Jeg lider af Post Traumatisk Stress Disorder Brevkasse Af Poul Henning Krog 7. feb. 2020/06 Kære Poul Henning Jeg har været udsat for en bilulykke. En varebil ramte min bil. Jeg sad fastklemt, indtil ambulancen kom. Disse minutter var forfærdelige. Der var glasskår overalt. Jeg blødte fra mine hænder og ansigt. Min medpassager forsøgte at få mig ud, men måtte opgive. På et tidspunkt sortnede det for øjnene, og jeg husker ikke mere, før jeg vågende op på sygehuset tre dage senere. Siden har jeg kæmpet med angst og tilbagevendende genoplevelse at traumet. Jeg har fået diagnosen PTSD. Jeg får sertralin 100 mg og har været til nogle samtaler ved psykolog, men er nu afsluttet. Jeg kører ikke længere i min bil og kæmper fortsat med flere angstsymptomer. Tak om du har et råd. Kærlig hilsen Ulla Væn dig dag for dag til at gøre mere af det, du er bange for. Husk, at Jesus vil give dig sin fred. Kære Ulla Tak at du skriver. Du har fået den første hjælpende hånd, det et godt. PTSD er et relativt nyt begreb, som dukkede op i Danmark efter vores deltagelse i Golfkrigen i 1990. Du har ikke været udsat for et krigstraume, men et trafiktraume. Et traume defineres som en negativ livsoplevelse i en tilstand af hjælpeløshed. Det uventede er ofte det værste. Du har fået PTSD diagnosen, jeg tænker den er rigtig. PTSD kendetegnes ved ordet invaderende. Invaderende handler om symptomer fra en oplevelse, der ”kryber ind under huden” og kan give ”flashbacks”. Du kæmper med disse forfærdelige flashbacks, ofte som mareridt. Du skriver om din for PTSD kendte undgåelsesadfærd, og du vil ikke længere køre bil. Jeg kan forstå, at du fortsat også kæmper med både søvnproblemer, tendens til sammenfaren, irritabilitet eller vredesudbrud samt koncentrationsbesvær. PTSD er netop kendetegnet ved symptomer på psykisk overfølsomhed, vagtsomhed eller alarmberedskab. I forhold til medicin kunne man overveje at stige i dosis af sertralin. Endvidere kunne der tillægges seroquel 25-50mg til nat mod søvnproblemer. Er der også store stemningssvingninger, kan der evt. tilføjes yderligere medicin. Tal med din læge. I terapien er ordet accept kæmpe vigtigt. Medicin kan hjælpe, men ikke fjerne din oplevelse. Du må med gode samtaler og teknikker hjælpes til at få din hjerne lært, at der ikke længere er fare på færde. Før PTSD kunne du som en ”elefant” føle dig relativt bekymringsfri. Nu føler du dig som en ”mus”, der overlever i kraft af sin årvågenhed. Man kan sige, at din hjerne fejlmelder eller overreagerer på små ting, der minder om traumet. Du kender til at fare sammen, blot fordi en dør smækker. Virkeligheden er, at dit liv ikke er farligt, men din hjerne let oplever, at livet er farligt. Når dit system går i alarmberedskab med hjertebanken, frygt og flashback, skal du øve dig i at sige: Ja, jeg har hørt jer. Det er rigtig, at trafikulykken var forfærdelig, men det er også rigtigt, at lige nu er jeg på besøg for at hjælpe min nabo. Måske du også kan bruge input fra min brevkasse den 12. januar om stress. Når du beroliges, får du langsomt mod til på ny at indtage verden gennem eksponering. Du kunne prøve først at sætte dig ud i din bil. Dagen efter kan du sætte dig ud i din bil og starte den. Dagen efter igen kan du starte din bil og bakke ud af garagen osv. – langsom eksponering. Dermed lærer din hjerne – hold da op – ”jeg døde ikke” – ”det gik jo godt.” Fra en kristen vinkel kan du meditere over og fylde dig med beroligende ord fra fx Salme 23, 91 og 121. Fra NT kan du videre bede over ord som: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”(Matt.28:20b) ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”(Joh.16.33). Husk altid, at din frihed og dit mod er i Ham og ikke i dig selv. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Min søn gemmer flasker under sengen Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. jan. 2020/04 Uanset om din søn allerede har et problem eller ej, kan du være med til at skabe en sund ”kultur”, hvor alt kan siges højt. Kære Poul Henning Jeg læser din brevkasse med stor interesse. Måske kan du hjælpe mig. Det drejer sig om min søn på 35 år. Han bor alene og har været uden arbejde det sidste halve år. Jeg besøger ham ofte og hjælper ham med madlavning, rengøring og vask. Så hjælper han mig i min have. Siden han blev arbejdsløs, er han blevet mere og mere indesluttet. Da jeg støvsugede for ham, fandt jeg en pose gemt med tomme spiritusflasker under hans seng. Jeg har ikke oplevet ham beruset, og synes heller ikke, at han lugter af alkohol, men fundet af posen gør mig urolig. Jeg har ikke sagt noget til ham, for jeg burde jo ikke have