Poul Henning Krog

poul_logo_200

Når sygdom overdøver det gode i livet

Kære Poul Henning

Halløj. Du kender mig ikke. Jeg håber ikke, det gør noget, at jeg skriver til dig. Grunden til at jeg skriver er, at jeg godt kunne bruge et råd. Jeg har været psykisk syg, siden jeg var 17 år. Først troede man, jeg var skizo-affektiv, men for et par år siden fandt man ud af, at jeg led af en personlighedsforstyrrelse og har en spiseforstyrrelse. For tre år siden var jeg ved at dø af det. Jeg tabte 70 kg på få måneder og var indlagt på psykiatrisk afdeling i et halvt år.

Efterfølgende blev jeg anbragt på et bosted, da jeg ikke måtte flytte hjem til min mand igen, da han havde seksuelt misbrugt mig i mange år. Som det er nu, slås jeg meget med det problem, at jeg misbruger insulin. Jeg har sukkersyge og tager alt for meget af det for at blive dårlig og på den måde skabe kontakt til personalet på mit bosted. Jeg er meget kontaktsøgende og har brug for omsorg og tæt kontakt til andre mennesker.

Jeg er meget plaget af, at jeg reagerer voldsomt enten med vrede, glæde eller ked af det. Jeg kører i ekstremerne, men kan ikke styre det. Jeg har forsøgt selvmord flere gange med piller eller ved at prøve at hænge mig. Jeg har en psykiater, men han deler ikke min tro, så det er SÅ svært at få den rette hjælp. Jeg føler mig bare så alene.

Det, jeg vil med dette, er bare at bede om et råd til at komme videre. Hvad skal jeg gøre? Er der håb for mig? Jeg er frelst og ved godt, at Gud elsker mig, og at jeg skal med hjem engang, men min sygdom overdøver det. Jeg er bange og rigtig ked af det. Har svært ved at bede og får ikke åbnet min bibel.

Mange kærlige hilsener
Den anonyme

 

Kære ven


Tak for dit ærlige og velformulerede brev. Du har haft et meget hårdt liv med mange sygdomme og trængsler. Indadtil psykisk meget udfordret og svingende samt udadtil misbrugt og selv misbrugende. Midt i alt dette må vi takke Gud for den hjælp, du har fået. Men ja, du har brug for mere.

Et skrig efter fællesskab

Vi er skabt til fællesskab, så dit skrig udtrykker et klart behov. Jeg tænker, at følelsen af et stort, udækket behov kommer af en årsag. Når du udover dette også er udfordret med mange ekstreme følelsesmæssige svingninger, bliver livet ekstra vanskeligt. Du nævner, at du med et overindtag af insulin forsøger at få kontakt med personalet på bostedet. Det er stort, at du kan skrive og se problemet i den adfærd.

Du kender måske den adfærd også fra cutting. Her giver det at skære sig selv og opleve smerte og blod en kortvarig pause i den psykiske smerte. For dig er insulinoverdoseringen et skrig efter tæt kontakt. Tæt kontakt er vigtig ”medicin”, men du må trænes i at vælge andre løsninger, før den psykiske smerte bliver uudholdelig.


Den træning tager tid, men et adfærdsskema med måske 20 gode handlinger kan være hjælpsomt. Vi skal ind og hjælpe dig med adfærdsterapi, før tanker og følelser løber løbsk i tankemylder.

Vores fantasi og udsyn kan være underernæret. Vi bliver så fokuseret på det svære, at vi helt overser livet i øvrigt. Gud ønsker, at vi skal bruge vores fem sanser og fantasien og få øje på livet.

Underernæret fantasi og adfærdsterapi

Vores fantasi og udsyn kan være underernæret. Vi bliver så fokuseret på det svære, at vi helt overser livet i øvrigt. Gud ønsker, at vi skal bruge vores fem sanser og fantasien og få øje på livet. I gode tider skal vi gerne få formuleret, hvad vi kan gøre, før livet bliver for svært. Vi skal ikke have ’nejhatten’ på og sige, det har jeg prøvet, eller det kan jeg ikke. Det er meget individuelt, så mit forslag her med 20 gode handlinger kan måske blive til en inspiration:

1. Gåtur alene eller med personale

2. Brug sanserne og nyd Guds skaberværk – naturen – blomstens duft – maden – vinden i håret – regnormen – fuglen – regnen på kinden – skyformationen på himlens hvælving


3. Et varmt eller koldt bad

4. Gudstjenesten, netværksgruppen og menigheden i al dens mangfoldighed

5. Find en kristen ven af samme køn og dan en gruppe på to, hvor I en time hver uge beder, læser Guds ord og deler liv – en dynamiskgruppe

6. Et telefonopkald til familie eller en ven

7. Lyt til lovsangsmusik og musik i øvrigt

8. Åndedræts- og afspændingsøvelser

9. Fysisk aktivitet

10. Skrive dagbog

11. Hold din hånd eller hoved under koldt vand eller brug isposer, når det er slemt

12. Læs i Bibelen, en avis eller en bog – undgå generaliseringer, at du ikke kan, lidt er også smukt

13. Højtlæsning – f.eks. lytte til en podcast, lydbog f.eks. PsykiaTro lydbog eller nogle af de 215 brevkasser på min hjemmeside

14. Tyngdedyne

15. Ballstick

16. En god dags- og ugestruktur

17. Kreative aktiviteter – at spille/synge/bage/puslespil…

18. Duftolier/tangles

19. At få p.n. medicin

20. Et kram med og fra mennesker eller dyr.

Så tal med din kontaktperson og formuler sammen din liste. Hæng den op, så I hver dag kan se det samme billede og finde vej. I kan også formulere gode huskekort til lommebrug.

At forstærke perspektivet – livet er en prik, og evigheden er en cirkel

Tal med din kontaktperson og formuler sammen en liste med gode handlinger. Hæng den op, så I hver dag kan se det samme billede og finde vej.

Du er kristen og elsker Gud. Du ved, at himlen er dit hjem, men din sygdom larmer og forstyrrer dit levende håb. Jeg tænker, at de fleste kristne er for lidt himmelvendte, det er du måske også. Vi elsker livet og himlen. Livet er ikke retfærdigt, men Gud er god. Vi forlanger mening lige nu, men kan ikke altid finde mening.

Det er derfor centralt at se det sande perspektiv, for livet på kloden er både herlighed og lidelse. Vi vokser op som en blomst og visner samme dag. Det synlige varer kun en tid, men det usynlige evigt. De forbilledlige første kristne havde hovedet i himlen og benene på jorden. ”Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.

Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en usigelige, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.”(1Pet.1:6-9) Jeg vil derfor opmuntre dig til at se dit liv fra Guds perspektiv fremfor dit smerteperspektiv. Du er underfuldt skabt, du er herligt frelst og sat fri fra synd, skyld og skam.

Du har fået Kristi sind, og Gud har planlagt gode gerninger for dig at vandre ind i. Du kommer i et menighedsfællesskab, og Gud vil forvandle dig mere og mere til at ligne Jesus. Du er himmelborger, sat i det himmelske med Kristus (Ef.2:6-10) og kan bede. Jeg vil bede for dig, at du midt i smerten må opleve Guds nærvær, himlens tone og din næste samt bruge de nævnte redskaber, for livet nu er heldigvis mere end smerte.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Scroll to Top