Mange, også kristne, kæmper med mindreværd. I mødet med os selv og andre mennesker, kan begrebet mindreværd dukke op. Vi spejler os i kvinden ved Sykars brønd, for Jesus måtte lægge vejen forbi Jakobs brønd, for her fandt det enestående møde beskrevet i Joh. 4 sted. Hun blev mødt, før hun havde styr på sin ’kirkegang i templet’ og teologien. Vi kan spejle os i, at det slidsomme og rutineprægede ofte åbner op for Guds overraskelser.

Afsted gik hun, intetanende om de enorme teologiske perspektiver og velsignelser, der forud ventede i det historiske møde med Messias. Kvinden viser os, at livet er langt mere end en svær fortid, skam, skyld, tab og mindreværd. At komme videre og ’lade krukken stå’ behøver vi oftest hjælp til i en samtale med Gud og hinanden i kirken eller udenfor kirken.

Mindreværd indskrænker livet

Normalt gik kvinder sammen med andre kvinder på vej til byens brønd, men denne kvinde havde valgt det varmeste tidspunkt på dagen formentlig for at undgå andres blikke og kommentarer. Det er klassisk for mindreværd, at eksponering af skam undgås, hvorfor tilværelsen indskrænkes og let bliver præget af ensomhed. Vi kan trække os fra fællesskabet, særligt når vi ikke synes, at vi er den bedste udgave af os selv.

Livets tallerken bliver lille, og risikoen for udvikling af mindreværd forstørres i ensomhed. Rejsen var ikke kun geografisk fra Judæa til Galilæa, men havde også mange historiske, religiøse og følelsesmæssige perspektiver.

Vi må forstyrres tilpas

I min uddannelse i Åben Dialog i psykiatrien lærte jeg begrebet: Tilpas forstyrret. Vi kan forstyrre hinanden for meget, men vi kan også forstyrre hinanden for lidt. Det er en livskunst at ’forstyrre tilpas’. De indledende sætninger og øjenkontakt er afgørende i ethvert møde mellem to mennesker. Jesus brød isolationen ved uventet at tale til hende med ordene: ”Giv mig noget at drikke.” (Joh.4,8)

Det var tilpas forstyrrende, for det var indlysende, at Jesus svedte, var træt og tørstig, men hvad er en brønd uden en spand. Spørgsmålet var nærværende, og kvinden havde den spand, som Jesus netop manglede.

Timing er afgørende

Som forstanderpar på Mariager Efterskole i ti år lærte vi hurtigt, at der findes guldtidspunkter for samtaler. Teenagere åbner sig op og fortæller om det svære, – oftest ved sengetid. Jesus udnyttede den mulighed, at disciplene var gået ind i byen efter brød. En faktisk morsom beretning midt i al det alvorlige, for de fremstod lidt åndsfraværende og muligvis med lettere hedeslag, mens de støvede rundt efter brød. Også her var timingen vigtig, for da kvinden var gået, løftede Jesus disciplene op fra brød i byen til livets mening – ”Min mad er at gøre hans vilje” (Joh.4,34)

Mindreværd stikker dybt og er ikke kun personligt

Kvindens mindreværd stak dybt, for svaret til Jesus lød: ”Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” – jøder vil nemlig ikke have noget med samaritanere at gøre. (Joh.4,9) Vi spejler os her i følelsen af at være uønsket og adskilt fra sit oprindelige folk – jøderne. Kvinden kendte sin historie og var en del af sin historie. Da Assyrerne erobrede Nordriget Israel omkring 722. f.Kr., blev en del af befolkningen deporteret, og andre folk flyttede ind i Samariaområdet.

Derved blev både befolkningens etnicitet og den religiøse praksis blandet; alt det var uønsket af jøderne. Kvindens mindreværd var derfor ikke kun personlig, hun bar en kollektiv kultur, som mange jøder så ned på. Følelsen af at være forkert, uren og en andenrangs borger var dybt identitetsbærende.

’Forstyrrelsen’ rummer dybere lag

I øjenhøjde talte Jesus dyb teologi med hende. Samtalen foregik på to niveauer. Hun var praktisk optaget af, at han ikke havde nogen spand, og brønden var dyb. Hun hørte ordene om Guds gave og levende vand, men konkluderede spørgende, at han vel ikke var større end fader Jakob. Jesus fortsatte: ’Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.’ (Joh.4,14-15)

Hun tænkte, at det ville lette hendes dagligdag: ’Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.’ (Joh.4,15). Jesus talte om en helt ny daglig livsstil boltrende sig i Helligåndens levende vand.

Flugt er ikke vejen frem

Herefter valgte Jesus et nyt tema: ’Gå hen og kald på din mand, og kom herud!’ (Joh.4,16) Hun flygtede ikke fra den svære samtale om hendes forhold til seks mænd, hun talte ikke om svigt, skyld og skam, hun ikke blot accepterede afsløringen, men svarede spontant: ’Herre, jeg ser, at du er en profet.’ (Joh.4,19) Ja, hun havde ikke en mand, som hun kunne ønske sig, en, der oprigtigt ville elske og anerkende hende og indgå ægteskab, blive hendes beskytter og forsørger, give hende værdighed og plads i et for kvinder sårbart patriarkalsk samfund.

Nogle vil måske antage, at hun var prostitueret, hvilket dog ikke er sandsynligt. Hun kunne være blevet misbrugt, forladt, skilt eller oplevet at blive enke flere gange. Hun havde forsøgt fem tilhørsforhold, men oplevet fem tab og brud. Hvorvidt hendes egne valg havde bidraget til bruddene, er usikkert. Jesu nærvær og øjenkontakt løftede hende op. Samtalen kom til at handle om tilbedelse af Gud.

Vi kan spejle os i, at overdreven indadvendt dyrkelse af dybe svære følelser og sår kan hæmme livet. Vi har smerter, men er ikke vores smerte, og heldigvis opstår nye livskapitler, når vi tilbeder Gud. Igen viste hun sin forståelse for historien. Hendes fædre havde tilbedt Gud på dette bjerg, men hun var helt klar over, at jøderne sagde, at tilbedelse skal foregå i Jerusalem. Hun bar ikke kun en religiøs konflikt, men var nu opsøgende i, hvordan hun selv skulle gøre.

Hvor hørte hun til? Hvor kunne hun møde Gud? Jesu åbenbarede nu den meget store sandhed, at de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Når vi rammes af mindreværd eller bedreværd, vil Kristus i tilbedelsen elske os ind i et Guds-værd, et værd, der ikke bygger på det menneskelige, men på ham. Under bøn og studie fik jeg et nyt ord – Gudsværd! Det findes ikke i retskrivningsordbogen. Favnet i Gudsværd rummes et sundt selvværd.

Kvinden længtes efter et sundt selvværd, lægedom, værdighed, tilhørsforhold, mening og liv. Jesus forklarede hende, at det afgørende ikke handlede om geografi, historie og fortidens traumer, men om at tilbede Gud i ånd og sandhed. Her vil den dybeste tørst slukkes af det levende vand.

Mindreværdets grundtone

Mindreværdets stemme har formentlig været en grundtone i hendes liv med mange spørgsmål. Hvilke indre livsoverskrifter kunne kvinden kæmpe med:
1. Jeg er mislykket i mine relationer
2. Jeg er uønsket.
3. Jeg er udenfor.
4. Jeg er forkert.
5. Jeg er bare en samaritaner og dermed ikke en rigtig jøde
6. Jeg tilbeder Gud det forkerte sted
7. Hvorfor går det skævt i mit liv?
8. Jeg er for ødelagt i mit indre
9. Jeg er ikke værd at elske
10. Hvad er der galt med mig?

Men Jesus så og hørte HELE hende, og langsomt modtog hun lægedom og kom ud af mindreværd og forkastelse. Hun var mere end sin kulturelle arv, vanskelige personlige historie og usikre fremtid.

Den smukkeste sætning og det nye kald

På smukkeste, bevægende og gribende vis midt i disciplenes snak om brød: ’Kvinden lod så sin vandkrukke stå’ (Joh.4,28) og gik ind til byen og sagde til folk: ”Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?”(Joh.4,29-30) Med sit vidnesbyrd om Kristus satte hun en hel by i bevægelse. Hun trodsede sin indre frygt, fortid og byens måske bebrejdende blikke. De små engagerede skridt i den nye og rigtige retning kan være livsafgørende og epokedannende også for os.

Afslutning:

En samtale med Gud og mennesker er forløsende. Vi kan alle have en ’vandkrukke’ fyldt med sår, dårlige indre livsoverskrifter og mindreværd; den må vi forlade, for at komme ind i det nye, Gud har til os i dag. For Gud har altid herlige ting i sin højre hånd. At forlade det gamle giver plads for det nye, og her er samtalen, tilbedelse af Gud, små engagerede handlinger og tro mod vores kald og værdier helt essentielt. At samtale – kan vi alle øve os i også gennem hyrdeuddannelsen Emmaus – se www.relationerfoerst.dk, for den giver netop træning og redskaber i kunsten at møde mennesker.

Bogens pointe er at spejle sig i Elias, Paulus og Peter, når det gælder deres kamp mod tankemylder. For yderligere at forstå dem og os anlægges fire psykologiske modeller ind over biografien og teologien. En af de fire modeller er min egen Hestevognsmodel.

Hestevognsmodellen handler kort fortalt om, at Jesus er kusken (herren), der styrer de fire heste, som er spændt for vores livsvogn – hestevognen. De fire heste er gudgivne gaver: Vilje, følelser, intellekt og krop. De fire ’heste’ kan hver især blive ramt. Det centrale er imidlertid, at kusken, der styrer hesten, kender vejen og retningen. Gud har lagt forudberedte gerninger klar til os. Vi skal ikke opfinde livet, men med kusken som herre ride ind i det, Gud har beredt.