kigget i den pose. Hvad ville du gøre i sådan en situation? Den bekymrede mor Kære bekymrede mor Jeg kan naturligvis forstå din bekymring. At posen var gemt under sengen, fortæller om din søns indre kamp. Jeg tænker, at han til dig, eller en anden, har behov for at fortælle, hvor det er, at skoen trykker. Fortæl gerne din søn om posen du fandt. Fortæl ham om dine tanker og din frygt. Hvis man bliver på egen banehalvdel, kan også svær kommunikation praktiseres. Du ved jo, at Jesus ikke kom dømmende, men med nåde og sandhed. Han mestrer denne kommunikationens balancekunst, vi kan bede ham om hjælp til dette. Din søn har formentlig tænkt på, at du i din støvsugning er stødt ind i denne pose. Selv om du ikke skriver det direkte til mig, er det tydeligt, at du frygter, at din søn har et misbrug. Du skriver dog også, at du aldrig har oplevet din søn beruset, endsige lugte af alkohol. Arbejdsløshed har gjort mange modløse og fortvivlede. Jeg synes, at din søn er heldig. Han har en kærlig og hjælpsom mor, der er opmærksom på ham. Problemer accelererer oftest, fordi omstændigheder ikke bliver drøftet, følt og forandret. Så du kan, uanset om din søn allerede har et problem eller ej, være med til at skabe en sund ”kultur”, hvor alt kan siges højt. Når alkohol misbruges, er det som bekendt, fordi det dulmer og lægger låg på en masse følelser og fornemmelser, den enkelte ikke vil mærke. Som jeg før har skrevet, er alkohol et organisk opløsningsmiddel, der opløser hjerner, indre organer, familier, økonomier, ægteskaber og samfund. Det er derfor vigtigt, at vi som medmennesker er med til at løse disse udfordringer. I er begge kristne. Bed sammen til Gud. Gud vil bringe en løsning. Ingen kristne skal leve uværdigt i skyld, skam og nederlag. Alle kan falde. Alle kan komme i krise. Alle har brug for en hjælpende hånd. Kriser varer ikke ved. Vi skal ikke slå teltet op i ”dødskyggens dal”. Bibelen opfordrer os til at være fyldt og ført af Ånden og ikke af alkohol. ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vore Herre Jesu Kristi navn.”(Ef.5:18-20) ”De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.”(Gal.5.24-25) Du kan helt sikkert hente yderligere hjælp fra din præst og kirke. Der findes også ganske mange alkoholbehandlingstilbud. Vær fri og modig – frimodig også i denne udfordring. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Det ender ofte i voldsomt skænderi Brevkasse Af Poul Henning Krog 24. jan. 2020/04 Når hjernen som voksen oplever noget, der minder om fortidens traumer, reaktiveres det gamle tankesæt, og vi reagerer meget kraftigere end forventeligt. Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi min mand og jeg kæmper med en særlig udfordring i vores ægteskab. Vi har begge nogle lidt voldsomme reaktioner, når visse følsomme emner berøres. Det ender ofte i et skænderi, eller i at min mand går. Vi har været i terapi, men det har ikke rigtig hjulpet os. Vi er glade for hinanden og vores kirke, men lammes således ind imellem. Det er meget trist og frustrerende. Har du nogle råd, vil vi være taknemlige. Kærlig hilsen Mie og Johan Kære jer Flot, at I skriver. Jeg har naturligvis sløret jeres navne og historie. Gud har skabt vores hjerne på den måde, at den i amygdala gemmer på ubehagelige og traumatiske oplevelser. Hjernen placerer således søgeord i hjernens overvågningsdel for sanseinput – amygdala. Når amygdala aktiveres, sker det prompte og uden indblanding af den ”fornuftige” del af hjernen. Et eksempel herpå er et spontant skænderi, udløst af ord, der berører et følsomt emne. Hjernen associerer mange ting med det oprindelige traume. Når hjernen oplever noget, der minder om dette traume, reaktiveres en neuro-kemisk-reaktion til beskyttelse af mennesket. Det bliver en vane. Denne beskyttelse giver god mening. Vi kender udtrykket: ”Brændt barn skyer ilden”. Hvis derimod det 4-årige brændte barns amygdala gemmer både på mindet om en forbrænding af to fingre, men desværre også på et minde om skældud fra vrede forældre og en ubehagelig oplevelse på skadestuen, så er det blevet mere kompliceret. Der lejres måske følelser af skyld, skam, bitterhed, anspændthed og frygt. Nu er det ikke mindet om selve forbrændingen, der er et problem, men de mange tilknyttede følelser, de vrede forældre og begrebet sygehus. Når hjernen som voksen oplever noget, der minder om ovenstående, reaktiveres det gamle tankesæt. Naturligvis vil denne reaktion opleves som værende ude af proportioner. Ægtefællen reagerer måske med ordene: ”Hvad sker der?”, jeg sagde jo bare, at….. Alle mennesker har følsomme områder. Følsomheder har en historie. Havde