Poul Henning Krog

poul_logo_200

Hvornår holder vi op med at bekymre os?

Af Poul Henning Krog
Læge og forfatter

Ti orange solmodne appelsiner blev lige forvandlet til to vitaminbomber i høje glas. Susanne sørgede igen for, at jeg slet intet skal mangle.

Da jeg var dreng, var tiden en anden. Vi fik appelsiner, men kun til jul, og det var stort. En appelsinvand kom også på bordet juleaften; den skulle holde længst muligt i juledagene. På tredjedagen var kuldioxiden forsvundet, og erindringen om denne oplevelse er ikke boblet væk. I dag kæmper hele verden med at få kuldioxiden – CO2 – væk fra atmosfæren.

Årtiers manglende mådehold gør, at drivhusgasserne er et stigende problem, senest aktuelt med USA’s udgang af Paris-aftalen. Da jeg var dreng, følte vi ikke, at vi manglede noget; mine venner fik jo også kun én sodavand! Tiden forandrer sig, goderne er blevet flere, og vores planet vånder sig under de klimatiske forandringer.

Mennesker bekymrer sig, men det gør hunde og fugle ikke. Vores hund Olivia logrer og smiler, fuglene synger glade sange om ”jeg skal intet mangle”. Hvorfor synger fuglene så meget? Er det, fordi fuglene hverken bekymrer sig eller sammenligner størrelsen på deres rede med naboens? Synger fugle og særligt lærker egentlig ikke meget mere end mennesker?

Fugle er som mennesket optaget af livet. Måske den megen sang giver ekstra energi til det daglige arbejde?
I høje lyse toner kvidrer de livsvisdom ud. Den livsvisdom at Gud har omsorg for dem og ikke mindst for mennesker. De og vi skal intet mangle.

For mennesket er det dog fortsat store ord, de ord, der lyder, at vi ligefrem intet skal mangle.

Kan der være forskel på, hvad der behøves og der ønskes? Behøver mennesket det, som naboen har?

Er hemmeligheden ikke at leve hverken i fortid eller fremtid, men netop tilfreds i nuet?


Det er måske netop denne livsvisdom, som fuglene synger ud.

”At mangle” skal ikke opfattes på den måde, at mennesket bare kan pege og ønske løs som i en bolsjebutik i et bolsjekogeri. Gud har lovet, at vi ikke skal mangle tøj og mad. Gud ved, hvad vi egentlig har brug for. Vores opfattelse af at mangle må derfor ofte revideres, for det, vi tror vi mangler, har vi muligvis slet ikke brug for eller godt af at få.

Det er vidunderligt trygt at gå af sted med Herren som Min Hyrde og da vide og erfare, at jeg intet kommer til at mangle. Livets fornødenheder og fællesskaber har Hyrden lovet at sørge for.


Bekymringer kan komme, men forsvinder og opsuges i fokus på nuet og i hjertefællesskabet med Hyrden. Hyrden ved bedst, Hyrden kender al timing. Hyrden kender de næste skridt.

Det glædelige er, at Hyrden gerne vil forklare, lade os erfare samt lede os ind i den virkelighed, at når himlens og universets herre og skaber går med og leder fåret, hvad er så problemet?

”Roms får” og senere de ”gæve gallere” og vi, vikingernes efterkommere, fik af Paulus i Romerbrevet kap.8:31-32 også lov til at læse: ”Er Gud er for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?”

Scroll to Top