Når en hest rammes, er det ikke hele hesten, der rammes, men en del af hesten og i et begrænset tidsinterval. Når det sker, kan hele vogntoget påvirkes. Det kan være nødvendigt, at kusken sætter farten ned, eller at der tages en pause. Gud ved altid, hvad der er bedst. Der er tid til at hvile og tid til at arbejde. Der er tid til trøst og lægedom og tid til engagement. Når vi har fokus på tankemylder, er det intellekthesten, der er ramt. Tankemylderet påvirker hele hesten og endda hele hestevognen. Det er her, at kusken må gribe ind.

Apostlen Peter er et godt eksempel fra Bibelen på et menneske, der kæmper med tankemylder og indre uro. Flere steder i evangelierne ser vi, hvordan Peter reagererede spontant, blev grebet af frygt, tvivl eller overmod, men samtidig længtes han efter at følge Jesus og gøre det rette.

Viljen

Peter havde en stærk vilje og et ønske om at følge Jesus. Han var ofte den første til at træde frem og erklære sin trofasthed. Da Jesus gik på vandet, var det Peter, der ville prøve det samme, men hans vilje blev udfordret af tvivl, og han begyndte at synke.

Følelserne

Peter var følelsesmæssigt engageret, både når han var begejstret, og da han blev bange. I Getsemane Have, hvor Jesus blev arresteret, trak Peter sit sværd som et udtryk for overvældende følelser, der fik ham til at handle spontant.

Intellektet

Peter havde også brug for at forstå, hvad der skete. Han stillede ofte spørgsmål til Jesus og forsøgte at regne ud, hvad det hele gik ud på. Da Jesus talte om sin død, forstod Peter ikke meningen og modsagde ham. Han ville handle ud fra sin egen forståelse.

Kroppen

Peters krop var med i alt, hvad han gjorde – han gik på vandet, han løb til graven påskemorgen, og han var fysisk nærværende, både når han handlede modigt, og når han svigtede.

Samspillet med kusken – Jesus

Hestevognsmodellen viser, at alle fire heste skal være med på rejsen, men det er Jesus, der er kusken og ham, der styrer retningen. Peters liv illustrerer, hvad der sker, når én af hestene (vilje, følelser, intellekt eller krop) begynder at tage over og vil bestemme kursen. Tankemylder i intellekthesten kan påvirke følelseshesten, så den bliver forvirret. Kropshesten får måske fysiske symptomer, og viljeshesten går helt i stå. Hestene trækker måske i hver sin retning, og i forvirringen overhøres de signaler, der kommer fra kusken.

Da Peter blev ramt i ’følelseshesten’ med tårer og frygt, greb Jesus ind. Når viljen ville for meget, som da Peter lovede aldrig at fornægte Jesus, lærte han, at det er nødvendigt at overgive styringen til Jesus. Og når kroppen handlede før hjertet, måtte Peter lære ydmyghed. Når intellektet ikke kan forstå Guds planer, måtte Peter lære at stole på, at Jesus har overblikket. Peters kamp med tankemylder viser os, hvor vigtigt det er at lade alle fire heste – vilje, følelser, intellekt og krop – spille sammen, men samtidig anerkende, at det er Jesus, der skal have tømmerne.

I vores eget liv kan vi genkende og spejle os i Peters oplevelser: Vi bliver trukket i mange retninger, men inviteres til at stole på, at Jesus som kusk vil føre os ad de veje, Gud har tilrettelagt for os.
Hvordan anvender du ovenstående inspiration i dit eget liv? Helligånden vil hjælpe dig, så du med Jesus som kusk kan nyde rejsen, så de fire heste harmonisk følges ad i tempo og retning ind i Guds forudberedte gerninger.

Accept

ACT-terapi lægger vægt på at acceptere og give udtryk for sine tanker og følelser frem for at bekæmpe dem. Som et eksempel på det har jeg i min bog kigget på profeten Elias, der med Gud i ryggen ene mand udfordrede 850 baal-profeter på Karmels bjerg. Og hans sejr var overvældende, men efter Karmels bjerg mistede Elias sit fodfæste. Til trods for profetens store kald og epokegørende sejr oplevede han at blive skræmt og bange.

Det er tankevækkende. Elias havde været frygtløs overfor de 850 falske profeter. Frygten ramte imidlertid Elias ved blot én kvindes udtalelse. Ganske vist var kvinden dronning Jezabel, som var toppen af ondskab i Bibelen, men alligevel! Alle kan blive ramt, og følsomheden er stor, når krop og sind er udmattet. Hvad vi bliver ramt af, og hvad der sætter sig, er forskelligt. For Elias førte angsten til handling, han flygtede først til en by sammen med sin tjener og gik dernæst alene en dagsrejse ud i ørkenen.

Ud af handlingen ses frygt. I ørkenen beder han Gud om at tage ham hjem; han vil dø. Han er faktisk, hvad vi i dag vil kalde selvmordstruet. Elias havde grundlæggende accepteret sit profetkald, men aktuelt var ’kæden hoppet af’. Han ville ikke mere. Guds kærlighed kommer stærkt til udtryk i den smukke beretning. Elias accepterede at spise og drikke englens kærlighedsgaver, men vi læser ikke om glæde og begejstring over englebesøget.

Elias valgte efter dette måltid at gå 40 dage og nætter i en forkert retning for dernæst at gemme sig i en hule i bjerget Horeb. På ny viser Gud sin kærlighed og spørger ham: ”Hvad vil du her Elias?” Først nu efter seks uger brydes tavsheden. Nu vælter der ord ud af hans mund, ord som han formentlig ikke formåede at sætte sammen før. Sproget hjælper os til at sætte ord på vores følelser.
Elias satte ord på sin smerte, opgivende holdning, frygt, følelser og ensomhed. Han kom ud af sit dødsønske. Gennem denne proces nåede han frem til at forstå og acceptere et nyt livskapitel.

Kognitiv defusion

Defusion handler om at se sine tanker som mentale begivenheder. De er ikke nødvendigvis sandheder. Elias blev fanget i en fusion – i tanken om, at alt var håbløst, og at han var alene. Fanget af tanken om, at Jezabel ville få ham slået ihjel. Livet er som en oplyst gang med et stærkt lys for enden ad gangen. I gangen er der værelser på hver side. Over dørene til værelserne kan der være ’skilte’ med svære personlige livsoverskrifter.

Går vi ind ad en sådan dør, kommer vi ind i et værelse, hvor resultatet ofte bliver, at vi fusionerer med det svære i værelset. Elias gik ind ad en sådan ’dør’, da han var fysisk og psykisk udmattet efter oplevelsen på Karmels bjerg. I den situation blev han fanget og fusioneret i både tanke og følelser. Nu efter seks uger mødte Gud ham på strålende pædagogisk vis: ”Hvad vil du her, Elias?” Spørgsmålet åbnede op for, at Elias nu, igennem sproget, selv kunne formulere det selvbillede og verdensbillede, der var gået i stykker for ham.

Ja, hvad er det egentlig, jeg laver her? Gud hjalp ham med at skabe afstand til sine tanker. Gud tillod Elias denne rejse i sorg, frustration og tavshed. Gennem processen voksede Elias i evnen til at betragte sine mørke tanker udefra og ikke lade dem styre sine handlinger. Der er tidspunkter for Guds mænd og kvinder, hvor de skal være alene med Gud – måske var det her et af de tidspunkter. I dag ville Guds menighed have været en oase på rejsen og en medvandrer havde været godt.

Bibelen har et tydeligt mønster; man vandrer bedst sammen med Gud og to og to.

Emmaus-uddannelsen er designet til mennesker med et hyrdehjerte. Den er nu kommet på Kirke-Danmarks landkort.

Undertegnede har medio 2025 på tomandshånd talt med 110 præster fra en stor del af Kirke-Danmark: Metodister, Baptister, Oase-folkekirker, Folkekirken, Mosaik, Den Evangeliske Frikirke Danmark, Vineyard, Frelsens Hær, Uafhængige frikirker, Apostolske kirker m.v. Alle giver den samme feedback: Der er brug for, at flere kan opkvalificeres og bære med i hyrdetjenesten i den lokale kirke. Alle kunne bekræfte, at der netop her er en megastor udfordring.

Hyrdetjenesten har ofte været nedprioriteret, fordi den er tidskrævende. De folk der kommer ind i kirkerne, kan ikke midt i livets forvirring og kampe klare sig med en prædiken og et hurtigt bibelvers. De har behov for medvandrere, sjælesørgere og hyrdehjerter. Denne opgave kan præsterne ikke klare alene, stress og udbrændthed rammer også her. Vi må opmuntre alle dem, der i kirkerne allerede er i gang. Vi må udruste mange flere i hver enkelt kirke, så de store opgaver kan håndteres.

Flere tiltag end i dette felt bekræfter det enorme behov. To eksempler:

1. Den årlige FEEL-konference ud fra foreningen Relationerførst, hvor der de første tre år har været et deltagerantal på 150, 250 og 250.

2. Genoptryk af min tredje bog PsykiaTro ud fra Salme 23, først blev 1000 bøger solgt, og det næste oplag på 500 er også snart væk.

Den stille vækkelse – og kirkens åbne bagdør

Det er skønt, at mange søger kirkerne. Store tiltag som Alphakurser, ’Lad os tale om tro’, det internationale arbejde med KIT og andre organisationer, Blå Kors og Familienetværk i over 40 kirker, Gadekirken, kristne skolers engagement, missionsinitiativer, bøger, aviser, sommercamps, konferencer, træning og meget andet, kan vi kun begejstres over. Men kirkens fortsat åbne bagdør er smertefuld.