det forbrændte barn, der selv var forskrækket og grædende fået lov at spejle sig i omsorgsfulde forældre, var denne oplevelse formentlig glemt. Nu huskes den, den er blevet til et tema. Temaer i et ægteskab kan være dårlige oplevelser, magt, penge, egen og børns opdragelse, sex, skyld, skam, mindreværd m.fl. Disse temaer kan udløses, når noget, der ligner det problematiske, aktuelt sker. Vi kommer let til at overdrive eller underdrive på baggrund af vores opvækst. Som ægtepar oplever I nogle udløsende årsager, som medfører problemer i jeres forhold. De dækker over nogle temaer, som meget gerne må afdækkes. Ejendomsmæglerne siger: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Jeg vil til alle par sige: Kommunikation, kommunikation og kommunikation. Menneskesindet er som et isbjerg. Vi ser kun 10%. Problemet er, at vi tror, vi ser, og at vi forstår, men vi forstår kun det, vi ser, nemlig 10%. Skræmmende! Det efterlader 90% som ubekendt. Der er nok at tale om i disse lange vinteraftener. Sluk for alle skærme og tal sammen. ”Lad ikke solen gå ned over jeres vrede”. Vi er forligt med Gud og har fået forligelsens tjeneste. Vær nysgerrige og lyt. Husk på, at Gud kun har givet os en mund, men to ører. Vi må alle øve os. At I vil lytte udløser ocytocin, det beroligende hormon. I kærlighedens miljø omkommer det onde. Indtag gerne ofte og i store mængder verdens bedste medicin, som er beskrevet i Gal. 5.22-23: Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg er fysisk syg og ramt af stress – hvad gør jeg? Brevkasse Af Poul Henning Krog 10. jan. 2020/02 Kære Poul Henning Min film knækkede i december, da jeg fik at vide, at jeg måske havde diabetes. Jeg er glad for mit arbejde, om end jeg har yderst svært ved at sige nej til – min til tider – stressede chef. Jeg arbejder normalt 60-70 timer ugentligt som montør. Det plejer at forløbe ok. Derhjemme klager min kone dog over, at jeg ikke er nærværende. I december var der ekstra pres på, og oveni kom så et lægebesøg, hvor lægen udtrykte bekymring over min livsstil, vægt og mit forhøjede blodsukker. Jeg skal nu igennem en ambulant udredning. Desværre måtte jeg sygemelde mig de sidste par uger i december, jeg kunne ikke holde fokus og begyndte at glemme ting. Jeg kom også til at overfuse en af mine kollegaer. Jeg kan ikke rigtig komme i gang efter nytår. Min læge har nu sygemeldt mig. Selv små ting vælter både mig og mit humør. Har du nogle gode råd. Kærlig hilsen Simon Kære Simon Det er træls og øv, sådan at blive tvunget til at stoppe op i livet og mærke kroppens signaler. På den anden sige er det dog godt, og ja, det kan vi alle få brug for ind i mellem. At mærke efter. At stoppe op og tage en pause. Jeg tænker, at du har brug for en større livsstilsændring. Jeg vil opmuntre dig med lidt teori og slutte meget praktisk. Vore hjerner har brug for en tilpas mængde af både rødt, gult og grønt lys. Hjernens ”røde lys”, er en øget produktion af hormonerne adrenalin og kortisol. Det sker i stressede situationer og skaber blandt andet angst og vrede. Det ”grønne lys” svarer til dopamin, der føles som glæde og begejstring. Det ”gule lys” svarer til oxytocin, der beroliger, giver tryghed, tilfredshed, empati, tolerance og nærvær. Hjernens trafiklys Hjernen har tre følelsesmæssige reguleringssystemer, som alle har deres funktion. Det vigtige er imidlertid balancen. Rigtig mange mennesker lever i ubalance. Jeg tænker også, at du er i ubalance. Hjernen er populært sagt indrettet som lyskurven med tre signaler. Vi må lære at kende og mærke både rød, gul og grøn, dvs. de tre reguleringssystemer: 1. Det røde signal fortæller, at der er fare på færde i den voldsomme myldretrafik. Fortsætter din ”livsbil” overfor rødt, kan du blive dræbt. Dette trusselssystem har Gud designet til vores møde med livsfarlige trusler. Dette system, er det stærkeste af de tre. Flugtbilisten kører over for rødt, hvis han vurderer, at den forfølgende politibil er en større trussel end det røde lys. Vi andre holder for rødt. Følelserne kan være præget at angst, vrede, ængstelse og uro. Hormonerne adrenalin og kortisol frigøres ekstra meget i stressede situationer. 2. Det grønne signal fra lyskurven betyder – ”kør”. Du skal træde på speederen, for dem bagved vil også frem, og du vil gerne med frem i forreste linje. Du er på udkig efter nye veje og muligheder. Du får måske en ny ordre til dit firma. Du belønnes for din gode indsats. Du oplever en dopaminfrigørelse i hjernen, der medfører glæde, spænding og begejstring. Du er villig til at øge tempoet i din ”livsbil” og tage nogle chancer. Dopamin har mange funktioner, men er nok mest kendt for dens stimulerende funktion i hjernens belønningscenter. 