforsørgende et omdrejningspunkt, der ikke stod til forhandling. At arbejde blev forbundet med ære, stolthed og selvforståelse. Mine to søstre og jeg havde et stærkt forbillede i en far, der aldrig var syg og aldrig beklagede sig. Han har gået ledig i mange måneder, er stadig sygemeldt, og det hele virker meget uoverskueligt. Indeni har jeg det som en lampe, der er slukket. Hvordan bryder jeg den onde cirkel? Kærlig hilsen Solveig Tag fat om nældens rod og grib sammen den læring, der ligger i den modgang, I oplever. Et forløb ved en parterapeut og et PREP-kursus er en god idé. Kære Solveig Tak for din ærlige mail, der tydeligt understreger, at lyst og intimitet handler om meget mere end biologi. Tværtimod er seksualiteten en kompleks affære, hvor både psyke og biologi spiller afgørende ind og ikke mindst sammen. En menneskehjerne kan være genstridig, og den gemmer på alt det, vi lærer og oplever gennem livet. Minder er tæt knyttet til følelser. Konkret oplever du, at din fars forbillede spiller ind i dit nuværende liv. Du og din mand har et langt og godt ægteskab at værne om, og du skal arbejde på at skabe nye tankemønstre. Det er et pragtfuldt faktum, at hjernen er plastisk og formbar. Vi er opvokset med, at vil vi være gode til at cykle, må vi øve os igen og igen. Nøjagtig det samme gælder for vores følelsesmæssige reaktioner. Vi kan øve os i at føle og reagere anderledes. Du kan altså med lidt øvelse, viden og støtte give hjernen ny læring og erfaring. Din nye måde at tænke på vil over tid ændre den fysiske struktur af din hjerne. Hvordan forvalter din mand sin ledighed lige nu? Har han en accept af situationen eller det modsatte? Har han som din far været vant til at arbejde hele livet, kan det være en skrækkelig oplevelse at konfronteres med ledighed. En undersøgelse viser, at for hver tredje dansker kan ledighed sætte markante spor som depression og fysisk sygdom. Uanset din mands situation, så oplever du en forandring i din lyst til intimitet med ham. Får I holdt nok om hinanden og forsikret hinanden om, at I stadig er et ”vi”? Efter 20 års ægteskab oplever mange, at det er venskabet, der bærer – mens oplevelsen af forelskelse er mere sporadisk. I en trængt periode kan det være ekstra svært at få sat ord på alt det, der ikke lige knytter sig til praktiske forhold. I har ellers altid har haft en god dynamik, så tag fat om nældens rod og grib sammen den læring, der ligger i den modgang, I oplever. I sidste ende vil det styrke jeres ægteskab og gøre det endnu bedre. Kærligheden i et parforhold handler også om intimitet. Bibelen opmuntrer til at arbejde også på dette aspekt. ”I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen..”(1Kor.7:5). Et forløb ved en parterapeut kunne være en god idé. Efterfølgende kan jeg kan anbefale et PREP-kursus. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg lider af Post Traumatisk Stress Disorder Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. feb. 2020/06 Kære Poul Henning Jeg har været udsat for en bilulykke. En varebil ramte min bil. Jeg sad fastklemt, indtil ambulancen kom. Disse minutter var forfærdelige. Der var glasskår overalt. Jeg blødte fra mine hænder og ansigt. Min medpassager forsøgte at få mig ud, men måtte opgive. På et tidspunkt sortnede det for øjnene, og jeg husker ikke mere, før jeg vågende op på sygehuset tre dage senere. Siden har jeg kæmpet med angst og tilbagevendende genoplevelse at traumet. Jeg har fået diagnosen PTSD. Jeg får sertralin 100 mg og har været til nogle samtaler ved psykolog, men er nu afsluttet. Jeg kører ikke længere i min bil og kæmper fortsat med flere angstsymptomer. Tak om du har et råd. Kærlig hilsen Ulla Væn dig dag for dag til at gøre mere af det, du er bange for. Husk, at Jesus vil give dig sin fred. Kære Ulla Tak at du skriver. Du har fået den første hjælpende hånd, det et godt. PTSD er et relativt nyt begreb, som dukkede op i Danmark efter vores deltagelse i Golfkrigen i 1990. Du har ikke været udsat for et krigstraume, men et trafiktraume. Et traume defineres som en negativ livsoplevelse i en tilstand af hjælpeløshed. Det uventede er ofte det værste. Du har fået PTSD diagnosen, jeg tænker den er rigtig. PTSD kendetegnes ved ordet invaderende. Invaderende handler om symptomer fra en oplevelse, der ”kryber ind under huden” og kan give ”flashbacks”. Du kæmper med disse forfærdelige flashbacks, ofte som mareridt. Du skriver om din for PTSD kendte undgåelsesadfærd, og du vil ikke længere køre bil. Jeg kan forstå, at du fortsat også kæmper med både søvnproblemer, tendens til sammenfaren, irritabilitet eller vredesudbrud samt koncentrationsbesvær. PTSD er netop kendetegnet ved symptomer på psykisk overfølsomhed, vagtsomhed eller alarmberedskab. I forhold til medicin kunne man overveje at stige i dosis af sertralin. Endvidere kunne der tillægges seroquel 25-50mg til nat mod søvnproblemer. Er der også store stemningssvingninger, kan