Kirkerne står i tiden overfor en overordentlig udfordrende og vanskelig opgave. Sammenholdskraften i familierne, kirkerne og foreninger er stærkt presset af den generelt voldsomt stigende individualisme og sekularisering. Et kolossalt tempo på arbejdsmarkedet og opløste familier mindsker overskuddet til kirke liv. Evnen til stilhed og fordybelse er stærkt udfordret. Hjernerne er overfyldt af verdens bekymringer. Som en 12-årig sagde til mig for et par uger siden, på mit spørgsmål om, hvad der fylder: Jeg er bange for, at der bliver krig i Danmark.

Samfundets virkeligheder rammer også kirken. Ifølge nyligt fremlagte tal fra Den Nationale Sundhedsprofil går det desværre den forkerte vej med mental trivsel. Værst er tallene for unge kvinder fra 16-24 år, hvor 30% var stresset i 2010, men nu er tallet 52%. Diagnose-Danmark er vokset til. Det normale er, at flere i familien har psykisk betingede diagnoser. I 2030 forventes det, at depression sammen med kræft og hjertekarsygdomme er de tre største folkesygdomme.

Mange unge har fravalgt kirken. Vi kommer til kort. Mange mistede fodfæste og forlod deres tjeneste. Vi bærer på en fælles smerte. Mange har forladt kirken af bagdøren. Men positivt set har evangeliet og kirken svaret! Emmaus-uddannelsen blev født på denne baggrund.

Hyrde for Jesu får

Uddannelsen henvender sig alle kirkelige organisationer og enkeltpersoner, uanset uddannelse, erfaring eller rolle. Når Jesus ved Genesaret Sø samler apostlen Peter op i Joh. 21, er der to centrale temaer: ’Elsker du mig’ og ’Vær hyrde for mine får’. Peter bliver ikke bedt om at bygge Peterskirken, men om at være hyrde for Jesu får. Denne tjeneste er historisk set og også i vores generation ofte blevet underprioriteret. Hvornår har vi haft en ’Hyrdekonference’? Af mange årsager er det som om, at lige præcis den opgave i Guds vingård ofte trækker det korteste strå.

I Luk. 24 om Emmaus-vandrerne ser vi den opstandne Kristus træffe to desillusionerede, forvirrede, triste og modløse disciple med spørgsmål efter spørgsmål. På ypperligste måde møder Jesus de to, der i den to timers lange rejse får lov at tale alle deres frustrationer ud. Den sidste del af rejsen er de i stand til at lytte, når Jesus gennemgår skrifterne, der alle omhandler ham. De mærker kærligheden, ilden og varmen; deres hjerter begynder igen at brænde.

Når teologi og psykologi går hånd i hånd, får vi både livets store svar og konkrete redskaber til at forstå os selv, hinanden og Gud – og finde håb i det hele. Målet er ikke at gøre mennesker til terapeuter, men at klæde helt almindelige kristne på til at møde andre i krise med to ører, visdom, viden og næstekærlighed. Alle kristne er vidner, medvandrere og lyttere. I hver kirke er der mange med store hyrdehjerter, men de kan også selv blive ramt og overvældet af opgaven. Vi må stå sammen og med ydmyghed bede: Hjælp os, Jesus!

Alle kan komme ud af kurs. Disciplen Peter kom ud af kurs i ca. syv uger, men Jesus bad for ham og sagde: ’Når du en dag omvender dig, så styrk dine brødre.’ Vi vil gerne fixe ting, men Jesus lærer os at være medvandrer, at lytte og stille åbne spørgsmål. Den indsigt og forståelse kan vi alle vokse i. Kommunikation er en kunst. Det er lige præcis hvad Emmaus-uddannelsen handler om. Emmaus er ikke en teknik, men en model som sammenfattes i 6 skridt – det første skridt er kontakt.

Emmaus-modellen

1. Forandring sker i kontakten
Når vi ser mennesker, begynder noget at hele. Den måde du ser på et andet menneske, gør du noget ved det andet menneske.

2. Lytning, der forvandler
Når vi holder op med af fikse og begynder at lytte. Ikke den overfladiske ’jeg hører hvad du siger’ lytning, men den dybe nærværende lytning, som skaber plads i den andens sjæl.

3. Tanker
Når tanker bliver et problem. Dette modul går tæt på tankernes dominans. Mange mennesker kæmper med negative, fastlåste eller fortrængte tanker. Det farver deres virkelighed og holder dem fast i håbløshed. Som medvandrer lærer du at genkende, møde og udfordre disse tanker med kærlighed og sandhed.

4. Følelser
At turde mærke det, vi helst vil undgå. Mange af os er vokset om med idéen om, at følelser skal kontrolleres, fikses eller ignoreres. Men Bibelen viser os noget andet: Følelser er et vigtigt sprog, Gud har givet os. Et vindue til hjertet og en vej til sandhed og heling.

5. Perspektiv, der bringer håb
Når vi ser det, vi ikke kunne se før. I mørke tider har vi brug for mere end løsninger. Vi har brug for håb. Ikke et naivt håb, men det håb, der opstår, når perspektivet forandres. Når vi begynder at se os selv, andre og Gud i et nyt lys.

6. Relationer, der bærer
Vores vilje berøres. Vi løber sammen ligesom de to disciple. At skabe rum hvor Gud og mennesker mødes. Relationer er stedet, hvor vi formes dybest. Her kan vi både blive såret og helbredt. Bibelen kalder os til fællesskab, ikke som et mål i sig selv, men også som en vej, Gud bruger til at forvandle liv.

Hvad indeholder Emmaus-uddannelsen?

Uddannelsen, der foregår i et forløb på syv måneder er tilrettelagt, så alle med et hyrdehjerte kan finde tid i deres kalender. Uddannelsen foregår i Danmarks fem regioner. Første hold begynder til august 2026. Uddannelsen indeholder følgende:

1. To kursuslørdage i din region
Vi mødes fysisk til undervisning i Emmaus modellen med konkrete redskaber, praksisøvelser og refleksion i små grupper.

2. En fælles online undervisning
Vi samles alle regioner online for at uddybe modellen, dele erfaringer og styrke fællesskabet på tværs af landet.

3. Regional online supervision
Du deltager i en regional supervisionsdag med temaet fra Emmaus, hvor vi arbejder med konkret situationer fra jeres virkelighed. Supervision betyder, at du får faglig sparring, refleksion og hjælp til at stå trygt i hjælperollen

4. Fire læringsvideoer
Vi bygger viden på fra kursuslørdagene. Du får viden, øvelser og refleksionsspørgsmål, som du i eget tempo kan gennemføre og vende tilbage efter behov.

5. Egen praksis
Mellem samlingerne arbejder du selv videre med to konkrete øvelser, så læringen forankres i din hverdag og bliver omsat i praksis.

6. Lukket læringsfællesskab
Du bliver en del af en et regionalt online fællesskab, hvor du undervejs i forløbet kan stille spørgsmål, dele erfaringer og få sparring, både fra undervisere og dine medkursister. Hver uge besvarer kursuslederne dine spørgsmål og følger dig tæt gennem processen.

7. Fribillet til FEEL27 konference den 27. februar.

8. Betalingen falder i tre rater a 650 kr.
Flere kirker vælger at betale en del af uddannelsen for deltagere fra deres lokale netværk.

9. Deltagerne fra den enkelte kirke tager de fire videoer med hjem til deres kirke.
Her kan der måske være mulighed for at arrangere fire aftener for hele kirken med dialog ud fra videoer.

Læs mere om Emmaus-uddannelsen på hjemmesiden relationerfoerst.dk

For en uge siden blev min svigermor Bodil Jakobsen mæt af dage hentet hjem til Jesus. Hun blev et forbillede for slægt, kirke og by i at leve et himmelsk liv fyldt med kærlighed. Men hvordan? Taler vi for lidt om himlen? Er himlen som emne underforkyndt? Hvordan lever vi i den praktiske hverdag med himlens håb og perspektiv? De første kristne var ofte forfulgt og levede i himlens virkelighed på en langt stærkere måde, end vi typisk gør. Er det muligt at leve det liv, selvom vi ikke er forfulgt?

At være forelsket i Jesus

En medarbejder på plejehjemmet udtalte følgende om Bodil: ’Jeg har aldrig mødt et så kærligt, varmt og omsorgsfuldt menneske, hun var forelsket i Jesus.’ Vi møder her svaret i en maggiterning i koncentreret form. Det er muligt at elske og være forelsket, selvom den person, man elsker og er forelsket i, ikke fysisk er til stede. Vi har udtrykket: Sig mig, hvem du er sammen med, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Det bedste liv på jorden er at have samme agenda som Gud. Vi opmuntres og opfordres gentagne gange i Bibelen til at komme til ham, der har skabt os. Det kan egentlig undre, hvorfor vi kan komme på den tanke, at vi selv ved bedst. At få evigheden og himlen ned i hverdagen, sker netop ved at kende og elske ham, der gik forud. Himlen er begyndt! ’Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.’ (Joh.17.3)

Fadervor er netop at begynde i himlen

Vi beder i Fadervor ’ komme dit rige, ske din vilje som i himlen SÅLEDES også på jorden’. Bevægelsen er altså op til Gud, se ham og den himmelske herlighed og vision og dernæst bevæge os ned til det jordiske liv med bøn for det daglige brød m.v. Vi kan i bøn begynde med os selv og alle vores ønsker og behov; det er også helt fint. Men vi kan også begynde med stilhed hver morgen og i løbet af dagen åbne os for, hvad Gud siger til os.

Guds visioner har velsignelsen i sig, men vores egne visioner er som en cardigantrøje, der knappes forkert. Lige meget hvor mange knapper vi knapper, forbliver det forkert. Vi må tilbage til udgangspunktet og leve og elske omvendelsen, stilheden, lydhørheden og Kristus. Guds himmelske tone og ord der viser vej, trøster og opbygger. Gud kan, vi kan ikke. Vi er fattige tiggere, og det er rigtig fint. For det er de fattige i ånden, der får lov at opleve Guds himmeriges glæde og velsignelse. Bønnen hjælper os til i nuet at leve i Guds perspektiv for os.