3. Det gule signal insisterer på, at du overhører de utålmodige dyt og larmende motorer bagfra. Det gule signal dømmer ”livsbilen” til pause – vent – slap af. Du skal hverken køre eller lammes af det farlige røde signal. Du skal lade den ekstra lange kø af biler, der nu kører overfor grønt blive færdig. Du skal blot vente og slappe af. Signalstoffet er oxytocin, som beroliger, giver tryghed, ro, tilfredshed, empati, tolerance og nærvær. Din krop taler til dig Simon – vi er i gang med en stor mundfuld. Sagt i kærlighed: Din livsstil og krop taler et tydeligt sprog. Du har som så mange andre ladet din hjerne blive overdrevent stimuleret af adrenalin, kortisol og dopamin. Oxytocin har haft trange kår. Du har overskredet din arbejdsgrænse. Du har overskredet din krops grænse. Du har slidt på din families grænser. Du har formentlig overset mange små signaler. Du er blevet revet med af vores pulserende samfund. Find balancen igen I kærlighed vil jeg foreslå en livsstilsomlægning, der kunne indbefatte følgende: a. Det er nytår – hold statusmøde med dig selv. Hvad er dine værdier? Hvad er vigtigst? Hvad kan skæres væk? Hvad siger Helligånden og Guds ord til dig? Jeg ønsker dig Guds visdom, samt den vigtige Guds fred der overgår al forstand. b. Tilpas arbejdsmængden – drop konfliktskyhed – sig det til din chef. c. Diabetes-kost, god søvn og motion. d. Gode skærm- og telefonvaner. En ting ad gangen. Luk din dør, sluk telefonen og tv, mens du færdiggør din opgave på din pc. Ingen kan multitaske. Vi kan kun multishifte, og det er ikke effektivt. Lad folk vente, til du har tid. Dem der ringer, har jo ikke hjertestop. e. Gode arbejdsgange og overgangsfaser, og husk altid pauserne – hjernen kan en ting ad gangen. Gør det færdigt, du er i gang med. Tag da en pause og indstil dig mentalt på den næste opgave. f. Bed om hjælp og køb dig til hjælp. Du kan ikke alt. g. Hold fridage og ferier med telefonen slukket. Dem der er på arbejde – må, kan og skal klare sig uden dig. Ingen er uundværlige. Øg din oxytocinproduktion Det er et faktum, at oxytocinproduktion øges ved følgende tiltag: 1. Bed uden ophør til Gud – kast din byrde på Ham. Overgiv dit liv og din sag til Ham. ”Kom hid til mig, og jeg vil give jer hvile” (Matt.11:28-30) 2. Drop at finde fejl hos andre. Drop projektioner. Lad ikke solen gå ned over din vrede. Lev i renhed, tilgivelse og gode relationer. 3. Sig Gud tak for din familie. Lyt til deres feedback. 4. Drop sammenligninger. Vær nådig

Min mand er stadig ’Mors dreng’ i julen Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. dec. 2019/50 Prøv at foreslå din mand, at I skaber jeres egne traditioner, fx. ved at I køber adventsgaver til hinanden. Kære Poul Henning Min mand og jeg er relativt nygifte. Før ægteskabet fejrede vi jul hver for sig. Sidste år var vi hos mine forældre. I år skal vi være hos min mands mor. I ugerne op til jul er jeg blev irriteret på min svigermor og mand, for jeg oplever, at de har hevet et 20 år gammelt mønster op af julesokken. Min svigermor giver min mand adventsgaver, og de har en intern spøg med, at min mand leder efter sine julegaver alle steder i sit barndomshjem. Juleaften vil, er jeg blevet betroet, min svigermor vanen tro gemme en mandel i min mands ris a la mande, så han med sikkerhed får en mandelgave. Vi andre i selskabet får desserten serveret på vanlig vis – af en skål alle tager af. Jeg synes, at det er pineagtigt at være vidne til, og det forandrer lidt det syn, jeg har på min mand. Synes du jeg er for sart? Kærlig hilsen Amalie   Kære Amalie Tak for din mail. Jeg synes ikke, du er sart. Jeg kan godt forstå, at du reagerer på et gammelt mønster, din mand og svigermor øjensynligt ikke har sluppet. Har du fortalt din mand om dit problem? Prøv først og fremmest at få en snak med ham om, hvordan han oplever situationerne med hans mor. Er de barnlige optrin noget, han selv ønsker, eller er det en forventning, han bliver påduttet? Pas på, at din tilkendegivelse ikke ender med at blive en anklage mod ham og hans mor. Fortæl ham i stedet, hvad du oplever, og hvad det gør ved dig. Gamle mønstre Prøv allerede nu at gøde jorden for jeres egne traditioner. Du kunne foreslå din mand, at I købte adventsgaver til hinanden. Foreslå nogle kærlige og hyggelige alternativer, som kunne blive jeres, for på sigt vil det blive de både gældende og bærende. Når I selv får børn, får din svigermor travlt med at være farmor i stedet for. Når I får børn, bliver terningerne kastet på ny. Forældre og børn slæber ofte gamle mønstre med sig, og det