der evt. tilføjes yderligere medicin. Tal med din læge. I terapien er ordet accept kæmpe vigtigt. Medicin kan hjælpe, men ikke fjerne din oplevelse. Du må med gode samtaler og teknikker hjælpes til at få din hjerne lært, at der ikke længere er fare på færde. Før PTSD kunne du som en ”elefant” føle dig relativt bekymringsfri. Nu føler du dig som en ”mus”, der overlever i kraft af sin årvågenhed. Man kan sige, at din hjerne fejlmelder eller overreagerer på små ting, der minder om traumet. Du kender til at fare sammen, blot fordi en dør smækker. Virkeligheden er, at dit liv ikke er farligt, men din hjerne let oplever, at livet er farligt. Når dit system går i alarmberedskab med hjertebanken, frygt og flashback, skal du øve dig i at sige: Ja, jeg har hørt jer. Det er rigtig, at trafikulykken var forfærdelig, men det er også rigtigt, at lige nu er jeg på besøg for at hjælpe min nabo. Måske du også kan bruge input fra min brevkasse den 12. januar om stress. Når du beroliges, får du langsomt mod til på ny at indtage verden gennem eksponering. Du kunne prøve først at sætte dig ud i din bil. Dagen efter kan du sætte dig ud i din bil og starte den. Dagen efter igen kan du starte din bil og bakke ud af garagen osv. – langsom eksponering. Dermed lærer din hjerne – hold da op – ”jeg døde ikke” – ”det gik jo godt.” Fra en kristen vinkel kan du meditere over og fylde dig med beroligende ord fra fx Salme 23, 91 og 121. Fra NT kan du videre bede over ord som: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”(Matt.28:20b) ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16.33). Husk altid, at din frihed og dit mod er i Ham og ikke i dig selv. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min søn gemmer flasker under sengen Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. jan. 2020/04 Uanset om din søn allerede har et problem eller ej, kan du være med til at skabe en sund ”kultur”, hvor alt kan siges højt. Kære Poul Henning Jeg læser din brevkasse med stor interesse. Måske kan du hjælpe mig. Det drejer sig om min søn på 35 år. Han bor alene og har været uden arbejde det sidste halve år. Jeg besøger ham ofte og hjælper ham med madlavning, rengøring og vask. Så hjælper han mig i min have. Siden han blev arbejdsløs, er han blevet mere og mere indesluttet. Da jeg støvsugede for ham, fandt jeg en pose gemt med tomme spiritusflasker under hans seng. Jeg har ikke oplevet ham beruset, og synes heller ikke, at han lugter af alkohol, men fundet af posen gør mig urolig. Jeg har ikke sagt noget til ham, for jeg burde jo ikke have kigget i den pose. Hvad ville du gøre i sådan en situation? Den bekymrede mor Kære bekymrede mor Jeg kan naturligvis forstå din bekymring. At posen var gemt under sengen, fortæller om din søns indre kamp. Jeg tænker, at han til dig, eller en anden, har behov for at fortælle, hvor det er, at skoen trykker. Fortæl gerne din søn om posen du fandt. Fortæl ham om dine tanker og din frygt. Hvis man bliver på egen banehalvdel, kan også svær kommunikation praktiseres. Du ved jo, at Jesus ikke kom dømmende, men med nåde og sandhed. Han mestrer denne kommunikationens balancekunst, vi kan bede ham om hjælp til dette. Din søn har formentlig tænkt på, at du i din støvsugning er stødt ind i denne pose. Selv om du ikke skriver det direkte til mig, er det tydeligt, at du frygter, at din søn har et misbrug. Du skriver dog også, at du aldrig har oplevet din søn beruset, endsige lugte af alkohol. Arbejdsløshed har gjort mange modløse og fortvivlede. Jeg synes, at din søn er heldig. Han har en kærlig og hjælpsom mor, der er opmærksom på ham. Problemer accelererer oftest, fordi omstændigheder ikke bliver drøftet, følt og forandret. Så du kan, uanset om din søn allerede har et problem eller ej, være med til at skabe en sund ”kultur”, hvor alt kan siges højt. Når alkohol misbruges, er det som bekendt, fordi det dulmer og lægger låg på en masse følelser og fornemmelser, den enkelte ikke vil mærke. Som jeg før har skrevet, er alkohol et organisk opløsningsmiddel, der opløser hjerner, indre organer, familier, økonomier, ægteskaber og samfund. Det er derfor vigtigt, at vi som medmennesker er med til at løse disse udfordringer. I er begge kristne. Bed sammen til Gud. Gud vil bringe en løsning. Ingen kristne skal leve uværdigt i skyld, skam og nederlag. Alle kan falde. Alle kan komme i krise. Alle har brug for en hjælpende hånd. Kriser varer ikke ved. Vi skal ikke slå teltet op i ”dødskyggens dal”. Bibelen opfordrer os til at være fyldt og ført af Ånden og ikke af alkohol. ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vore Herre Jesu Kristi navn.”(Ef.5:18-20) ”De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.”(Gal.5.24-25) Du kan helt sikkert hente yderligere hjælp fra din præst og kirke. Der findes også ganske mange alkoholbehandlingstilbud. Vær fri og modig – frimodig også i denne udfordring. Kærlig hilsen Poul Henning Del