To morsomme hændelser i mine svigerforældres liv

På et tidspunkt var mine svigerforældre i en vanskelig overgangsfase. Min svigerfar skulle finde et nyt job. Han kom hjem og fortalte begejstret om, at de kunne købe en fiskekutter, blive selvforsørgende og leve heraf, samtidig med at de var aktive i kirken. Min svigermor stak roligt sin hånd ned i deres krukke med ’mannakorn’ – hundredvis af små kort med bibelvers. Hun trak et lille kort op, og læste for sin mand: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ (Matt. 4.19-20). Fiskekutteren blev ikke købt!

Næste hændelse var, at min svigerfar blev spurgt af den lokale bedemand, om han som tømrer ikke kunne tænke sig at lave kister. Igen kom han begejstret hjem; min svigermor trak et nyt lille kort op og læste: ’Men Jesus sagde til ham: ”Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.”’ (Luk. 9:60). Nu må ovenstående betragtes som Guds særlige nåde til de to i deres situation, normalt leder Gud os gennem den daglige bibellæsning og bøn, og ’mannakorn’ er ikke så almindelige mere, men for min svigermor var det helt naturligt.

De blev ikke længe efter kaldet til at være forstanderpar i Pinsekirken i Tejn. Her blev der med min svigerfar i spidsen og et fantastisk frivilligt team mirakuløst bygget en ny kirke på 600 kvm for 600.000 kr.

Opgør med tidsler

Vi er i konstant fare for, at det jordiske liv helt fortrænger det himmelske liv. Vi er kaldet til, at Guds ord lander i gode hjerter, så vi bærer frugt. Alle kan vi imidlertid rammes af tidslernes gift.
’Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det det ikke bærer frugt.’ (Mark.4.18-19).

”Vi er i konstant fare for, at det jordiske liv
helt fortrænger det himmelske liv. Vi er kaldet
til, at Guds ord lander i gode hjerter, så vi
bærer frugt. Alle kan vi imidlertid rammes af
’tidslernes gift’. Det, vi giver opmærksomhed,
vokser. Der er kort og godt brug for, at vi
lukker af og beskytter os selv. Der er brug
for afgiftning – detox!”

Ordet er skrevet for 2.000 år siden, så hvad er det nye? Det nye er, at vi via IT og medier ved langt mere og let overfyldes af verdens bekymringer end tidligere. Det nye er, at tech-firmaer med psykologer i spidsen har forfinet ’lyst til alt muligt andet’. De finder ud af, hvor vores fristelse er størst. Med mange daglige timer på nettet med de fem S-er ’spil, shopping, streaming, sex og sociale medier’ falder Guds ord mellem tidsler og kvæles, udhungres og udslettes.

Det, vi giver opmærksomhed, vokser. Der er kort og godt brug for, at vi lukker af og beskytter os selv. Der er brug for afgiftning – detox! Den himmelske tone er som en fin og stille kammertone, det er herfra hele orkesteret, altså alt i vores liv, stemmes ind. ’Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives dig i tilgift.’ (Matt. 6.33).

Bibelen siger langt mere om himlen, end vi typisk kender til

Da vi lever i en videnskultur, må vores viden opgraderes, når det gælder det himmelske. Bibelen har mere at sige til os, end at vi med stor glæde skal synge lovsange og tilbede. Uden at være spekulativ, prøver jeg ud fra Bibelen i bogen Fadervor – Himlen og jorden rundt på 40 dage at løfte os ind i den himmelske verden. Det har ændret mit liv at vide mere om himlen og forstå, at jeg skal øve mig i at tænke på det som er i himlen.

’Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.’ (Kol.3.1-3a) Bibelen fortæller klart om Det nye Jerusalem, der skal komme ned på den nye jord, som Gud skaber. Her vil livet udfoldes uden synd og sygdom, et liv med himmelske gaver og opgaver, det glæder jeg mig til. Bibelen er tydelig i, at vi ikke blot er en ånd, der svæver rundt i himlen.

Vi skal få et opstandelseslegeme, ligesom Jesus fik efter sin død, begravelse og opstandelse. Han gik forud, for at vise os vejen også her. ’Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.’ (Fil.3.21).

Størst er kærligheden

Vi lever fortsat i ’jordskælvets’ følgevirkninger fra Pisa-chokket i 2003. Vores unge vejes, måles og evalueres i en uendelighed. Selvrealisering er i top, og her bliver omsorgen, opmærksomheden og kærlighed til vores næste let glemt. Det største er ikke præstationerne, men det største er kærligheden. Kærlighedens duft og atmosfære formidler det, der ikke kan måles, det der står imellem linjerne.

’Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.’ (1. Kor.13.13). Vi vil blive overrasket, når vi når til himlen, for Gud ser og værdisætter ikke, som vi gør. Jeg tager mig selv i at tjekke min tjekliste. Følelsen er god, når nu dét og dét blev klaret, men hvordan blev det klaret? Blev det klaret med kærlighed? Blev det målrettede for målrettet? Blev det effektive for effektivt? Ja, vi kan alle reflektere over det emne og bede. Gud vær os nådig og hjælp os!

Hovedet i himlen og benene på jorden

De himmelske spor er lagt med Bibelen, Kristuslivet, Helligåndens liv, Guds opfindelse menigheden og forudberedte gerninger. Vi kan se på de troshelte, der gik forud. Jeg takker Gud også for min svigermors fodspor. Vi kaldes ind i et himmelsk liv fra nu til nu, med hovedet i himlen og benene på jorden. Det er muligt at leve et liv som de første kristne, selvom vi ikke er forfulgte!

I samtaler møder jeg på det indre plan stress, angst, mistrivsel, depression, ensomhed, overbelastning og mange psykiatriske diagnoser. I 2030 forventes det, at depression er en af de tre største folkesygdomme. Der er kort og godt behov for mere homeostase.

Homeostase betyder opretholdelse af balance, ’ligevægt’ og stabilitet i en organismes indre miljø på trods af ændringer udefra, så den kan fungere optimalt. Bjergprædikenen har samme emne, der kommer nemlig for alle mennesker ændringer udefra – ”Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.” (Matt. 7, 25).

Vores tid er som bekendt præget af et kolossalt tempo samt meget uro på både det ydre og indre plan. Tidligere tiders ordentlighed og respekt er erstattet af magt, griskhed og penge. Stormagters ’rovdyrsadfærd’ når nye højder. Synd hærger overalt, men heldigvis har Gud i Kristus, der borttager den bekendte synd, opfundet homeostase på alle planer. Kristus er vores homeostase.

Guds homeostase i universet

Gud har skabt det hele så balance og stabilitet opretholdes – homeostase. Med molekylær biologi, fysik, kemi, matematik, astronomi, biologi og andre naturfaglige ’vinduer’ ser vi i hele universet og naturen utallige eksempler på, hvor utroligt balanceret og fint afstemt Guds skaberværk er, en detaljegrad de færreste kender til. Planter omdanner sollys, vand og kuldioxid til ilt og glukose. Uden denne præcise proces ville dyr og mennesker ikke have ilt at indånde, og fødekæden ville bryde sammen.

’Astrofysikeren Hugh Ross skriver om livet og universet: Alt liv på jorden ville ophøre, hvis afstanden fra jorden til solen var ændret med blot 2%. Den rette blanding af den livsvigtige atmosfære er også afgørende. Var tyngdekraften og temperaturen ved jordens overflade ændret med 2%, ville jorden ikke kunne fastholde den rette blanding af luftarter, der er nødvendig for livet. Var jordens omdrejningshastighed for lille, ville temperaturforskellen mellem dag og nat være for ekstrem.

Er den for stor ville vindhastighederne blive katastrofale. Chancen for at en sådan planet findes i universet er omkring 1 til 100000000…(30 nuller). (PH, PsykiaTro s. 51) Ser vi på resonans, elektromagnetisme, kernekraft og mange andre emner, er det samme billede – en lille ændring og liv på jorden var ikke en mulighed.

Guds homeostase i mennesket

Her ser vi samme princip – kroppen søger altid homeostase – ligevægt – ALTID. For blot at nævne tre eksempler:

1. Kroppens temperaturregulering: Menneskekroppen opretholder en stabil temperatur omkring 37°C gennem sved, blodgennemstrømning og kulderystelser.

2. Blodsukkerregulering: Kroppen bruger insulin og glukagon til at holde blodsukkeret stabilt.

3. Syre-base balance i kroppen: Kroppen regulerer pH-værdien i blodet gennem lunger og nyrer, så den forbliver omkring 7,4.

Tænk på, hvor meget der er på spil, og hvor meget der ikke går galt. Grundlæggende for al den styring kan nævnes DNA-molekylet, der indeholder en ufattelig præcis kode, der styrer alle levende organismers udvikling og funktion – en opskrift med milliarder af ’bogstaver’ uden fejl. Der er 30-37 billioner menneskeceller i kroppen. Længden af DNA-tråden i hver celle er ca. 2 meter. Information om Guds skaberværk i hvert enkelt menneske har dermed en længde på 2 meter x 30 billioner. Det svarer til afstanden fra jorden til solen retur 200 gange.

Mange af kroppens systemer både det fysiske og det psykiske kan ved overbelastning slå ud, men heldigvis er kroppen langt hen ad vejen selvhelbredende og vil altid søge imod homeostase. Kroppen lyver ikke, men det enkelte menneskes reaktion på skybrud, stigende floder og susende storme er forskellig.