kan være nødvendigt at puffe lidt til dem. Relationen kører på autopilot uden udløbsdato, og det er ligefrem sundt at blive ringet op af nutiden. Gå besindigt til værks og hold dig for øje, at hverken din mand eller svigermor ser det, du ser – og slet ikke med det samme. Mennesket erkender kun stykkevis. Vi rummer alle sammen umodne og barnlige sider. Det er en langsommelig proces at ændre. Er der en høj grad af tillid mellem din mand og dig, kan du højst sandsynligt hjælpe din mand i processen – men du kan ikke gå vejen for ham. Den ældste relation din mand kender til, er den til hans mor, og her gemmer der sig en kompleks psykologi. Meget er ubevidst, andet er basalt og grundlæggende. Konfronterer du ham, med det for ham helt grundlæggende, og sætter du ydermere spørgsmålstegn ved det, vil det i første omgang antageligt vække vrede, sorg eller kulde. Med øvelse og vilje kan I følges ind i en ny og livgivende erkendelsesproces. Drag omsorg og forståelse for hinandens ”indre lille barn”. I skal ikke lade stå til. I skal have tålmodighed med hinanden. Kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder og svagheder. I kan ved fælles indsats løsrive jer fra gamle mønstre, som dem du beskriver. I tillid til hinanden modnes i og skaber de bedste betingelser for jeres fremtid og ægteskab. Jeg ønsker jer Guds rige velsignelse på en spændende fælles livsrejse. Kærlig hilsen Lægepræsten Del

Min datter kan ikke finde juleglæden Brevkasse Af Poul Henning Krog 13. dec. 2019/50 Juleglæden er også for din datter, selv om hun føler sig udenfor i mange sammenhænge. Kære Poul Henning Jeg skriver, fordi min datter er gået helt i stå. Hun er 23 år, og har efter sin studentereksamen haft et meget indskrænket liv. Hun er ikke påbegyndt en uddannelse eller haft et job. Hun er troende og kommer til gudstjenesterne i kirken, men er ellers ikke engageret i kirkelivet. I kirken føler hun sig tryg. Hun føler, at hun i forhold til samfundet står på en perron, hvor tog efter tog stopper, men hun formår ikke at stige ombord. Hendes selvtillid er helt i bund. Hun kan ikke finde juleglæden. Jobcenteret har hun undgået, og rent økonomisk bor hun hjemme og får lommepenge. Har du et godt råd? Kærlig hilsen Gorm   Kære Gorm Jeg kan forstå på vores brevveksling, at hun ikke hører stemmer, har vrangforestillinger eller hallucinationer. Hun har heller ikke selvmordstanker, en misbrugsproblematik eller spiseforstyrrelse. Rent fysisk er hun sund og rask. Umiddelbart er jeg med min begrænsede viden om hende i retning af belastninger, angst, depression samt et tydeligt behov for eksistentielt at finde sin gave og sin opgave. Jeg ser et billede af en lidt skræmt og hæmmet pige, der har undgået at involvere sig i livet uden for kirken. Jeg bliver nysgerrig på hvorfor, det er gået ned af bakke de sidste fire år. Det gik jo godt i gymnasiet. Glæden i Kristus og juleglæden er også for hende. Hvad giver gnist i øjet? Jeg ville i en samtale starte med hendes livshistorie for at finde din datters gave og DNA og evt. belastninger af gammel eller ny karakter. Her vil et eksistentielt og centralt tankesæt være: Hvad har hun gjort, som gik godt? – samtidig med at hun selv havde en indre følelse og fornemmelse af – ”nu lever jeg” – ”det her er lige mig”. Alle fortællinger er her interessante. Var det at læse en bog, cykle i skoven, tale dybt med en veninde, spille spil, sy en kjole, løse en fysikopgave eller være i praktik hos en dyrlæge etc. Jeg læser, at hun er glad for gudstjenesterne. Her vil jeg spørge uddybende, for at finde den gnist og det glimt i øjet, som er der, men i de fleste andre sammenhænge tilsyneladende mangler. Gud har gaver og opgaver til alle mennesker. Gud har et kald og et livsmandat til alle mennesker. Indtil man er 25-30 år må meget afprøves, for det er også i afprøvninger, at man finder sig selv. Har Gud netop skabt din datter til at fokusere på mennesker, ting eller projekter? Nogle er skabt til at fokusere på detaljer, og andre er skabt til at se de store linjer. Et sandt og sundt liv handler således om at finde Guds tanke og vilje. Gud leder gennem sit ord, Helligånden og Guds forudberedte gerninger. Gud har opfundet menigheden, og her er et godt og trygt træningssted. Måske skulle din datter starte med at udvide sin livssfære netop der, hvor hun allerede er tryg. Alternativt kunne jeg anbefale en af vores fine kristne højskoler, et stort skift kan ofte være forløsende. Udredning er oplagt Efterfølgende vil jeg spørge ud om symptomer på angst, depression og bipolarlidelse. Det kan være behov for psykiatrisk hjælp. At starte med en konsultation og samtale hos egen læge, vil være oplagt. I primærsektoren hjælpes en del patienter med angst og depression. Naturligvis kan den praktiserende læge henvise til yderligere udredning i lokalpsykiatrien, hvor jeg blandt mange andre selv sidder. Kan jeg finde plads i min kalender, kan jeg evt. tage et samtaleforløb. Overordnet kan jeg sige, at vi i lokalpsykiatrien møder mange unge, som har ondt i livet. Vær ved godt mod – Gud åbner døre også for hende. