Vores sande jeg er skjult i Gud

Kære Poul Henning

Vi har talt sammen nogle gange. Tak for hjælp med medicinering. Jeg er nu i gang med udtrapning efter 1års behandling af angst, depression og paranoide forestillinger.

Jeg kom heldigvis i gang med mit arbejde efter nogle måneders sygemelding, det er gået godt.

Under udtrapningen oplevede jeg dog en enkelt gang, at noget af det paranoide vendte tilbage, da jeg skulle hjælpe andre med konflikter.

Jeg oplever også, at min ægtefælle synes, at jeg har ændret mig. Han synes, at jeg er blevet mere sur og irritabel. Måske du kan hjælpe mig videre, nu hvor medicineringen snart er slut. På forhånd tak.

Kærlig hilsen ’Den anonyme’

Kære ven

Tak for samtaler. Ja, du var meget syg, og er nu blevet rask. Det er tydeligt, at dine angstsymptomer er forsvundet, din energi er kommet tilbage, og det paranoide er næsten væk.

Det er godt, at du trapper helt ud af din medicin. Det er jo første gang i dit liv, du prøver det her. Det er efter bogen, at du forsøger en langsom udtrapning i samråd med læge efter 10-12 måneder.

Jeg hører, at du nu er klar til et dybere arbejde med din identitet og dit samspil i ægteskabet. Det er altid væsentligt at lytte til de nærmeste. De bemærker ændringer.

Jeg hører, at du på nogle områder i dit arbejdsliv er kommet til den erkendelse, at der er områder, du ikke kan klare længere.

Tab kan medføre surhed og irritabilitet, indtil du accepterer din nye virkelighed. Vi har talt en del om ordet accept, identitet i Kristus og dette sammen i parforholdet at finde vejen videre frem. Vi har også talt om en vis forsigtighed i at hjælpe andre i konfliktstof.

Jeg har anbefalet dig og din ægtefælle at læse bogen PsykiaTro sammen. Det vil forene jer på en dybere måde. Jeg har i samtale bl.a. trukket følgende frem fra kapitel 6:

Da Jesus blev fristet i ørkenen, forblev han fast forbundet med sit sande jeg, udelukkende funderet i Gud, snarere end at stole på et falsk selv, der var overdrevet beskæftiget med det, han udførte, hvad andre mennesker tænkte om ham, eller hvad han besad.

Det falske selv er organiseret omkring det, vi udfører, vores omdømme blandt andre og materielle ejendele. Det sande jeg er skjult i Gud og stoler på Gud fra øjeblik til øjeblik.

Hvordan er mit inderste jeg?

Hvornår lever jeg ud fra mine præstationer?

Hvornår lever jeg ud fra, hvad andre tænker, siger og mener?

Hvornår lever jeg ud fra en tryghed i mine materielle goder?

Eller:

Hvornår lever jeg ud fra, at Kristus i livets nu vil skænke mig det liv, den kraft og de evner, jeg har brug for lige nu? Hyrden er min redning. Han er med mig i livets små detaljer, og vil give mig alt, hvad jeg har brug for.

Jeg tænker, at det er en livgivende, spændende og vigtig rejse, I er gået i gang med. Der lyder i juleevangeliet et – ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”.

”Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først.”(1Joh.4:17-18)

Må Guds kærlighed omfavne og gennemtrænge jer, så det sure, irritable og tabsfokuserede omkommer, og glæden, freden og kærligheden blomstrer op.

Kærlig hilsen
Poul Henning