Overbelastning kan medføre:

1. Øget hjertefrekvens (pulsen stiger)
2. Forhøjet blodtryk
3. Muskelspændinger, især i nakke, skuldre og ryg
4. Øget svedproduktion
5. Rysten eller uro i kroppen
6. Maveproblemer (fx diarré, oppustethed, kvalme)
7. Ændret appetit (øget eller nedsat)
8. Søvnforstyrrelser (problemer med at falde i søvn eller vågner ofte)
9. Træthed og manglende energi
10. Hovedpine eller migræne
11. Nedsat immunforsvar (øget risiko for infektioner)
12. Øget urinproduktion
13. Ændringer i menstruationscyklus (hos kvinder)
14. Hjertebanken
15. Tør mund
16. Koldsved eller varmefølelse
17. Svimmelhed
18. Koncentrationsbesvær
19. Følelse af tristhed eller nedtrykthed *
20. Øget følsomhed over for smerte

*Tristhed opstår ofte som en følelsesmæssig reaktion på langvarig stress eller overbelastning. Når kroppen og sindet er under pres, kan der ske ændringer i hjernens kemi, især i signalstoffer som serotonin og dopamin, der styrer humør. Mangel på disse stoffer kan føre til nedtrykthed, manglende motivation og generel tristhed. Samtidig kan man føle sig overvældet, hvilket yderligere kan forstærke den triste følelse.

Guds homeostase i Kristus – i bjergprædikenen

Kristne som ikke-kristne rammes af udefrakommende kriser og omstændigheder. Skybrud: Kraftig regn, der kommer pludseligt og voldsomt. Det kan symbolisere uventede, chokerende og overvældende problemer, som rammer hurtigt og med stor styrke. De kan vende op og ned på ens tilværelse på kort tid. Det kan ikke præcist forudsiges hvor og hvornår, akkurat som en gryde med kogende vand hvor boblerne (skybrud) kommer op vilkårlige steder.

Floder, der stiger: Vand, der langsomt, men sikkert stiger og truer med at oversvømme huset. Dette kan ses som problemer, der bygger sig op over tid, måske som langvarige udfordringer, sygdom eller økonomiske vanskeligheder. Storme, der blæser: Kraftig vind, der angriber huset fra alle sider. Storme kan symbolisere ydre pres, konflikter eller modstand, der kan skabe uro og ustabilitet i livet. Det kan være sociale, samfundsmæssige eller relationelle udfordringer, som ikke nødvendigvis går over med det samme.

Hvor har Jesus sit fokus?

Det er bemærkelsesværdigt, at Jesu fokus ikke er på omstændighederne. Det er nemlig ofte her, vi har vores fokus. Hvorfor skete det? Hvorfor blev jeg ramt? Hvorfor havde jeg ikke set det komme? Hvad er meningen? Hvordan ser krisen ud i detaljer. Fokus på Jesus er derimod på vores indre opbyggelse og ikke på krisens udseende og indhold. Jesu bjergprædiken til disciplene i Matthæus kapitel 5-7 er et af de vigtigste afsnit i Bibelen, måske nok det vigtigste afsnit, når det handler om at følge efter Jesus.

”Fokus på Jesus er derimod på
vores indre opbyggelse og ikke
på krisens udseende og indhold.”

Bjergprædikenen afsluttes med lignelsen og opfordringen til at bygge sit ’livshus’ på et stærkt fundament – klippegrund, det hus blev nemlig stående trods skybrud, stigende floder og storme, der suste. Den kloge mand byggede sit ’livshus’ på klippen Kristus og på ordet fra Matt.7:24: ”DERFOR: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.”

DERFOR refererer naturligvis til det, der er gået forud altså Matt. 5-7, og her taler Jesus om 30 værdier/temaer. De værdier vil Kristus indbygge i os, så vi både kender og handler i Kristus ud fra de 30 værdier/temaer.

En militærhistorie fra det virkelige liv

En historie om en officer, der underviste de menige soldater. Han forklarede, at når de stod i kamp, og det var hårdt og vanskeligt, så ville de få den kreativitet og styrke, der skulle til for at håndtere kampen. Men han blev pludselig afbrudt af sin kollega, der sagde: ”NEJ, det, der sker i kampen, er, at I falder ned på det træningsniveau, I allerede har. Derfor skal vi træne nu, så træningsniveauet er højt og de gode vaner er indarbejdet, før kampen kommer.”

Jesus og militærhistorien siger faktisk det samme. Træningsniveau og fundament skal bedst muligt være på plads, inden ’uvejret’ kommer.

Hver sten i fundamentet er vigtig

Vi bygger på klippen Kristus, værdier er ikke givet os som lovbud, men netop værdier, der gør, at vores livshus i Kristus sammen med Helligånden kan blive stående, når ’uvejret’ kommer. Hver værdi er som en byggesten i vores Kristusfundament. Ved Guds nåde og Helligåndens hjælp vil vi bygges op med et stærkt fundament, hvor vi både hører og gør, det Gud beder os om. Vi falder og snubler. Det tager tid. Men for altid er fokus nu ændret, for fokus er på Kristus og hans karakter i os, ikke på en forgæves søgen efter svar på ’uvejret’.

Jeg vil opmuntre til, at vi ikke kun kan Fadervor udenad, men alle 30 værdier/temaer i Bjergprædikenen udenad. Jeg mediterer dagligt over dem og forsøger i og med Kristus at leve i dem. Det, vi giver opmærksomhed, vokser! Må Gud give os alle et nådeår 2026, så vi fokuserer på at bygge efter Jesu opskrift. ”Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.” (1. Kor. 3:10)

At miste nogen eller noget, som står én nær, er en af livets største udfordringer. Når vi møder hinanden hjerte til hjerte, kan de dybe relationer opstå, og det er af afgørende betydning at fortælle en medvandrer, også om det som er svært. Det som tynger og hjertet indimellem kan være fyldt af, for vi er ikke skabt til at være alene. Det store er, at begge vokser i dialogen. Sorg og tab rammer både krop, sind og ånd, og den kristne tro tilbyder et særligt perspektiv på bearbejdning af tab.

Fra fem faser til fire opgaver til tosporsmodellen

J. William Worden præsenterede i 1982 sin model for sorgbearbejdning, kendt som “De fire opgaver i sorgarbejdet”. Worden udviklede sin model som et alternativ til de stadiebaserede modeller, der havde domineret feltet, især Elisabeth Kübler-Ross’ fem faser. Han argumenterede for, at sorg ikke er en lineær proces, men snarere består af opgaver, som den sørgende skal arbejde sig igennem.

Strobe og Schut introducerede sidst i 90’erne i stedet tosporsmodellen, som anerkender, at sorg er en dynamisk proces, hvor man pendler mellem to spor:

1. Tabsorienteret spor: Her arbejder man med selve tabet, de følelser og tanker, der følger med, og den smerte, der opstår, når man konfronteres med det, man har mistet.

2. Genindførelsesorienteret spor: Her fokuserer man på at tilpasse sig et liv uden det, der er mistet og finde nye måder at leve og fungere på.

Det centrale i modellen er, at det er sundt – og helt normalt – at pendle mellem sorgens smerte og genopbygning af livet. Nogle dage fylder tabet alt, andre dage kan man mærke livsglæde og håb. For kristne kan denne model skabe rum for både at sørge og at tage imod trøst og vejledning fra Gud. Et studie af Davids salmer i Salmernes Bog vil vise dette. Pendulering mellem de to spor hjælper med at undgå overvældelse af sorgens smerte eller uhensigtsmæssig undgåelse.

Smerten skal bearbejdes, og hverdagslivet skal genopbygges. Modellen giver plads til, at begge processer er nødvendige og netop kan foregå sideløbende. Forskning har i de senere år peget på, at tosporsmodellen har stor forklaringskraft og praktisk relevans. Tosporsmodellen anvendes i terapi som et rammeværk til at normalisere de udsving, der ofte opleves i sorgprocessen. En række studier har vist, at personer, der tillader sig selv både at sørge og at engagere sig i livet, generelt har bedre psykosociale resultater end personer, der kun fokuserer på det ene spor.

Modellen understøttes af empiriske undersøgelser, der dokumenterer, at bevægelsen mellem de to spor forebygger komplicerede tab- og sorgforløb. Sammenlignet med tidligere modeller, som for eksempel stadieteorierne, vurderes tosporsmodellen som mere fleksibel og i overensstemmelse med den oplevede virkelighed. Hvor Wordens model tilbyder konkrete opgaver til bearbejdning af sorg, fremhæver tosporsmodellen den dynamiske pendlen mellem tabs- og genindførelsesorienterede processer.

Den videnskabelige evidens peger på, at tosporsmodellen giver en fleksibel og realistisk forståelse af tab og sorg, hvilket har gjort den til den mest anvendte og anbefalede model i dag. Nye modeller har tilføjet nuancer, især omkring resiliens (modstandskraft) og meningsskabelse. Eksempelvis har Bonanno fremhævet begrebet ’resiliens’, hvor fokus er på, at mange mennesker spontant tilpasser sig tab uden længerevarende psykologiske problemer. Andre nyere modeller, som ’Meaning Reconstruction’ (Neimeyer), lægger vægt på at genfinde mening efter tabet. Uanset udgør tosporsmodellen stadig det centrale omdrejningspunkt for tab-og sorgforståelse.

Mine bedsteforældre oplevede store tab og store velsignelser

Min bedstefar var domorganist i Haderslev Domkirke i 40 år. Mine bedsteforældre fik ni børn, men de tre børn blev syge og døde i alderen 0-1 år. De råbte til Gud, græd og sørgede, men børnene blev ikke helbredt. Det var et tab, som vi vanskeligt kan sætte os ind i. I forhold til modellen kan man sige, at i deres tabsorienterede spor, var tabet af deres tre børn det største tab. I det genindførelsesorienterede spor kan nævnes, at min bedstefar førte mange mennesker til Jesus, bl.a. Endersen, som senere blev forstander for en af landets største kirker – Elim i København. Min bedstefar blev en forbeder og kom i alle kirkerne i Haderslev. Da han gik hjem til Gud, blev der i aviserne skrevet om hans rolle som forbeder.

Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv
kan sammen skabe en helhedsorienteret
tilgang til tab- og sorgbearbejdning.
Modellen normaliserer de skiftende
følelser og hjælper med at strukturere
processen, mens Helligånden
giver trøst, håb og mening.