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Mit barnebarn synes, jeg er gammeldags Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. nov. 2019/48 Fortæl dit barnebarn om din kærlighed til hende og hendes kæreste. Fortæl, at de altid er hjerteligt velkomne. De må bare leve med den detalje, at de får hver sit værelse hjemme hos dig. Julen er glædens fest. Kære Poul Henning Mit barnebarn har spurgt mig om, hvorfor jeg er så gammeldags. Nu vil hun slet ikke besøge mig til jul. Hun er en sød og dygtig pige på fjorten år, og vi har altid haft det godt sammen. Vi plejer som familier at være sammen til jul, så hendes reaktion rammer mig hårdt. Det handler om, at hun har en tre år ældre kæreste. Kæresten skal med på juleferien hos mig, og her har jeg sat hælene i. Jeg synes ikke, at det er passende, at to store børn skal overnatte sammen i mit hjem. Min datter, som er mor til pigen, synes jeg er for gammeldags. Er jeg det? Med venlig hilsen Erna Pedersen Kære Erna Pedersen Som teenager er venner og kæreste ofte vigtigere end familie. Du kunne derfor vende det positivt og glæde dig over, at dit barnebarn er så glad for sin mormor, at hun fortsat gerne vil komme hjem og nu endda tage sin kæreste med. Hun er så stolt af dig, at du og hendes kæreste nu for første gang skal mødes. Det er da stort. I ungdomstiden er der mange hormoner, der farer rundt. Der kan godt være lidt kuk i hormonkassen, det var der også for os andre. Identitetsdannelse og dette at finde sit fundament og åndelige ståsted er i fuld gang. Midlertidig ombygning For os voksne er det sundt og sandt at tænke, at de unge har et skilt på hovedet, hvor der står: Lukket på grund af midlertidig ombygning. Dermed mener jeg, at du skal være meget nådig og barmhjertig. De unge skal nok finde vej. At være forelsket og ung er en naturlig ting. Det seksuelle hører til i ægteskabet, sådan ser Bibelen og vi ”gammeldags” folk på det. Gud har skabt sex, og det er en smuk ting. Vi kristne skal være stolte af, at vi ikke selv skal opfinde vores etik og holdninger. Vi har i tro modtaget et liv i Kristus og hans ord, som sætter os fri til at leve sandt og sundt. Det handler ikke om at være gammeldags. Det handler om glæden ved at hvile i et Gud givent fundament. Konflikt kan undgås Hvordan dit barnebarn og kæreste ser på dette emne, ved jeg ikke. Du kan i kærlighed dele din holdning, hvis du oplever, du skal gøre det. Du bestemmer naturligvis ingenting i din datters hjem, men kun i dit eget hjem. En mulighed var, at de to unge sover på hver sit værelse i dit hus i juledagene. Jeg tænker, at der er en optrappet konflikt, som med Guds kærlighed og visdom kan undgås. Både du og dit barnebarn er kede af det. Der er alt for meget på spil. Tænk på alle de gode år og alle de minder, I har haft sammen. Du skal ikke forsvare dig og tænke, at du er gammeldags. Du er en kristen, der har den etik og de holdninger, som Bibelen anviser. Så enkelt er det. ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.” (2Tim.1,7). Bed Gud om hjælp. Ring da til dit barnebarn og fortæl om din kærlighed til hende og hendes kæreste. Fortæl at de altid også i julen er hjerteligt velkomne hos dig. Forklar dernæst, at de må leve med den detalje, at de får hver sit værelse. Julen er glædens fest. Mon dog ikke, at det kan løse op i konflikten? Med venlig hilsen Poul Henning Del

Jeg er skuffet, fordi jeg skal holde jul helt alene Brevkasse Af Poul Henning Krog 29. nov. 2019/48 Salmisten David udtrykker to vigtige principper: Der kommer en gang imellem svære ting i livet.Men vi skal ikke skal campere i dødsskyggens dal. Kære Poul Henning Jeg skal være alene juleaften og i juledagene. Min søn har ikke villet se mig, siden min kone og jeg blev skilt for 2 år siden. Min datter er sammen med sin svigerfamilie og har også meget arbejde i juledagene. Det er første gang, at jeg skal prøve at være alene juleaften. Jeg er ked af det og skuffet. Jeg føler mig svigtet og alene. Det gør det ikke nemmere, når jeg taler med mine kollegaer, de har et vældigt program i december og i juledagene med familie og venner. Har du et godt råd? Kærlig hilsen Jonas Kære Jonas Træls og øv – ja, det er ikke