Poul Henning Krog

poul_logo_200

San Francisco og parkering

Af Poul Henning Krog.

Sidste sommer var vi to uger i Salt Lake City med familien og efterfølgende en uge i Redding, her særligt Bethel Church, og til sidst en uge i San Francisco området.

Fantastiske naturparker og byer. Bethel Church med sine 11.000 medlemmer og utrolig mange helbredelseshistorier var outstanding.

Her kommer et lille glimt fra starten af en dag på vej til San Francisco.

Vi tog vores bil til en station syd for San Francisco, Susanne blev sat af, og jeg fandt en parkeringsplads langt derfra. Jeg noterede bilens registreringsnummer, idet parkeringsafgiften skulle betales på stationen.

Jeg købte to togbilletter på et togkort, for derefter at konstatere, at kortet naturligvis var personligt. Vi talte med kvinden i skranken. Der var ingen mulighed for refusion af den ene billet. Jeg købte en billet mere. Vi tjekkede omsider ind ved at passere de velkendte metalkliklåger.

Parkeringsafgiften skulle betales efter indtjekning ved ny automat. Her virkede det overfyldte dollars togkort imidlertid ikke. Der skulle bruges kontanter. Vi trak en 20 dollars seddel frem og konstaterede, at automaten kun modtog 5 dollars sedler.

Veksle-automaten var uheldigvis placeret ved siden af togkort automaten. Vi talte igen med kvinden ved skranken, hun åbnede emergency lågen, vi kom ud og fik vekslet, kom ind igen og skulle til at bruge vores 5 dollars seddel til parkeringsafgiften.

Hun følte af en eller anden grund, at vi havde brug for hjælp, og forlod skranken og gik hen til os og sagde:


Hvad er nummeret?

Glad trak jeg sedlen frem. Hun kiggede, og så helt forkert ud. Der var for mange tal. Det var ikke registreringsnummeret på bilen, der skulle bruges, men et særlig tal der stod på hver parkeringsplads.

Susanne beholdt taskerne, jeg blev igen lukket ud ved emergency lågen og løb tilbage til vores parkeringsplads. Ja, ganske rigtig lidt inde under bilen, var der et nummer.


Jeg løb tilbage til de to ventende kvinder, og kunne ikke da ikke dy mig.
Jeg fortalte, at vi havde lejet et stor fire-hjulstrækker, som fyldte så meget, at jeg ikke kunne læse nummeret uden først at flytte bilen. Da taskerne med bilnøglerne var hos Susanne, var jeg nødt til at finde nøglen og løbe tilbage igen.

Hun stirrede med et ubeskriveligt udtryk i øjnene!

Der er nogen, der udmærker sig med dumheder, de er bare irriterende. Så er der nogen, der klart skal hjælpes. Til sidste kommer kategorien, hvor man mangler ord, det var i den kategori, vi var.
Til sidst brød jeg spændingen og sagde, at det var en joke. Vi havde lejet en lille bil, og nummeret kunne godt læses.

Hun brød ud i en forløsende latter, da jeg trykkede nummeret ind og betalte de 3 dollars for parkering med min 5 dollars seddel.


Vi takkede for hendes englehjælp. Det viste sig, at hun havde været i Danmark, og vi fik faktisk alle tre dagens oplevelse.

Hun vinkede, da vi med en times forsinkelse blev transporteret op til perronen på den rullende trappe. Vinkets betydning, lader vi hvile.

Scroll to Top