En helhedsorienteret tilgang

Tosporsmodellen og et Helligåndsfyldt liv kan sammen skabe en helhedsorienteret tilgang til tab- og sorgbearbejdning. Modellen normaliserer de skiftende følelser og hjælper med at strukturere processen, mens Helligånden giver trøst, håb og mening. Når man pendler mellem sporene, kan man invitere Helligånden ind i begge: I tabet kan man bede om trøst og i genopbygningen om vejledning og styrke. Sammen åbner de for en sorgproces, hvor både menneskelige og åndelige ressourcer får plads.

I Johannesevangeliet omtales Helligånden som – talsmanden, trøsteren og hjælperen. Helligånden arbejder ofte stille og nænsomt. Nogle oplever en indre fred, andre får styrke til at dele deres sorg med andre eller tage imod professionel hjælp. Det er vigtigt at anerkende, at Helligåndens trøst ikke nødvendigvis fjerner smerten, men giver styrke til at bære den – og til at se, at man ikke er alene.

Helligånden er ikke en fjern kraft, men nærværende og virksom midt i sorgen, hvor Helligånden kan:

• Gøre Guds nærvær og fred virkelig, selv i mørket
• Give trøst, der rækker ud over ord
• Vejlede og give visdom til at træffe svære valg
• Hjælpe med at finde mening og håb
• Lede til en stille accept, fornyet mod og en dyb fornemmelse af ikke at være alene

At lade Guds styrke virke i ens svaghed og magtesløshed

Paulus skriver i 2. Korintherbrev 4,7-9 om skatten i lerkar. ’Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.’ Skatten er den iboende Kristus og Helligånd, og lerkarret er vores skrøbelige menneskeliv. At tage vare på denne skat handler om at passe på sin tro og lade Gud fylde de sprækker, som sorgen skaber. Praktisk kan det ske ved:

• Daglig bibellæsning og studie
• Bøn og meditation, hvor man åbner sig for Guds trøst
• Fællesskab med andre kristne, som kan bære med
• Samtale med en præst eller terapeut
• At give sig selv lov til at sørge og være skrøbelig

Tab og sorg er en rejse, der sjældent følger en lige linje. Tosporsmodellen og Helligåndens nærvær tilbyder en vej, hvor det er muligt at rumme både tabet og håbet. Gennem bøn, fællesskab og Bibelens ord kan man finde et ståsted midt i smerten. Den kristne tro peger på, at sorgen ikke har det sidste ord – håbet lever, og heling er mulig, også når livet er allermest skrøbeligt. Gud og vi tager vare på den skønne skat, der er betroet os:

’Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer. Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus; den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os.’ (2. Tim.1, 12-14)

Afslutning

Helligånden arbejder altså på mange planer: trøster, vejleder, opmuntrer, overbeviser, helbreder og giver håb. I kristen forståelse er Helligånden den stille, men stærke kraft, der aldrig slipper mennesket, uanset hvilke kampe livet bringer. Tosporsmodellen er et nyttigt redskab, og måske du er i en fase, hvor det kunne være gavnligt at formulere dine aktuelle personlige to spor. Når vi læser Davids salmer, kan vi nikke genkende til tosporsmodellen. Kristus livet rummer lidelse og herlighed. ’Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!’ (2. Tim. 2,1)

Kærlig hilsen
Poul Henning

Kære panel

Vi får alle mange indtryk i samtaler i arbejdssituationer, kirke og familie. Generation Z – de digitalt indfødte – er særligt udfordret. De må elskes og favnes med inderlig opmærksomhed. De skriger efter den dybe samtale, men er også utrænede i feltet. Måske skyldes det utrænede påvirkning af hjernens struktur og funktion, for langvarig digital multitasking påvirker hjernen og samtalen. Det er altså ikke kun det digitale indhold, der kan være ødelæggende, men også selve idéen at zappe er nedbrydende for hjernen.

Generation Z

Generation Z er født fra 1995 til 2012, altså den digitale tidsalder. De er vokset op med internettet og er således digitalt indfødte. De bevæger sig ubesværet og hurtigt i det meste indenfor IT.
Da vi modne i Frikirken Langeland i august til en teen-ungdomsgudstjeneste bøvlede med pc og powerpoint, foreslog min hustru de 12 fremmødte teenagere og unge, at de skulle tage deres telefon og finde de to foreslåede lovsange.

Mindeværdigt var det at se 12 unge synge ud fra teksten på deres telefoner. De unge er stormestre i smartphones og erfarne brugere, men hungrer imidlertid efter eksistentielle samtaler.
Eksistentielle samtaler De unge nød lovsangen, forkyndelsen og de efterfølgende familiepizzaer. Men er det nok? I studiet om og i samværet med de unge bliver det hurtigt tydeligt, at de har 100vis af overfladiske venner på de sociale medier, men næsten ingen dybe relationer.

Når vi har indrettet et samtalehjørne i kirken, er der kødannelse. Den enkelte unge elsker og savner mødestedet med en voksen. At få lov at tale og blive lyttet til. At få lov at tale om de store spørgsmål i livet. De unge er åbne, favnende og viser tillid.

Neurologiske konsekvenser

Der er voksende videnskabelig konsensus om, at attention hopping – hyppige opmærksomhedsspring – især som følge af smartphonebrug – både kan påvirke hjernens struktur og funktion samt forringe evnen til at lytte og indgå i dybe, meningsfulde samtaler. Langvarig digital multitasking kan medføre, at man bliver dårligere til at fordybe sig, opfatte detaljer og skabe nærvær i sociale interaktioner. Det påvirker således både relationen til Gud og mennesker.

Når man hopper fra emne til emne, især ved brug af smartphones, aktiveres dele af hjernen, der er forbundet med belønningssystemet. Hjernen frigiver dopamin, hver gang man modtager ny information eller notifikationer, hvilket kan føre til en form for vanedannelse. Over tid kan denne adfærd medføre, at hjernen vænner sig til konstant stimulering og oplever ubehag ved længerevarende fordybelse. Studier har vist, at hyppige opmærksomhedsskift kan mindske evnen til dyb koncentration og fordybelse, ligesom de kan føre til mental træthed.

Psykologiske konsekvenser og indvirkning på samtalen

Psykologisk forskning, blandt andet udført af forskere som Clifford Nass og Earl Miller, har peget på, at personer, der ofte multitasker digitalt – altså kontinuerligt hopper mellem opgaver eller samtaler – bliver dårligere til at filtrere irrelevant information og til at fastholde fokus på én ting ad gangen. Samtaler risikerer at blive mere overfladiske, og relationer kan lide under manglende nærvær, når opmærksomheden konstant afbrydes af smartphonebrug eller notifikationer.

Når vi hele tiden skifter opmærksomhed, efterlader vi rester af fokus fra det forrige. Det medfører, at vi aldrig er helt til stede i samtalen foran os. Den digitale tidsalder har frarøvet særligt de unge almindelige sociale kompetencer.

En ulige kamp – og dog er der håb

Det er en ulige kamp at få lytte- og taletid, når de unge og mange voksne bruger 6 timer/dag på de sociale medier. På ugeplan er det 42 timer, og som kirke har vi måske kun kontakt i få timer/uge? Hvad gør vi? Er der ikke noget helt fundamentalt galt? Det glæder mig, at mange efterskoler er begyndt skoleåret med to uger uden telefoner. Vi må være i tiden og forstå tiden, og telefonlovsang til en teenagegudstjeneste er et bud, men hvor blev Gud og næsten af i dagligdagen?

Skal vi omvende os fra de 5 S’er – er det vor tids afguder? Der findes et radioprogram med titlen: Hvad ville Jesus have sagt? Vi kan stille os selv det spørgsmål, når det gælder de 5 S’er. Ganske vist har den digitale tidsalder medført gode ting som fx enkel kommunikation og videnstilegnelse, men de 5 S’er – Sociale Medier, Streamingstjenester, Spil, Sex(porno) og Shopping-platforme bliver let ikke bare forstyrrende og beslaglæggende, men direkte ødelæggende for livet i det dobbelte kærlighedsbud.

”Algoritmestyrede bruger-oplevelser kan manipulere følelser og fastholde brugere på de sociale medier. En viden, som sidenhen (de sidste to årtier) er blevet forfinet og udnyttet af techfirmaer (fx Facebook, Tik Tok, Instagram) til at gøre menneskers vane-, reaktions- og følelsesapparat til det primære mål for de algoritmer, der skaber fastholdelse på bl.a. sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno) samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte refereret til som ’de 5 S’er’. De algoritmebaserede stimulanser kan sammenlignes med afhængighed af fx nikotin og sukker,” lyder det fra Ugeskriftet for læger.

Tech-firmaer udnytter psykologisk viden, ’et kik og et kick’. Socialisering, anerkendelse, kedsomhed, bekræftelse, påskønnelse, værdsættelse og accept, er med til at indfange og kultivere menneskesindet i en forkert retning. Der er en forbandelse ved de ligegyldige input, afhængighed, nedbrudte samt overbelastede hjerner.

Vi modne må gå foran

’Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!’ (Kol. 3,17), er en klar bibelsk anvisning. Hvis ikke de unge og vi andre forholder os til det, kan skole, forældre og kirke stå på hovedet for at følge med, men vil udeblive trods ihærdige anstrengelser. Den enkelte må naturligvis tage ansvar for sit liv og sit Gudsliv, og det indebærer også omvendelse fra ganske meget, som rummes i de 5 S’er. Vi modne må gå foran. ”Eksemplet er ikke det vigtigste, men det eneste,” sagde præsident Abraham Lincoln.

Ensomhed

Forskning tyder på, at langvarig ensomhed kan øge produktionen af stresshormoner som cortisol, der kan skade kroppen og hjernens struktur og funktion.

