Hvordan finder jeg en meningsfuld opgave som pensionist?

Hej Poul Henning

Jeg er pensionist, men ikke nedslidt. I mit arbejdsliv var der mange roller og funktioner, som gav sig selv. Jeg skulle ikke selv opfinde eller skabe dem, det hele var givet og naturligt. Der var brug for mig, og jeg gav mig selv ind i opgaven. Jeg oplevede glæden ved at være i de mange relationer, som opstod i mit arbejdsliv. Jeg ser mine børn og børnebørn en del gange om året, men der er sandelig meget tid tilovers.

Med ét er dagen nu ændret, jeg har ikke noget, jeg skal nå eller stå op til. Det er naturligvis dejligt at kunne sove længe og nyde den frihed, der er som pensionist, men der mangler noget. Jeg kan godt nyde mit eget selskab og her sidde og nørde, læse og spille, men der er opstået en ubalance. Hvad gør jeg for at komme ind i en ærlig og redelig opgave?

Ikke kunstige opgaver, og ikke bare underholdning eller tidsfordriv. Nej … en ægte opgave, der fungerer som en indlysende grund til at komme i gang med dagen. Et projekt, en gerning, som jeg magter og gerne vil … og som er nyttig? Tak, at du vil lytte og også give dit besyv med.

Mvh
Den anonyme

 

Kære ven

Tak for både samtale og skriv, jeg forstår dig så godt. Dit spændende og begivenhedsrige arbejde gav virkelig mening og livsindhold. Du har været vant til et højt niveau af ægte samvær og opgaver, du skulle løse. En stor gerning er slut, og hvordan du kommer videre, er et vigtigt spørgsmål.

Den barmhjertige samaritaner

Du har levet i beretningen om den barmhjertige samaritaner. Du har givet dig selv og din viden til din næste, men har også igen og igen opdaget, at din næste har givet så meget tilbage til dig. Din erfaring har vist, at det ægte samvær netop består i at ’bytte gaver’. Jeg mærker, at du er i god kontakt med hele dig og spejder efter den ægte og rigtige gerning som pensionist.

Dit kald, gaver og mandat

Du er unik, der er kun én af dig. Naturligvis rækker Guds forudberedte gerninger også ind i pensionisttilværelsen. Nuvel er kræfterne mindre, men kaldet og gaverne er uforandrede, selvom mandatet ændres. Gud vil give dig en ny ’mark’ – et nyt mandat. At finde det mandat handler både om den indre og ydre virkelighed.

På det indre plan mærker du, at der er noget, du må gøre, men der er også noget, du kan gøre, og endelig er der noget, du helst ikke skal gøre. Du er skabt i Guds billede og har stor livserfaring; dermed har du en fornemmelse for, hvori din unikhed består. Du kunne reflektere og skrive de ’temaer’ ned, hvor du har oplevet, at det ’ægte liv’ opstod. Var det i den dybe samtale, udøvelse af din musikalitet, projekter, praktisk gerning eller….

Evidens og bibel

En stor undersøgelse i Australien gik ud på at finde svaret på velvære og forebyggelse af psykisk mistrivsel. Konklusionen var følgende:
A: Action
B: Belong
C: Commitment

Altså op af sofaen og i gang for at finde og høre til et sted – ikke som gæst, men med commitment og engagement. Her opstår det gode liv og psykisk mistrivsel forebygges. Det udtrykte Bibelen allerede for 2.000 år siden bl.a. på følgende måde:

”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.”(Apg.2:42) ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”(Matt.6:33)

Menigheden – en gave og en opgave!

Så i bøn til Gud og i samværet med andre kan vi finde vej til at bruge vores evner i familie, kirke og samfund. Søren Kierkegaard udtaler: ’Med den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved et andet menneske’. Vi eksisterer kun i relation til hinanden, og det er fra samværet, at alt det, du efterlyser, udspringer. Og det gør det faktisk meget ofte, hvor der er mennesker, nærvær og samtaler.