nemt. Vi kender alle til at blive skuffet. Det er en del af menneskelivet. Det er især følsomt, når samværet med vores nærmeste ikke lykkes. Det er ekstra følsomt i juletiden, hvor forventningerne er skruet op, og alle ser ud til at feste. Det er mange skuffelser, der for dig klumper sig sammen særligt i juledagene. Skilsmissen, dette at være alene, dine egne svigt, din søn der ikke vil se dig, din datters optagethed af hendes øvrige familie og arbejde. Hvor skal vi starte? Du har vist brug for et samtaleforløb og meget forbøn. Du har brug Guds trøst og lægedom. I terapeutisk sammenhæng taler vi om begrebet fusion eller sammensmeltning. Vi mennesker sammensmelter ind imellem med vores dårlige tanker og følelser i en så høj grad, at vi mister fodfæste og livet i nuet, som også er en virkelighed. Der findes en udvej Grundtanken i denne terapi er at anerkende sin svære virkelighed og samtidig forstå, at livet rummer mere end det svære. Bibelen underviser os om de samme principper. ”Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig” (Sal.23.4) Salmisten David pointerer her to ting: Der kommer en gang imellem svære ting i livet. Vi skal ikke skal campere i dødsskyggens dal. Campering handler her om sammensmeltning – fusion. Vi slår teltet op midt i det svære, vi går i stå, vores vandring stopper, vi overvældes af problemerne. Jesus siger: ”I skal vandre, mens I har lyset, for at mørket ikke skal gribe(indhente) jer” (Joh.12:35) Ikke nok med at vi opsluges i skuffelsen og mørket, men vi mister også det gode liv i nuet. Det er altså dobbelt øv. Ved Guds nåde kan du befries fra fusion og få øje på livets nu. Få øje på den vandring og de små handlinger, som giver helt nye perspektiver. I en fusion er der en tendens til, at vi samler os om alt det, der ikke kan blive anderledes. Jeg vil opmuntre dig til i bøn at kaste din byrde på Herren. Jeg vil opmuntre dig til i bøn af få afklaret følgende. Hvad kan du gøre noget ved? Hvad kan du lige nu ikke gøre noget ved? Vi mister let modet, når vi arbejder forgæves. Nogle ting må vi minimum for en tid lade ligge. Jeg har tillid til, at Gud vil sende sit lys og vise dig små veje, du kan vandre på. Julens budskab handler netop om, at Guds kærlighed finder vej selv i en gedelugtende stald i Betlehems flække. Måske du kunne være sammen med din datter i en weekend i december. Måske du kunne gøre en indsats for andre juleaften. Måske du kunne invitere dine venner. Du ønskes en glædelig jul midt i livets mange udfordringer. Kærlig hilsen Poul H. Del

Min mand forstår ikke min skuffelse Brevkasse Af Poul Henning Krog 15. nov. 2019/46 Når vi har fødselsdag, kan vi lære vores børn betænksomhed. Hjælp dem i gang med at lave eller købe en lille gave og fortæl dem, at Gud elsker en glad giver. Kære Poul Henning Jeg er lige fyldt 35 år. Jeg plejer at gøre en masse ud af både min mands og vores to børns fødselsdage, men de gør så lidt ud af min. Det er især min mands manglende opmærksomhed, der skuffer mig. Når han fylder år, tager børnene og jeg ud og køber gaver til ham, og vi gør noget ud af selve dagen. Når jeg fylder år, er det en dag som alle andre. I år havde han glemt min fødselsdag, og der var hverken gaver fra ham eller børnene. Da jeg fortalte ham om min skuffelse, var han uforstående og hentede en buket blomster til mig – men jeg blev skuffet. Jeg ville hellere undvære buketten. Er det mig, der er urimelig? Med venlig hilsen Martine Kære Martine Jeg fristes som det første til at spørge dig: Har du og din mand et ellers godt ægteskab? I Apostlenes Gerninger 20:35 står der: ”Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage.” Det faktum gælder også for din mand, og måske gør han søde ting for dig, du end ikke bemærker på andre tidspunkter. Når vi som mennesker – og i særdeleshed som ægtefæller – ikke får snakket ordentligt sammen, opstår der let misforståelser. Vi gør hinanden ondt uden at ville det. Måske oplever han jeres fælles billede på en anden måde end dig, og han kan meget vel gå rundt med den samme oplevelse af ikke at blive set og hørt. Mit forslag er, at I får en aften sammen uden børn. Foretag jer noget sjovt, spis en dejlig middag og afslut med en kop kaffe, hvor I ser hinanden i øjnene. Aftal med din mand inden, at I hver især har fx 5 kort. En leg Han skriver 5 kort med spørgsmål til dig og omvendt. Spørgsmålene skal handle om jer. I skiftes til at trække et kort fra hinanden, og så besvare spørgsmålet så ærligt og fyldestgørende I kan. ”Legen” med de 10 kort er forløsende og hjælper munden på gled, og er en god måde at starte en ømtålelig samtale på. Samtidig vil jeg anbefale