Et citat fra Eckart Tolles bog Nuets kraft:
”Stress forårsages af at være ’her’, men ønske at være ’der’, eller at være i nuet, men ønske at være i fremtiden. Det er en spaltning, der river dig i stykker indeni. At skabe og leve med en sådan indre spaltning er vanvittigt. Den kendsgerning, at alle andre også gør det, gør den ikke mindre vanvittig.”

De unge forsøger ustandseligt at rumme alt for meget, de er fællesskabsorienterede, men føler sig også ofte ensomme, sårbare og stressede. De er ind imellem usikre på dem selv og fremtiden, men kæmper ofte med selvværd og håb. De vil gerne være med i noget større end dem selv og kæmpe for noget. Frivilligheden er til stede, men skal i dialog med dem og Gud findes frem, så vi sammen kæmper for Guds rige.

”… sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno)
samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte
refereret til som ’de 5 S’er’… kan sammenlignes
med afhængighed af fx nikotin og sukker,
lyder det fra Ugeskriftet for læger. ”

Har djævelen forført os alle sammen?

Hvis alle er mere optaget af det sidste nye fra ’Langtbortistan’ og mindre opmærksomme på den ’næste’, vi rent fysisk møder, er vi forført. Hjernen har en vis kapacitet, vi bestemmer i høj grad selv, hvad der skal optage de interne ram. Vi vil det hele, men kan ikke, for når hjernen overstimuleres, lukker vi ned for at overleve. Det er ren overlevelse.
De 5-6 timer foran tv og de sociale medier har gjort deres indhug i vores formåen. Vi er forført, for vi ved mere om en situation i Kina, end hvordan vores nabo eller teenagere i huset har det. De dybe samtaler er blevet en mangelvare.

Afsluttende hilsen

Alle generationer er værdifulde medvandrere. Lad os passe på vores hjerner og omvende os fra ganske meget i 5 S’er. Vi må hjælpe hinanden med at slukke samt søge Gud og næsten, for da skal vi LEVE: ”Manden svarede: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.’ Jesus sagde: ’Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.’”(Luk.10, 27-28)

Kære Panel

Der er i denne tid særdeles mange fejltrin, konflikter og uroligheder i verden, men der kan også være konflikter i vores gode land, på arbejdet, i menigheden, i familien eller i parforhold. Da vi alle begår fejl og ikke er verdensmestre i kommunikation, kan der let opstå misforståelser eller egent-lige konflikter. Hvordan er vores reaktioner og processer, når vi begår fejl. Som samfundsborger og kristen, der også har mennesker i terapi, har jeg reflekteret over: Hvordan skal fejltrin og konflikter håndteres, så vi har sunde sind og kan komme videre?

Venlig hilsen

Min refleksion er på ingen måde udtømmende, men jeg har tænkt i tre vinkler, hvor Guds nåde og god kommunikation er helt afgørende.

I Guds kærlighedsmiljø omkommer det onde

Vi har fra nu til nu brug for påskens budskab, som befrugter os med kærlighed til Gud, os selv og næsten. Kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. I den kærlighed betyder små fejltrin ikke så meget, vi og andre kommer hurtigt videre. Vi har begrebet en pyt-knap. Vi skal lære at sige pyt, også når der sker fejl, for forhold er uperfekte. Vi er mennesker og syndere, men frelst af nåde, for at leve i vores nye identitet som søskende i Kristus. Når vi ser Kristus i hinanden, kan vi ikke stå på benene af bare glæde.

’Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes’?

Jesu ord i Luk.6.37 er meget klare, vi kommer let til af dømme os selv og andre. Når vi dømmer andre, får vi at vide, at vi ser splinten, men der er en bjælke i vores eget øje. Splint og bjælke er som bekendt at samme materiale – træ. Jesus siger altså, at vi ikke kan se og dømme noget, uden at det også har sin rod i os selv. Når det er værst endda i et størrelsesforhold som en bjælke og en splint.

Set i det lys, skal vi i bøn være stille for, hvad Helligånden og Guds ord siger i den pågældende situation. Skal vi da ikke bedømme, evaluere, vurdere og lære af fejltrin? Jo, men vi skal ikke dømme. I 1. Kor. 4:5 får vi yderligere at vide, at vi ikke skal dømme noget før tiden. Det kan vi let gøre, for vi fejlslutter ud fra vores og andres nuværende fejl og ekstrapolere ud i fremtiden. Vi konkluderer, at det her aldrig bliver anderledes. Derved mistes håbet og perspektivet. Det håb, som ellers var med til at samle os om at tjene og modtage den fortsatte forvandling til mere og mere at ligne Kristus.

’Bedrøvelse efter Guds vilje’ er ikke et svagt nytårs fortsæt

Vi kan imidlertid også opleve, at Gud tillader en bedrøvelse så dyb, at den virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes. Vi skal derfor være følsomme og opmærksomme på, om vi skal sige pyt, eller om vi er udsat for en helt urimelig dom, eller om Gud tillader en bedrøvelse efter hans vilje for glædeligt at forvandle os ved sin nåde. ’Bedrøvelse efter Guds sind, virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes. Men bedrøvelse i verdens forstand virker død. Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje – hvor stor beslutsomhed, ja undskyldninger, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer. På alle måder har I vist jer rene i den sag.’ (2. Kor. 7:10-11)

Hvad er bedrøvelse efter verdens forstand? Den bedrøvelse mangler Jesu tilgang med nåde og sandhed. Gud giver tro, håb og kærlighed, hvilket verdens bedrøvelse ikke gør, hvorfor det ender med død. Lad os se på de 7 reaktioner, som bedrøvelse efter Guds sind frembringer:

1. Stor beslutsomhed

Når vi bedrøves efter Guds vilje, vil det virke en stor beslutsomhed. Måske så vi ikke situationen så klart før. Måske var det et område i vores liv, hvor vi før var faldet i. Uanset var det fyldt med smerte at blive så bedrøvet. Gud virker både retfærdiggørelse og helliggørelse, og vi med troslydig og ydmyghed kan lære af vores fejltrin. Vi må endda gå til den bror, som, vi kommer i tanke om, har noget imod os (Matt. 5:23).

Det er opmuntrende, at Gud er med i hele processen og står bag den nye store beslutsomhed. For Gud er den, der virker en lyst og vilje til at virke. Den store beslutsomhed er derfor ikke et nytårsforsæt, som måske kun holder i to uger, den store beslutsomhed er virket ved Guds ord og ånd. Gud vil ikke bede os om noget, han ikke selv giver kraften til (Heb.13.21). Vi og Gud beslutter altså i fællesskab, at vi ikke vil tilbage til dette fejltrin og den medfølgende smertefulde reaktion.

Gud vil ikke bede os om noget,
han ikke selv giver kraften til. (Heb.13.21).
Vi og Gud beslutter altså i fællesskab,
at vi ikke vil tilbage til dette fejltrin
og den medfølgende smertefulde reaktion.

Måske det er nemmest at forstå den proces, hvis vi tænker på et menneske, der er afhængig af alkohol og har oplevet en menneskelig deroute. Bedrøvelsen er kommet ud fra tabet af familie, venner, arbejde og økonomi. Bunden er nu nået, og ikke blot ved egen kraft og tagen sig sammen kommer den person, der kæmper med misbrug, videre, men nu er det med Guds kraft, idet bedrøvelsen efter Guds vilje er ægte, sand og giver håb for fremtiden. Gud vil virke og rejse op til en ny dag med ny nåde i relationer, misforståelser og konflikter uanset problemets karakter, for Gud giver altid en ny chance.

2. Undskyldninger

Omvendelsesprocessen er fyldt med undskyldninger. Det kan være undskyldninger overfor andre, sig selv og Gud. Undskyldningerne er et bevis på, at det her stikker dybere end noget, der kan løses ved et tryk på pytknappen. Det kan være komplekst, for fejltrin i menneskelige relationer er oftest præget af fejltrin på begges sider. Sandheden må søges, for man skal ikke undskylde for noget, man ikke har gjort. Undskyldninger er helt personlige og må mødes med barmhjertighed både overfor sig selv og andre.

3. Harme

Omvendelsesprocessen kan også være fyldt med harme og vrede. Følelsen af det måske hårde og uretfærdige, der ramte en. Irritation og vreden over konkrete fejltrin. Vrede er en stærk kraft og vidner om, at noget forkert er sket. Vreden kan være berettiget, for Jesus blev vred og tømte templet for boder og sælgere. Vrede kan også være uberettiget, den vrede virker blot død for både en selv og den, det går ud over. Uanset skal vreden ud, men på en måde så der ikke syndes. ’Bliv blot vrede, men synd ikke.’ (Ef.4:26) Vreden skal ideelt set også ud, før solen går ned, for vrede, der bæres på, kan blive til tristhed og følelsen af at være indebrændt.

4. Frygt

Omvendelsesprocessen er ofte fyldt med frygt. Frygt for sig selv og sin egen mangelfuldhed, når et tidligere erkendt fejltrin gentages i nutiden. Frygten kan føre til usikkerhed, men også magtesløshed og bøn til Gud om hjælp. Bibelens livsstil er netop ’Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde! (Luk. 2:10). Frygten kan også handle om ens omstændigheder. Frygt kan handle om vores næste, hvad vil de nu sige, når vi igen har klokket i det. Der er ingen fejltrin, der kommer bag på Gud, han ved om nogen, at vi er syndere. Gudsfrygt og ydmyg respekt for livet og andre mennesker må konstant fylde os, for ’hvad et menneske sår, skal det også høste’.(Gal. 6:7)

5. Længsel

Omvendelsesprocessen vil fremkalde en længsel. En Guds længsel og taknemlighed. Tænk at være højt elsket og accepteret på trods af fejltrin. Længslen vil også gå i retningen af et behov for at udbedre skaden, et behov for, at det ikke sker igen. Længslen fører ind i bøn og gode relationer samt forudberedte gerninger.

