Jarle Tangstad, tidligere seniorpastor i Ark, København
Gennem sin bog giver Poul Henning Krog os gode redskaber til at acceptere og bearbejde de situationer, livet byder os. Bogen viser os måder, hvor vi på en sund måde kan komme videre i tillid til, at vi som kristne aldrig er overladt til os selv. Det stærke ved bogen er, at Poul Henning viser, hvordan ”helte” i Bibelen, blot er mennesker, der får nåde til at finde sig selv i erkendelsen af Guds tanker om dem såvel som håndtering af egne tanker. Ofte bliver de samme ”helte” beskrevet som forbilleder uden de menneskelige og åndelige kampe, de havde som de uperfekte mennesker de var, ligesom vi er. I bogen bliver de nu forbilleder i både selv- og Gudserkendelse, som de mennesker, de er og med den historie, de har. Poul Hennings metodiske analyser gennem anerkendte psykologiske modeller udvider forståelsen af ”heltene” og efterlader læseren med gode redskaber til egne udfordringer.
Jarle Tangstad, tidligere seniorpastor i Ark, København