jer løbende at bede sammen. Bønnen er en skøn måde at spinde tretvundet snor på, og det er af største væsentlighed. I Prædikerens Bog kapitel 4 vers 12 står der: Den der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tretvundet snor brister ikke så let. Når jeg skriver til dig, som jeg gør, er det ikke for at underkende din skuffelse. Vi har alle sammen brug for at føle os værdsat og elsket, og netop fødselsdag er en dag, vi forbinder med hyldest. En anden vinkel En hel anden vinkel er – som du også selv skriver – vigtigheden af, at vores børn lærer betænksomhed. I forhold til vores børn handler det også om socialisering og god opdragelse. Hvor gamle er jeres børn? Du kan sagtens tidligt hjælpe dem på vej, også i forhold til din egen fødselsdag. Fortæl dem på en enkel måde, at Gud elsker en glad giver, og at du bliver glad, hvis de finder noget personligt til dig. Kan de ikke selv tage ud og handle endnu, så tag med dem og giv dem fx 50 kroner hver. I butikker som Tiger eller Søstrene Grene er der mange ting til en rimelig pris, og her kan de vælge noget til dig og let få gaven pakket ind. Gud velsigne jer. Kærlig hilsen Poul Henning Del

Jeg kæmper med mindreværd Brevkasse Af Poul Henning Krog 15. nov. 2019/46 Det er dejligt med opmuntringer, men livet kan ikke bygges på ros og ris. Kære Poul Henning Jeg kæmper med mindreværd. Det påvirker både min familie, menigheds- og arbejdsliv. Jeg tænker ofte, at mine kollegaer er meget dygtigere end mig. Hvis en kollega ikke hilser, tænker jeg lynhurtigt, at det er fordi, hun ikke kan lide mig. Der er svært for mig at modtage ros for et godt stykke arbejde. Jeg håber, at du har et godt råd. Kærlig hilsen Bodil Kære Bodil Dejligt at du skriver. Det er et stort skridt at formulere sine udfordringer. Der er hjælp at få fra både psykologien og Guds ord. Alle kender til manglende selvværd og selvtillid. Dannelsen af et værd er et kompliceret samspil af arv, miljø og spejlinger i opvæksten. Selvværd og selvrespekt er dybere end selvaccept og selvtillid. Selvværd handler om at føle sig tryg, accepteret og elsket. ”Jeg takker dig, for at jeg er underfuldt skabt” (Sal.139:14). Helt fundamentalt er vi således defineret af en anden, nemlig Gud. Han har kun skabt originaler. Lad dine kollegaer hvile og vær dig. Vi er alle skabt såre godt i Guds billede. Kristus har udslettet vores synd, og vi er af ham blevet erklæret hellige, fejlfrie og uangribelige. Det er vores fundament i liv og tro. Præcis her hviler vores selvværd og identitet. Her oplever vi tryghed, tilgivelse, kærlighed og accept. Selvværd handler derfor om at modtage Guds kærlighed, så vi kan elske både os selv og vores næste. Selvrespekt er at kunne se sig selv i øjnene og takke Gud for hans skaberværk. Selvværd, selvrespekt, selverkendelse og selvtillid giver modet til at gå ind i Guds forudberedte gerninger, for her forenes menneskets originalitet med livets omstændigheder og ”næster.” Til trods for svaghed og frygt giver Gud mod og siger: ”Jeg ser dig og elsker dig, kom vi går videre, for jeg har herlige ting i min højre hånd til dig.” Når livet leves, findes de svar, der netop gør den enkeltes liv værd at leve, det handler selvværd også om. Det er dejligt med opmuntringer, men livet kan ikke bygges på ros og ris. Selvværd er at acceptere og elske sig selv til trods for mangler, skrøbeligheder og gamle sår. Selvværd er at værdsætte livet og sig selv, som det er, fremfor overdrevent at fokusere på hvordan det burde være. Selvværd er en psykisk og åndelig bevidsthedstilstand, mere end det er en medfødt evne eller en éntydig følelse. Det centrale er følelsen af sundhed og et tilfredsstillende humør. Trygheden kommer ud fra hvilen i Gud og ønsket om at være vågen, opmærksom og i balance med omverdenen. Det handler ikke om høj selvkontrol, for den er ofte baseret på, at jeg frygter mig selv. Når jeg ved, at jeg har værdi, har jeg ofte en rimelig god selvtillid. Denne grundlæggende gode tilstand forstærkes af, at jeg dagligt bruger min tid og mine evner, sådan at mit liv har værdi for mig selv og andre. Gud har givet gaver, der kan komme endnu mere levende til udtryk. At få øje på livets muligheder og øve sig, fremfor at stirre sig blind på det umulige. Gud giver en indre motivation, det handler ikke om forskellige variationer over temaet gulerod og kæp, men om at tage sit forvalterskab seriøst og i bøn høre, hvad Gud vil. At du skriver, fortæller at du tager dit liv alvorligt, i modsætning til dem, der sjusker med livet og er ligeglade med andre og sig selv. Så vær ved godt mod, du er set og højt elsket. Kærlig hilsen Poul Henning Del