6. Iver

Omvendelsesprocessen kan begynde som en iver i kødet, men fortsætte som en brand i ånden. Vi skal ikke blot være ivrige, men netop brændende i ånden. Ivrighed er naturlig, for ingen kan holde ud at være i en aktuel omvendelsesproces hele tiden, men ud af den opstår netop en ivrighed for at komme videre og ud af den suppedas, vi måtte være havnet i.

7. Afstraffelse

Vi kan føle, at vi skal straffes, men Gud har taget straffen på sig selv, da Jesus på korset råbte: ’Det er fuldbragt.’ Ingen er perfekte, men alle kan med synds erkendelse og ydmyghed lære samt boltre sig i nåden, også for at blive fredsstiftere. Lad os leve i Guds nåde, se Kristus i hinanden og være barmhjertige overfor os selv og andre.

Kærlig hilsen
Poul Henning

Kære Panel

Jeg kæmper ofte med negative tanker. Det er særligt slemt, når jeg er træt. Tankerne løber afsted og bekræfter mig på forskellig vis i det negative. Det kan føles, som om min hjerne opsuger det negative, ofte må jeg derfor slukke for nyhederne. Jeg vil egentligt det gode, men kommer til overfor mig selv og andre at sprede en negativ stemning – noget dårligt og nogle gange ligefrem noget ondt.

Jeg kan gruble over detaljer; ord, andre har sagt, jeg misforstår og sidder fast i, at det blot er ’andres skyld’. Hvis jeg arbejder hårdt, kan jeg godt fortrænge det negative, men i stilheden dukker det op igen. Jeg kan blive helt usikker på mit værd, for gør jeg overhovedet noget rigtigt?

Kærlig hilsen
på vegne af flere

Kære venner

Alle kender formentligt til det, der her beskrives. Vi kan have tendens til at spekulere mere over det dårlige, fremfor at sige tak for alt det gode. Oftest skal der flere gode oplevelser til for at fjerne en dårlig. Vores grundfarve i sindet farver anskuelsen af andre mennesker og situationer. Vi tænker og forventer måske det værste af andre? Kritik kan påvirke os mere end komplimenter. Har vi ’ja hatten’ eller ’nej hatten’ på?

Vi har udtrykket ’nissen flytter med’, eller ’tyv tror hver mand stjæler’ eller ’en ulykke kommer sjældent alene’. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Fra Bibelen lyder det: ’Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.’(Rom.7:21-22) I mit studie af emnet er jeg stødt på ordet negativitetsbias. Der er et videnskabeligt faktum, at mennesker fokuserer mere på det negative end på det positive.

Ordet bias ankom fra engelsk i 90’erne, men er ret nyt i dansk sprogbrug. Det betyder et misforhold eller en skævhed. I videnskaben bruges ordet bias ofte om et misvisende måleresultat. Sammensætningen af de to ord negativitet og bias beskriver den uoverensstemmelse og fejlopfattelse. Det er tankevækkende, at det, vi ser, føler, opfatter og har holdninger til, farver et billede, så en skildring ikke blot kan blive unuanceret, men ligefrem usand.

Naturligvis sand for den enkelte, for det blev jo oplevet sådan, men usand for omgivelserne, fordi det negative misvisende fik alt for meget opmærksomhed.

Hvad siger neurovidenskaben om negativitetsbias?

’Hjernen er programmeret til at hæfte sig ved negative oplevelser i højere grad end positive, hvilket kaldes negativitetsbias. Troels W. Kjær, professor og hjerneforsker ved Aalborg Universitet, forklarer, at vores hjerner er indstillet til at fokusere på det negative, men kan trænes til at fokusere mere på det positive gennem neuroplasticitet. Han understreger, at det er vigtigt at være proaktiv i at ændre vores tankegang, ellers vil vores negativitetsbias fortsætte med at dominere.’ (Resumé leveret af Infomedia og kilden er Berlingske fra 27.10.2024)

Er der ikke noget godt ved negativitetsbias?

Jo, det hjælper os til at opfange risici og fare, så vi i tide kan være proaktive. Er et dryppende vandrør til sidst sprunget læk og har ødelagt husets gulve, mens vi var på ferie, havde det været bedre i tide at få repareret skaden. Vi kan sige, at vores kig på problemet eller udfordringen med rettidig omhu kan hjælpe os til at tage forholdsregler, så vi fortsat kan leve og ikke blive væltet omkuld. Det er individuelt om man går med livrem og seler, kun med seler eller tager chancen uden livrem og seler. Forsikringsbranchen lever af vores frygt for, hvad der kan ske.

’Survival of the fittest’

Videnskaben forsøger at forklare det negative med evolutionsbriller og har opfundet ordet negativitetsbias. Der er to afgørende faktorer i Darwinismen – tilfældig variation og naturlig udvælgelse. ’Survival of the fittest’ – herved bliver de gode egenskaber akkumuleret. Der er enighed om mikroevolution. Kunstig forfinelse af f.eks. får og roser. Udvikling af bakteriers resistens overfor antibiotika.

Når det gælder makroevolution, findes der derimod ingen teoretisk eller empirisk evidens for at evolutionære linjer skulle kunne forøge deres kompleksitet med tiden. Det kan man læse mere om f.eks. i min tredje bog PsykiaTro kapitel 4.

Negativitesbias og syndefaldet

Naturligvis har vi forskellige personligheder og reagerer forskelligt på livets vilkår, men overordnet har vi alle, ifølge videnskaben, den udfordring, at ’hjernen er programmeret’ til at finde det negative. Det er godt at være opmærksom og fange risici, men det er dårligt at lande i negativitet og et formørket sind.

Hvor kommer det negative da fra?

Naturlig selektions forklaring slår ikke til. Naturligvis lærte de forfædre, der så deres kollegaer blive spist af en løve, at passe bedre på, men problemet går langt dybere. Det negative går tilbage til Syndefaldet, som grundlæggende handler om, at jeg’et kom på tronen frem for livet med Gud. En ny disharmoni og forkert melodi begyndte – ’kvindens skyld’, ’slangens skyld’, skam, følelsen af at være forkert, identitetskrise, mindreværd, frygt, angst, mørke, flugt, at gemme sig, en isnende kulde i marv og ben.

Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede,
men synden har medført et misforhold,
vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver,
sindet formørkes og bliver negativt,
vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår.

Vi er heldigvis vidunderligt skabt i Guds billede, men synden har medført et misforhold, vi rammer ved siden af, vi over- og underdriver, sindet formørkes og bliver negativt, vi fejlopfatter os selv, andre mennesker og livets vilkår. Vi kommer i uoverensstemmelse og disharmoni med Gud, os selv og hinanden. Et kig på verdenshistorien, familieproblemer, menneskeskabte naturkatastrofer, aktuelle krige og fake-news vil bekræfte dette. At blive genoprettet som menneske kræver langt mere, end at vi lærer af vores fejl, at vi får god feedback og øver os i at være mere positive. Hvad skal der da til for at komme ud af en liv med negativitetsbias?

At blive korsfæstet sammen med Kristus

Det lyder ubehageligt og voldsomt, men er dog sandt. For er vi døde, kan vi naturligvis ikke være negative, onde og præges af synd. Vi fryder os over påskens budskab. Kristus tog det anklagende skyldbrev og naglede det til korset. Vores synd, skyld, skam og elendighed tog Jesus ud af os, og i stedet flyttede Kristus ind i vores liv, og vi blev født på ny. Vi kørte selv vores ’livsbil’, men nu overtog Jesus ’rattet’, og vi fik lov at sidde ved siden af.

Vi er nu nye skabninger, det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. Kristus er herre, og det er vidunderligt, for naturligvis ved Gud bedst om alt. På rejsen fremad leder Guds godhed os til med glæde at leve i omvendelsen. Et nærmere studie af især Romerbrevet lærer os, at Jesus ikke blot tog den enkelte synd op på korset, men han tog syndens legeme – det gamle menneske – op på korset.

Hvis vi skulle udrydde spiritus i Danmark, ville det ikke være nok at smadre flaskerne i butikkerne og depoterne, at lukke spritfabrikkerne, at stoppe al import og hjemmebrænderi. Vi måtte derimod i alle mennesker ødelægge trangen til flugt i spiritus, det er naturligvis umuligt for os, men ikke for Gud. På sammen måde er evangeliet ikke kun, at Gud tilgiver og fjerner den enkelte synd – ’spritflasken’, men han fjerner radikalt det gamle menneske, som producerer synd – ’sprit’, igennem at vi korsfæstes med Kristus.

Bag begrebet negativitetsbias kan der være en utilfredshed og negativitet overfor sig selv og derfor et muligt flugtforsøg i selviskhed, drukkenskab, afgudsdyrkelse, trolddom, udsvævelser, utugt og urenhed. Negativitetsbias kan komme til udtryk overfor andre – fjendskaber, misundelse, hidsighed, splid, kliker og nid. Alt dette kalder Bibelen kødets gerninger, en frugt af det gamle menneske.

I frelsen har vi fået Kristi sind

Jesus var og er ikke negativ. I ham har vi fået en ny identitet. Det handler ikke grundlæggende om personlighedstype eller gamle og nye traumer. Det handler om et helt nyt liv, hvor vi fra nu til nu dør og opstår med ham. Det er påske hele året. Vi bliver ikke blot i korsfæstelsen, men føres frem til opstandelseskraften. ’Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.’

Og ’stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde’. (Rom.6:11+13) Det ændrede de første disciple fra at være ’tordensønner’, formørkede, vantro og selvoptagede til at blive Gudsoptaget. Vi kaldes til det samme liv; så ud med negativitetsbias – den gamle hjerne – og ind med Kristi sind. Ikke blot jubel over alt, for livet er også fyldt med trængsler, men i følgeskabet med Kristus er der sejr over negativitetsbias, for han har overvundet alt, og vi er i ham.

Kærlig hilsen
Poul Henning