Det sker, også selvom du er et introvert kunstnerisk menneske, der egentlig helst vil sidde hjemme og nørde. End videre kan det at lytte til podcast f.eks. med Charlotte Rørth og Niels Christian Hvidt være opbyggeligt og forberedende til livet i den nye ’mark’. Et gammelt indisk eventyr lyder efter min hukommelse:

Prinsessen fik lov til at vælge det smukkeste af alle fyrstens slotte og med alle rigdomme, alt hvad hun selv ville indføre og indrette på én betingelse: ’Hun måtte ikke vise det til nogen’. Alternativt kunne hun bare være fattig og give det storslåede tilbud videre til sin lillesøster. – Efter en betænkningstid fravalgte hun slottet.

Frihed

Du har for længst erfaret, at frihed ikke er misforstået løssluppenhed, aktivisme og egoisme, men derimod at været bundet til det ægte og rigtige. Frihed er ikke at være isoleret og en ’øde ø’, men derimod at være knyttet til Gud og næsten på den sande og sunde måde. Der er værdier, som er evige og uforanderlige. Et eksempel herpå er samfundets pendul fra seksuel frihed i 60erne til Metoo bevægelsen i dag. Det er også her gået op for samfundet, at der er naturlige grænser, som skal respekteres.

Savnet forstørres i tankerne

Gode minder skal vi samle på, men livet er i nuet. Jesus sagde: ’I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.’(Joh.12:35-36). Det, vi savner, forstørres, og i savnet ligger også et mørke. Vi kan savne noget fra fortiden, men løsningen er ikke at forstærke savnet ved grublerier, men derimod at erkende, at savnet og følelserne er til stede for at vise en ny vej fremad.

Balance

Måske du skal reflektere lidt over ordet balance. Hvad mangler i dit liv? En kendt pinseprædikant, Aril Edvarsen, udtalte med et glimt i øjet, at det eneste tidspunkt, Pinsevækkelsen var i balance, var når den var på vej fra den ene grøft til den anden. Livet, Guds rige og den bibelske verden er umådelig rig, og balance er faktisk sværere, end vi tror.

Tove Ditlevsen udtalte, at det, du har for lidt af i din barndom, kan du ikke få for meget af i dit voksenliv. Baggrunden for Lars Larsen, der stiftede Jysk, var en opvækst i fattigdom. Det vi ’mangler’, kan i vores iver forstørres i tanke og handling. Alt kan over- og underdrives. Når behovet udfyldes, falder vi til ro. Måske er behovet i vores sind gennem tankebygninger blevet større end det reelle behov.

Overraskelsen er ’derude’

Den meget indadvendte er i større risiko for, at livet går i stå. Kæmper man med angst, kan livet komme ind i ’undgåelsesadfærd’. Forløsningen, uanset om vi er indadvendte, udadvendte eller kan kæmpe med angst, er handling og eksponering. Vi skal op af stolen og ud i livet, for ’derude’ venter overraskelsen. Måske du skal melde dig ind i ét eller andet, hvor der er mennesker og samtaler. Næsten ligegyldigt hvad. Så dukker det op … aldeles uforudset. Sådan er vi mennesker.

Derude venter det, vi ikke kan tænke os til. Det kan være i mødet med et andet menneske, der kæmper med livet. Det uventede og ’tilpas forstyrrende’ er nødvendigt for at rive os ud af egne tanker, der tenderer til at køre i ring og blive til ufrugtbar rumination. At tale med andre om frygt og bekymring eller give din livserfaring videre til andre. At tale med nogen om eksistentielle behov eller at fordybe sig i naturens skønhed. Mulighederne er mange.

Alene din søgen efter svar fortæller mig, at det vil lykkes for dig. Længslen efter det ædle og ægte, er en Gudgiven drivkraft. Du kan reflektere over ordene fra Esajas.58:6-8

Kærlig hilsen
Poul Henning